Den døde i Barentsburg

Oprettet: 03.07.2013 - 09:10

Bog: "Den døde i Barentsburg" af Monica Kristensen

Bogens forside

Sysselmandsbetjent Knut Fjeld bliver kaldt til minebyen Barentsburg på Svalbard i anledning af en arbejdsulykke.

Forfatter: 
Monica Kristensen
Oversætter: 
Steen Sohn
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Sohn
Sidetal: 
291
Lån bogen - Køb bogen

Bogen er til debat i oktober måned

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Randi Nørskov

    fre, 01/11/2013 - 11:07

    Så blev Fjeld og jeg færdige med at opklare de mange mord på Svalbard. Jeg er síkker på, at Fjeld tager en ny tur - jeg venter lige lidt. Det var en overraskende slutning - jeg havde ikke gennemskuet morderen, men det var jo logisk nok, som det hele endte.

    Jeg tror ikke, at jeg har været helt fair overfor Monica Kristensen og Fjeld. Jeg har nemlig haft gang i rigtig mange bøger på en gang. Derfor er jeg ikke nået til det punkt, hvor jeg bare har følt mig helt fanget og opslugt af bogen - og det er nok i virkeligheden synd. Jeg har ikke haft det store sus med Den døde i Barentsburg, men som jeg tidligere har nævnt er jeg altså også mest til at læse en serie fra start og når jeg så samtidig er igang med 3-4 andre bøger - ja, så er det nok i virkeligheden lidt svært at få engageret sig helt i det. Den anden mulighed er selvfølgelig, at det simpelthen bare ikke lige er en roman, der falder i min smag.

    Nå, men nu er november faktisk allerede startet og vi skal meget passende gøre klar til "Skumringstimen". Den er hentet hjem fra biblioteket...men samtidig lå den nye Guillou "Mellem rødt og sort" også til mig. Jeg tror, jeg starter med Guillou - så kan Skumringstimen komme bagefter uden at blive forstyrret af noget andet...

  • Randi Nørskov

    tor, 24/10/2013 - 08:52

    Ja, hvordan går det egentlig i Barentsburg? Det går meget langsomt - både for Knut Fjeld og hans efterforskning og med min læsning.

    Jeg synes egentlig, at Monica Kristensen skriver meget godt. Ligesom du siger Holger Bøttger, så kan man helt mærke og se den gråhed, tristhed, kulde osv. som Fjeld er omgivet af. Kristensen er altså ret skarp til at sætte os i en bestemt stemning, når vi læser romanen. For mit vedkommende forstærker det kraftigt den modløshed, som Fjeld må føle ved at stå overfor det spind af løgne og fordækthed det russiske system indhyller ham i. I mit indre blik bliver Svalbard dog gjort til et ikke særligt imødekommende sted  - og det nok lidt synd for jeg er sikker på, at det i virkeligheden er fantastisk smukt - Monica Kristensen får det bare gjort til en deprimerende, grå, betonmasse, der lige så godt kunne være en forstad til Moskva. 

    Persontegningen...ja, jeg var sikker på at Fjeld måtte være en midaldrende mand i lysebrunt tøj og med hentehår, så jeg blev virkelig overrasket over at han kun er 37 år. Jeg ved ikke hvorfor - det er bare måden han er beskrevet og gør tingene på - det virker så (og hvordan skriver man det her uden at fornærme nogen?) langsommeligt og initiativløst? Jeg så for mit indre blik en blanding af Carl Mørck uden humoren og det koleriske sind og Columbo uden den påtagede dumhed/naivitet - og hvad er der så tilbage? En midaldrende mand i lysebrunt tøj og med hentehår. Her tror jeg måske, at det ville have været en fordel at have kendt Knut Fjeld fra tidligere - måske det kunen have givet et andet billede af ham. Hvem er Knut Fjeld for jer?    

     

  • Anne Klara Bæhr

    man, 21/10/2013 - 15:31

    Jeg kan (igen) henvise til min anmeldelse her på sitet. Jeg har hver gang, jeg har læst Monica Kristensen, måttet google diverse oplysninger. "Nej, det kan altså ikke passe" har jeg mange gange tænkt. For derefter at kunne konstatere, at hun kender sit Svalbard. Jeg synes, det er en meget anderledes oplevelse af læse hendes bøger i forhold til de fleste andre krimier, fordi man får så meget at vide - og de samtidig er elementært spændende. Og man behøver, som det er nævnt, ikke læse dem i sammenhæng.

  • Holger Bøttger

    søn, 13/10/2013 - 15:04

    Når eg læser Monica Kristensens bøger genoplever jeg mine få dage på øerne i 2007, hvor jeg bl.a var en tur i Barentsburg. Hun skriver som man er på stedet og føler kulden, lugter stedet og smager den rene polarluft.

  • Holger Bøttger

    man, 07/10/2013 - 14:07

    Jeg vil blot berolige de læsere der ikke har læst MK´s første 3 romaner fra Svalbart, de kan alle læses som selvstændige romaner. Alle 4 bøger tager udgangspunkt i Svalbart og nogle personer går igen, men der er ingen fortsat linie i bøgerne som f.eks. i Elsebeth Egholms romaner om Dicte!

     

  • Randi Nørskov

    man, 07/10/2013 - 13:20

    Jeg tænker, at man som forfatter vel også vokser lidt sammen med "sine" hovedpersoner? De kan være svære at slippe som læser og hvis man som forfatter har plots nok at tage af, kan en serie jo fint holde til mange bind. Men jeg synes også at der er nogle eksempler på at den litterære kvalitet kan dale kraftigt og at gryden udelukkende holdes i kog af en trofast læserskare, der ikke kan/vil slippe en bestemt hovedperson. 

    Jeg møder flere læsere som er ligeglade med at starte i midten af en serie - de skal bare se, om universet er noget der fanger, men også mange læsere som er startet midt i, men nu gerne vil have begyndelsen med.

    Og ja...det tager da lidt af spændingen af, når man ved, at der snart kommer et dødsfald i romanen...

  • Mie Henriksen

    man, 07/10/2013 - 11:43

    Med hensyn til serierne kunne man jo godt have lyst til at spørge forlagene, hvad deres taktik er - men nu havde jeg ikke så meget held med at få svar på mit tidligere spørgsmål, så jeg vil nøjes med at gætte på, at det kan betale sig. I hvert fald hvis et "brand" slår igennem, er det garanteret guld værd.

    Set fra forfattersynspunkt tænker jeg, at det på den ene side kan være fint at få lejlighed til at udvikle en figur, på den anden side godt kan virke som en spændetrøje.

    I forhold til krimilæserne agiterer jeg altid for, at de skal starte ved begyndelsen af en serie, og faktisk udleverer vi lister eller henviser til krimisiden.dk for at det skal være til at finde ud af. Vi kan jo også se, at bøgerne nu bliver katalogiseret med seriebetegnelse, så behovet er der.

    Selv har jeg også prøvet at komme skævt ind i en serie, så jeg fik læst en bog hvor hovedpersonen var enke - for dernæst at læse en tidligere bog, hvor hendes mand stadig levede. Min viden om hans snarlige død kunne jeg godt have været foruden.

  • Mie Henriksen

    man, 07/10/2013 - 11:44

    Uh, jeg synes det er skønt at kunne sidde hjemme i lænestolen og tage på rejse til fjerne egne. Inden denne bog udkom havde jeg f.eks. ingen anelse om, at der lå en hel russisk enklave i det allernordiske Norge. Så den stakkels norske politimand oplever barske forhold både klimamæssigt, sprogligt og diplomatisk.

    Hvordan han på alle måder nærmest må famle sig frem i mørke er rigtig godt beskrevet - der hviler en særlig stemning præget af kulstøv og kålsuppe over det lille samfund. Imødekommenheden over for fremmede er ikke fremtrædende, og det kan hurtigt være forbundet med livsfare at blande sig.

    Jeg synes den er rigtig god og vil anbefale den til alle, som gerne vil læse en barsk og velfunderet krimi fra et anderledes miljø.

  • Randi Nørskov

    man, 07/10/2013 - 09:56

    Så drager vi nordpå igen. Jeg har ikke tidligere læst "Den døde i Barentsburg" og kender heller ikke Monica Kristensen. Jeg kan læse i anmeldelsen af bogen her på litteratursiden, at det er fjerde del i en krimiserie med Knut Fjeld i hovedrollen. Og at Monica Kristensen udover at skrive krimier også er polarforsker og har en doktorgrad i glaciologi - hun færdes altså her helt på hjemmebane - bogen har da også fået rigtig flotte anmeldelser. 

    Nu starter vi igen midt i en serie. Jeg er personligt nok mest til at starte fra begyndelsen, men flere gange i denne krimisæson har jeg været nødt til læse fra midten af en serie. Oftest er det heller ikke noget problem - det er ikke mange plots, som lever videre fra roman til roman - det er mere hovedpersonernes ofte udfordrede personlige liv, der bygges videre på fra roman til roman. Men er det ikke ved at være lidt for meget med alle de serier? Hvad er der i vejen med enkeltstående fortællinger? Er det en nem måde for forfatterne at score nogle penge på? Er det læsernes behov? Der sendes jo også ufatteligt mange serier af alle mulige afskygninger i TV, som vi troligt følger med i....