Blå bror

Oprettet: 27.01.2009 - 11:41

Bog: "Blå bror" af Ib Michael

Bogens forside

En beretning om fortællerens ungdom i Roskilde fra eksamenstiden i 2.g til afslutningen på studentereksamen, mens tvillingebroren, der døde ved fødslen, hele vejen er med som åndelig ballast.

Forfatter: 
Ib Michael
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
331
Lån bogen - Køb bogen

Bogen var til debat i oktober 2007

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Ole Knudsen

    tir, 27/01/2009 - 11:43
    solveig hansen
    29-10-2007 18:21:54
    Svar på: Bogmessen i Forum (3646)
    bogmesse
    Det kunne da blive hyggeligt at komme gratis til bogmessen, så jeg vil gerne deltage i konkurrencen.
    Venlig hilsen
    Solveig
    shvh@galnet.dk

    3650 Pernille
    29-10-2007 17:02:02
    Svar på: ord (3634)
    Meget smukt og præcit udtrykt
    Kære Solveig
    Jeg synes, dine ord er en meget præcis og smuk opsummering af Blå bror. kh Pernille

    3646 Annette
    29-10-2007 09:47:14
    Bogmessen i Forum
    Vi har lovet at gøre reklame for Bogmessen i København.
    I kan vinde gratis billetter til Bogmessen i Forum d.16-18.november.
    For at vinde, skal du være aktiv deltager i læseklubben, og du skal have skrevet mindst 2 indlæg i læseklubben inden for den sidste måned. vis mere ...
    Sidste chance for tilmelding er d.8.nov.
    Skriv her på siden, at du gerne vil gratis til bogmessen og send din e-mail adresse og din postadresse til mig på min mail.
    Vinderne får direkte besked og får tilsendt billetterne direkte med posten.


    vis mindre ...

    3634 solveig
    27-10-2007 14:25:36
    Svar på: Blå bror (3612)
    ord
    Jeg synes stadig, at bogen fungerer.Stilen, bogen er skrevet i, passer med den måde jegpersonen er på.Forfatteren eksperimenterer med ord, sætninger og metaforer, ligesom jegpersonen eksperimenterer med film og meget andet. vis mere ... Det er ligesom om at jeg person og forfatteren er den samme uden at vi ved om det er en selvbiografi, og det synes jeg er kunst.
    Men ellers virker det på mig, som om at Ib Michael i de andre bøger lader som om, han kender personerne og deres psyke og kultur meget bedre end han i virkeligheden ville gøre, hvis personerne var autentiske.
    Jeg ved godt, at Ib Michael har rejst rigtig meget og derfor ved rigtig meget, men alligevel virker personerne ikke ægte på mig i hans andre bøger, og så bliver det kedeligt, men nu gentager jeg vist mig selv.
    vis mindre ...

    3615 Annette
    26-10-2007 10:18:02
    Svar på: Uha! (3613)
    underviseren
    Nu underviste, den lærer i et edb-format, så vi hørte slet ikke hans personlige mening, om det ene eller det andet. Det var, i edb'ens begyndelse, så på det tidspunkt havde jeg faktisk ret svært ved at se, hvad man egentlig skulle bruge det til. Og se så lige nu, man kan næsten ikke leve uden computer og internet.
    På det tidspunkt i begyndelsen af 80'erne havde jeg overhovedet ikke kunnet forestille mig, at vi skulle snakke bøger i en virtuel læseklub.

    3613 Karin
    25-10-2007 22:24:21
    Svar på: Blekingegadebanden (3596)
    Uha!
    På en måde temmelig uhyggeligt, synes jeg. På et tidpsunkt var formanden for det danske naziparti underviser på Aalborg Universitet og jeg må indrømme, at jeg tror ikke jeg kunne have klaret at sidde og høre på ham snakke om noget som helst. vis mere ... Det ville jeg aldrig kunne modtage. Jeg ved jo, at de mand tror på den største løgn (at udryddelseslejrene er allieret propaganda osv) og hvordan skal man så kunne tage noget han siger for gode varer? Jeg er ellers meget tolerant og accepterende, men et eller andet sted så går min grænse dér. Også ved Blekingegadebanden, selvom du selvfølgelig ikke have en chance for at vide det på det tidspunkt.I modsætning til Heinrich Knudsen (kan ikke huske hans fulde navn)meldte de jo ikke åbent ud om deres synspunkter. Men har du det ikke sådan nu, at du er skeptisk overfor alt hvad han har sagt?
    vis mindre ...

    3612 Karin
    25-10-2007 22:19:34
    Svar på: skytsengel (3609)
    Blå bror
    Jeg synes det er tydeligt, at Blå bror er den døde tvilllingebror som viser sig og hjælper i nødens stund. Jeg synes bare ikke temaet med den savnede tvilling bliver foldet rigtigt ud. vis mere ... Det blå kan henvise til både det faktum at det døde barn rent faktisk er blåt, og også til en sjælelig tilstand, blues. Så bliver det måske pludselig vores hovedperson, der er den blå bror....
    Selvom jeg har nævnt Mærkedage betyder det absolut ikke, at jeg synes vi skal holde op med at snakke om Ib Michael. Jeg synes det er spændende at læse I andres indlæg der måske får mine egne tanker om bogen til at tage en ny drejning. Har i øvrigt lige set Ib Michael i Meyerheims talkshow. Han startede med at slå fast at alle happy endings er midlertidige og det er jo smart sagt og set - men snakken mundede vist egentlig ud i - med hensyn til hans eget liv og ægteskab med Hanne Danielsen -at det ikke passer. Så er det at jeg synes at han er en dygtig ordekvilibrist, men at det er mere form end indhold. Men OK, måske er der LIDT mere indhold end jeg forventer/ser. Jeg syne sbare ikke det er blevet bevist for mig endnu.
    vis mindre ...

    3609 solveig
    25-10-2007 20:50:04
    Svar på: Blå bror (3598)
    skytsengel
    vis mere ...jeg tror også at "blå bror" er en slags skytsengel, som han i perioder er nødt til at have, for forældrene er der jo ikke for ham.
    søsteren er der for ham, men hendes omgangskreds, er jo ikke så gode at komme i kontakt med, med dens eksperimenteren med psykofarmaka og andet.
    jeg er nu nr.36 på ventelisten til "mærkedage", men jeg følger bare jeres debat, og så er jeg ved at læse en anden bog af jens smærup sørensen nemlig "af ord", så får jeg en fornemmelse af,hvad det er for en forfatter.
    vis mindre ...

    3598 Pernille
    25-10-2007 12:47:04
    Svar på: Blå bror (3597)
    Blå bror
    Blå bror blev en slags skytsengel for vores fortæller. Det var den bror, han aldrig fik. Den søskende han ikke voksede op sammen med. Han er rigtig glad for sin søster, men hun er jo så meget ældre. De er ikke vokset op sammen. Da han møder Mark bliver Mark sådan en bror, vores fortæller har savnet, en blå bror, en allieret imod de voksne, en sjælebror.

    3597 Annette
    25-10-2007 10:52:01
    Blå bror
    Er vi færdig med "Blå bror"?
    Der er faktisk mange temaer, som vi ikke har drøftet. Hvem var blå bror egentlig - en skytsengel eller?
    Der er også et tema omkring psykisk sygdom, som man kunne tage op?
    Eller er I allerede inde i "Mærkedage". Jeg håber, at det er lykkedes at få fat i den. Pernille og jeg vil tænke mere på, at det skal være bøger, som I kan få fat i, når vi nu vælger bøger til resten af sæsonen.

    3596 Annette
    25-10-2007 10:47:38
    Blekingegadebanden
    Ja, sagen om Blekingegadebanden er spændende, så 2. del er imødeset med spænding. Faktisk havde jeg et af medlemmerne fra Blekingegade-banden som underviser på et tidspunkt. Mærkeligt at tænke sig, at mens han underviste, da deltog han faktisk aktivt i politisk terror.

    3579 Karin
    24-10-2007 09:08:52
    Svar på: Tillykke! (3519)
    Tak :-)
    både for fødselsdagshilsener og tip til gode bøger. Flere af dem I foreslår har jeg selv haft på notesblokken, som jeg desværre ikke altid husker når jeg går på biblioteket. vis mere ... Så denne gang blev det tre hurtige fra spændingshylden. Men jeg ser frem til at læse anden del af "Blekingegadebanden" så snart den er på gaden. Jeg synes første del var helt vildt spændende. Jo også fordi jeg er nogenlunde jævnaldrende med banditterne. og debatten om vold og revolution optog vores tanker dengang. Og fordi de samme mekanismer ligger bag nogle af nutidens terrorhandlinger. Det er ikke så meget det politiske mål som diskussionen af, hvordan man når målene, der er i centrum hos de her folk. Spændende indblik i de psykologiske mekanismer bag politisk vold. Plus elvfølgelig spændende indblik i hvordan myndighederne har håndteret/ikke håndteret udfordringerne. Meget anbefalelsesværdig bog, hvis I ikke allerede har læst den.

    vis mindre ...

    3519 Annette
    20-10-2007 11:26:49
    Tillykke!
    Tillykke med fødselsdagen i dag! Du skulle også læse "Ud og stjæle heste" af Per Petterson, den er virkelig god. Nu var du jo ikke med i læseklubben sidste år, så måske har du ikke læst "Det første jeg tænker på" af Ida Jessen, det var en god og tankevækkende bog. Men ellers er der jo masser af inspiration på Litteratursiden :-) KH Annette

    3518 Annette
    20-10-2007 11:25:38
    Svar på: generationskløft (3509)
    forældre - børn
    Jeg tror meget, at det handler om at tage afstand fra det middelklassemiljø, som jeg-personen kommer fra. Han vil for alt i verden ikke sættes i bås, med det kedelige miljø med villa- vovse o.s.v. Faktisk så redder faderen ham flere gange for at komme i fedtefadet. Du har ret Solveig, det handler om en balancegang, så det ikke bliver curlingbørn, men at give slip, så børnene drager deres egne erfaringer.

    3515 Pernille
    19-10-2007 21:38:33
    Tillykke med fødselsdagen, Karin!
    Jeg håber, du får en dejlig dag :-) Har du læst Lars Kjædegaards dejlige bøger om Poul Helweg og samtalestedet Ærligt nærvær; Montebello, Thelma og Solsorten. De er gode!
    Eller Linn Ullmanns romaner, senest "Et velsignet barn". kh Pernille

    3514 Pernille
    19-10-2007 21:36:10
    Svar på: generationskløft (3509)
    Generationskløften igen igen
    Før ungdomsoprøret var der selvfølgelig også rebeller og unge, der gjorde oprør imod deres forældre, men generelt lyttede unge vel mere til deres forældre, fulgte traditionerne og autoriteterne. Hvor ungdomsoprøret vel netop gjorde oprør imod alt det, forældregenerationen stod for. Derfor er det måske også i de år, forståelsen imellem generationerne var mindst - begge veje. Siger en årgang 70, som ikke selv har oplevet det, kun som betragter af kløften.

    3509 solveig
    19-10-2007 17:17:39
    Svar på: Generationskløften (3490)
    generationskløft
    Jeg tror generelt ikke, man havde så meget empati for sine børn dengang og tidligere.
    Men derfor behøver man da ikke at være så hjerteløs, som forældrene i bogen.
    Idag synes jeg, der er to retninger. Der forældrene som ikke tager sig tid til deres børn, men der er også de forældre som er over børnene hele tiden, og kører dem til alt og ikke laer dem ude af syne i 2 sekunder. Det er en balancegang at lade børnen og de unge gøre deres egne erfaringer samtidig med, at man er der for dem.

    3508 solveig
    19-10-2007 17:05:46
    Svar på: lånebog (3503)
    til Karin
    Det er rigtig pænt af dig, at du vil sende bogen, men det synes jeg ikke, du skal.
    Hvis jeg ikke når, at få bogen, følger jeg bare med i debatten og vejrer, om den er noget for mig.

    3503 Karin
    19-10-2007 15:38:06
    Svar på: Generationskløften (3490)
    lånebog
    Har ikke så god tid lige nu, vil bare igen sige til Solveig at jeg godt vil sende Mærkedage til dig. Så skal du bare lige sende din adresse.
    Jeg er færdig med den. Jeg synes helt ærligt den er noget lang i spyttet....men det må vi snakke om senere :-)
    Nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal kaste mig over.....har allerede læst "Luftkastellet...." i sommer på svensk. vis mere ... Måske får jeg en god bog i fødselsdagsgave i morgen, det håber jeg, i hvert fald har jeg skrevet en lang liste til ønskesedlen. God weekend til jer alle
    vis mindre ...

    3490 Pernille
    19-10-2007 12:04:06
    Svar på: erindingsroman (3479)
    Generationskløften
    Jeg vil også kalde romanen for en erindringsroman, og så skrev du tidligere, Solveig noget om fortællerens forældre - Hr. og fru Jones. Bl.a om det var det rigtige at gøre, at smide ham ud efter mordet på Krølle. vis mere ... Jeg synes, det er tankevækkende igennem hele romanen, hvor dårligt forholdet er imellem fortælleren og hans forældre. Selvfølgelig har forældre en pligt til at være pinlige, irriterende og grænsesættende i teenageårene. Men hr. og fru Jones forsøger overhovedet ikke at sætte sig ind i deres søns liv og tanker. For slet ikke at tale om at snakke med ham. Var generationskløften allerstørst i de år omkring ungdomsoprøret?
    vis mindre ...

    3479 solveig
    18-10-2007 19:59:34
    Svar på: erindringsroman? (3477)
    erindingsroman
    Ja, Annette, jeg tror det er en erindringsroman men ingen selvbiografi. Og jeg tror, at det er det, der gør den så god.
    Han blander nok en portion fakta med en portion fiktion og strør så en masse fantasi ovenpå, og så går det hele op i en højere enhed

    3477 Annette
    18-10-2007 17:51:18
    erindringsroman?
    Selvom det på intet tidspunkt nævnes, at bogen handler om Ib Michael selv, så er der mange alligevel mange lighedspunkter - opvækstn i Roskilde, gymnasiet, de op- og nedture, som vi ved, at forfatteren også lider af. Så hvad mener I er det en erindringsroman?

    3476 Annette
    18-10-2007 17:19:33
    Svar på: selvfede mænd..... (3455)
    positive overraskelser
    Ja, du har ret Pernille, der er flere af forfattere, som overrasker positivt for tiden. Ved ikke helt, hvad det er der gør, at vi opfatter den type forfattere som så selvfede, at man ikke giver dem en chance, men jeg har heller ikke tidligere fået taget mig sammen til at læse Carsten Jensen. Vi læste ham imidlertid i en anden ”fysisk” læseklub, som jeg er med i, og jeg må sige, vi var alle begejstrede. Jeg købte faktisk bogen efter jeg havde læst den, det blev en af den slags bøger, som man bare må eje.

    3461 Lisbeth Dørum
    17-10-2007 19:38:37
    Svar på: Herligt at du snakker Karin! (3456)
    Min mening - handlingen - er der måske nogen !
    Gode venner !
    Nu vil jeg også blande mig i snakken om den blå bror.
    Vi har haft den bog stående i reolen længe, også andre bøger af Ib Michael, men jeg er aldrig rigtig kommet igang med at læse "ham".

    Men jeg syntes at denne bog er så fyldt med
    "sprogblomster" og dybde, så det kan være svært
    at koncentrer sig ret lang tid ad gangen.
    Et eks. vis mere ... på det jeg syntes er godt og fortæller rigtig meget om den tid er på side 122 -
    Jeg kan så levende forstille mig alt det han beskriver, da det er sket i min barndom, så
    man bliver helt nostalgisk, og minderne myldrer frem, og tit tænker jeg nå ja,
    Så jeg syntes faktisk at det er helt "historie"
    han fortæller
    Se blot bagsiden - hvem af os "gamle" har ikke set de piger inden filmen begyndte i biografen..
    Jeg syntes bogen er rigtig rigtig god, men svær at læse, den tager tid.
    Handlingen er der ingen af jer der rigtig er kommet ind på,er der måske nogen ?


    vis mindre ...

    3459 solveig
    17-10-2007 18:24:32
    Svar på: selvfede mænd..... (3455)
    enig
    Jeg synes også, at der er nogle kendte forfattere, der er noget "selvfede". Så er det jo herligt, at de lige pludselig skriver noget der er rigtig godt. Det er dog ikke kun mænd der er "selvfede". vis mere ... personligt har jeg det også sådan med Suzanne Brøgger og Jane Åmund.
    Jeg har det også sådan med Klaus Rifbjerg. Men han har også skrevet en rigtig god bog, som ikke er så kendt nemlig: Nansen og Johansen.
    Jeg synes også, det er ok at begynde at diskutere bøgerne forud, for det er lettest, når man har tingene i frisk erindring, og det gør snakken levende.
    vis mindre ...

    3456 Pernille
    17-10-2007 17:18:20
    Svar på: antipati? (3402)
    Herligt at du snakker Karin!
    Det gør overhovedet ikke noget, Karin, at du er lidt hurtig på aftrækkeren. Det er kun sjovt. Det behøver ikke kun være de velovervejede indslag, vi bringer frem her i vores klub. Vi må godt småsnakke indimellem. Det synes jeg kun er fint :-)
    Men mht til næste måneds bog; er der mange, der mangler Mærkedage?? Jeg har også købt den og er lige begyndt. Der kunne sagtens være en, der lånte min også.

    3455 Pernille
    17-10-2007 17:14:03
    Svar på: Hvorfor jeg ikke gider Ib Michael? (3437)
    selvfede mænd.....
    Tak for svar, Inga. Jeg spurgte, fordi det altid har undret mig, hvorfor der var så mange, der var så begejstrede.. Og nu skriver jeg lige noget ligeså forsigtigt og med små bogstaver, fordi jeg håber ikke, de læser med, nogle af de store mandlige forfattere. vis mere ... Jeg har nemlig haft nogle antipatier, ligesom dig, Solveig, og det var nogle, jeg kaldte de selvfede mænd. F.eks. Ib Michael og Carsten Jensen og nogle stykker mere. Men de overrasker mig i disse år - positivt! Sidste år i efterårsferien var jeg til Litteraturfestival i Skagen, og der var blandt andre Carsten Jensen. Han fortalte om "Vi de druknede", og jeg blev så begejstret, at jeg ønskede mig bogen i julegave og slugte den i januar. I maj var det så Ib Michael, der overraskede, og det er jo herligt, at man ikke altid får bekræftet sine fordomme :-) Men Inga, nogle forfattere, kan man bare ikke komme igang med, og så er det jo godt, der er så mange andre.
    vis mindre ...

    3437 Inga
    16-10-2007 16:24:11
    Hvorfor jeg ikke gider Ib Michael?
    spørger Pernille.
    Ib Michael har sin store begejstrede læserskare, hvor jeg ikke er medlem. Han er en stor forfatter, alt for stor og farverig til mig, i hvert fald har hans bøger og fortællinger om myter og fremmed himmelstrøg ligget mig meget fjernt.
    Jeg har ikke læst nogen af hans bøger, men om dem og det de handler om, fanger ikke min interesse.
    Da Læseklubben tog Blå Bror på programmet, var det min hensigt at læse den. vis mere ... Jeg lånte bogen og begyndte, men koncentrationen røg ret hurtigt, jeg læste, men tankerne var andre steder. - så derfor, Pernille

    vis mindre ...

    3402 Karin
    14-10-2007 21:38:23
    Svar på: godt vi gav ham en chance (3396)
    antipati?
    Undskyld hvis jeg er lidt for hurtig på aftrækkeren med at sætte debatten i gang. Men jeg synes altså også det er spændende at snakke om bøgerne mens man læser dem ....
    Jeg er på en måde ret glad for at høre at flere andre har haft den her modstand mod Ib Michael for jeg troede faktisk jeg var den eneste i Danmark der ikke var begejstret! Jeg forstår ikke helt selv hvad det er for Blå Bror er den første, jeg har læst. vis mere ... Men det må være et eller andet med ham selv så. Måske er han bare lidt for smart. Eller lidt for produktiv. Kan det så virkelig være kvalitet, når det bare sprøjter ud? Det er selvfølgelig ikke så seriøst eller gennemtænkt, men så længe der er andre bøger, man har travlt med at læse, behøver man jo heller ikke tænke så dyvt over hvorfor man lige lader ham ligge. Nu har jeg så læst BB og det var absolut dholdeligt, men den får mig ikke til at kaste mig over hans andre bøger.
    Jeg synes stadig titlen er helt misvisende.
    Ja mærkedage var ikke til at skaffe på biblioteket. Jeg besluttede at købe den. Ærgeligt du bor helt i Odense for ellers kunne du jo bare låne, jeg tror jeg er færdig i løbet af en uges tid. Jeg er ikke gået i stå med den, men det gr lidt langsomt. Jeg synes ikke den er lige opidsende hele vejen igennem. Men mange af beskrivelserne af det der foregår i folks hoveder er virkelig godt skrevet og taget poå kornet. Sjovt i øvrigt med valget af Mærkedage og Vejs ende der foiregår i samme omegn.
    Et helt andet miljø end Blå bror, må man sige!
    Jeg har det måske lidt sådan at plottet, hvis man kan kalde handlilngen for det, virker lidt konstrueret. Det er selvfølgelig en genial ide at bygge handlingen op over de tre fester men nogle gange er det farligt at forfølge ideerne helt til yderligheder. Man skal nind imellem kunne "kill your darlings" for at det ikke skal blive for fortænkt.
    Nå Solveig, hvis de stadig ikke har fået fat i bogen om en uge kan jeg sende mit eksemplar til Odense!
    kh Karin
    vis mindre ...

    3396 solveig
    14-10-2007 16:36:11
    Svar på: Jeg er også først færdig nu :-) (3391)
    godt vi gav ham en chance
    Jeg opgav tidligere Ib Michael, fordi jeg ikke kunne genkende noget, i det han skrev.
    Jeg mener at der enten skal være noget man genkender i en bog (fx i følelserne), eller også skal det være så spændende, at man bliver nysgerrig.
    På mig virker "Kejserens Atlas" meget konstrueret, både hvad ord og sætninger angår, men også hvad angår indhold, og så bliver bogen uvedkommende.
    Blå Bror virker landt mere ægte.
    Hvad siger I andre?

    3391 Pernille
    13-10-2007 00:41:51
    Svar på: ikke færdig endnu (3347)
    Jeg er også først færdig nu :-)
    Ja, jeg læste godt nok også Blå bror i maj, men syntes lige, jeg ville læse den igen, for man glemmer alligevel mange detaljer forbavsende hurtigt :-(
    Nå, men jeg kan godt nikke genkendende til både Karins og Ingas holdning. vis mere ... Sådan har jeg i høj grad tidligere haft det med Ib Michaels bøger. Jeg var glad for trilogien om vanillepigen, men de andre har jeg altid måttet opgive på halvvejen. Men så hørte jeg så meget godt om Blå bror og tænkte, han skulle ha en chance mere. Og jeg blev altså positivt overrasket. Jeg synes, den er super god! Jeg synes, den er vedkommende, medrivende og rigtigt godt fortalt!
    Men Solveig, du spurgte på et tidspunkt, hvorfor mange har eller har haft denne antipati mod Ib Michaels bøger. Det har jeg tænkt lidt over, og nu håber jeg altså ikke, at han læser med... Men jeg syntes tidligere, at han havde det med at skrive i lange, konstruerede sætninger, som om han skulle bevise, at han kunne, sådan lidt selvfed, syntes jeg. Men når stoffet bliver erindringsstof gør han det ikke. Så bliver det vedkommende! Det er da lidt tankevækkende. Hvorfor havde du antipati imod hans bøger tidligere, Solveig? Og hvorfor gider du ham ikke, Inga?
    vis mindre ...

    3382 solveig
    12-10-2007 15:26:27
    Svar på: Alle skal med.. (3351)
    mærkedage
    jeg har svært ved skaffe "mærkedage", for jeg er nr.55 på listen

    3351 Annette
    10-10-2007 16:54:33
    Svar på: ikke færdig endnu (3347)
    Alle skal med..
    Det er selvfølgelig dejligt, at I er så ivrige for at komme i gang med at diskutere bogen. Men for at alle kan nå at få læst bogen, kunne det være en ide, at vi gjorde sådan, som vi gjorde sidste sæson, hvor vi læste i første halvdel af måneden og snakkede i sidste halvdel?
    Så har alle mulighed for at få bogen læst, og vi starter diskussionen samtidig.

    3347 karen
    10-10-2007 16:02:28
    Svar på: Ikke færdig endnu.. (3326)
    ikke færdig endnu
    Pyha, i er bare hurtige til at få læst bogen og starte på at diskuterer den, jeg er knap begyndt endnu.Det er godt det snart er week-end så jeg kan blive færdig med den.

    3326 Annette
    09-10-2007 13:38:58
    Ikke færdig endnu..
    Jeg har først lige fået bogen og har læst de første 100 sider, og jeg er faktisk positivt overrasket.
    Denne bog er mere enkel og knap så eksotisk, som de øvrige bøger.
    Faktisk synes jeg også, at den er morsom. Så er der de der genkendelige beskrivelser fra ens barndom, ting, som man helt har glemt, f.eks. hvordan det var at tage en karusseltur på legepladsen.
    Så indtil nu er jeg positiv, så jeg fortsætter med fornøjelse med at læse bogen :-)

    3313 solveig
    08-10-2007 21:59:58
    Svar på: ikke lige mig (3306)
    ærgerligt
    Øv,det er ærgerligt, at du ikke gider læse bogen, Inga, men jeg kan godt forstå det. Sådan havde jeg det også med Ib Michael, men lige denne her bog virker meget vedkommende (på mig i hvertfald). Men hvorfor har vi den antipati mod Ib Michaels bøger?
    Jeg har tidligere mødt andre som kommer helt i den syvende himmel, når de læser hans bøger.Men hans andre bøger siger som sagt heller ikke mig noget.
    Og hvad siger I andre?

    3306 Inga
    08-10-2007 16:19:33
    ikke lige mig
    nej, jeg kan ikke med Ib Michael.
    Jeg gider simpelhen ikke læse ham.

    3272 Karin
    06-10-2007 14:17:54
    Svar på: morsom bog (3261)
    venskab
    Ja solveig, måske er jeg for barsk når jeg savner historien. For der er tilløb. Der er et tema om venskaber, både med Mark og med Birger, men jeg synes ikke Ib Michael forløser nogen af dem. vis mere ...
    Ja hvis det hele bare er sjov og spas, så er det jo OK for vist er det meste da underholdende og jeg sprang heller ikke over ret meget....men hvad er meningen? Faktisk er jeg normalt ikke den, der synes der partout skal være en dybere mening, sjov, god underholdning er også fint. Men igen - der er lagt op til et eller andet tema med den døde tvillingebror.
    Jeg er DYBT rystet over hovedpersonens forældre der smider drengen ud hjemmefra midt i en alvorlig krise. Det fatter jeg ikke en bønne af. Til gengæld virker det som om han selv synes det er OK. Der er ikke noget nært forhold dér, selvom man skulle tro det ud fra beskrivelsen af ulykken på den tyske motorvej og det faktum, at den ene tvilling er død - man skulle tro det bragte forældre og barn tættere sammen. Men de kan jo overhovedet ikke kommunikere. Forældrene taler vist heller ikke sammen og det er klart, at set smitter barnet.
    Marks forældre er mere nogle arketyper - dem kan man møde til alle tider. Emigranterne, der lader børnene vokse op på kostskoler og lignende. Se fx tv-serien om eleverne på Herlufsholm, her genfinder man både Mark og hans forældre!
    vis mindre ...

    3261 solveig
    05-10-2007 20:35:29
    Svar på: Færdig med Michael (3260)
    morsom bog
    Jeg er ikke helt færdig med bogen endnu, men jeg synes den er rigtig god, og jeg er meget positivt overrasket. Sine steder er den ligefrem morsom, og fx er det svært at tage mordet på Krølle helt seriøst. vis mere ... Jeg personen kommer hele tiden galt afsted, og jeg genkender, hvor klodset man kan være i (også) ungdomsårene, og hvor lidt der skal til for at man kommer i dårligt selskab.
    Ib Michael flirter meget med østens mystik, men i denne bog fungerer det( i modsætning til en anden jeg forsøgte at læse nemlig "Kejserens Atlas") Jeg genoplever min egen ungdom når jeg læser den.Jeg kan slet ikke se at der ikke er nogen historie i bogen.
    Den viser også hvor nemt og upåagtet det bedre borgerskab kan svigte sine børn: (især Marks forældre er der jo ikke)
    ER det det rigtige at gøre at smide fortælleren ud af sit barndomshjem efter mordet på Krølle? Det er jo den nemme løsning.
    Og der sker et skift i hvordan Mark er. Først er han en kold, solbrændt fyr, der har alt det som andre tilsyneladende ikke kan få, og alle ser op til ham og indretter sig efter ham,
    Men så bliver han en ven i nødens stund.
    vis mindre ...

    3260 Karin
    05-10-2007 18:01:26
    Færdig med Michael
    Så kom jeg igennem min første Ib Michael. Og helt ærligt: Jeg synes ikke rigtig der var noget at komme efter. Han skriver fermt, han har nogle fine miljø-og personbeskrivelser men hvor er historien? Det er (måske lidt hårdt trukket op...) form uden indhold. Blå bror-temaet blev overhovedet ikke foldet ud. Nu glæder jeg mig til Mærkedage, den tror jeg at jeg bliver glad for :-)
    God læselyst til alle i læseklubben

    Navn: