Seneste kommentarer

  • Jeg har lige læst "Autisten", 2 timer 1 minut siden

    Jeg har lige læst "Autisten", af Freddy Milton. Bogen berørte mig dybt, da jeg har arbejdet en del med autister. Freddy Milton formår, at gengive den helt specielle korrekte og meget monotone sprogform, mange autister har. Den beskriver også den evige indre kamp om, at finde modet til at kaste sig ud i det ukendte.
    "Autisten" er en bog jeg varmt kan anbefale.
    God læse lyst!
    Gitte Jakobsen

  • En læsning af 'et ansigt til 11 timer 36 minutter siden

    En læsning af 'et ansigt til emily' vil ikke nødvendigvis være korrekt, da den fragmentariske form giver rigelig plads til tolkninger og underen. Således oplever jeg egentlig, at Rosa og Emily er to sider af samme unge kvinde. Rosa er den uskyldsrene elskende, mens Emily er luderen, den obskøne og dyriske. Rosa længes efter far og mindes, mens Emily hungrer efter Daniel, som enten er en ren opdigtning, mindet om en tabt kærlighed eller faktisk er til stede om end på afstand og tager del i den afsluttende brevkorrespondance. Det kærlighedsforhold der beskrives mellem de to ”identiteter”, Rosa og Emily har nærmest præg af lillepigens uforklarlige behov for at gå i symbiose med luderen; det er simpelthen nødvendig, da ingen af dem er komplet uden den anden. Rosas kærlighed til det andet køn er faderkærlighed, mens Emilys kærlighed både er kropslig kønsdrift og tenderer mod en umulig romantisk kærlighed, omend det udtryk vel er at trække den lige langt nok. Romanen har en neurotisk, nervøs stemning, som om der lurer et fortvivlet tab lige under overfladen. En stemning, der underbygges af faderens gendigtede dagbogsskildringer fra en flodrejse i Afrika, der bringer associationer til håbløsheden i Jakob Ejersbos trilogi 'Eksil', 'Revolution' og 'Liberty', og måske endnu mere til Joseph Conrads mesterlige 'Mørkets Hjerte', som faktisk også både har en undertone af psykose og er skrevet i en form der ved nærmere eftersyn spalter sig ud i fragmenter.

  • Jeg har netop publiceret min 2 dage 6 timer siden

    Jeg har netop publiceret min anmeldelse af bogen på Litteratursiden. Som det fremgår, er jeg voldsomt begejstret.

    Det var ikke en nem anmeldelse at skrive, for som du siger, Dorte, er der et væld af bipersoner, som er nøjagtigt portrætteret og uundværlige for bogen. Til gengæld synes jeg, det er en bog der skal læses langsomt, fordi den er så smuk, og der er mange scener, man gerne vil dvæle ved

    http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/alt-det-lys-vi-ikke-ser-anthon...

  • Sam Zabel og den magiske pen 4 dage 11 timer siden

    Sam Zabel og den magiske pen er på mange måder en fin tegneserie, der bruger mediet til andet og mere end tjubang, uden dog at lægge afstand til netop det. Jo det er ganske vedkommende og kan sætte tanker igang om kunst og liv og hvad stiller man op med det hele; det er rigtig fint. Men mere end fint bliver det ikke rigtigt. Jeg synes ikke at Dylan Horrocks tegnestil er mere end fin - nok mere flad i det. Der er fx en masse dejlige bare bryster, men de bliver aldrig rigtig dejlige med swung og liv ... mere bare flade uerotiske ikoner. Det er også et problem med tegnestilen, at Horrocks ikke rigtig bryder dens monotoni selvom historien fører hovedpersonen igennem en række forskellige tegneserier i ligeså forskellige genre. Jo der er lidt tilløb til det i manga afsnittet, men mest på det fortællemæssige plan, ikke i tegningerne. Det får den konsekvens, at værkets påstand omtegneseriemediets mangfoldighed i fortælling, genre og stilarter - som værket jo for så vidt selv er et vidensbyrd om - aldrig rigtig bliver andet end ... en påstand.

  • Tak til alle, der har 5 dage 13 timer siden

    Tak til alle, der har deltaget i eller fulgt vores debatter her i Testklubben. Vi går nu i hi frem til januar, hvor vi glæder os til at tage hul på en ny, spændende sæson.

    I ønskes en rigtig dejlig sommer og på gensyn:-)

    Mange hilsner

    Ditte

  • Tak for de gode input. De 6 dage 6 timer siden

    Tak for de gode input. De ryger på listen med det samme!

  • Ups, og den er skrevet af 6 dage 8 timer siden

    Ups, og den er skrevet af Arturo Pérez-Reverte

  • Der er også:  "Dumas-Klubben 6 dage 9 timer siden

    Der er også:  "Dumas-Klubben eller I Richelieus skygge", hvori en professionel bogjæger får til opgave at sammenligne tre udgaver af en satankultbog fra middelalderen, som viser sig at have skæbnesvangre relationer til "De tre musketerer". Samtidig sker flere mystiske dødsfald blandt kendte bogsamlere.

    Der er i hvert fald scener der foregår i boghandeler..

     

  • Der er jo så også Den 6 dage 12 timer siden

    Der er jo så også Den uendelig historie, selvom den ikke foregår i en antikvarisk starteer den og slutter der. Bastian sniger sig ind og "låner" bogen Den uendelig historie 

  • Der er jo så også Den 6 dage 12 timer siden

    Der er jo så også Den uendelig historie, selvom den ikke foregår i en antikvarisk starteer den og slutter der. Bastian sniger sig ind og "låner" bogen Den uendelig historie 

  • Kære Kaj Hansen, jeg synes 1 uge 3 dage siden

    Kære Kaj Hansen, jeg synes ikke det behøver at være et problem at vi har forskellige holdninger. Det kan være en berigelse hvor man udvikler sine synspunkter, men ellers er vi jo enige om litteraturens tilstand. Den mangler grundlæggende kerne og livstro.
    Der kommer ikke nogen afgørende vending før det bliver det fælles det sættes i højsædet og individet som træder et skridt tilbage. Eller sagt på en anden måde - vi kan kun skabe varig kultur hvis det er til gavn for folket.

  • Svar til Lars Ulrik 1 uge 3 dage siden

    Svar til Lars Ulrik Thomsen.
    Kære Lars Ulrik Thomsen.
    Jeg er helt enig med dig, og vi ser nok i det hele taget ens på de fleste ting, men vi har en forskellig tilgang til vore meninger. Derfor har jeg så ikke lige set Scherfig som værende aktuel. Jeg har i nogle kronikker i Fyens Stiftstidende, været inde på alt det overfladiske pjat, der fylder formiddagsbladene, og har netop for en uges tid siden leveret en kronik til FS, hvor jeg bl.a. harcelerer over, at det betragtes som et kulturelt indslag, når man til en byfest laver verdens længste et eller andet. (Nu får vi se, om den kommer i bladet).
    Det er efter min mening ikke blot i formiddagsbladene, at individualismen og narcissismen florerer. Jeg mener også, at megen af den nyere litteratur er præget af selvoptagethed. Der er ofte tale om en slags nøgleromaner, hvor forfatteren forsøger at gøre egne og familiens problemer til samfundsanliggender.

  • Kære Kaj Hansen, du spurgte i 1 uge 4 dage siden

    Kære Kaj Hansen, du spurgte i en tidligere kommentar hvad jeg mente med at ´Idealister´ stadig er aktuel. Det har jeg forsøgt at anskueliggøre med et uddrag fra Scherfigs bog.
    Men ellers kan man jo bare åbne formiddagbladene - de bugner af eksempler på individualisme og narcissisme.

    Hvem har de største bryster? Hvem kan konsumere det fleste antal burgere inden for et døgn? Det hele bliver registreret i Guiness rekordbog til evig erindring for menneskeheden.
    Det breder sig også til det politiske liv, hvor det er personen og ikke sagen det handler om.

    Nu er politiker X blevet skilt fra politiker Y, og TV-værten på det kendte program har en personlig krise, som er den største i mands minde.
    Derfor er Scherfigs satire og kritik af samfundsforholdene mere aktuel end nogensinde. Den fortæller sandheden om nutidens mennesker.

  • Poul-Erik skriver i sit 1 uge 5 dage siden

    Poul-Erik skriver i sit indlæg fra d.15.6 bl.a  om de store personlige omkostninger ved den såkaldte sexuelle
    revolution.....Det får mig til at tænke tilbage på Brandes...at mens han havde travlt med at dyrke frisindet
    og det moderne gennembrud , sad hans kone derhjemme og led af depressioner!   ...så alt har selvfølgelig sin pris!   Det miljø og de mennesker som Ogasmeland drejer sig om var trods alt en lille kreds  af  folk..
    selv om det også afstedkom, at  der blev taget hul på retten til abort med efterfølgende store demonstrationer..

    ......

     

  • Til dit spørgsmål, Ulla, om 1 uge 5 dage siden

    Til dit spørgsmål, Ulla, om bogen er nødvendig, så kan jeg da for mit vedkommende svare et stort JA.
    Jeg mener, at det er vigtigt, at beskrive "kredsens" ideer og forholdene i den.
    Hvis der også skulle være en bredere beskrivelse af seksualpolitikken m.m., så ville det blive en anden bog.
    Men det tjener også til forfatterens ros, at der er så mange relevante henvisninger - og en stor litteraturliste.
    Det må have været et stort arbejde at finde frem til det hele.
    Tankerne fik betydning for ikke mindst mange i 60erne og 70erne, så på den måde kan man forstå Ebbe Reichs kommentar til evt. slægtsskab!

  • Selv tak, og tak for for dit 1 uge 5 dage siden

    Selv tak, og tak for for dit engagement i Testklubben, Poul-Erik:-) Du kan have ret i, at det havde været interessant at få udfoldet brorens karakter lidt mere, men jeg tror også at der er en pointe i, at han er så "usynlig". Det er tydeligt at han ikke er en, man kan have en nær relation til, og at det er med til at øge den følelse af ensomhed, som Eigil har. Hvis Julian ikke ”hvilede så meget i sig selv” men var en helt ”almindelig” dreng, havde de to brødre formentlig haft et stærkt fællesskab, der gjorde Eigil mindre sårbar overfor moderens tristesse.

    Jeg tror også at Eigil er ca. 10 år, og det er en af grundene til at jeg netop ikke er så sikker på at bogen vil appellere til de unge. Jeg synes også sagtens at den kan læses af både unge og voksne, men jeg har en formodning om, at unge helst læser om nogen, der er minimum på deres egen alder. Under alle omstændigheder forstår jeg som sagt heller ikke, hvorfor det er så vigtigt om det er det ene eller det andet. Men forsiden synes jeg også har en god, bred appel.

     Spændende at du stiller skarpt på titlen, Connie. Jeg har også studset lidt over den. Jeg ved ikke, hvordan den skal tolkes men får associationer til en slager. Ikke for at simplificere bogen, for den er ikke på slagerniveau, forstået på den måde, at den ikke er sentimental og banal. Men ikke desto mindre er der meget hjerte, smerte og kærlighed i den, lidt som i en rigtig slager. Og når man ikke kan huske titlen på en sang, bliver den som regel omtalt som ”den med Bamse”… Sikkert lidt langt ude, men associationer har vi jo alle lov til at have:-)

    Kender ikke den bog, du nævner, Connie, men får lyst til at finde den og læse den. Og ja, der er helt klart mange genkendelige scener fra livet i en provinsby, jeg er selv vokset op i en, om end ikke helt så lille som verdens mindste by. Det er meget rammende beskrevet.

     Dejligt at stifte bekendtskab med en helt ny, ung forfatter. Det bliver spændende at følge hende fremover.

     

  • I chefredaktør Lise Vandborgs 1 uge 6 dage siden

    I chefredaktør Lise Vandborgs seneste blogindlæg Det ulmer både i det indre og det ydre peges der på en række indadvendte værker i dansk litteratur, som hun med rette betegner som politiske (og udadvendte) værker. Artiklen er bl.a. en kommentar til hele debatten om den navlebeskuende litteratur... at den måske ikke er så indadvendt, som det umiddelbart ser ud til. 

    Det falder mig ind, at vi sjældent taler (i avisen såvel som på Litteratursiden) om den slags værker, som er udvalgt til temaet ytringsfrihed og terror. Er det fordi værker som Fjenden i spejlet, Terrorist og Tribeca Sunset i virkeligheden er svære at tale om? Undgår de indirekte at træde på visse knapper eller vægter de spændingen højere end de politiske spørgsmål?

    man kan også præsentere paradokset sådan her:

    Hvordan kan romaner om terrorister og verdensomspændende kriser være mindre politiske end romaner med titler som Alene hjemme, På ryggen af en tyr og Hun er vred?

  • Tak fordi du gør opmærksom på 1 uge 6 dage siden

    Tak fordi du gør opmærksom på festivalen. Håber der kommer en masse litteraturentusiaster til grænselandet!

  • Ja, det er en roman, man 2 uger 1 dag siden

    Ja, det er en roman, man gerne gerne vil læse hurtigt. Jeg nød den på en togtur frem og tilbage til Vejle.

    Lis nævner de fremragende personskildringer af især hovedpersonerne. Jeg vil også gerne fremhæve de mange fantastiske bipersoner, ikke mindst onklen, Etienne. For nylig læste jeg Stefan Zweigs "Verden af igår, " og Zweig kan om nogen beskrive den korte tid mellem de to verdenskrige, og hvordan det påvirkede befolkningen - og dette er Etienne et tydeligt og værdigt billede på.

  • Kære Lene Henriksen, Det er 2 uger 3 dage siden

    Kære Lene Henriksen,

    Det er et spændende emne du her belyser med et udvalg af datidens litteratur. Jeg mener ikke man kan forstå de forskellige holdninger, uden at inddrage Hans Scherfigs roman Idealister.
    Når jeg mener at Scherfig hører hjemme i denne sammenhæng, skyldes det de mange illusioner som prægede ungdommen i 1960erne.
    Idealister skulle være udkommet i efteråret 1941, men blev forsinket på grund af forfatterens fængsling d. 22. juni samme år.
    I sommeren 1942, efter at sætningen af bogen var begyndt, forlangte Udenrigsministeriets Pressebureau manuskriptet udleveret til forhåndscensur, og forbød derefter udsendelsen af bogen.
    I 1943 blev et gennemslag af manuskriptet smuglet til Sverige, hvor bogen udkom i svensk oversættelse hos forlaget Bonnier i foråret 1944.

  • Det var en fantastisk 2 uger 3 dage siden

    Det var en fantastisk læseoplevelse - romanen blev slugt på 1½ døgn!
    Livets store temaer var med: Liv og død, lys og mørke, krig og fællesskab.
    Jeg sidder tilbage med en klump i halsen - endnu engang imponeret over, hvilke erfaringer mennesker dog kan gennemleve, og stadig komme videre med deres forstand, integritet og medmenneskelighed i behold.
    Fremragende personskildringer, især af de to hovedpersoner.

  • Kære Kaj Hansen, ja det kunne 2 uger 4 dage siden

    Kære Kaj Hansen, ja det kunne være fint med en god snak om litteratur!

    De titler som du nævner betragter jeg som kernen i dansk litteratur, og du har helt ret med hensyn til de sociale betingelser, som er væsentligt forandrede.

    Jeg tror der kan skrives lige så ægte og indlevende om menneskers situation i dag, som nok er materielt forbedret, men alligevel udsat for et væld af farer og social usikkerhed.

    Den ene dag kan du side i en tryg stilling med en god indtægt, og den næste være uden indkomst. Tænk f.eks. på de mange græske familier og andre i Sydeuropa som oplever hele deres eksistensgrundlag forsvinde.

  • Med alle de begejstrede 2 uger 5 dage siden

    Med alle de begejstrede anmeldelser både fra jer her på siden o.a er det bestemt en bog jeg overvejer at få fat i.
    Måske bliver den bogen jeg skal have med i sommerhuset om et par uger, og i så fald vender jeg tilbage med flere kommentarer.

  • Jeg har også fået læst denne 2 uger 5 dage siden

    Jeg har også fået læst denne måneds bog, og syntes at den unge forfatter ( inde ) har talent.
    Som Ditte og Poul Erik er inde på er det vel en bog der både kan læses af unge og os i den lidt mere modne alder :-)
    Det er vel en af de bøger der appelerer til mange aldersgrupper, og det er da dejligt.
    Jeg har undret mig over titlen. Først troede jeg egentlig at der stod " Dem med Richard Lange" men hvorfor mon den hedder " Den med Richard Lange "?
    Iøvrigt fandt jeg paralleller til en børnebog jeg engang har læst tegnet og fortalt af Kaj Mathiessen og Halfdan Rasmussen som har titlen "Så du røgen "
    Gad vidst om denne måneds skribent kender den bog ?
    Og iøvrigt morede jeg mig over genkendelige scener fra mit liv i provinsen.
    Men størst indtryk på mig gjorde også skildringen af hovedpersonen. Mærkeligt er det nu at han ikke kan huske andet end udseendet på diverse hjemme hos' ere som hjælper broderen.
    Det er efter min mening ganske godt klaret af en tyve årig at kunne skrive et så troværdigt psykologisk nuanceret billede frem af en dysfunktionel familie.
    Jeg vil bestemt også holde øje med flere udgivelser fra hendes hånd.

  • Kære Lars Ulrik Thomsen. Du 2 uger 5 dage siden

    Kære Lars Ulrik Thomsen.
    Du har da så ganske ret i det, du skriver, men hvor kunne vi dog få en god diskussion, hvis vi sad over for hinanden og havde god tid.
    Foranlediget af, at du gjorde opmærksom på Martin Andersen Nexø, gik jeg til min bogreol for at finde noget socialrealisme, og jeg har nu fået repeteret Nexøs noveller, Johan Skjoldborgs ”En stridsmand” og Pontoppidans novellesamling ”Fra Hytterne”. Når man læser disse noveller, som sikkert afspejler en virkelighed, som har været, må man undre sig over, at man ikke i dag besinder sig lidt med hensyn til beklagelser. Når jeg hører om de vanskelige forhold, der er for en nutidig familie med to børn, to biler, eget hus og ferie i udlandet, så kan jeg ikke lade være med at ryste på hovedet.