Dansk slavehandel i Vestindien

Oprettet: 30.03.2017 - 14:05

Bog: "Haabet " af Mich Vraa

Bogens forside

Fregatten Haabet stævner i 1803 ud fra København med skibsreder Frederiksen og hans 14-årige datter Maria om bord.

Forfatter: 
Mich Vraa
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Lindhardt & Ringhof
Sidetal: 
415
Lån bogen - Køb bogen

"Haabet" er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Romanen bringer en af de mørkeste tider i Danmarks historie frem i lyset med en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.

I det herrens år 1787 udbryder et blodigt oprør på slavefregatten Haabet. De sorte slaver i lastrummet har momentarisk fået overtaget og under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid.

Haabet er månedens bog til debat i april

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Hanne Ingerslev

    ons, 12/04/2017 - 23:14

    Tak for en vældig interessant redegørelse fra Mikkel Vraa. Især den sidste del med de læsere, der blev skuffede fordi personerne ikke var virkelige. -  Og en fin hilsen til Hemmingway.

    Og der kommer en fortsættelse - det er jo det bedste af det hele !!! Noget at glæde sig til !!!

    En lille detalje : i 1954 da jeg lige var blevet student, fik jeg sammen med tre andre piger som gave en rejse med et fragtskib ned langs Afrikas vestkyst og tilbage igen.  Søfolkene gjorde alt hvad de kunne for at skræmme os f.eks fortalte de om en orm, man kunne få indeni kroppen - man opdagede den først når den passerede forbi øjet !!!!

    Vi trøstede hinanden med at det sikkert var løgn. - Så det var med stor interesse at jeg læste om Guinea ormen.

    Det med de blandede kommentarer skal du ikke tage dig af - i Gentofte gruppen gav vi Håbet de højeste tal vi har givet i år.

  • Mich Vraa

    fre, 07/04/2017 - 12:18

    Tak for den blandede modtagelse; det er altid mere interessant at få modstand end blive strøget med hårene. Jeg skal forsøge at svare på jeres spørgsmål. Men lad mig først rette en misforståelse: HAABET er ikke bestillingsarbejde på nogen anden måde end at jeg blev spurgt om jeg ville skrive en roman. En stor, udfoldet fortælling, gerne med afsæt i historien. Ingen sagde et ord om slavetiden eller Vestindien; den tanke opstod hos mig uden at jeg – eller forlaget – var bevidst om at vi nærmede os et jubilæum. 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer.

    Mit sigte var at skabe en historie hvis personer udviklede sig (ja, jeg har godt set at ikke alle mener det sker J ) i samspil med den brutale, smukke, rædsomme, vidunderlige virkelighed som de møder på søen og på Øerne. Jeg har det mantra at romanpersoner – ligesom virkelige mennesker – skal rumme både noget godt og noget ondt for at virke troværdige. Skurke som kun er onde, og helte som kun er gode, hører hjemme i trivial-litteraturen. Med Maria som en mulig undtagelse synes jeg selv det er lykkedes. Og jeg er jo ikke færdig her; Maria og Eide og Marcussen er med i den næste roman PETERS KÆRLIGHED. Derfor er der heller ikke nogen ”happy end” i HAABET. Der er kun indledningen til noget nyt, og der er selvfølgelig et vist haab, sådan som der skal være. Jeg har ikke arbejdet med andre slutninger; i mine øjne er det en logisk udvikling at både Maria og Eide vender hjem, men også at de gerne vil tilbage, ikke mindst Maria.

    At slaverne ikke har deres egen stemme i romanen, skyldes at den sådan det ikke handler om dem, men om de hvide mennesker der påvirkes af at omgås dem. Det var den historie jeg ville fortælle, og ingen kan vel forlange at jeg så skal fortælle en anden. De mennesker jeg skriver om, kommer fra min egen kulturkreds, og jeg kan beskrive dem og deres tanker og følelser troværdigt. Et forsøg på at gøre det samme med de slavegjorte sorte, ville nemt komme til at virke forlorent.

    I øvrigt består HAABET af breve og dokumenter. De sorte leverede ingen eller i hvert fald meget få af disse. Det var en metode jeg valgte fordi jeg synes den tilføjer fortællingen noget meget autentisk. Og jeg ved at det er sandt, for jeg hører jævnligt fra læsere der vil vide mere om for eksempel Marcussen eller Mikkel Eide, fordi de tror at der er tale om historiske personer; ja, nogle er endda blevet lidt vrede over at jeg har bondefanget dem til at tro på en historie som er opdigtet! Højere kan man efter min mening ikke nå som skønlitterær forfatter. Hvis man skriver om noget og skriver godt nok, er det ikke mindre virkeligt end virkeligheden, sagde Papa Hemingway.

  • erlinglykke

    tor, 06/04/2017 - 10:59

    Kære Læseklubmedlemmer

    Hvis I ønsker at dykke lidt dybere ned i forfatteren og bogen, kan I læse dels anmeldelsen af Haabet på Litteratursiden samt en lidt mere dybdeborende analyse af romanen på disse sider:

    http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/haabet-af-mich-vraa

    http://www.litteratursiden.dk/skoenlitteratur/analyser/vraa-mich-haabet

    Og også Litteratursidens forfatterportræt af Mich Vraa er værd at tage med. Det finder I her:

    http://www.litteratursiden.dk/forfattere/mich-vraa

    Og igen vil jeg minde om, at Mich Vraa gæster Ordkraft i Aalborg og interviewes lørdag kl 16 af undertegnede

    Jeres tovholder

    Erling Lykke

  • Jakob Poulsen

    tor, 06/04/2017 - 09:34

    ”Underholdende læsning.” ”Som en føljeton i Familie Journalen.” ”En god og ligetil historie.” ”Bærer præg af bestillingsarbejde.” Mich Vraas ”Haabet” kom i stormvejr, da romanen blev diskuteret på Hillerød Bibliotek.

     

    Alle var enige om, at Mich Vraa skriver godt og har et flot sprog. Måden romanen er bygget op på gennem breve, manuskripter og dagbøger fungerer udmærket: Han skaber en intens, mættet og tropisk atomosfære i den både beskæmmende og skræmmende danskerkoloni.


    Romanens slagsider

    Alligevel drejede diskussionen sig primært om romanens svage sider, og dem syntes der at være en en del af. For at nævne et par stykker, savnede flere deltagere, at karaktererne fik lov at udvikle sig. De drukner i stedet blandt mange stemme og spiller nærmest mekanisk den rolle, forfatteren udstikker. Romanens egentlige omdrejningspunkt, slaverne, er kun statister, der skal underbygge Maries og Eides oplevelser. Afi og hends elsker fortjente absolut mere plads i historien – trods alt er det ”deres” ansigt, der pryder forsiden.

    Et andet ankepunkt var at sproget syntes at være til tider utroværdigt, dvs. lagt i munden på mennesker, der levede for snart 200 år siden med en nutidig persons historiske forforståelse og viden. Alene ”cliffhangere” i Maries dagbog fra 1803 vakte skepsis. - Kritikken er dog snarere vendt mod redaktøren end Vraa, som absolut kan skrive medrivende, men i denne omgang kunne have anvendt sit talent anderledes.


    Væk fra nutidens Københavnstrup

    Omvendt er det dejligt, at vi med ”Haabet” bevægede os lidt ud af nutidens Københavns snævre og til tider navlebeskuende volde, og tilbage i tiden til noget nær klaustrofobiske helvedsparadisiske øer. Den er bestemt en frisk outsider i forhold til de andre romaner og det forbavsede ingen, da en deltager, som havde været med til et særdeles underholdende foredrag med Vraa, kunne fortælle, at bogen er planlagt filmatisering.


    Spørgsmål til Mich Vraa

    Trods den blandede modtagelse håber deltagerne, at Mich Vraa har lyst til at svare på følgende spørgsmål:

     

    • Haabets omdrejningspunkt er slaverne, men deres stemme kommer ikke direkte til orde. Hvorfor ikke?

    • Havde du et litterært budskab eller formål for øje, da du skrev Haabet?

    • Gjorde du dig andre overvejelser med slutningen, der må betegnes som en”happy end”?

    • Hvorfor valgte du brevromanen?

  • Nina Wegner

    ons, 05/04/2017 - 11:38

    Sort historie

    ”Flot sprog”, ”En rigtig god læseoplevelse”, ”Forvirrende komposition”, ”Rystende forside” – var nogle af de umiddelbare kommentarer til Mich Vraas roman ”Haabet” fra DR-læseklubben i Horsens.

    Holdningerne til kompositionen var vidt forskellige. En i gruppen fik simpelthen ikke læst bogen færdig på grund af kompositionen, mens en anden synes det løftede hele teksten og gjorde den mere spændende. For flere i gruppen var det lidt svært at få hul på romanen, men da først forståelse af opbygningen var på plads, så blev den nem at læse. En i gruppen fandt den så spændende, at hun læste den på under et døgn.

    Flere i gruppen kommenterede forsiden, og følte stor modvilje mod billedet og den meget barske tekst.

    Vi er så heldige at have en historiker i gruppen, så vi fik klarhed på den faktiske historie. Vi bevægede os ret hurtigt ind i et mere politisk område, og ”UNDSKYLDNING” blev diskuteret. Der blev trods det barske emne grinet en del, og måske kunne Dronning Margrethe godt lige have givet den undskyldning i sin nytårstale. Men hun kan vel stadig nå det i årets nytårstale?

    Vi havde Mich Vraa til et glimrende velbesøgt arrangement tidligere på året. Det var en rigtig god aften, og jeg vil gerne på det varmeste anbefale Mich Vraa til biblioteksarrangementer. Han er en dygtig og engageret historiefortæller.

  • Hanne Ingerslev

    tir, 04/04/2017 - 14:15

    Håbet er en fantastisk god roman. Selvom man i begyndelsen er ved at  blive skør af at springe i datoerne, kommer man hurtigt over det og bliver grebet af den enestående og spændende historie

  • erlinglykke

    fre, 31/03/2017 - 10:43

    Kære Læseklubmedlemmer

    Foråret er over os og april banker på og dermed også næste nominerede bog til DR Romanprisen. Det er Mich Vraa's roman Haabet, som foregår midt i et af de mørkeste kapitler i dansk historie, nemlig vores bidrag til slaveriet på de vestindiske øer. Mich Vraa har sagt ja til at deltage i debatten og besvare spørgsmål og kommentarer fra jer. Så skyd fra hoften og lad os få en god debat om denne fantastiske roman.

    Mich Vraa deltager også i Ordkraft i Aalborg 7. - 9. april. Så kom til Ordkraft, hvis I har lyst til at møde forfatteren in person.

    Jeres tovholder i april

    Erling Lykke