Brun mands byrde

Oprettet: 02.12.2013 - 13:07

Bog: "Brun mands byrde" af Hassan Preisler

Bogens forside

Han hører hjemme over alt, men føler sig ikke hjemme nogen steder. Han er fyldt med selvtillid, og samtidig meget usikker på både sig selv og det samfund han lever i.

Forfatter: 
Hassan Preisler
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
219
Lån bogen - Køb bogen

Skriv sammen med Hassan Preisler om "Brun mands byrde".

I bogen skriver Hassan Preisler om Hassan Preisler, der føler sig splittet mellem to identiteter. Klik ind i DR Romanklubben og deltag i debatten, hvor forfatteren også vil skrive med.

Bogen er til debat i januar 2014
Danmarks Radio sender en udsendelse om bogen  18. januar kl. 13.30.
Læs litteratursidens analyse her og vores boganmeldelse her

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • ridder1

    tir, 18/03/2014 - 10:58

    Halsnæs Bibliotekernes romanklub-daghold:

    Vi havde en fin og meget livlig diskussion om bogen "Brun mands byrde". Der var enighed om, at bogen behandler et meget væsentligt emne omkring identitet og flere kulturer/globalisering, men mange fandt hans skrivestil meget vanskelig, irriterende, trættende, for staccato, manglende punktummer og uoverskuelig med alle de navne, Men det var væsentligt at få indblik i, hvad de mange kulturmøder og tilhørsforhold gør ved de mennesker, der er en del af dem. Og noget dansk selvkritik af at vi så  ofte spørger: hvor kommer du fra ? hvorfor har vi brug for at vide det ?

    Det hjalp på forståelsen af hans skrivestil, at den blev beskrivet i hæftet som udtryk for hans desperation i kampen for at høre til, forstå sin identitet. Og vi fandt afslutningen - det sidste afsnit som ret så håbefuldt, som om han fandt sine tilhørsmennesker. 

    Med  to femtaller, tre firetaller og tre tretaller blev gennemsnittet af de otte deltageres afstemning 4.

  • Anonym

    tir, 25/02/2014 - 17:28

    Frederikshavn bibliotek læsekreds.

    I vores læsekreds hat vi lige læst Kirsten Myers roman Sommerbarn. Det er en stærk og rystende fortælling om livet på landet, som er alt andet end idyl. De rædsler, pigen Anne går i gennem er voldsomme, men troværdige. Mobningen i skolen var der også flere, som kunne nikke genkendende til.
    Sproget i bogen er fint, og natur beskrivelserne er smukke.
    Når bogen er læst, sidder man tilbage med nogle spørgsmål. Hvorfor så megen ondskab i en familie? Hvad skete der med lillesøster Vibeke? Hvordan vil de gå Anne i fremtiden? Vil hun "overleve" og blive et helt menneske, eller vil ondskaben også overtage hende?
    Bogen rystede alle i vores læsekreds.
    Vi blev enige om 4 stjerner.

  • Anonym

    tir, 04/02/2014 - 11:45

    Tak for ordene, administrationen og takken! 

     

    Kærligst

    Hassan

  • Tina Karina Mor...

    tir, 04/02/2014 - 11:08

    Januar er for længst slut og debatten om en ny bog er i gang. Flere af jer er allerede i gang med "Sommerbarn" kan jeg se :-)
    "Brun mands byrde" er en af de bøger, som bliver siddende i mig meget længe. Jeg har hele tiden været glad for at læse bogen, men vores debat betyder at jeg er blevet langt mere klar på hvilke læsere, jeg vil anbefale bogen til. Jeg kan afsløre, at de bliver ganske mange :-)

    Tak til alle jer aktive læseklubmedlemmer, tak til jer der læste med i debatten og især tak til Hassan Preisler for dine gode, interessante og meget ærlige svar. 
    Mange hilsner fra Tina
     

  • hassan preisler

    fre, 31/01/2014 - 14:10

    I dag er det sidste dag i januar måned. Tak for debatten til jer alle. Tak for spørgsmål og kommertarer. Tak for kritik og ros.

     

    Kærligst

    Hassan

  • hassan preisler

    tor, 30/01/2014 - 22:14

    PS! May og Hassan har niårsdag dette forår. Hvis de holder sammen så længe!

  • hassan preisler

    tor, 30/01/2014 - 22:12

    Hej Mads,

     

    1) af hensyn til forståelse af kronologien: hvor gammel er Sonia på nutids-planet? Et skud bliver 5-6 år og May og Hassan har været sammen i 7-8 år!?

    Sonia er født d. 14. juni 2010, så hun bliver fire år til sommer.

    2) kronologien igen: hvor lang tid varer opholdet i inklusionsindustrien. Det virker som laaaang tid, men måske er det bare 2-3 år?

    Første job fik jeg, da jeg blev spottet i åben konflikt med Det Kgl. Teaters skuespilchef i Deadline på DR2. Jeg tror, det var i 2004. Der omkring. Jeg forlod 'industrien' små 10 år senere. Tung i røven, ham Hassan? Ja!

    3) indledningsscenen med metro-tur: på hvilken årstid foregår den?

    Den indledende scene var i toget, ikke metroen, og det var sommer, og jeg var lige vendt hjem efter at have besøgt mor i huset i Azille. Så vidt jeg husker.

    4) hvornår og hvordan vidste du, at nu måtte du skrive en roman?

    Da forlaget sagde, at mit oplæg til en debatbog var kedeligt, og at jeg er mere spændende, når jeg taler, end når jeg skriver, og min kone gik, og jeg ikke anede, hvad jeg ellers skulle gøre, og da ordene bare ikke lod sig holde tilbage. Kliché? Ja. Sandhed? Ja.

     

    Kærligst

    Hassan

  • Anonym

    tor, 30/01/2014 - 17:48

    Hej Hassan,

    1) af hensyn til forståelse af kronologien: hvor gammel er Sonia på nutids-planet? Et skud bliver 5-6 år og May og Hassan har været sammen i 7-8 år!?

    2) kronologien igen: hvor lang tid varer opholdet i inklusionsindustrien. Det virker som laaaang tid, men måske er det bare 2-3 år?

    3) indledningsscenen med metro-tur: på hvilken årstid foregår den?

    4) hvornår og hvordan vidste du, at nu måtte du skrive en roman?

    Dejligt med den sten i vandet og alt det zen det fører med sig...

     

    kh Mads, Valby

     

  • Anonym

    ons, 29/01/2014 - 22:08

    Tak for ordene, Gitte!

    Well, jeg tumler jo rundt i min egen eksistens iklædt al min almindelighed og føler mig yderst sjældent genial. Men mange tak for ordene!

     

    Kærligst

    Hassan

  • Gitte Hansen

    ons, 29/01/2014 - 12:44

    Færdig bliver jeg nok aldrig...
    Jeg har læst Brun Mands Byrde til ende, men er bestemt ikke færdig med den bog :-) Jeg har besluttet at den og du, Hassan Preisler, er genial. Der er så meget i den bog, at det på ingen måde ville være retfærdigt kun at læse bogen en gang og jeg har på fornemmelsen, at der vil blive ved med at springe nye ting ud af teksten, hver gang man(jeg) læser bogen :-)

    Jeg er bestemt enig i at tankerne kan styrte afsted og at det er helt almindeligt og i sig selv ikke et bevis for at man er tosset :-)

    Bogen blev læst til ende og vi har også haft den til debat i vores fysiske læseklub på Svendborg Bibliotek. Det blev en af de rigtig gode debatter, hvor vi kom vidt omkring. Vi fik selvfølgelig talt rigtig meget om skrivestilen, men også rigtig meget om identitet og arbejdet med at finde ud af hvem man egentlig er. Vi fik genlæst og debatteret mange afsnit i bogen og håndsoprækningsforsøget s. 111 og forsøget med børn og dukker s. 203 blev der også talt en del om. Her kom snakken også til at handle om alle de fordomme og den medfødte/indlærte bagage vil alle bevidst eller ubevidst slæber rundt på. Det blev som sagt en rigtig god debat og det er jeg dig meget taknemmelig for :-) Det er jo endnu en fed ting ved gode bøger.

    Glæder mig meget til at opleve bogen som film og er rigtig glad for at det ikke er mig der skal tæmme den til det store lærred :-)

  • hassan preisler

    tir, 28/01/2014 - 10:44

    Kære Iben,

     

    Hvilken ære at blive sammenlignet med Rushdie!! Tak for din historie!

     

    Kærligst

    Hassan

     

     

     

  • hassan preisler

    tir, 28/01/2014 - 10:39

    Kære Connie,

    om episoden på S. 55. Hvad skete der da du faldt ud over altanen og ned i et svømmebassin i Pakistan, da du som 10 årig fløj med drager, og mistede balancen?

    En læge tilså mig og udskrev mig. Jeg fik hovedpine, ikke andet. Og jeg har siden holdt mig fra drager og svømmepøler uden vand.

    Hvordan kan det være at du søgte et job som integrationsmedarbejder i Københavns kommune når du ikke følte du havde noget at byde på S. 29 ?

    På grund af pengene og platformen. Hvis jeg skal være ærlig. "For at gøre en forskel", sagde jeg den gang.

    Hvad er det med den sten der dukker op flere gange i gennem fortællingen sidst på S. 229 ? 

    Min far sidder ofte og ser ud i det blå. Jeg ved ikke på hvad. Men i bogen finder jeg ud af det. Han ser tilbage og frem, han ser det hele. Sig selv som komplet menneske. Han oplever alle sine tilstande og følelser, og han giver sig hen til det. I min fiktion, i det mindste.

    Er du blevet forsonet med din famile / far ?

    Nej. Og ja. Jeg ser dem, og jeg er ikke så vred mere.

    Hvad er din holdning til H ele det her vrede " ungdomsoprør" fra 2. Generationsindvandrere som bl.a DR s nyhedshjemmeside har på deres forside idag. 

    Det er en illusion. En smuk illusion, dog.

    Har det ulmet længe, eller er det sandt at det er Yahya Hassans fortjeneste at det kommer til debat nu?

    Yahya Hassan er - ligesom jeg er det - et produkt af en fantasi.

    Kærligst

    Hassan

  • hassan preisler

    tir, 28/01/2014 - 10:32

    Hej Anna E,

     

    Jeg har en masse arbejde som skuespiller de næste år, og jeg har en familie, jeg har lyst til at svigte mindre! Jeg tror der går nogle år, inden jeg skriver igen. Men hvem ved? Det kan være, det trænger sig på igen lige pludselig. Og så skriver jeg en bog.

     

    Kærligst

    Hassan

  • hassan preisler

    tir, 28/01/2014 - 10:28

    Kære Jytte,

     

    Jeg er glad for, at du ser, at der er masser af glimt i øjet. Bogen er ikke bitter. Jeg er bitter. Men bogen er ikke!

    Mine hippie-forældre vidste jo godt, at verden ikke er, som den er i en hippiekoloni. Men deres teorier stod forrest, ikke deres realitetssans og indlevelse i virkeligheden. Sådan er ofte med mennesker i kolletive bevægelser, synes jeg. Jeg lærte mig selv, at verden er et farligt sted at opholde sig, og sådan overlevede jeg. I dag står den lærdom i vejen for, at jeg kan være det menneske, jeg gerne vil være. For jeg er frygtelig mistænksom, grænsende til det småparanoide, jeg er vred og på barrikaderne. Og ikke kun ude i verden. Også i mit hjem. Foran min familie, mine venner og mine kone. Og det er ikke godt!

     

    Kærligst

    Hassan

     
  • hassan preisler

    tir, 28/01/2014 - 10:22

    Kære Anne-Lise,

     

    I Berlin var der Det Forpulede Femtal! Husker du? "Hassan skal i den dårlige del af klassen, fordi han skriver femtallet spejlvendt", sagde skolelederen til far. "Det er noget genetisk", forklarede de doktor i genetik Asad F. Ahmad.

     

    Kærligst 

    Hassan

  • hassan preisler

    tir, 28/01/2014 - 10:18

    Ja, det er en fest at tale med Erling foran et publikum. Men man skal holde sig til fadet, ellers plaprer han det hele i sænk!

     

    :-)

    Kærligst

    Hassan

  • hassan preisler

    tir, 28/01/2014 - 10:14

    Tak for ordene!

     

    Jeg er helt enig: Det giver ingen mening at sidestille bøger. Især ikke på det gundlag, at forfatterne begge hedder Hassan eller begge har "interkulturel baggrund" - som det vist hedder dette år.

    Hvem ville sidestille to forfatter, der hedder Christian, og så vurdere dem på deres privilegier? Det giver ingen mening, og det reducerer litteraturen og hiver den ned til det niveau, som alt det andet - alt det, der er uden for litteraturen - er på. Bogen skal kunne noget særligt og andet. Synes jeg.

     

    Kærligst

    Hassan

  • hassan preisler

    tir, 28/01/2014 - 10:08

    Hvad med genial galning? Eller galt geni?

     

    Kærligst

    Hassan

  • hassan preisler

    tir, 28/01/2014 - 10:07

    Kære Marion,

     

    Tak for dit indlæg!

     

    Jeg glæder mig over jeres debat.

    Skal jeg tage mig sammen og blive voksen? Ja, uden tvivl. Og de, der har udtrykt det, har nok ramt hovedet på sømmet i en grad, de ikke vidste. Men jeg tror ikke, at det at blive voksen for mig, kommer til at handle om at udtrykke mig mindre, men mere. Og jeg tror ikke, det kommer til at handle om at dække mine følelser til, men at dække dem af. Jeg synes, at jeg (og mange med mig) lider under forestillingen om, at det er sundest at tage sig sammen og gå videre. Den forestilling lader meget lidt plads til eftertænksomhed og deltagende empati og følelseskaoset, som hersker inden i. Og når jeg dækker mig til og tager mig sammen og går videre, som om intet var hændt, så bliver jeg den stivstikker, jeg beskriver i bogen. Ham, der hele tiden finder årsagen til sin smerte uden for sig selv, som flygter fra kvinde til kvinde, fra land til land, fra teori til teori. Ham, der ikke tør forbinde sig til dem, der står ham nærmest. Ham, der ikke tør rumme sig selv MED HELE PAKKEN, som man siger.

     

    Kærligst

    Hassan

  • hassan preisler

    tir, 28/01/2014 - 09:59

    Kære Jytte,

     

    Tak for dine ord!

     

    Hassan i bogen smider masken og kostumet og forlader rollen som Lille Sorte Sambo. Den virkelige Hassan har sværere ved at smide den forbandelse han har kastet over sig selv. Desværre. Men han vil gerne.

    Når jeg skriver om danskernes globale inkompetence, så er det ikke i form af en kulturanalyse, men som vredesudbrud, fordi bogens Hassan på det tidspunkt i bogen mener, at han ikke er lykkelig, og tror at det skyldes Danmark og danskerne. Han ved endnu ikke, at lykken findes ikke uden for ham selv. 

     

    Kærligst

    Hassan

  • hassan preisler

    tir, 28/01/2014 - 09:53

    Kære Nina,

     

    Du har ikke trådt mig over tærerne!

    Ja, hvorfor skriver forfattere bøger? Det er svært at svare på. Men midt mellem svaret "for læsernes skyld" og svaret "for min egen skyld" finder man nok sandheden. Med autofiktion som genre må man jo nødvendigvis inkludere sig selv i fortællingen. Sådan er det. Jeg beklager, at bogen ikke gav jer den læseoplevelse, som jeg har allermest lyst til at give jer. Måske næste gang!

     

    Kærligst

    Hassan

  • Iben Larsen

    fre, 24/01/2014 - 15:58

    Hvor er det anderledes at læse denne roman i forhold til barndomsbeskrivelserne fra Sønderjylland.
    Her er de tanker jeg har gjort mig i den forbindelse:
    Man kan vel sige at når man sammenligner de to romaner ses tydelig både generationsforskel og forskellen i miljø.
    - By/kontra land.
    -Generationen der er opvokset i det globale miljø den globale kultur / kontra det lille lokalsamfund.
    - at blive set på "være anderledes" pga. etnisk herkomst/at blive set på "være anderledes" pga. sociale forhold.

    Skrivestilen i begge bøger passer ganske fint til det miljø vi får beskrevet mener jeg. Den sønderjyske farm kan vel kun skrives som den er skrevet, lige som sprog og skrivestil i
    Brun mands byrde passer præcist til den person der bliver beskrevet-en ung mand der vokser op i den globale verden med alle de indtryk, påvirkninger og muligheder det giver. Vi lever i en hektisk tid, hvor der sker meget hele tiden. Sproget og skrivestilen i Brun mands byrde er en god indirekte måde at vise dette på.

    At sætningerne i Brun mands byrde er lange og uden punktum- tja prøv at læse Salman Rushdies romaner- her kan man for alvor tale om lange sætninger - så............

    Begge romaner giver en god beskrivelse af miljøer, jeg ikke på forhånd er bekendt med, og jeg er blevet klogere på verden af at læse begge bøger.
    Hver sin tid, hvert sit udgangspunkt, hver sin skrivemåde.

    I Brun mands byrde bliver vi også tvunget til at reflektere over, hvordan man selv uden at ville det bærer rundt på den lille racist.
    Jeg må desværre indrømme at jeg godt kan huske dengang jeg spurgte den nye lærer med sort hudfarve, hvor han stammede fra - og hvordan min hudfarve ændrede sig fra hvid til blussende rød - da han replicerede " fra Albertslund" ak ja......

    Jeg glæder mig til at se hvordan denne roman kan forvandle sig til et teaterstykke. Jeg glæder mig til endnu en roman fra Hassan Preisler

  • hassan preisler

    fre, 24/01/2014 - 14:04

    Kære Hanne,

     

    Hvor er det glædeligt, at bogen gav jer en dag med både debat og stilhed. Jeg har en teori om, hvilke mennesker, der hopper på, og hvem der står af. Se evt. nogle af de tidligere indlæg jeg har postet. Men det er jo bare lommepsykologi fra min side. Egentlig er det jo også lige meget. Vi er forskellige, og sådan skal det jo nok bare være. Og i øvrigt: Min fantastisk kloge kone May synes også, at jeg er arrogant og selvglad og har ondt af mig selv.

     

    Kærligst 

    Hassan

  • hassan preisler

    fre, 24/01/2014 - 13:57

    Her er linket til bogens Facebook-side: https://www.facebook.com/BrunMandsByrde?ref=hl

  • hassan preisler

    fre, 24/01/2014 - 13:57

    Her er linket til bogens Facebook-side: https://www.facebook.com/BrunMandsByrde?ref=hl

  • hassan preisler

    fre, 24/01/2014 - 13:55

    Kære Anette,

     

    TAK! OG: JA!!!!

     

    Kærligst

    Hassan

  • hassan preisler

    fre, 24/01/2014 - 13:53

    Kære Nina,

     

    Jeg skriver fra bunden af mit hjerte, når jeg skriver, at jeg ville ønske, at livet formidlede sig på en anden og mere let fordøjelig måde. Det gør det bare ikke. Ikke for mig. Derfor er bogen sand i form og indhold. For mig, i det mindste.

     

    Kærligst

    Hassan

  • hassan preisler

    fre, 24/01/2014 - 13:50

    Kære Gitte,

     

    Har du læst bogen færdig? Din brusebadsbeskrivelse er meget rammende!

     

    Jeg tænker også, at jeg er gal eller genial. Men i virkeligheden er jeg nok allermest af alt almindelig. Jeg kender ikke nogen, der ikke ønsker, at de kunne finde knappen og skrue ned for strømmen. Det er måske bare mine venner, der er sådan? Måske omgås jeg kunne tosser?

    Kærligst 

    Hassan

  • hassan preisler

    fre, 24/01/2014 - 13:45

    Kære Tina,

     

    Godt set med henvisningerne. Og der er flere ...!! Mange flere. Også religiøse. Find Holger.

    Well, referencer kan jo være af respekt for den, der refereres til. Eller de kan være der, fordi en anden har udtrykt noget bedre, end jeg ville kunne. Eller fordi de beviser en pointe. Eller fordi de underbygger en påstand. Eller ...?

     

    Kærligst

    Hassan

  • hassan preisler

    fre, 24/01/2014 - 13:45

    Kære Tina,

     

    Godt set med henvisningerne. Og der er flere ...!! Mange flere. Også religiøse. Find Holger.

    Well, referencer kan jo være af respekt for den, der refereres til. Eller de kan være der, fordi en anden har udtrykt noget bedre, end jeg ville kunne. Eller fordi de beviser en pointe. Eller fordi de underbygger en påstand. Eller ...?

     

    Kærligst

    Hassan

  • hassan preisler

    fre, 24/01/2014 - 13:42

    Kære Caroline,

     

    Det indhold og den stil bogen har, kom frem efter lang tids søgen og higen. Da min kone gik fra mig, gik der hul på bylden, og jeg begyndte at rable, og tusinde historier fra fortiden og nutiden væltede ud af mig og stillede sig op som vidner til det liv, jeg har levet, med kommentarer til det liv jeg må forsøge at leve, hvis jeg skal lykkes med at finde fred  med mig selv og turde forbinde mig til andre mennesker. Det er en udviklingsroman, ja, det er det. Men ikke i traditionel forstand. Mere i holistisk forstand. Altså: Det er læserens oplevelse, der er udviklingshistoriens vigtigste element. Derfor er bogen komponeret sådan, at fokus er læseoplevelsen og ikke hovedkarakterens (Hassan) udvikling. Man skal bare hoppe på toget, give sig hen og mærke bogen, ikke tænke den. Synes jeg. Og så vil udviklingshistorien blive tydelig. Der har været et enormt redigeringsarbejde i struktureringen af materialet. Men sproget er, som det kom ud. Der er blevet foretaget meget få ændringer i teksten. Da der først gik hul, så væltede det ud. Bogen blev skrevet på tre-fire måneder. Men jeg forsøgte at finde ind til en form i mere end et år.

    Kærligst

    Hassan

  • hassan preisler

    fre, 24/01/2014 - 13:29

    Kære ridder1,

     

    Tak for ordene! Jeg håber læsningen gik godt.

     

    Kærligst 

    Hassan

  • Michael Linde Larsen

    tor, 23/01/2014 - 14:44

    Hej Hassan
    Synes det er rigtigt interessant det emne med den fremadskridende handling, og at filmfolkene gerne vil have en sådan, mens teaterfolkene ikke ser problemer i det.
    Og måske det er esensen i det. Nogle har smag og behag for det ene, andre for det andet. Selv bekender jeg mig for det meste til litterære tekster, hvor der er en vis form for handling. Lyrik er f.eks. aldrig blevet min bedste ven. Selv om jeg anerkender, beundrer og fasineres af den verden, hvor ordene kommer til at stå så stærke og det tyrdeligvis ikke er alle læsere der har samme behov som mig for at læse og forstå med det samme. 

    Der er ingen tvivl om at formen i din roman er fint er med til at understøtte temaet i bogen. Jeg synes også at Tina og andre her på siden har været med til at finde nogle fine pointer, som har fået mine øjne op for flere lag i fortællingen.

    Og spørgsmålet om den fremadskridende handling kommer vi sikkert til at skrive sammen om igen, når vi skal læse og "snakke" om Josephine Klougart's bog. 

  • hassan preisler

    tor, 23/01/2014 - 13:31

    Kære alle,

     

    Litteratursiden gør en stor indsats for at beskytte forfatteren, og det  er prisværdigt. Jeg ved, at mange forfattere (mennesker?) er ekstremt sårbare over for kritik, og det er jeg også! Samtidig synes jeg, at det er vanvittig spændende at skrive med jer læsere uden filter, og jeg kunne rigtig godt tænke mig, at det kunne lade sig gøre.

    Så skal vi ikke bare sige, at vi giver los lige nu og lover hinanden, at vi passer lidt på følelserne, når vi skriver?

    Kærligst 

    Hassan

  • hassan preisler

    tor, 23/01/2014 - 13:26

    Kære Michael,

     

    Oh, yes: "Hvad jeg forsøger at skrive, er nok, at præmissen for bogen er måske en universiel udfordring for de fleste mennesker - nemlig at finde sig selv."

    Netop og bravo

  • hassan preisler

    tor, 23/01/2014 - 13:18

    Kære Hanne,

     

    Det med tiden er ikke hele historien. Det er af langt større betydning for mig, at jeg går og bærer på en intens trang til at finde nogle andre sider af mig selv end de sider, som jeg har ladet mig styre af i den største den af det liv, jeg har levet. Jeg kunne godt tænke mig at lære at slippe kontrollen og være til stede og stole på min indre stemme og forbinde mig til de mennesker, der betyder allermest for mig. Og jeg kunne godt tænke mig, at finde måder at vende den kloge, vurderende og analyerende Hassan ryggen, for han spærrer for mit udsyn og han gør mig bitter, og han gør mig vred, og han får min kone til at ville forlade mig. Han skal paralyseres, og i denne bog, der blev det ved hjælp af tempo og bevægelsen fremad. Tag springet med mig, Hanne, hvis du har lyst, og giv dig hen og prøv at læse et par siden som sådan. Jeg lover dig til gengæld, at jeg en anden gang vil lede efter modet til at sætte et punktum i ny og næ.

    PS! Da søster Rebecca var barn, kunne hun ikke sige Hassan, så jeg hed i mange år Hanne.

    Kærligst

    Hassan 

  • Connie

    tor, 23/01/2014 - 13:16

    Først Til tovholder Tina;
    Fint at du lukker debattråden vedr. Vores forskelligartede skrivemåder Tina, men jeg vil nu lige inden lukketid have lov til at udtrykke min uforbeholdne respekt for din måde at håndtere tovholdertjansen på Tina.
    Det kan være en meget utaknemmelig opgave, men jeg har altså  intet at udsætte på den måde hverken du eller andre tovholdere varetager dette job på i de forskellige klubber her på litteratursiden. 
    I kan jo ganske rigtigt ikke være ansvarlige for i hvilken retning debatten går, det er jo op til os brugere, og at så mange forskellige synsvinkler kommer frem både om skrivestil og mere administrative udfordringer, det finder jeg nu kun berigende. Jeg håber ikke mine flyvske indlæg skræmmer nogle brugere væk, de er ikke tænkt som andet end et forsøg på at udrede mine egne læseoplevelser, og skal endelig ikke tolkes som fornærmende overfor hverken forfattere, med debattører, eller andre der kigger med på litteraturklubbens læseklubside.
    Nu skal vi ikke kaste med mudder, og jeg vil forsøge at efterleve klubbens egentlige formål , og få snakken til at handle om månedens bog ved at svare på Hassans eget spørgsmål. Er vi læsere for dårlige til at give slip og flyde med ? Efter min bedste overbevisning - lommepsykologisk eller ej , så er mit svar både et ja , og nej ;)
    Jeg skulle selv tage tilløb med dit værk Hassan, men den vandt i den grad ved 2. Og 3. Gangs bekendtskab, og jeg tager bestemt hatten af for din ærlighed.
    Til slut direkte til forfatteren nu da jeg igen har fået fat i bogudgivelse af din udgivelse;
    om episoden på S. 55.
    Hvad skete der da du faldt ud over altanen og ned i et svømmebassin i Pakistan, da du som 10 årig fløj med drager, og mistede balancen ?
    Hvordan kan det være at du søgte et job som integrationsmedarbejder i Københavns kommune når du ikke følte du havde noget at byde på S. 29 ?
    Hvad er det med den sten der dukker op flere gange i gennem fortællingen sidst på S. 229 ? 
    Er du blevet forsonet med din famile / far ?
    Og hvis det er tilladt at brede debatten ud til et dagsaktuelt emne , men ellers bare forbigå dette spørgsmål :) 
    Hvad er din holdning til H ele det her vrede " ungdomsoprør" fra 2. Generationsindvandrere som bl.a DR s nyhedshjemmeside har på deres forside idag. 
    Har det ulmet længe, eller er det sandt at det er Yahya Hassans fortjeneste at det kommer til debat nu ?
    Fortsat god debat, og husk nu den sobre tone ;) den er dobbelt svær at ramme uden krops og anden gestik men jeg forsøger altså efter bedste evne at få glimtet i øjet med.
    Venlig hilsen Connie

  • hassan preisler

    tor, 23/01/2014 - 13:03

    Kære Anonym,

     

    Jeg ser frem til at lære dig at kende!

     

    Kærligst 

    Hassan

  • hassan preisler

    tor, 23/01/2014 - 13:33

    Kære Connie,

     

    Jeg har hørt fra flere læsere, at tempoet kan være næsten ødelæggende for læseoplevelsen. Derfor har jeg spurgt ind til dette. Det interesserer mig. Jeg ved fra mig selv, at mit enorme behov for kontrol er noget, der gør det vanvittig svært bare at hoppe på og opleve - i litteraturen, kærligheden, kunsten. Hvad som helst. Jeg har med den måde, jeg har skrevet bogen, gjort mig selv i stand til at give slip og åbne op, finde revnen ind gennem saglige Hassan, ind til en anden stemme, der taler fra et andet sted. En del læsere hart udtrykt, at de også har svært ved at slippe kontrollen og give sig hen. Kunne det tænkes, at denne lommepsykologiske analyse har noget på sig? Jeg spørger af et åbent sind!

     

    Kærligst 

    Hassan

  • hassan preisler

    tor, 23/01/2014 - 12:54

    Hej Michael,

     

    Tak for ordene! Har du fået tænkt over, om du stadig savner en fremadskridende handling. Jeg kan fortælle dig, at bogen både skal opføres på teatret i laves til film. Teaterfolkene bekymrer sig ikke over det, mens filmfolkene mener, at det er af afgørende betydning, at der skrives en fremadskridende handling ind.

     

    Kærligst 

    Hassan

  • Tina Karina Mor...

    tor, 23/01/2014 - 09:09

    Ja, skriftsprog kan være vanskeligt. Vi kan ikke se den mimik og det kropssprog som følger med, når man står ved siden af hinanden og kan se hinanden, når man taler sammen. De små nuancer er svære at få med. 
    Derfor må man naturligvis tænke sig om en ekstra gang, når man skriver og sender videre til andre mennesker. Men jeg synes nu også, man skal tænke over de samme begrænsninger, når man læser andres indlæg og lade være med at tro det værste om deres motiver.
    Vi må gerne være kritiske her på Litteratursiden. Ja jeg vil gå så langt som at sige, debatten bliver bedre, hvis der er en vis form for uenighed til stede. Men naturligvis skal vi - ligesom alle andre steder, hvor vi færdes, tænke over hvordan vi opfører os.
    Tak for din tid på Litteratursiden, Jan. Jeg skal nok slette din profil og siger tak for de fine indlæg, du også har skrevet.
    Egentlig synes jeg det er tankevækkende at vi netop i denne debat, hvor vi har talt så meget om sproget i "Brun mands byrde" også beskæftiger os med vores eget sprog :-)
    Jeg lukker for denne tråd nu og vender tilbage til bogen.
    Hilsen Tina 

  • JanHanIlNam (ikke efterprøvet)

    tor, 23/01/2014 - 08:09

    Nå, sidste skud i bøssen:

    Hej Connie (med flere),
    ja, jeg må endnu en gang beklage min tone på Litteratursiden, men dog ikke med samme skamfuldhed som sidst. Jeg har jo intet at udsætte på dig eller andre personligt, og i min tid på Ls har jeg betragtet dig som en god læseven.

    Jeg har måske har lidt svært ved at forholde mig korrekt til - og jeg  mener ikke at være den eneste - at Ls's bogdebatter jo i sagens natur er brugerstyrede og egentlig 'ejet' af brugerne. Vi kan sige, hvad vi vil, 'så længe det er i en sober tone'. 

    Men når så forfatterne selv er med, bør ALLE overveje en ekstra gang, hvordan de formulerer sig, for med ejerskab følger ansvar. Det synes jeg, vi var betydeligt bedre til, da jeg selv var aktiv. Det var også en anden tovholder dengang - jeg er ikke ubetinget begejstret for Tina Mortensen (som tovholder), og det tror jeg, hun har lagt mærke til.

    Den enkelte forfatter kan naturligvis melde fra, hvis det er, men det vil i de fleste tilfælde være en vanskelig beslutning; og det vil nok ikke være særlig god reklame. Så jo: forfatteren er med som gæst i debatten, hvilket er en af Ls's forcer, men er samtidig et gidsel.

     

    Via Tina Mortensen:

    Hanne/solskin123:
    "Men jeg har altså kun skimmet den sidste halvdel. Og nu skal det blive til et teaterstykke. Jeg håber, at Hassan i den situation vil tage tilskueren lidt mere ved hånden"
    - Altså ovenstående kan jeg næsten kun læse som en fornærmelse. Hanne har ikke orket læse sidste halvdel, 'og nu skal det [gudhjælpemig] blive til et teaterstykke'.  Hvis man kun skimmer bøgerne, bør man nok udtale sig yderst forsigtigt om dem og være ekstra påpasselig med at give 'gode råd' til forfatteren.

    og Connie formulerer (i en debat med flere andre)

    "Ja, det er da helt din egen stil du der har Hassan Preisler."
    - Ikke så slemt, men det kan let virke fornærmende, hvis man har de sarkastiske briller på. Jeg lagde mærke til lignende formuleringer fra din side i Erling Jepsen-debatten. Det ville lyde meget pænere - i al fald i mine ører - hvis du sagde:
    Ja, det er en meget personlig stil, du har, Hassan Preisler. Eller bare: Ja, det er din helt egen stil, du har ...

    ....."Det kunne være lidt interessant at høre om hvor hurtigt bogen er blevet til og om du - Hassan Preisler - har arbejdet meget med sproget og har vendt tilbage og har forfinet sproget eller om det bare er kommet til dig i en lind strøm gennem skriveprocessen uden at du har vendt tilbage og arbejdet med sproget igen?"....
    - Hvis man læser det her bare en smule mellem linjerne, så antyder du faktisk (påstår nærmest), at Hassan Preisler er en sjuskedorte, der bare skriver derudaf og egentlig ikke gider beskæftige sig særligt meget med det sproglige.

    Jeg har bedt Tina slette min profil her på Ls, så det vil nok blive begrænset, hvad I hører herfra fremover :o) 

  • Anonym

    tir, 21/01/2014 - 17:58

    Hej Hassan Preisler

    Tak for en god læse- og lytte-oplevelse!

    Vil gerne høre, om du har planer om at skrive flere romaner; og i så fald om det bliver selvbiografisk eller andet?

    Mange hilsner fra

    anna E

  • Anonym

    tir, 21/01/2014 - 16:05

    Hyggeligt at du er med igen!!!!

  • Jytte P

    tir, 21/01/2014 - 15:45

    Jeg bliver vist aldrig færdig med denne bog. Indlæggene her giver anledning til at dykke ned i teksten igen, igen. At den ikke er kronologisk, gør, at man kan læse hvert nedslag som en selvstændig beskrivelse, som måske, måske ikke belyser andre tidligere eller senere afsnit. Det er spændende og udfordrende at læse på den måde, og afsnittene, også de korte giver knivskarpt et billede af fortællerens holdning. Ofte med humor og satire. I mit tidligere indlæg skrev jeg, at jeg lidt kunne mangle glimtet i øjet. Jeg vil rette mig selv. Ved nærmere gennemlæsnig: der er masser.

    Der er spørgsmål til Berlintiden, så Hassan Preisler fortæller måske lidt mere om den tid. Men det må have været en streng øjenåbner for den lille dreng  at opleve den smukke, magtfulde og farlige dreng med det hvide hår som julevat og det vindende smil, der fortryller alle og så opleve forældrenes råd som farlige. Fulgte du dine forældres råd, og hvad skete der? Man kan jo gætte. Lærerens forklaring på det omvendte femtal var netop fordømt, som oplevelsen i Bern var det. Man forstår, hvor strengt, det kan være.

    Det er vel ok også at skrive om en bog, man har haft problemer med i dette forum, når tonen er sober, hvad jeg synes den oftest er. At man kan føle sig irettesat, når andre med gode argumenter fortæller én, at man havde uret, må man jo tage med. Uenighed kan skabe god debat.

    Jytte P

  • Tina Karina Mor...

    tir, 21/01/2014 - 09:43

    Hej HanHanIINam
    Beklager, hvis jeg har trukket noget forkert frem. Jeg læser faktisk intet negativt i de citater, jeg har trukket frem. Det er spørgsmål fra læsere, som synes teksten er udfordrende og som er interesserede i processen omkring den.
    Du er mere end velkommen til at styre debatten i en anden retning, end den jeg trækker og må gerne tage forfatterens parti. Hvis du læser mine indlæg vil du sikkert opdage, at jeg faktisk er ret begejstret for Brun mands byrde, som jeg synes er sprogligt og handlingsmæssigt udfordrende, men en stor læseoplevelse.
    Mht Litteratursidens fejl og mangler er du meget velkommen til at sende eksempler og forbedringsforslag til mig på tina.karina.mortensen@svendborg.dk
    Hilsen Tina

     

     

     

  • JanHanIlNam (ikke efterprøvet)

    tir, 21/01/2014 - 03:55

    Øh!? Hvad sker der her, Tina?

    Jeg er før blevet 'beskyldt' for at tage forfatterens parti i disse debatter, og det gør jeg så endnu en gang.
    Tonen i noget af det citerede ... er direkte og absolut usmagelig!

    Det er naturligvis din opgave at styre debatten, men det kræver også en vis retningssans. Du er naturligvis ikke ansvarlig for, hvad 'vi' skriver, men altså ...

    Well - over and out herfra.

    Litteratursidens tekniske problemer har altid været til at grine af. Det ser bestemt pænere ud nu, men flere af de 'glitches', der var enormt irriterende før jeres makeover, er ikke blevet opdaget/løst.

    Kan I have det!

     

  • Tina Karina Mor...

    man, 20/01/2014 - 23:15

     Dejligt det nu endelig lykkes dig at logge på Litteratursiden, Hassan Preisler. Jeg skynder mig at byde dig velkommen og beklage de tekniske gebrækkeligheder.
    Debatten indtil videre har været lidt anderledes, end den så ofte er. Vi har egentlig endnu ikke berørt hovedpersonens gøren og laden ret meget, men skrevet mest om sproget. Jeg har samlet et par spørgsmål op fra den debat, som vi allerede har haft.

    Hanne / solskin123 skriver:
    "Men jeg har altså kun skimmet den sidste halvdel. Og nu skal det blive til et teaterstykke. Jeg håber, at Hassan i den situation vil tage tilskueren lidt mere ved hånden"
    Måske vil du, Hassan fortælle lidt om dit kommende skuespil ?

    og Connie formulerer (i en debat med flere andre)
    "Ja, det er da helt din egen stil du der har Hassan Preisler.".....
    ....."Det kunne være lidt interessant at høre om hvor hurtigt bogen er blevet til og om du - Hassan Preisler - har arbejdet meget med sproget og har vendt tilbage og har forfinet sproget eller om det bare er kommet til dig i en lind strøm gennem skriveprocessen uden at du har vendt tilbage og arbejdet med sproget igen?"....
    ......"Var det bare lige ud af landevejen , eller var det en bevidst valgt strategi at skrive uden så mange filtre og grammatiske bånd."......

    Det var blot et par nedslag i vores debat. I andre må endelig supplere med spørgsmål til Hassan Preisler - OG selvfølgelig også bare fortsætte vores snak om bogen.
    Hilsen Tina

  • Anonym

    man, 20/01/2014 - 16:24

    Hej Hassan!

    Tak for tilbudet :-)
    I Bern kunne man ikke blive, fordi Schweiz var uvenligt.
    Men jeg mener ikke, du forklarede, hvorfor Berlin ikke duede.

    Og det er netop et af de bogstavrim, jeg så godt kan lide:
    Bern
    Berlin
    Bagsværd

    mvh
    anne-lise

  • hassan preisler

    man, 20/01/2014 - 14:15

    Kære læsere!

    Så er jeg endelig kommet på! Og jeg modtager med største glæde alle slags spørgsmål og kommentarer til det ene og det andet.

    Kærligst 

    Hassan Preisler