Den danske borgerkrig

Oprettet: 03.03.2014 - 11:47

Bog: "Den danske borgerkrig 2018-24" af Kaspar Colling Nielsen

Bogens forside

Danmark i fremtiden - I 2018-24 raser borgerkrigen med drab, selvtægt, sammenbrud og kaos til følge; 450 år senere fortæller rigmanden, der ved hjælp af stamceller stadig er i live, 

Forfatter: 
Kaspar Colling Nielsen
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
222
Lån bogen - Køb bogen

"Fabulerende, absurd og fantastisk" skriver Litteratursidens anmelder, men er du enig? Klik ind og deltag i debatten i DR Romanklubben.

Bogen er til debat i marts 2014
Læs Litteratursidens anmeldelse og vores analyse hvor du også kan finde henvisning til andre anmeldelser mm. Klik og læs mere på DR.dk 
Brug Forfatterweb gennem dit biblioteks hjemmeside og læs mere om forfatteren Kasper Colling Nielsen. (Gå ind på dit eget bibliotekets hjemmeside og find forfatterweb. Når du logger dig ind med dine bibliotekskoder, får du gratis adgang til forfatterweb)

 

 

 

 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Tina Karina Mor...

    man, 31/03/2014 - 14:40

    Efter en weekend i solskinsvejr er tankerne nu tilbage ved borgerkrigen.
    Vi har haft lidt svært ved at få hold på debatten, men af vores indlæg kan man tydeligt se, at bogen har sat gang i debatten og i tankerne både rundt på landets biblioteker og hos os her i læseklubben.
    For egen regning vil jeg udtrykke glæden over at bøger som Den danske borgerkrig skrives og udgives. Vi har så godt af at blive udfordret og skubbet lidt til. Der kan så nemt gå "hyggelig familieroman" i vores læsning og det er vi godt nok ganske langt fra i denne roman.. Ja undskyld, hvis jeg træder nogen over tæerne . Der er intet i vejen med familieromner og intet i vejen med at læse for velbehagelighedens skyld - blot ikke hele tiden ! Så tak til Kaspar Colling Nielsen både for romanen, og tak fordi du var med i snakken her på Litteratursiden.
    Fra i morgen snakker vi videre om en  ny bog. Men  debatten om Den danske borgerkrig er naturligvis stadig åben, så hold jer endelig ikke tilbage :-)

    mange hilsner fra Tina

     
  • Anonym

    tor, 20/03/2014 - 19:37

    Hej Tina
    Det er en interessant betragtning! Jeg har ikke tænkt det sådan selv, men der er nok noget om det. Man ved jo heldigvis ikke altid, hvad man selv skriver. :-)

  • Anonym

    tor, 20/03/2014 - 19:37

    Hej Tina
    Det er en interessant betragtning! Jeg har ikke tænkt det sådan selv, men der er nok noget om det. Man ved jo heldigvis ikke altid, hvad man selv skriver. :-)

  • Anonym

    tor, 20/03/2014 - 14:35

    Fra Moldt
    Det er ikke så almindeligt for tiden at læse en bog, der peger på helt nutidige og (måske, men forhåbentlig ikke) aktuelle temaer.
    F.eks.: Danmark er i økonomisk uføre og modtager bistand fra Norge, Brasilien og Kina. Kinesere og nordmænd opkøber lejligheder og grunde i DK. Højt uddannede danskere er guider for rige turister, f.eks. på cykeltaxier. Udlændinge må købe, hvad de vil i DK. Der er ingen restriktioner overfor sådanne ting. Pengene har taget hele magten. En kinesisk rigmand har købt Eremitageslottet og udvidet det med en moderne tilbygning. Sådanne scenarier udfolder sig i bogen og - synes jeg altså - pirker til os. Læs f.eks. s. 67-68 og videre frem.
    Kan det ske? Vil det aldrig ske? Hvordan ser fremtiden ud?
    Det er da spændende tanker, ikke? Og måske mere aktuelle end vi bryder os om? Eller hvad?

  • Anonym

    tor, 20/03/2014 - 14:01

    Moldt
    Hej Tina. Måske har du ret i det med at være/blive et "umælende væsen" (som et dyr). Kiggede lige på side 164, hvor der tales om krigen. F.eks: "det er svært at vende tilbage fra en krig". Og om krig som underholdning i medierne, og: om det er "menneskers natur at dræbe". Hvorfor myrder mennesker hinanden? Hvordan forklare holocaust osv.? Det er tanker han gør sig i sit "paradis" i Argentina og som veninden Inez sætter ord på. Og som måske er dét bogen vil diskutere? Eller hvad?
    Der henvises til Zygmunt Bauman, som jeg kun kender af navn, men hvor der sikkert findes gode forklaringer. Kunne være spændende at gå videre ind i de tanker.

  • Tina Karina Mor...

    ons, 19/03/2014 - 15:52

    Tak til alle læseklubberne for kommentarer. Det er spændende at læse og sjovt at se hvilke følelser bogen har sat gang i landet over.
    Tidligere i debatten spurgte Moldt , hvad vi mener om hunden der kan tale. Jeg tror, det hænger sammen med det som kasper skriver om at fjerne sig fra sig selv (hvis jeg har forstået det korrekt). Hvis en hund ikke en gang kan få love til at være en hund, men skal udvikle sig til noget ,den slet ikke kan det være svært for de enkelte individer at kende sig selv.
    De 3 oplagte eksempler er :
    Hunden bliver noget anden end det den er.
    Hovedpersonen viser ikke sit sande "jeg", men lyver overfor Leonora
    Ikke engang den onde bonde i anekdoten bliver ved med at være, den han er. Han bliver af eftertiden lavet om til en idylliseret historie om en mand, der skal er dyre paradis. (det er simpelthen så morsomt) 

    Det morsomme og paradoksale er jo at hovedpersonen hen mod romanens slutning tilstræber at blive ligesom sin hund. Han får ved hjælp af genprogrammet udviklet sin lugtesans og får bygget albuestøtter, så han bedre kan udnytte sin nye lugtesans. Måske længes han efter at være et "umælende væsen" med et mindre kompliceret følelsesliv. Vi hører jo at Geoff (hunden) får depressive tendenser efterhånden som den fjerner sig fra hundeidentiteten.
     

  • Anonym

    tir, 18/03/2014 - 17:45

    I Romanklubben på Nakskov Bibliotek var der meget delte meninger – og antal stjerner (hvor hele skalaen var i brug, men hvor vi endte på 5 stjerner ud af 6 mulige!). En tredjedel af deltagerne brød sig decideret ikke om bogen: grum historie der ikke fængede og hvor det latrinære sprog og den udpenslede vold virkede som en hæmsko. Den resterende del var blevet indfanget af historien – nogle hurtigere end andre - men ord som fængende, fascinerende, skræmmende, tankevækkende, rystende, deprimerende og velskrevet gik igen. Næsten alle fandt de indflettede historier fantastiske og ofte absurde og hver især kan læses som en kommentar til tendenser i tiden, og den evige ungdom synes ikke at være værd at tragte efter. Slutkapitlet ”Træerne i husene” giver stof til eftertanke. Flere af deltagerne fik lyst til efterfølgende at læse ”Mount København”.
    Bente E. Knudsen

  • ridder1

    tir, 18/03/2014 - 10:54

    Halsnæs Bibliotekernes romanklub-aftenhold:

    Vi havde en rigtig god diskussion om form og indhold beriget af at nogle af os havde hørt forfatteren på en Litterær Lørdag på biblioteket i februar. Men meningerne er stærkt delte. Næsten alle følte sig godt underholdt. Debatten gik på, om romanen er velskrevet eller kompositorisk noget værre rodsammen.

    Romanens komposition med de mange små historier indskudt i rammefortællingen om den 450-årige genmodificerede hovedperson og hans hund virker forstyrrende på nogle og forhindrer en nærmere beskrivelse af temaet stamcelleforskning og samfundets nedsmeltning i titlens borgerkrig. Andre var begejstret for de små historier og fandt dem morsomme og måske det helt store plus i bogen.

    Også romanens indhold skabte en god debat. Beskrivelsen af samfundets økonomiske nedsmeltning og den efterfølgende borgerkrig virker både skræmmende og langt hen af vejen troværdig. Man kunne blot måske have brugt en beskrivelse af tiden lige efter i stedet for at springe 450 år frem. Denne distance på 450 år irriterede nogle af deltagerne.

    Generelt var konklusionen at bogen er en morsom, interessant og tankevækkende beskrivelse af et samfunds opløsning som følge af en voldsom økonomisk krise. Økonomi møder science fiction, og selv om man måske ikke er vild med genren er det en vigtig bog.

    Romanklubben endte med at give bogen 3 stjerner.

  • Anonym

    man, 17/03/2014 - 15:29

    Romanklubbens læsekreds, Frederikshavns Bibliotek- Betzy Larsen

    Vi startede, som vi altid gør, med en hurtig runde for kort at sige, hvad hver enkelt syntes om romanen. Der var rimelig enighed, kun en læser skilte sig ud ved at synes, det var en mindre god roman. Resten var enige om, at det var en bog, der var tankevækkende, samfundskritisk, og ikke så lidt absurd.
    Tankevækkende, fordi den berørte noget så forfærdelig som borgerkrig i Danmark. Situationen det opstod i, var noget vi alle kunne forholde os til. Samfundskritisk med finanskrise og overbelånte huse. Grænseoverskridende med vold og sex, og fuldstændig absurd med folk, der levede evigt. Dyr, der kunne tale.
    Vi diskutere, om mennesker kunne blive så forfærdelig voldelige og myrde løs, som de gør i romanen. Vi har jo læst og hørt om, hvordan naboer og venner pludselig bliver fjender og myrder løs under krige.
    Historien med hunden Geoff, der taler, fandt nogle af læserne, var alt for fantasifuldt og absurd. De små historier med kursiv tekst var underfundige. Særlig historien om tomaten vagte begejstring. Den vil vi tænke på, når vi åbner en dåse flåede tomater!
    Vi blev enige om, at romanen skulle have 3 stjerner.

  • Anonym

    søn, 16/03/2014 - 21:48

    Undskylder hvis jeg har mistolket dit indlæg.tog nok fejl af dig og en af de andre debattører . Det er svært at forholde sig ril andres indlæg når man ikke kan se hvem der har skrevet hvad ,medens man selv debatterer.
    Jeg ønsker mer debat, så bliver jeg da i mine egne sko , og så håber jeg da at jeg ikke er alene om dette ønske ;)
    Venligst Connie

  • Anonym

    søn, 16/03/2014 - 21:42

    Hvordan får du mit indlæg til at være en efterlysning af flere indlæg?
    Hilsen Zille

  • Connie

    søn, 16/03/2014 - 21:32

    Tilkendegivelse angående min genlæsning,og andre kommentarer, bare for at få lidt gang i debatten.
    Jeg har til min overraskelse set at jeg først får genlæst Kasper C. Nielsens bog til april, da der åbenbart er mange der låner den, for datoen for afhentning ændrer sig hele tiden.
    Det skal nu ikke afholde mig fra at komme med et par kommentarer til temaet,som forfatteren jo så fint og filosofisk redegør for i tidligere indlæg ( har tilladt mig at kopiere )
    "Temaet var fra begyndelsen inspireret af Immanuel Kants erkendelsesteoretiske distinktion mellem tingen-for-os og tingen-i-sig-selv. Mennesket har altid kun adgang til verden-for-os og aldrig verden-i-sig-selv. Hvis man applicerer distinktion i et selvforhold, får man sig-selv-i-sig-selv og sig-selv-for-sig-selv. Hvor vi selvfølgelig kun har adgang til det sidste. Vores bevidsthed bliver med Kants distinktion ’noget’ på linje med andre ting i verden, som vi kun har begrænset adgang til. Distinktionen skaber således en grænse i det menneskelige sind mellem det, vi kan begribe om os selv, og det vi aldrig kan forstå. En grænse til et mørke i sindet. Det er et mørke, som vi aldrig kan erobre, men som vi altid frygter, som vi fantaserer om og længes efter. Alle fortællingerne, på alle tre planer, handler om, hvordan forskellige eksistensformer (med bevidsthed) på forskellige måder forsøger at overkomme afstanden til sig selv og afstanden til verden. "
    Jeg har slet ikke forudsætninger for at diskutere på så akademisk niveau, men det satte alligevel masse tanker igang, og jeg ,der er igang med Knausgårds " Sjælens Amerika" , nikker  genkendende til de mange eksistentialistiske overvejelser som også går igen i hans essays.
    Han tager dog udgangspunkt i Heidegger og Hamsun , men for mig at læse er substansen den samme. Har jeg ret , eller er jeg helt galt afmarcheret ? 
    Jeg syntes iøvrigt at det har været spændende at følge med i de forskellige læseklubbers debatter, og jeg syntes at indlægget fra Herning kredsen gav en opklaring på mange uforståelige sammenhænge. Tak for at dele jeres tolkninger, og ligesom Zille og Hanne Ingerslev efterlyser jeg flere in puts, men det er en svær bog både at læse og fortolke på, måske især for alle os lægfolk / ikke akademikere ? 
    Men jeg syntes det er skønt at blive udfordret på sine læsevaner :)

  • I Moritzen

    lør, 15/03/2014 - 10:17

    Jeg kan ikke sætte flere meninger på tryk end i 1. indlæg. Den siger mig ikke så meget som samlet værk, jeg kan stadig se det geniale i de indflettede fortællinger, men der mangler for mig sammenhængskraft mellem tidsfølgehistorien og fortællingerne. Jeg kan godt se flere temaer, men ikke noget med dybere varig betydning. Der mangler for mig et grundtema, der binder 1968, 2018-24 sammen med tiden om 450 år, hvordan kom personerne dertil ud- og afviklingsmæssigt.

  • Hanne Ingerslev

    lør, 15/03/2014 - 00:08

    Hej  hvor bliver indlæggene af???? Der må da være mange biblioteksgrupper, der har haft møder!!!

    Når jeg tænker på, hvordan mine gruppe-kolleger belærte mig om, hvor værdifuld og banebrydende denne roman er, så må der da være masser af tanker derude, som endnu ikke er kommet til udtryk!!!!

  • Anonym

    lør, 08/03/2014 - 17:55

    Under læsningen af ”Den Danske Borgerkrig 2018-24” kom jeg til at tænke på følgende citat fra den gamle fortæller Homer i Wim Wenders film ”Wings of Desire”:

    My heroes are no longer the warriors and kings but the things of peace, one equal to the other…But no one has so far succeeded in singing an epic of peace. What is wrong with peace that its inspiration doesn’t endure and that its story is hardly told? Must I give up now? If I do give up, then mankind will lose its storyteller. And once mankind loses its storyteller it will also lose its childhood

    Jeg oplevede først og fremmest bogen som en voldsom og virtuos fortælling om krig og ikke mindst det at vende tilbage fra krig til fred. Altså en moderne odyssé, med det tvist at ”Odysseus” opgiver ”Penelope” til fordel for udødelighed.

    Desuden tænker jeg, at fortælleren ender med at tillægge fortællinger større betydning, end han gør undervejs?

    Med venlig hilsen

    anna E

  • Anne Juul Andersen

    fre, 07/03/2014 - 12:09

    DR Romanklubben på Herning Bibliotek mødtes tirsdag d. 4. marts og snakkede om "Den Danske Borgerkrig 2018 - 2024".
    Størstedelen synes, at bogen var læsværdig og et spændende bekendtskab. Adskillige af læsekredsens medlemmer ville gå hjem og læse bogen igen efter vores snak i klubben.
    Drøftelserne på mødet handlede meget om hvordan borgerkrigen blev skildret, og hvor tæt på virkeligheden nogle af krigsbeskrivelserne er på "borgerkrigen" i Ukraine.
    Gruppen drøftede også de forskellige kursivhistorier i bogen.
    Det er interessant som de forskellige kursivhistorier henviser til hinanden. Der er flere af personerne i kursivhistorierne som nævnes andre steder i bogen. Det er som en mosaik af små links, som man som læser kan bruge tid på at samle. Da jeg først opdagede de mange, mange links mellem historierne kunne jeg slet ikke holde op med at lede efter dem ; ) Kursivhistorierne er derved en form for krønike, som hovedpersonen bruger til at fortælle om sit eget ophav.
    Så hovedpersonen bruger borgerkrigen som springbræt og ramme til at fortælle sin egen historie om slægt og venner. Hovedpersonen fokuserer slet ikke på, hvad der konkret samfundsmæssigt kommer ud af borgerkrigen.
    Beskrivelsen af borgerkrigen bliver derved en form for undskyldning for hovedpersonen til at komme med sin egen fortælling.
    Vi diskuterede meget om hovedpersonen kan være Samuel (den lille jødiske dreng i maven på kvinden) og / eller Bjørn (rigmanden, der tager til DK for at gå til tandlæge).

  • Nina Wegner

    fre, 07/03/2014 - 09:42

    Hej Kaspar

    Mange tak for den udredning. Jeg har straks sendt Horsens-læseklubben en mail med et link til debatten. Dit svar falder fint ind og udvider den debat vi havde i gruppen på en langt mere filosofisk måde :-)

    Vh. Nina

  • Hanne Ingerslev

    tor, 06/03/2014 - 16:41

    Kære anne-lise

    Gud velsigne dig!!!!!!  især for den sidste kommentar!!!

    Altså den om anuserne

  • anne45lise

    tor, 06/03/2014 - 15:45

    Hej Kaspar!

    At læse er en ganske subjektiv oplevelse, som kan udvides ved at drøfte den med andre, og ligefrem at ”træffe” forfatteren af en bog, jeg har haft det vanskeligt med, er en speciel oplevelse. Som du kan læse, er det svært for mig at være uvenlig, for jeg beundrer grundlæggende, at et menneske er i stand til overhovedet at skrive en bog. Du har jo egentlig gjort det så godt, at vi, der har kommenteret hidtil, har sat os i hver ende af vippen, som dermed ikke kan vippe.

    Men fordi du selvfølgelig fortjener en lidt mere fyldestgørende forklaring (jeg ville selv være nysgerrig i denne situation), følger her den uvenlighed, jeg hellere havde sparet dig og andre for :)

    • hvis du havde fremstillet de til borgerkrigen-optaktende økonomisk-finansielle begivenheder enten og helst mere uvirkelige eller måske mere i overensstemmelse med virkeligheden, som jeg tror du har gode forudsætninger for i kraft af din uddannelse, ville det have givet mig en bedre introduktion til resten af bogen. Det er, som om du har valgt en mellemting, som for mig virker kluntet, og gør mig forvirret. ”Hvad er det han har for? Tager han mig ved næsen?”
    • hvis selve borgerkrigen havde fået en mere intens dækning og var blevet gjort enten og helst lidt mere fantasifuld eller mere grafisk, ville jeg nok bedre have kunnet se perspektivet i den.
    • hvis jeg havde kunnet få sympati for et af menneskene eller dyrene, ville det have hjulpet mig. Fortælleren virker så overfladisk gennem hundredevis af leveår og ligeledes hans omgangskreds, og hans ungdoms kæreste ligeså til trods for hendes besættelse af kampen. Hunden Geoff vækker heller ikke min sympati trods eller grundet hans særdeles avancerede egenskaber. At have sympati med én eller noget i en bog spiller en stor rolle for mig, uden jeg kan begrunde det rationelt. 
    • hvis der havde været færre anuser med færre funktioner, ville jeg nok ikke have brugt ordet ”udelikat”.

    Som jeg nævnte, blev jeg så provokeret af min skuffelse, at ”Mount København” sandsynligvis bliver hentet på biblioteket. For jeg kunne godt lide ”tomathistorien”, og måske er dine noveller lige så gode som dén. Og, pokker ta’ mig om jeg ikke ligefrem er ved at overveje at læse ”Borgerkrigen …” en gang til …

    I al venlighed
    anne-lise

  • Anonym

    tor, 06/03/2014 - 14:18

    Hej Nina

    Bogen handler selvfølgelig om en fremtidig borgerkrig i Danmark, og som sådan er bogen en dystopi, som fremskriver nuværende tendenser i samfundet på en dramatisk måde. På et lidt dybere plan handler bogen imidlertid om noget lidt andet, nemlig følelsen af ikke at være til stede i sit eget liv, at føle en afstand, som man ikke kan overvinde, til én selv og verden. Temaet var fra begyndelsen inspireret af Immanuel Kants erkendelsesteoretiske distinktion mellem tingen-for-os og tingen-i-sig-selv. Mennesket har altid kun adgang til verden-for-os og aldrig verden-i-sig-selv. Hvis man applicerer distinktion i et selvforhold, får man sig-selv-i-sig-selv og sig-selv-for-sig-selv. Hvor vi selvfølgelig kun har adgang til det sidste. Vores bevidsthed bliver med Kants distinktion ’noget’ på linje med andre ting i verden, som vi kun har begrænset adgang til. Distinktionen skaber således en grænse i det menneskelige sind mellem det, vi kan begribe om os selv, og det vi aldrig kan forstå. En grænse til et mørke i sindet. Det er et mørke, som vi aldrig kan erobre, men som vi altid frygter, som vi fantaserer om og længes efter. Alle fortællingerne, på alle tre planer, handler om, hvordan forskellige eksistensformer (med bevidsthed) på forskellige måder forsøger at overkomme afstanden til sig selv og afstanden til verden. 

    Hovedpersonen kredser konstant om denne afstand til sig selv og livet, og han lægger planer for at minimere den eller overvinde den, hvad han ikke kan. Kun i hans erindring af krigen og Leonora, synes der er findes noget autentisk, eller i hvert fald en mulighed for det. 

    Hvad angår historien om jøderne. Jeg er selv jøde. Mine bedsteforældre flygtede til Sverige i 43. Som barn har jeg hørt utallige historier om 2. Verdenskrig og KZ-lejrene. For et par weekender siden var jeg og mine fætre i Auschwitz-Birkenau for at se stedet selv. Vi har alle læst en del om emnet. Det der foregik i de lejre var grotesk. Jeg mener ikke kun den systematiserede udryddelse, men også de tilfældige overfald og ydmygelser. De lavede teaterstykker med fangerne og dræbte dem vilkårligt, for sjov. Det er i sandhed en sørgelig historie, som overskrider forholdet mellem nazister og jøder. Det er en historie om mennesket, efter min mening. Jøderne kunne ligesåvel have været bødlerne. Det er lektien. Jeg læste om to gamle mænd, som havde overlevet Treblinka, hvor 950.000 blev dræbt. 70 flygtede, og i blandt dem de tor gamle mænd. Fælles for deres oplevelse af Treblinka var, at de ikke forstod det. De besad ikke de interlektuelle redskaber til at begribe, det der var foregået. Det var for grotesk og absurd. Hvordan beskriver man dette grænseoverskridende forhold ved mennesket litterært? Mit bud er at beskrive det groteske, det umulige, det grænseoverskridende. 

    Kh

    Kaspar

  • Anonym

    tor, 06/03/2014 - 14:00

    Jeg kender godt 'All men are mortal'. Jeg har ikke læst den endnu, men min redaktør gjorde mig opmærksom på den, da jeg skrev på borgerkrigen. 

    Kh

    Kaspar Colling Nielsen

     

  • Anonym

    tor, 06/03/2014 - 13:58

    Hej Anne-Lise

    Jeg er ellers rimelig nysgerrig efter at høre, hvad du ikke kunne lide ved bogen. Jeg har det helt fint med, at ikke alle kan lide det jeg laver. Jeg er bare lidt nysgerrig. Alt godt, Kaspar Colling Nielsen

  • anne45lise

    tor, 06/03/2014 - 12:40

    Connie, du har ret: Mit indlæg var et ”umiddelbart indtryk”, og jeg tog ikke fat på nogen emner, for jeg fandt ikke nogen emner, jeg blev betaget af. ”Jeg tror at Kasper Colling Nielsens bøger er sådan nogle man enten elsker eller hader”, skrev Annebeth Larsen, og det er nok rigtigt for mit vedkommende, hvad denne bog angår, hvor jeg landede ved den negative yderpol. Det var naturligvis ikke med den hensigt, jeg læste bogen, og det ærgrede mig. Ja, hunden havde lært at tale, og der var indført et stamcelleprogram for de udødelige, der var kursivhistorierne, som Nina Wegner elegant kalder dem, men intet i bogen var overbevisende nok for mig til, at jeg kan tage fat på en egentlig diskussion, som også er mit formål med at have tilmeldt mig i denne og andre af Litteratursidens online læseklubber. Det vil også genere mig lidt at udpensle, hvad der bød mig imod, for det er i princippet en uvenlighed. Lad mig dog nævne et enkelt eksempel: Uanset at bogen er en roman og dermed fiktion, har forfatteren inddraget økonomiske og finansielle begivenheder, og dem har han lagt ganske tæt på de faktiske begivenheder, men alligevel håndterer han dem på en kluntet måde, som om han tænker, at læseren ikke har forstand på disse ting.

    Det bedste, jeg kan sige er nok, at jeg blev så provokeret af min skuffelse, at jeg har tænkt mig at ”smage på” Kaspar Colling Nielsens første bog ”Mount København”. Og jeg kender ikke de Beauvoirs ”Alle mennesker er dødelige”, så den skriver jeg op på min liste, Connie :)

    mvh
    anne-lise
     

  • Anonym

    tor, 06/03/2014 - 12:16

    Ikke Anonym, men Moldt. Undskyld!

  • Anonym

    tor, 06/03/2014 - 12:13

    Hej Connie

    Jeg tænkte også straks på "Alle mennesker er dødelige" - som jeg har læst nogle gange. Anbefalelsesværdig, ja.
    Der er dog den forskel at her kan hovedpersonen IKKE fravælge livet, så han har dømt sig selv til det helt evige liv ved at indtage en drik. Og det evige liv bliver kedeligt fordi alt gentager sig. Så da vi møder ham, er han ensom og ønsker sig - døden.
    I "Borgerkrigen" kan personen vælge mellem liv og død(så vidt jeg forstår). Og han er ikke ensom, fordi andre også har valgt det "evige liv" - og den evige ungdom.

    Begge bøger er meget tankevækkende. Og jeg har det godt med at "Borgerkrigen" bringer nye temaer frem, til forskel fra mange af tidens bøger.
    Hvordan tolker man egentlig dét, at hunden kan tale? Hvad ligger der i dét?

  • Connie

    ons, 05/03/2014 - 23:55

    Jeg har ikke diskuteret romanen med nogle endnu, da debatten vel knapt nok er startet her på siden ? Det er fint nok at få meldinger fra de forskellige læseklubber ude på bibliotekerne, men jeg håber stadig der er nogle at udveksle synspunkter med her i denne ón Line udgave.
    Zille og Anne Lise ,Ann Beth , Hanne Ingerslev og Michael har været på med nogle indlæg, men jeg husker ikke lige om I tog fat på nogle emner fra bogen ? Det var vidst mest tilkendegivelser om jeres umiddelbare indtryk, eller ?
    Selv læste jeg den i juleferien, og har ikke detaljerne present, skal nok komme igen når bogen er i mine hænder efter d. 19/3
    Jeg vil istedet takke forfatteren for at have givet mig en meget anderledes læseoplevelse, og jeg der ellers har det lidt blandet med fantastiske historier, måtte overgive mig til hunden Geoff da jeg først havde accepteret den præmis at hunden havde lært at tale.
    Handlingen med den evigt unge aldrig døende hovedperson, fik mig til at tænke på en af mine ynglingsbøger " Alle mennesker er dødelige" skrevet af Simone de Beauvoir, og det fik mig til at genlæse denne bog medens jeg venter på genlån, så tak for at minde mig om denne fantastiske bog.
    Og jeg vil her til slut gerne spørge forfatteren om han kender til denne bog , og er inspireret af denne historie, eller hvor kommer inspirationen i det hele taget fra ? Jeg har været inde og kigge lidt på forfatter Web, men kunne godt tænke mig at få uddybet fra Colling selv ?
    Ja, det var ordene fra min hånd i denne omgang.
    Venlig hilsen Connie

  • Marion Tirsgaard

    ons, 05/03/2014 - 14:22

    På Fredericia Bibliotek diskuterede vi også romanen i går eftermiddags, og som i Horsens startede vi med en runde om bordet, hvor alle kom med deres umiddelbare indtryk - og der var meget stor forskel i måden, som romanen blev modtaget på. Der var de, der synes den var modbydelig, mørk og ubehagelig i dens temaer og sprog til de, der fandt den meget interessant og tankevækkende, hvilket afførte en diskussion om hvad god litteratur er. Skal den efterlade os glade og lette eller sætte tanker igang?  Vi brugte en del tid på at diskutere krigstemaet, og det førte os bl.a. til Ukraine, tilbage til 2. Verdenskrig og til Afghanistan. Vi snakkede også om forfatterens livssyn, de mærkværdige små noveller, som de fleste fandt meget fantasifulde men som flere havde svært ved at se, hvordan passede ind i romanens 3 spor, og om temaet omkring mennesket-dyr  og det evige liv. Alt i alt var vi meget uenige om bogen var vellykket eller ej, men der var bred enighed om, at den satte tanker igang...

    Vi sluttede af med at give romanen karakter fra 0 til 5 stjerner og der blev givet alt fra 2-4.

  • Nina Wegner

    ons, 05/03/2014 - 10:40

    DR-klubben i Horsens snakkede om "Den danske Borgerkrig" i går eftermiddags. Vi begynder altid vores møder med en hurtig rundtur, hvor alle kommer med deres umiddelbare læseoplevelse, og derefter vælger nogle temaer, som vi uddyber.

    Fra den første rundtur kom der udsagn som disse: Meget humoristisk og jeg grinede rigtig meget under læsningen, kører død i den, trækker på smilebåndet, lektiebog, kedede sig, orkede ikke efter 20 sider men blev alligevel fanget ind, sproget - nem at læse men noget rod. Hvad er det han vil?

    Vil talte om det menneskesyn, som Kasper Colling-Nielsen står for. Midt i al humoren, de skøre og skæve indfald kursivhistorierne  - er der et sort, sort menneskesyn. Forfatteren mener, at alle mennesker har en drift mod vold, at mennesker elsker vold.  Der er meget fokus på vold og sex i romanen, og flere i gruppen gav udtryk for at romanen har en meget maskulin tilgang til livet og verden. 

    Borgerkrigens årsagsforklaring blev af flere i gruppen betegnet som primitiv. Faldende huspriser og en stor "ældrebyrde" bringer velfærdsstaten i ubalance og mere skal der åbenbart ikke til for at udløse en borgerkrig. Vi snakkede om følgerne af en politisk udvikling hvor få er meget rige og de fleste meget fattige ligner en marxistisk forklaringsmodel. 

    Vi prøvede efter bedste evne at finde ud af hvordan kursivhistorierne falder ind i historien, og hvilken funktion de har for borgerkrigshistorien. Der er rigtig mange mærkelige, sjove, groteske og grænseoverskridende historier. Alle kunne lide tomat-historien, og historien om dyremishandleren, der ender som et ikon for grøn paradistænkning brugte vi ogå en hel del tid til at tænke over og snakke om. Den jødiske familie i røvhullet gav ingen mening for nogen af os. For mit eget vedkommende er den historie så mærkelig, at jeg vil sammenlige læseoplevelsen med oplevelsen af at se en moderne  grænseoverskridende kunstudstilling. Jeg forstår det ikke og føler at kunstneren vil sige mig noget, men når ikke ind til mig. Men en sammenhæng? nej, det kunne vi ikke nå frem til.

    Der er flest kvinder i vores DR-læseklub, og måske tiltaler romanen mest mænd. Jeg tror ikke at denne roman har chance i det samlede point-billede til romanprisen i vores læsegruppe.

  • Annebeth Larsen...

    tir, 04/03/2014 - 00:19

    Hej anne-lise. Det er godt at høre. Beklager jeg misforstod dig, kan godt se nu at det kun var læsbarheden der generede dig :) Jeg tænkte slet ikke over det med kursiv under læsningen, men er enig i at en anden skrifttype ville tjene samme formål.

  • Anonym

    man, 03/03/2014 - 22:09

    Hvorfor er jeg-fortælleren 475 år, da han begynder at skrive? Hvis han er 25 i 2018, fejrer han 400 året for ungdomsoprøret, og så forstår man måske bedre det idylliske billede der tegnes i bogens slutning.

  • anne45lise

    man, 03/03/2014 - 21:38

    Annebeth, jeg mente ikke der var noget i vejen med at putte historierne ind i rammefortællingen, slet ikke. Jeg ville bare ønske, de ikke var trykt i kursiv, som - i hvert fald for mig - er svært læsbart side op og side ned, og en anden skrifttype kunne have tjent samme formål.
    Tomathistorien synes jeg også er fin nok :-)

    mvh
    anne-lise 

  • Hanne Ingerslev

    man, 03/03/2014 - 20:16

    Som lovet kommer hermed et lille referat af vores møde i Gentofte.  Det er altid vældig givende at høre de andres meninger. I dette tilfælde divergerede de ganske fra min egen.  Der var enighed om at man følte sig godt underholdt. Der var megen humor i bogen. Det var betydningsfuldt at en borgerkrigs rædsler bliver belyst - især nu, hvor der vitterlig er borgerkrig flere steder i Europa. Det var også fint at problematiken med et evigt liv bliver belyst. Mange i dag synes at kæmpe for at leve længst muligt. At mange af beskrivelserne var ulækre og voldsomme betød ikke så meget. Pointgivningen var ganske høj.   SÅDAN!!!!

  • Annebeth Larsen...

    man, 03/03/2014 - 17:02

    Jeg tror at Kasper Colling Nielsens bøger er sådan nogle man enten elsker eller hader. Personligt elsker jeg dem! Jeg er helt vild med hans ”syge” fantasi og har moret mig meget under læsningen af ’Den danske borgerkrig 2018-24’. Ligesom Michael er jeg vild med hunden og dens tanker. Det er så sjovt fundet på at hundene gennem årene har lært at tale. For mig virker de indskudte historier i kursiv slet ikke forstyrrende, nærmest tværtimod. Jeg synes næsten de er romanens største styrke. Min yndlings historie er helt klart beskrivelsen af at være en flået tomat :)
    … Hmm det kan godt være man skal have en plat form for humor, for at være vild med Kasper Colling Nielsens univers.

    Hvis jeg skal være lidt kritisk, så må jeg nok give anne-lise ret i at forfatteren skitserer borgerkrigen ret uengageret – eller måske nærmere unuanceret. Særligt bogens titel taget i betragtning. Jeg blev i hvert fald lidt skuffet over afsnittet der foregår under borgerkrigen, hvor jeg egentlig ikke synes man hørte ret meget om selve krigen, men snarere om hovedpersonens forliste kærlighedsforhold.

  • anne45lise

    man, 03/03/2014 - 16:01

    Undskyld igen. Glemte at logge ind.

    mvh
    anne-lise 

  • Anonym

    man, 03/03/2014 - 16:00

    Det er rart at læse, at Michael er begejstret for bogen. Også jeg holder meget af en gedigen fantasi hos en forfatter, men:

    Mest har jeg lyst til at gøre Hanne Ingerslevs første indlæg til mit. Jeg fandt behandlingen af de til-borgerkrigen-optaktende økonomisk-finansielle vanskeligheder kluntede og havde også svært ved at forestille mig den borgerkrig, forfatteren skitserer ret uengageret, som jeg fornemmer det. Jeg fik ikke sympati for bogens personer - hverken dyr eller mennesker - og fandt desuden mange passager udelikate.

    Rent teknisk virker det forkert på mig, at sidevis er trykt med kursiv. En anderledes skrifttype kunne have skabt samme adskillelse af rammefortællingen og de indskudte "noveller" uden at virke slet så distraherende.

    mvh og undskyld
    anne-lise

  • Michael Linde Larsen

    man, 03/03/2014 - 14:57

    Det lyder rigtigt godt, Hanne:-)
    Glæder mig i det hele tage til at høre fra alle romanklubberne rundt i landet om jeres læseoplevelser. 

  • Hanne Ingerslev

    man, 03/03/2014 - 13:49

    Vores gruppe i Gentofte har møde om bogen i dag  -  så måske kan jeg komme med et sobert indlæg senere på dagen.

  • Michael Linde Larsen

    man, 03/03/2014 - 10:20

    Jeg elsker bare forfattere som tør skrive sig højt op på fantasiens vinger. Og når der så stadigvæk er et strejf af virkelighed over fortællingen bliver mit realistiske gen også tilfredsstillet. For kunne historien ikke lade sig gøre? er det så langt ude på overdrevet som man umiddelbart skulle tro?

    Må sige at jeg nød meget at læse bogen. Ja, faktisk har jeg glædet mig rigtig meget til at læse en ny bog af Colling Nielsen siden han skrev Mount København. Og forventningsglæde er så rigeligt blevet indfriet med "Den danske borgerkrig".

    Synes det var helt genialt med hunden og dens tanker. F.eks. dens drifter den ikke kan holde nede, og skamfuldt må bukke under for. 
    Og sådan er der masser af eksempler på skæve vinkler, som jeg trak på smilebåndet af.

    Men måske der er delte meninger om bogen, Hanne?

  • Hanne Ingerslev

    søn, 02/03/2014 - 19:42

    Jeg er ude af stand til at sige noget om denne roman i en sober tone!!!!

  • I Moritzen

    lør, 01/03/2014 - 23:22

    Mine første tanker efter denne bog er todelt. Handlingen i tiden under borgerkrigen: tænk, hvis det kunne være, at det bliver sådan. Og med nyhederne fra Krim i lydbilledet, så kan alt jo ske fra sekund til time. Og det er nærværende uhyggeligt, at der er kampe med kanoner i Nørrebrogade.
    Jeg er ikke vild med den mindst fremtidige del af bogen hverken stil eller sprogmæssigt, men så er der de fortællinger med kursiv. De fænger mit fantasigen - frister til at få mere at vide, digte videre og få flere aspekter. Der genkender jeg forestillingsmagien fra Mount københavn.
    Jeg er ikke så meget til forfatterens egen udlægning og forklaring, for mig skal bøger kunne klare sig på egne bogstaver, så jeg læser ikke om og meningen og baggrund før bogen er læst og lagret. Men der var i Politiken 28/2 et ret pudsigt, lidt antiinterview med denne forfatter. Ikke indholdstolkende.