Når både forfatteren og indlæseren er blandt mine favoritter, er jeg ikke i tvivl om, at 'Børnene' er på min førsteplads. Jeg hører rigtig mange lydbøger, og her betyder oplæseren næsten lige så meget som indholdet. En mindre god bog kan højnes af oplæseren, hvorimod en god kan ødelægges, hvis indlæseren enten er for neutral, japper eller går så højt op i det, at denne fuldstændig overtager historien. Hos en enkelt har jeg kunnet høre spyttet i højtaleren. Denne måtte jeg afslutte i utide. 

Jens Albinus, som indlæser Sumobrødre, er en af mine andre favoritter, men da jeg slet ikke kan lide denne roman, kommer den ikke i betragtning.