Fra læseklubben Fagbogklubben
Den åndløse dansker - April 2012
Læseklub
Af Tina Karina Mor.... Publiceret 04/11/2011. Opdateret 30/04/2012.
Bogen er til debat i april 2012. Læs bogen hvor danskerne deles op i de åndrige og de åndløse, og deltag i debatten. Sørine Gotfredsen vil også være på...
Hvad siger Sørine Gotfredsen om sin bog
Læs anmeldelsen på Litteratursiden
Du kan downloade Faglitteratur på P1 ,hvor Sørine Gotfredsen interviewes om Den åndløse dansker
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Da jeg skulle til at læse Den åndløse dansker kiggede jeg lige
alle kapiteloverskrifterne igennem og da jeg kom til" De stakkels kvinder" så tænkte jeg Åh nej ikke nu igen og gemte
kapitlet til sidst! Jeg vil dog fremhæve to steder i kapitlet:
Det første på s. 123, hvor SG skriver om kvinder og autoritet: Se f.eks. Som kvindelig autoritet kan man havne i en tilstand, hvor man må erkende, at man forråder sig selv og optræder som noget, der ikke i tilstrækkelig grad harmonerermed det, man indvendigt bærer med sig ...
Det kan jeg bare slet ikke være enig i som noget specielt
kvindeligt, hverken ud fra historien eller nu....
Det ander sted er på s. 142 se f.eks. For mens kvinder naturligvis skal kaste sig over alt, hvad de har lyst til, og blive både politikere, astronauter....må bevægelsen aldrig udarte sig til en ringeagt over for dem, der ikke ønsker at gøre mændene noget efter."
Det kan jeg kun være enig i. Desværre ses det ofte i medierne præcist det modsatte selv om det ikke ligefrem bliver
udtrykt som ringeart, så fremhæves kvinder i jakkesæt, der kan det hele, børn, familie, job ....specielt er det fint, hvis
en kvindelig politiker kan rejse sig direkte fra barselssengen
og gå "på talerstolen" på Christiansborg.
Nu mener jeg mere det drejer sig om retten til at vælge
og ha de samme muligheder for valget, hvad enten du er mand eller kvinde.
At udviske forskellen mellem kønnene - hvordan skulle det lade sig gøre?
Gotfredsen modstiller 'natur' og 'social konstruktion' - det naturlige er godt i hendes verden. I filosofien kalder man det vist for en naturalistisk fejlslutning.
Selvfølgelig er Gotfredsen nødt til at vende tilbage til naturen og til det hun forstår som skabelsesorden, for i det Nye Testamente finder hun vers som disse:
"En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed." (1. brev til Timoteus)
Nu lever Gotfredsen bestemt ikke i stilhed - og det er godt at det er sådan.
Hej, jeg er ny her og jeg er lige ved at læse Gotfredsens bog (jeg fik den i går fra biblioteket).
Angående citatet fra bogen: Jeg mener nu ikke, at politikerne skal være filosoffer. Men de må gerne have en vision om det samfund de ønsker sig.Max Weber sagde, at politik var ligesom bore hul i tykke brædder. Så, visionen må gerne rækker længere end den aktuelle mandatsperiode.
Citatet fra Espersen viser, at hun mangler sådan en vision, som hun måske kunne hente fra "støvede bøger". Men hvad mener hun egentligt med støvede bøger? Er det Aristoteles, Macchiavelli, Rawls -- eller hvad? Espersens citat er en typisk dumsmart bemærkning der skal paradere som pragmatisme.
Jeg synes forresten heller ikke at politik skal være højstemt.
Måske er tanken, at politikerne får et bedre grundlag at arbejde ud fra i forhold til det, du nævner: respekt for det enkelte menneske, sociale områder, kultur, skoler mv. - hvis deres (politikernes) fundament er åndeligt og kulturelt solidt baseret. Uden at de derfor behøver at være guruer. Det er der vist ingen der ønsker, tror jeg.
Jeg er enig i at det ikke hænger sammen med en bestemt uddannelse.
Jeg har genlæst kapitlet Politikere og ånd og synes helt klart ,
at SG forventer alt for meget af politikerne . Det er en jo en personlig holdning, men jeg forventer helt kynisk, at politikerne
prøver at lave det . de er valg til : arbejde med det sociale område,kulturen. skolerne o.s.v.. Har ingen forventninger
om, at de skal være sådan en form for "guruer"
Til gengæld forventer jeg, at de arbejder med respekt for
det enkelte menneske, som de jo i sagens natur repræsenterer.
En anden ting i "Politikere og ånd". s.217./218 skriver SG
at en relativ bred repræsentation i Folketinget er af det gode.
Hun skriver videre: " Men vi har ikke brug for en repræsentation, der er mere bred, end at de intellektuelle åndsmennesker stadig udgør en majoritet. For det er nødvendigt, at den politiske samtale bliver løftet op på et niveau, ,hvor den så vidt muligt kan holdes fri af de primitive mekanismer, der i alt for høj grad dominerer i dag".
Sådan!! Ja så er det jeg tænker lidt mere praktisk:
skal vi så ha en slags kvote ordning med et bestemt antal
universitetsuddannede, et bestemt antal tømrere , smede
....og så vil jeg lige sige, at være et åndsmenneske for mig ikke nødvendigvis hænger sammen med en bestemt udannelse...så hvordan skal det egentlig måles.....
I samme kapitel står der:
"Politik er alvor. Politik er livsanskuelse, og politik kræver det ypperste af den, der tildeles en plads i salen. Det er en position, der virkelig forpligter, og uanset hvordan man vender og drejer det, indebærer opgaven for en politiker, at man læser bøger. Masser af bøger".
Forventer SG mon for meget af vore politikere eller hvad? Er det bare en påstand fra hendes side, eller mon der er belæg for det?
Jeg mener, at en hel del mennesker burde være mere belæste. Jeg tænker på politikere ( i hvert fald ministre for skole, kirke og kultur), lærere, præster og andre, som gerne skulle stå i spidsen for en åndfuld tilgang til livsudfoldelsen i samfundet. Jeg bliver ofte indigneret over bemærkninger om støvede bøger af folk, som gør nar af alt, der er mere åndrigt end Harry Potter.
I kapitlet: Politikere og ånd står der:
Vi har for få politikere, der nærer respekt for den grundlæggende opgave at spekulere over, hvad menneskelivet er, og i stedet opfattes belæsthed og viden ofte som noget, man med dansk forlegenhed gør lidt grin med. Vi har det med i dette land at dyrke en ærgerlig, flad mentalitet, hvor den politiske verden helst ikke må fremstå for højstemt."
I tilslutning til disse linier nævnes eks. et citat af Lene Espersen: "Vi konservative orienterer os mod hverdagens udfordringer. Ikke i støvede tanker i lige så støvede bøger."
Det er provokerende, men interessante tanker, er det ikke? Men har SG ret?
Kære Sørine
Jeg har læst din bog med stor begejstring, du er meget modig, da du kan få en masse magtfulde folk på nakken efter dine udtalelser om dem. Det kræver mod og intelligens at føre sine ideer så åbenlyst frem som du gør.
Det har altid undret mig, at vi ikke snakker så meget om de åndelige værdier i vores liv som det mest naturlige her i livet. Jeg er helt enig med dig i, at mange af tv’s programmer som X- Faktor baseres på, at man ikke er helt ”normal”, hvis man vil nå toppen. Men jeg ser programmet sammen mine børn og ser det på en hel anden måde end du gør. Da jeg kommer fra en anden kultur, ser jeg Thomas Blackman som en af de personligheder, som gør meget mere for at skabe et samfund med stor kulturel mandholdighed - mere end de fleste politikere gør.
Du ligger vægt på et åndeligt samfund, som styres af menneskets tro og religion og de er nærmest uadskillige, men kan du forstille dig et åndeligt samfund uden Gud og religion?
Gud og religion har meget stor betydning for mange mennesker på denne klode, men der er findes også mange mennesker, som finder lykken og ånden i deres liv i forskellige humanistiske retninger. At være åndløs eller ej er et spørgsmål som individet selv må finde ud af. Man kan godt være et meget sportsglad menneske samtidig med, at man er en dybsindig person. Verden er hverken sort eller hvid.
Tak for en god bog, som indbød til at tænke over tankerne!
Svar til Moldt.
Hvad jeg tænker om ligestilling har Sørine Godtfredsen så udmærket skrevet. Dog et par tilføjelser. Jeg mener, at der heldigvis er stor forskel på kvinder og mænd. Især er jeg tilfreds med, at kvinder af udseende er så forskellig fra os mænd. Når det så er sagt, så må jeg indrømme, at jeg af og til finder kvinder lidt halvtossede, men det er nok gensidigt. Jeg sad engang på en bænk en stor overdækket forretningsgade i Berlin, sammen med en ældre tysker, mens konerne var på indkøb. Af og til rystede han på hovedet med bemærkningen: ”Die Frauen, die Frauen”. Inde i butikken har vore fruer sikker stået og snakket om, at mænd ikke var til at have med ud at handle.
Heldigvis er de fleste kvinder så fornuftige, at de ligesom de fleste mænd finder hele debatten om den såkaldte ligestilling ganske latterlig, og så har vi det fint med vores forskellighed.
På et punkt mener jeg dog, at der burde gøres noget for at sidestille kvinder med mænd. I teatre og lignende steder ser vi ofte kvinder stå i en lang kø foran dametoilettet, men vi mænd står på en lang række og hyggesnakker mens vi tisser. (”Hvor der kommer noget ind, skal der også noget ud” o.s.v.). Der burde på et kvindetoilet være opsat en lang række af klosetter, så kvinderne kunne sidde lige så tæt, som vi mænd står. Så var det problem løst. Min kones kommentar til dette forslag var, at det dog ville være ulækkert.
Og så til en anden snak. At vi er blevet så åndløse, mener jeg skyldes det såkaldte 68-oprør. Der blev nedbrudt så meget, men der er ikke blevet bygget andet op.
Jo, der sker noget med én i det øjeblik man bliver forælder - og man kommer simpelthen aldrig over det.
Jeg synes det er svært at diskutere ligestilling, men det er ikke så svært at synes, at formålet med ligestilling ikke skal være at udviske forskellene mellem kønnene. Hvis det ellers kunne lade sig gøre? Jeg tror nok, at jeg tror på, at der er afgørende forskelle - fundamentale grundtræk som S.G. kalder det. Og at det er ok. Jeg har endnu ikke læst hele kapitlet. Springer ofte over snak om ligestilling, hvilket jeg nok ikke burde. Hvad tænker du selv om det, Kaj?
Kaj, det er meget interessant, det du skriver om, at folk går op i deres børn fordi de er blevet åndløse - og ikke er åndløse fordi de går op i deres børn. Det tænkte jeg ikke på, da jeg læste det. Jeg ved heller ikke om det er rigtigt, men hvis det er som du skriver, hvad er så årsagen, tror du? Hvornår er det sket og hvad har gjort det?
Moldt har ret, Sørine Gotfredsens spørgsmål kan stilles til rigtig mange. Snakken om Nordbrandt er kun for at synliggøre problemstillingen. Jeg synes, at S. G. har ret i det hun skriver i afsnittet om Den egoistiske børnefamilie. Det er helt i orden at elske sin familie, for mit vedkommende er det især mine ti børnebørn, og hvis I vil høre om dem, kan jeg underholde i timevis. Men vil I ikke foretrække, at jeg i stedet for deltager i debatten. Kender I ikke alle lidt til, hvor kedeligt det kan være at høre andre fortælle om deres børn. Det er lige så åndløst som at se en ko slikke sin nyfødte kalv. I en ting er jeg uenig med Sørine Gotfredsen. Der sker noget med én i det øjeblik man bliver forælder, og det er der ikke noget i vejen med, men i vor tid er det hele kammet over. Spørgsmålet er, hvad der er årsag og virkning. S.G. mener vist, at folk er blevet åndløse, fordi de har gjort forældrerollen til det helt store. Jeg tror snarere, at folk går for meget op i deres børn, fordi de er blevet åndløse.
Og så glæder jeg mig i øvrigt til at debatten kommer til at dreje sig om afsnittet om de stakkels kvinder. Er der nogen, der er uenig i det, som står i kapitlets første afsnit s. 119?
Ja jeg har kun et svar " Hvad gør det at kunstneren går tabt, men mennesket får lov at leve"
Dette land har mere brug for en sur Henrik Nordbrandt end en glad Henrik Nordbrandt, skriver Sørine G. og uddyber det:
Har en mand lov til at flygte ind i en selvforglemmende forældreidentitet, hvis han udmærket er klar over, at han kan gøre stor gavn på anden vis?
Eller har han pligt til at berige sin omverden frem for udelukkende i det lille lukkede familiekredsløb at berige sig selv. (s. 115).
Det er et rigtig interessant spørgsmål, synes jeg og et spørgsmål som kan stilles til rigtig mange, ikke? Eller hvad tænker I andre om det?
Hej Moldt
Jeg har i hvert fald udledt at "Den åndløse dansker" er en god debatbog. Ikke fordi jeg er enig med dens holdninger. Men fordi den har noget på hjerte.
Hørte engang formuleringen "Tak fordi du siger mig imod, det er med til at skærpe mine egne holdninger, og det sætter jeg pris på".
Sådan har Sørines bog også virket på mig.
Det er rigtig godt ramt, når du skriver: "Den gjorde jo modstand under læsningen. Eller også var det mig der gjorde modstand mod det skrevne."
For er det ikke netop sådan vi har det. Er det bogen eller mig der har et problem, kan/bør vi vel tænke.
Et eks. Jeg har skimmet kapitlet om "Den egoistiske børnefamilie" og haft det temmelig dobbelt med det. Jeg er enig et godt stykke, f.eks. i tankerne om, at det kan være svært for voksne at få lov til at snakke uden at blive afbrudt af de tilstedeværende børn, hvilket kan føles ret irriterende, for nu at være helt ærlig. Samtidig synes jeg det lyder så hårdt og kontant, når det står trykt i en bog og kan mærke at jeg også gør modstand mod det skrevne. Og så er det vel mig, der gør modstand, selvom jeg kan på en måde er (lidt) enig.
Kan jeg så udlede at det er en god debatbog, når jeg sådan kommer i konflikt med mig selv?
Jeg tror godt, jeg ved, hvad du mener, Moldt:-) Læste engang at en stor grund til at læse bøger, er at blive bekræftiget i sit eget livssyn. Så når vi vælger, de bøger vi læser, så er det bl.a. med den bagtanke at finde noget litteratur som vi kan identificere os med.
Det skal jeg i hvert fald ikke helt afvise, gælder for mig selv. Så Sørine's bog var nok ikke en jeg selv havde fundet frem til, hvis ikke den var på plakaten i fagklubben. Når det er skrevet, så vil jeg også godt skrive, at det har været en blandet fornøjelse at læse den. For den gjorde jo modstand under læsningen. Eller så var det mig som gjorde modstand mod det skrevne. Vi kan vidst hurtigt blive enige om at det ikke er en "feel good" bog. Der bliver kastet nogle bolde op i luften og lagt nogle argumenter på bordet, som man ikke kan undgå at forholde sig til.
Og det er jo så det gode ved en debatbog, at man tvinges til at forholde sig til det skrevne. Det er ikke ligegyldigt. Og Sørine's bog er ikke ligegyldig (hvilket må være et stort kompliment, jvf. bogens argumentation).
Men stadigvæk så er jeg altså langt fra enig i synpunktet om at det er religionen som skal bringe det lykkelige og gode liv til os moderne mennesker.
Du har også kredset lidt om religionen i dit indlæg, Kaj. Og vi kender jo hinandens synspunkter fra debatten i bibel-læseklubben. Nej, så er jeg mere til videnskab, sund fornuft og medmenneskelighed end en religion som stædigt holder fast i nogle gamle skrifter som grundlaget for et moderne liv 2000 år senere.
Jeg synes der er rigtig mange gode tanker og ideer i kristendommen, men lad os kredse og snakke om dem, i stedet for at hænge dem op på en bibelsk tekst som alligevel ikke tåler en videnskablig analyse.
Hvornår er en debatbog bedst: når man er enig eller når man er uenig?
I "Den åndløse dansker" er man formodentlig enig i noget og meget uenig i andet? Og er det ikke det, man er uenig i, der giver flest overvejelser? Eller læser man bare forbi det, fordi man nu engang ER uenig og ikke har lyst til at konfronteres med sin egen uenighed? Hvad mener I andre? Undskyld hvis det lyder lidt rodet.
For mig er en god debatbog ikke nødvendigvis en bog, hvor jeg er lidt eller meget enig i forfatterens synspunkter....men en bog som tager pulsen på samfundet og provokerer som nu : Den åndløse dansker! Jeg er helt´næsten enig i betragtningerne over Xfaktor ( som jeg alligevel ser ) og journalisternes farlige magt....og ja ( egoistiske ) børnefamilier , men synes dog , at det er rigtig godt for Nordbrandt, at han har fået barn, for helt ærlig, så synes jeg
har var ved at gentage sig selv for meget, tror det er godt
han får en pause! nu er tingene jo ikke sort hvide....den store
kunst behøver jo ikke hænge sammen med at leve fattig og
ensom på et tagkammer.Jeg opfatter heller ikke, som en kollega gjorde, at nu skal vi til at vælge mellem børn/familie eller karriere.....men mere at vi som menesker skal prøve at
se ud over vores egen situation.....jævnfør i valgsammenhænge: Er du pensionist, så er det den gruppes
vilkår, der skal fremmes, har du små børn, så er det daginstitutionerne, der skal sættes fokus på.....i stedet for
at betragte det i en fælles sammenhæng.
Men så er det, at jeg ikke helt forstår. hvordan det hænger sammen med at være Åndløs eller Ikke at være åndløs...
Og jo jeg tror jeg vil slutte i denne omgang med noget af det sidste i bogen , som jeg gerne ville ha understreget, hvis ikke min pc lige nu strejker....."Det står s.226:" Altid skal vi spørge os selv,om vi mon midt i den vilde strøm formår at holde fast i os selv og huske, at vi hver især er et enestående individ forsynet med skyld,ansvar og pligt og masser af muligheder for hver eneste dag at blive bedre til at være til stede"
Jeg har også læst månedens bog , men da det er ved at være et par måneder siden var det en fornøjelse at få genopfrisket bekendtskabet med dine synspunkter i et længere intervieuw i gårsdagens kultursektion i Politiken.
Du er jo en pige med meningsmod Sørine / Ellen Vibeke.
Jeg var efter endt læsning af din bog , forbavset over at jeg faktisk havde sympati for flere af dine synspunkter .
I sær bed jeg mærke i dem der går på kritik af de meget empatiske oplæsere på i sær TV avisen, men måske er det slet ikke nødvendigt at hænge folk ud med navns nævnelse ? Alle kan vel nikke genkendende, og ved hvem de er ? Lad os håbe at de tager kritikken til sig, og får lagt ansigterne i neutrale folder når der formidles gode som mindre gode nyheder. i det hele taget syntes jeg du har en meget konfrontatorisk skrivestil, men så skaber man jo også debat. Har du aldrig skrevet noget du har fortrudt ?
Artiklen i gårsdagens avis gav mig anledning til følgende spekulationer - åndløst eller ej ? - hvorfor vil du hellere være en Sørine end en Ellen Vibeke ?
Jeg kunne godt tænke mig at få svar hvorfor du skiftede navn Er det p.g.a dit store forbillede Søren Kierkegaard, eller at du ville være som din bror , eller er du født i den forkerte krop ( vil du helst være en dreng ? ) siden du valgte at skifte navn ?
Vi er ikke enige om meget, Sørine Gotfredsen, men jegvil alligevel udtrykke stor anerkendelse overfor dit meningsmod, og jeg ønsker dig held og lykke i dit fortsatte virke.
Spørgsmål til Sørine Gotfredsen.
Af forordet i din bog får man det indtryk, at du mener, at danskernes åndløshed hænger sammen med deres mangel på gudsfrygt. Er det rigtigt forstået?
I stedet for at bruge udtrykket gudsfrygt, kunne man måske sige ”erkendelse af Gud”. Du skriver på side 11: ”Som et menneske, der skam har en oprigtighed i sig, men som for Guds skyld ikke er så religiøs, at det sætter sig kiksede, fromme spor”, som den måde hvorpå den moderne dansker taler om tro. Vældig fint formuleret.
Indenfor almindelig selskabelighed er det at tale om Kristendom jo nærmest tabu, hvorimod man godt kan blive hvirvlet ind i alle former for sekterisk vrøvl, uden at det vækker anstød. Er det ikke også det du mener med din tale om Dalaj Lama som kan skabe en optagethed, som du kalder et udtryk for en lidt bysmart tendens?
Jeg har i øvrigt haft stor glæde af at læse din bog. Den er fyldt med understregninger alle de steder, hvor jeg har fundet dine fine iagttagelser og fine formuleringer.
Jeg glæder mig til debatten og nyder hver gang jeg hører Sørine Godtfredsen i medierne - endelig en dansk kvinde med nosser:-)
Så er der gjort klart til Den åndløse dansker
Sørine Gotfredsen vil deltage i debatten.
Sjældent har jeg læst en bog, hvor der på næsten hver side er udtalelser/
meninger, som giver anledning til diskussion! Man bliver helt svedt!
Se lige her f.eks. s.31: Man kommer ingen vegne i X Faktor, hvis man til fulde er en original - Her fejres det gennemsnitlige og det udvendige....
Og så er det s. 67: Det journalistiske sprog er blevet en fælles ,overfladisk måde at kommunikere på....
Velkommen til debatten og dejligt at du Michael er i fuld gang - på vej
til påskeferie.
Jeg har den glæde snart at gå på påskeferie. Og det vel at mærke en ferie uden adgang til internettet i en uge. Ja, man kan vel sige, at det blive en åndfuld uge uden en masse forstyrrende støj fra nettet.
Nå, jeg vil bare give mig til kende her i debatten inden den 1/4, så I ved, at denne her måned skriver jeg med i debatten. Som I kan se i mit forrige indlæg så var Sørines bog en bog som jeg ikke kunne undgå at tage stilling til. Jeg tror faktisk at Thomas Blachmann vil sige, at den har noget kant, og at den er sendt direkte videre til audition:-)
Jeg springer lige ude i det....der hvor jeg synes kæden hopper af i argumentation er der hvor religionen og Gud bliver svaret på det åndløse samfund. På et tidspunkt skriver Sørine, at når man ikke kan bevise at gud IKKE eksisterer, så behøver man heller ikke bevise, at han gør det. Dermed giver diskussionen ingen mening, og hun skynder sig videre. Det argument synes jeg bare slet ikke holder. Samme argumentation kunne man jo bruge om den afskyelige snemand eller Loch Ness uhyret.
Og det er altså ikke fordi jeg ikke anerkender den store værdi en tro kan have for mange mennesker. Men jeg synes bare vi skal kalde en spade for en spade, og ligge samme målestok og sandsynlighedsværdi ned over religionen som vi ligger ned over andre forhold i liver.
Det kan godt være, at jeg ikke kan bevise at gud IKKE findes, men på spørgsmålet om hvor sandsynligt det er, vil jeg svare, at det nok ikke er særligt sandsynligt at han gør det. Lad os kalde folkesagn for folkesagn fra gamle dage, og lad os ikke bruge en 2000 årig gammel bog til at måle vores liv med i dag.
For ellers er jeg faktisk meget enig med Sørine i mange af hendes betragtninger omkring det moderne liv. Jeg mener bare ikke at modsvaret skal findes i en snæver religiøs forståelse.
PS. Lad da Henrik Nordbrandt bevare sin glæde ved at være blevet far i en høj alder.Han har da bidraget så rigeligt til det åndelig liv i Danmark.
Dette var blot nogle hurtige skud fra hoften, - jeg vender tilbage igen, når jeg kommer i nærheden af noget internet om en uges tid igen.
Glæder mig til at læse jer andres kommentarer.
* Så er der jo også dem der siger, det hele ligger i generne, og at ånd er biologi. Det er der faktisk ved at blive ført bevis for i de her år. Spørg bare videnskabsjournalist Lone Frank, - eller læs hendes bog "Mit smukke genom".
Blev færdig med "Den åndløse dansker" for et par dage siden Og hold da op, hvor det kribler i mine fingre for at debattere den med andre, og ikke mindst med Sørine Gotfredsen om bogen.
Dejligt med litteratur som stiller spørgsmål og tør tage debatten. Man kan i hvert fald sige at Sørine Gotfredsen ikke lider af berøringsangst.
Jeg blev rigtigt godt provokeret af bogen, måtte stoppe op og tænke flere gange under læsningen (sådan rigtigt åndfuldt:-)) og måtte medgive, at hun nogle steder har fat i den lange ende. "Nogle steder", skal jeg skynde mig at skrive, for andre steder i bogen var/er jeg voldsomt uenig med forfatteren.
Det kan kun blive en god debat.