Seneste kommentarer

  • Nyt anderledes radioprogram 19 timer 56 minutter siden

    Nyt anderledes radioprogram med næste måneds forfatter Lone Theils. I en række udsendelser på P1 fortæller Lone Theils en krimi i radioen og sideløbende interviewer hun personer som ved noget om virkelighedens krimigåder. Du kan høre det mandag kl. 11.30 og det genudsendes onsdag kl. 21.03. Eller du kan høre det på P1s hjemmeside. http://www.dr.dk/p1/87-sekunder-mord-pa-p1

    Handlingsreferat af først afsnit: I det første afsnit af krimien 87 sekunder findes en ung kvinde død i kanalen på Christianshavn. Men er der overhovedet tale om en forbrydelse? Efterforsker Georg Guldmann bliver sat på sagen. Et stikmærke og et mystisk telefonopkald vækker hans mistanke. Som et led i sin research taler forfatter Lone Theils med guide på kanalrundfarten, Kamma om at finde et lig Københavns havn. Hun taler med professor i patologi og statsobducent Hans Petter Hougen samt tidligere leder af Rejseholdet Bent Isager Nielsen om, hvordan man fastslår, at der er tale om en forbrydelse, når man finder en druknet.


    Vi lyttes ved!

  •    OBS - Kom med til Ordkraft 21 timer 55 minutter siden
     
     OBS - Kom med til Ordkraft i Aalborg !!!!
      
    Charlotte Ostertag fra DR Nordjylland søger ifbm Ordkraft i Aalborg - om små 14 dage - en nordjysk deltager i vores online læseklub til et interview om læseklubber. Er- der sådan én – så vil jeg sørge for at skabe kontakt?
    Skriv en kommentar her i debatten, hvis du er interesseret. 

     

     

  • Der er en lang tradition for 1 dag 15 timer siden

    Der er en lang tradition for at danske kunstnere – forfattere, digtere og malere - rejste til Italien som en dannelsesrejse. Otto Gelsted er ingen undtagelse og han opholdt sig i Italien over længere perioder, særlig på Amalfi-kysten og i Syrakus.

    Tre digtere – tre brødre er både et forsøg på at popularisere Otto Gelsteds forfatterskab, men det bringes også i anledning af, at bogen Otto Gelsted i Syden netop er udkommet.

  • Kære Gitte Sørensen og Ishøj 2 dage 6 timer siden

    Kære Gitte Sørensen og Ishøj bibliotek

    Også tak til jer for de mange ord og spørgsmål. Flere af dem har jeg besvaret i mit svar til Jørgen Poulsen fra Hillerød bibliotek, men det med det hvide er nyt og et meget relevant spørgsmål, for den hvide farve er meget vigtig i romanen. Både i barndomssporet og i voksensporet betyder den hvide farve noget ildevarslende. Den unge Fanny på Christianshavn oplever nogle hvide glimt for øjnene, når den ydre verden, familiens stabilitet begynder at skride. Hun kalder Charlies maniske perioder for hvide perioder, inden hun aner noget som helst om, hvad mani er. Mennesker der selv har oplevet mani eller som har været tæt på et andet menneske i mani, vil måske kunne genkende forbindelsen til det hvide: Verden bliver lysere, mere åben og fuld af muligheder, sådan kan en mani i hvert fald føles, men manien har det også med at vaske fortiden/tavlen ren, og man føler, at man kan starte forfra som stod man overfor et rent, hvidt lærred, hvor intet andet forpligter end den følelse af eufori man er opfyldt af, og her bliver det hvide pludselig ildevarslende og farligt, i hvert fald for de personer som står uden for manien og ikke ved, hvad de skal stille op. Den voksne Fanny oplever det hvide som noget meget konkret, da en hvid sky glider ind over hendes ene øje (inden hun bliver bælgøjet), så hun ikke kan se noget. Der er ikke længere bare tale om hvide glimt, men en permanent sky, der tvinger hende til at standse op og reflektere.

    Bedste hilsner

    Kristina

  • Kære Jørgen Poulsen og 2 dage 6 timer siden

    Kære Jørgen Poulsen og romanklubben på Hillerød bibliotek

    Tak for de mange gode refleksioner og spørgsmål. Faktisk er det jo sådan, at forfatteren, i dette tilfælde mig, ikke har svaret på alle spørgsmål, værket er i lige så høj grad jeres og jeres fortolkninger eller læsninger er derfor lige så rigtige (eller forkerte :-)) som mine egne. 

    I forhold til "du'et", som I kalder upersonligt, så kunne man også vende det om og mene, at det bliver meget intimt og personligt i det øjeblik der er en så direkte henvendelse – det er i hvert fald det, der har været hensigten fra min side. Fanny befinder sig en slags undtagelsestilstand, hvor hun på grund af sit øje føler sig meget sårbar og har problemer med at orientere sig. Når man rammes af sygdom, som Fanny i dette tilfælde, er det en meget normal reaktion, at man isolerer sig, skærmer sig fra den ydre verden. I kampen for at blive rask må man tage vare på sig selv og i højere grad vende sig indad. I Fannys sygdomsforløb er hun i en konstant indre dialog med sig selv, men også med sin mand, som hun inde i hovedet henvender sig til, hvilket gjorde det naturligt at skrive "du" fremfor at kalde ham ved navn. Du'et bliver både en ekstern og intern person som hun er i en konstant dialog med, og som hun befinder sig i en desperat sorg over at være ved at miste. 

    Jeg havde ikke en konkret hensigt med romanen, men jeg vidste fra begyndelsen, at det ville bliver en kærligheds/skilsmisse roman, og at en central tematik ville blive famile og mangel på famile.

    I forhold til titlen, så syntes jeg "Som om" passede så godt på flere niveauer: Rent fysisk ser verden anderledes ud for hendes blik. Fanny kan ikke stole på det hun ser, fordi det hun ser er et kaos og tingene tager sig derfor kun tilsyneladende ud. Lige sådan stoler hun heller ikke på sine egne følelser: Både i barndomssporet og i voksensporet opfører de sig "som om" de er en familie, men i virkeligheden er det hele ved at falde fra hinanden.

    Bedste hilsner

    Kristina 

  • Hej Marina Nu er den første 3 dage 16 timer siden

    Hej Marina

    Nu er den første titel lagt op og offentliggjort :)

  • Jeg har tænkt en del på 4 dage 14 timer siden

    Jeg har tænkt en del på titlen. Jeg liker den fordi den har så mange betydninger. På side 93 sidder Fanny i køkkenet og tegner på et stykke køkkenrulle, da moren Kirsten kommer hjem, og Fannys tanker udfoldes :

            "Jeg gik op og fik elleve i fransk. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan det skete. Jeg talte bare, ikke så meget om
               teksten, SOM OM  [mine fremhævelser] fremtiden, om de steder jeg ønskede at rejse hen, alle mulige
               ord jeg ikke vidste, at jeg kunne, kom ud af min mund, formfuldendte sætninger jeg ikke ville kunne
               gentage."

    Denne passage kommer jeg til at læse på to måder. Først læser jeg det som et "som om" der bare udstykker at Fanny talte mere om fremtiden end om eksamensteksten. Men herefter læser jeg det som et "SOM OM" i betydningen "ja, ja den er god med dig - det tror vi altså ikke på".

    På den måde bærer titlen på bogen for mig en sigende dobbelthed. Den rummer både et håb om en anden verden, en gylden fremtid for Fanny selv. Men også en vrængen, måske omgivelsernes manglende tro på at det gode kommer til at ske - du er jo bare Fanny og den slags fantastiske ting sker ikke for dig, og det ved du forresten også godt-agtigt. Og at det er i spændingsfeltet mellem de to betydninger Fannys person udfolder/kan udfolde sig.

    Er der andre end mig der læser noget lignende?

     

  • En fin artikkel om horror på 5 dage 12 timer siden En fin artikkel om horror på Bogsnak.dk - skrevet af en bibliotekarkollega

    https://bogsnak.dk/2017/03/12/det-gode-gys-derfor-er-horror-godt-for-dig/

    Det gode gys – derfor er horror godt for dig

    Det er ved at være den tid på året, hvor Dansk Horror Selskab uddeler sin pris for året mest uhyggelige udgivelse, nemlig Årets Danske Horrorudgivelse, og som medlem af juryen og generel elsker af gys og gru, så er det ikke overraskende en herlig tid for mig.

    Men hvorfor elsker jeg (og så mange andre) at blive skræmt halvt til døde?

    Det er der flere gode grunde til. Et godt gys er ikke kun uhygge, det giver også en efterfølgende god fornemmelse – man overlevede jo prøvelsen og så belønner ens hjerne en med en strøm af dejlige kemikalier. Det giver også en fornemmelse af fælleskab og sammenhold, hvis man oplever rædslen med andre ved f.eks. at se en gyserfilm sammen. Det er ikke uden grund, generationer af håbefulde unge mænd har halet intetanende kvinder (og kommende kærester) med ind at se gysere.

    Hulemænd og lærdom

    Vores indre hulemand elsker at mærke pelsen sitre. Det er et tegn på, man er i live, men samtidig er fiktionens univers også en tryg og sikker måde at lære på. Neil Gaiman nævnte engang, at gode historier var en langtidsholdbar måde at videregive viden fra generation til generation, og det ser vi også med gysere. Gys lærer os, at sygdom er farlig, at man skal holde sig fra gravpladser og store pelsede ting med lange kløer og flere tænder end sundt er.

    Både som børn og voksne elsker vi også at blive skræmt. Det gør hverdagen mindre skræmmende, og vi kan lege med de ting, der skræmmer os. Et godt gys kan få en ellers skræmmende hverdag, hvor vi har et minimum af kontrol eller indflydelse til at virke velsignet normal. Har man ladet sig skræmme halvt til døde af motorsavssvingende psykopater iklædt menneskehud eller vredladne gengangere, så virker Gyda på kommunens jobcenter eller Søren Slambert fra Fritteren pludselig ikke helt så slemme mere.

    Det er altså i nogen grad muligt at projicerer sin hverdagsproblemer over på en karakter fra en bog eller en film, eller i hvert fald udvikle en form for mekanisme til at takle skræmmende udfordringer og skærpe vores sanser. Det er nemlig ældgamle forsvars- og overlevelsesmekanismer, der udløses af stresshormoner og angst, der kommer i spil, når vi lader os skræmme. Mekanismer, der på mange måder er avlet ind i knogler på os. De af os, der har været tilbøjelige til at være ekstra vagtsomme om natten eller når noget virkede forkert overlevede og fik børn. Det er med andre ord mere Darwin end Freud, der gør, vi reagerer, som vi gør og elsker gys og horror.

    Vi er simpelthen genetisk programmeret til at nyde det lille gys, fordi det er sundt – det træner os og styrer vores reflekser. I det hele taget er det psykologiske mekanismer mange, hvilket gør velskreven horror til god litteratur på mange niveauer.

    Horror er altså godt for os, og heldigvis har vi også en stærk tradition for gys og horror i Danmark.

    Tellerup

    Et udsnit af nogle af de mange, mange danske horror titler

    Den danske tradition – et vue gennem tiden

    Man kommer ikke uden om, at dansk horror i dag skylder Dennis Jürgensen en masse. Om ikke andet har de fleste mennesker i min alder i hvert stiftet bekendtskab med ’Grønne’ øjne’, ’Tingen i cellen’ og andre af Jürgensens klassiske gysere. Personlig blev jeg skræmt til noget nær døde af Jürgensens gysere, men det gav mig blod på tanden, og heldigvis ramte min interesse ind i en strøm af nye bøger.

    For i midt-90’erne dukkede der en stribe gode, nyskabende danske gyserforfattere op. Især tre stikker ud, nemlig Steen Langstrup, Patrick Leis og nu desværre afdøde Grete Roulund. Roulunds ’Setans Porte’ og Leis ‘Bag masken’ fra 1995, samt Langstrups ’Kat’ fra 1996 indvarslede en ny tid for dansk gys. En tid, hvor gyset stille og roligt blev til horror, og dermed for voksne.

    Grete Roulund nåede at udgive en del bøger inden sin død i 2004, og mange af dem bevæger sig i stil og tematik omkring horror, bl.a. romandebuten ’Blackhawk’ fra 1982 og Roulund sidste bog ’ Baga Road’ fra 2003.

    Leis er især kendt for sin ’Necrodemic’-zombiesaga, og formår med sin ligefremme, handlingsdrevne stil at appellere bredt både til unge og voksne, noget Jürgensen i nogen grad også gjorde med sine to zombieromaner ’Kadavermarch’ og efterfølgeren ’Kadaverjagt’ fra hhv. 1993 og 2006. Leis har fortsat op gennem 2000’erne med at levere actionmættet horror og har senest spredt sig ud til beslægtede genrer med gotiske krimier.

    Langstrup er også ualmindelig produktiv og har stort set udgivet en bog hvert år siden sin debut, dog ikke altid inden for horrorgenren. Men Langstrup synes hele tiden at vende tilbage til horror, og var da også den første modtager af Dansk Horror Selskabs nystiftede pris i 2011 for romanen ’Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’. En roman, der på mange måder, er repræsentativ for nyere dansk horror – den er hård, nådesløs og tager genren alvorlig.

    I det hele taget begyndte der for alvor at ske ting på den dansk horrorscene i tiden op til 2010 og umiddelbart efter, hvor blandt andet Henrik Sandbeck Harksen oprettede et forlag med henblik på at udgive dansk horror inspireret af Lovecraft, bl.a. ’Fra skyggerne og andre Cthulhu Mythos noveller’, ’Lyden af vanvid’ og de to ’Dystre Danmark’ antologier. Kort efter begyndte Forlaget Valeta også at udgive en hel stribe af bøger i de fantastiske genrer. Begge forlag virkede som grobund og i høj grad inkubator for en række novelleskribenter, der kom til at præge nyere dansk horror både med deres noveller og i flere tilfælde også romaner. Her er Jonas Wilmann, Thomas Strømsholt, Helene Hindberg, Lars Kramhøft, A. Silvestri og Christian Reslow værd at bide mærke i.

    Tre stærke og repræsentative danske horror titler

    Tellerup lå i den periode heller ikke på den lade side og sendte en række antologier på markedet, hvor forfatter som Carina Evytt, Michael Kamp og Teddy Vork sprang i øjnene. Evytt med en evne til at skrive gribende horror og tegne stærke personer, Kamp med en næsten Jürgensensk stil og Vork med en sjælden evne til den stille, snigende rædsel.

    Forlaget Kandor, der nu er et imprint under de allestedsværende DreamLitt, med Nikolaj Højberg i front har på relativt kort tid sået sit gode navn fast. Her udgav Vork f.eks. sin prisvindende novellesamling ’Sprækker’. Kandor sendte også antologierne ’Vampyr’ og ’Varulv’ på gaden, hvor forfattere som Silvestri, Reslow, Wilmann og Martin Schjönning brillere med nye vinkler på monstermyterne. I kontrast til Silvestri og Reslows mere farverige stil, så er Schjönning en forfatter, der formår at kombinere socialrealisme med horror på effektfuld vis.

    Højberg selv har i øvrigt skrevet flere noveller, der absolut også er værd at læse. Højberg tilføjer ofte et element af splatter i sine skriv, men har også – sammen med forfattere som Vork og Strømsholt – flair for det psykologiske og menneskelige element i genren.

    Sidste skud på stammen af forlag med fokus på horror er Enter Darkness. Et fynsk forlag, der pt. har en udgivelse på samvittigheden, nemlig ’Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket’. Det er en antologi redigeret af Lars Grill Nielsen, der også driver forlaget.

    Flere forfattere valgte også at starte egne forlag op, blandt andet for at få fuldt udbytte af e-bogsmarkedet, men også for at styre den kreative proces fra ende til anden. Her har horrorveteranen Steen Langstrup og den svært produktive Jonas Wilmann haft stor succes med hhv. 2 Feet Entertainment og Forlaget Kaos.

    Horrorens kår i Danmark fik yderligere et løft, da en gruppe af forfattere og forlagsfolk i 2011 trådte sammen og dannede Dansk Horror Selskab. Selskabet har til formål at promovere horror for voksne, og blandt virkemidlerne er den omtalte Horrorpris.

    Fremtiden …

    Udviklingen i dansk horror og bredden af genren træder med stor synlighed frem i tildelingen af Horrorprisen. Fra Langstrups brutale ’Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’ over Wilmanns fandenivoldsk gotiskinspirerede ’Frygt-Filerne’ i 2012, Kramhøft & Kristensens grusomme grafiske roman ’Made Flesh’ i 2013 til Teddy Vorks psykologiske gru i ’Sprækker’ 2014 og Michael Kamps stærkt foruroligende ’Samlerne’ i 2015 dækkes et vidt spektrum af stilarter og virkemidler.

    De nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse 2016

    Kigger vi på især long listen til årets pris, men også de nominerede, ser man tydelig spændvidden i dansk horror. Dog er der også i min optik nogle advarselslamper, der lyser. F.eks. fylder de gamle kæmper stadig meget. Både Langstrup og Leis – sidstnævnte sågar med et genoptryk – er nomineret til årets pris. Det er der i sig selv ikke noget galt i, men vi mangler måske en ny revolution a la den vi så for små 10 år siden, hvor en række nye forfattere væltede ind på scenen, eller den vi oplevede i midt-90’erne.

    Der er liv i den hæderkronede genre, ingen tvivl om det, men det ser ud til, at hverdagen er indtruffet. Og det er måske ikke så ringe endda. Jeg tænker i hvert fald, det er et tegn på, at genren har fundet et ståsted og at den tages alvorligt rundt om. Desværre er det som med genrelitteratur generelt og smal litteratur især, at de store salgstal lader vente på sig.

    Lyspunktet er dog, at selv om vi i biblioteksvæsenet ikke køber så mange eksemplarer af de forskellige titler mere, så har andre initiativer i bl.a. København og Odense vist interessen i genren, og som bibliotekar kan jeg også bedre lide den rolle. Altså at skabe rammer og platforme for at samtale om horror, om glæden ved gys og i det hele taget tale genren op, i stedet for blot at købe en masse bøger. Skal genren overleve, blomstre og for alvor bide sig fast, så skal der et købelystent publikum til, og det har jeg egentlig store forhåbninger til nok skal ske, hvis vi fortsætter med at vise, hvor fed dansk horror er.

    Og det er den. Fed, altså.

  • Der er skrevet mange fine og 6 dage 4 timer siden

    Der er skrevet mange fine og gode ting om bogen - men for mig er hovedpointen, at Fanny ved det første besøg hos lægen foreslår, om det med øjet ikke kan være en psykosomatisk lidelse - - hun har mange problemer og to små børn. -  Nej, nej - siger lægen - absolut ikke -  det er noget helt andet. Og til sidst viser det sig jo, at Fanny har haft ganske ret -  og det aller morsomste er, at da lægen siger - og hvordan går det med børnene?? - kan Fanny ikke huske, at hun selv nævnte dem ved det første besøg. BRAVO for en pointe !!!!!!

  • Med øje på kærligheden ”Det 1 uge 1 dag siden

    Med øje på kærligheden

    ”Det med øjet er rigtig godt – det med at tingene vælter ind over hinanden. ”

    ”Hvad skal det vindøje?”

    Som altid er meningerne delte, når Ishøj Bibliotek holder DR Romanklubben 2017 med vores onsdags og fredagshold. Det er i sig selv ret sjovt med hele TO læseklubber, også fordi de sjældent mener det samme.

    Efter læsningen af Kristina Stoltz ’Som om’ var onsdagsholdet ikke så begejstrede. Mange var ikke super vilde med romanen. ”Den er både god og dårlig – den går i bølgegang”, ”Den er forvirrende – hvem er Charlie?”, ”Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige om den”, og så lidt ros: ”Det med øjet er rigtig godt – det med at tingene vælter ind over hinanden.”

    Fredagsholdet derimod var venligere stemt: ”Det er en dejlig roman – den satte mange tanker i gang. Der er meget varme i den på trods af forældrenes forhold”, ”Jeg er meget begejstret for den, den er filmisk skrevet, og hun skriver meget meget smukt”. Og så videre og så videre.
    Og så talte vi ellers om det hele:

    Om at det var svært at skelne mellem fortid og nutid i starten af romanen, om hvem ham Charlie er, om at Fannys mor og far hedder Kirsten og Charlie og ikke mor og far, om Christianshavn, om Christiania, om hendes liv – Fannys, om kærlighed - til Charlie, til hendes mand (duet), den ultimative mellem børn og forældre, om faderbindinger, om psykisk sygdom, om at være maniodepressiv (bipolar som vi har lært, at det hedder), om omsorgssvigt, om opvækst, om venindeforhold, om spirende seksualitet, om fri opdragelse, om at være arvelig belastet, om ’Som om’ som en udviklingsroman, om at gøre op med sin barndom og komme ud af sit ægteskab, om mænds og kvinders forhold, om trekantsdrama – om Charlie og Fanny – nogle gange mod Kirsten og ind imellem sammen, om skilsmisse og om kroppen som sladrehank, om at du ikke kan skjule noget for kroppen.

    Vi talte om titlen ’Som om’ – om den hentyder til at være ærlig / ægte i det, man er i, så man ikke lever ’som om’. Løgnen. Fx vil Fanny ikke have en klap for øjet, selvom om det ville kunne have givet hende mulighed for at levet med et syn ’som om’ alt var normalt. I stedet vælger hun at gå og cykle og leve med sin bælgøjethed og med forvirrende og skridende billeder og at 'se virkeligheden i øjnene'.

    Vi fik da også sat på plads at, at være bælgøjet er at kigge ud til siden, mens at være skeløjet er, at kigge indad på næsen. Måske ligger der noget i det?

    En af vores deltagere valgte at læse disse to citater op, som hun syntes, viste de to mænd i romanen:

    ”På en måde er det, som om Charlie digter tingene, mens de sker, som om alt, hvad vi oplever sammen, filtreres gennem ham, inden det når frem til mig. Charlie er som en fuglemor, der hele tiden mader mig. Han gylper verden ud i små stykker og holder skarpt øje med mig, mens jeg indtager føden.” (s. 12)

    ”Måske er det derfor, at jeg er blevet bælgøjet, fordi jeg alt for let lader mig overbevise som nu, hvor du er steget op af alt det dynd i skikkelse af Leonardo da Vinci, og et eller andet i mig tror dig, og samtidig ved jeg, at det bringer dig endnu mere ud i tovene, at jeg tror dig, at jeg ikke standser dig i tide. Jeg er medskyldig.”(s. 142)

    Så snakkede vi om egne erfaringer med at være barn i romanens periode eller før, og mange deltagere havde oplevet, at de i deres barndom eller ungdom ikke måtte komme på Christianshavn, fordi det var et utrygt sted. De måtte end ikke stoppe der, hvis du kom cyklende.

    Og så talte vi selvfølgelig om at det hvide: Den hvide periode, det hvide snit, den hvide sky for øjnene ...

    Til slut har vi følgende spørgsmål til forfatteren og takker samtidig for en rigtig dejlig roman og læseoplevelse.

    Spørgsmål til Kristina Stoltz:

    Hvorfor hedder din roman ’Som om’?

    Hvorfor har Fannys mand i romanen ikke noget navn men bliver alene omtalt som ’du’?

    Hvad betyder den hvide farve i din roman? Der er Charlies hvide perioder, den hvide hinde foran øjet, det hvide snit, det hvide tøj …

  • Hej - ja helt enig! Og sådan 1 uge 1 dag siden

    Hej - ja helt enig! Og sådan er det med rigtig mange af Lemaitres bøger! Så måske skal du på ferie? :)

  • Alle lader som om det hele er 1 uge 1 dag siden

    Alle lader som om det hele er godt..... Det er vel sådan vi gerne vil se os selv og vores liv..

    Godt beskrevet 70`er miljø og -stemning. også dengang skulle Fanny være den ansvarlige, faren er den flakkende/uansvarlige, moren får hjemmet til at køre, men tager ikke ansvar for sit eget barn. 

    Fanny får en mand som sin far, men får gjort sig fri - og først når hun får gjort sig fri, får de begge gjort afslutningen til en begyndelse.

    Når vi sammen læser brudstykker af bogen op, opdager vi det fantastiskeog finurlige sprog - stemningsbilleder, det er som det lyriske træder frem i sproget. 

    Som om

    Synet bliver bedre/dårligerere i takt med, hvordan ægteskabet udvikler sig og har en direkte sammenhæng med den manglende afklaring og beslutning om ægsteskabets forlis.

    Fanny lader som om hun vender det blinde øje til. Inden den endelige afklaring falder tingene ind over hinanden, alt blandes uhensigtsmæsig sammen, Fanny forsøger af al kraft at sætte tingene på plads, men først da hun tager beslutningen om IKKE at ville lade som om mere bliver verden klar for hende.

  • Har haft Alex liggende som 1 uge 3 dage siden

    Har haft Alex liggende som lydbog i et par år, så bogklubbens valg for februar fik mig til at støve den frem.

    Skal da lige love for at man hurtigt bliver revet ind i handlingen, og det løber en koldt ned ad ryggen, da vi mærker tilstedeværelse af manden, der forfølger Alex. Vi er i øjenhøjde med Camille i hans efterforskning og får lige rystet alle gæt om motiv tilbage til start, da handlingen tager en drejning, man ikke lige så komme. Men det er en farlig drejning, da man mister tidsfornemmelse, da man "lige" må ha det næste kapitel med.

    Hold da op - jeg manglede seriøst et VIL IKKE FORSTYRRES skilt, som man kender fra hoteller - da jeg bare blev fanget af den historie. Og tænk, at jeg har haft den liggende så længe?!?
    Den skal helt klart indkøbes i bogform, for den er en genlæsning værd - de andre bøger i serien skal også findes og læses.

    Nu står jeg tilbage med en masse praktisk opgaver, der blev udsat.

  • Kan man sidestille Otto 1 uge 3 dage siden

    Kan man sidestille Otto Gelsted med H.C. Andersen? Når jeg sammenligner H.C. Andersens rejsebeskrivelser i ´Improvisatoren´ med Otto Gelsteds digte og prosa fra Italien, er der mange ligheder. Især deres beskrivelser af Amalfi, Pæstum og Capri viser sammenfaldende træk, og en fælles beundring for italiensk kultur og historie. To store danske forfattere, som fortjener at blive værdsat for deres bidrag til dansk prosa og poesi.

    Som eksempel bringes her et uddrag fra H.C. Andersens Improvisatoren om Amalfi:

    »Som buegange lå de nede i søen de åbne dybe huler, lange brændinger legede derinde. på den fremspringende fjeldspids lå et kastel, en sky gled hen under dets murkrone . . .
    Den store skønheds fylde overvældede mig. Gid at alle jordens slægter kunde skue denne herlighed! ingen storm fra nord eller vest bringer kulde og vinter til denne blomstrende have, på hvis terrasse Amalfi ligger.
    Kun fra øst og syd kommer luftningen, den varme luftning fra orangernes og palmernes land hen over det dejlige hav. Fra bredden højt op af bjergsiden hænger byen med sine hvide huse med de flade østerlandske tage, højere oppe stige vinhaverne, en ensom pinje løfter sin grønne skærm op i den blå luft, hvorpå bjergryggen, det gamle kastel med sin ringmur tjener skyen til leje.«

    Og som et billede på det sydlandske liv, bringes her et digt fra samme egn af Otto Gelsted med titlen Dragekløften:

     

    Dragekløften — hernede har levet

    fordum et firben, stort som en okse.

    Gennem vin og oliven sneg det sig

    med en sprællende mand i munden.

     

    Endnu hærger den fule drage,

    og vi har kaldt den med navnet: Døden.

    Lad os da nemme den gamle visdom:

    drikke vinen fra Dragedalen!

     

    Blå og liflige hænger de modne

    drueklaser i vinstokhaven.

    Løft dit glas og lad gennem svælget

    glide glødende Dionysos!

     

    Fra Digte fra en solkyst.

  • Kristina Stoltz har lige 1 uge 4 dage siden

    Kristina Stoltz har lige været i P1 Eftermiddag for at snakke om "Som om". Programmet er en serie hvor alle nominerede til DRs PRomanpris interviewes. 

    Hør programmet HER

     

     

  • Langt hen i bogens to 1 uge 5 dage siden

    Langt hen i bogens to handlinger -

    Noas fortælling fra Øen: Selina er død af en forgiftning. 

    Noas fortælling fra samtalerne med Konsulatets repræsentant:  Politiet (øvrigheden) tror ikke på Noas forklaring, de tror, at Noa har dræbt Selina - Hjulpet påvej af tidligere voldsdom og diagnose/medicinforbrug.

    Historien tager (endnu) en voldsom drejning, da Selina kommer på banen første gang som Zombie.

    Denne historie er selvfølgelig slet ikke mere troværdig for øvrigheden, end et øvrige - så hvis romanens sidste voldsomme drejning ikke var kommet - og blev tacklet som den blev - ville Noa have været udsat for Justitsmord - altså nu forestiller jeg mig altså, at hans historie er sand - for det er jo der det hele bliver ugennemsigtigt - 

    Jeg forstår dog stadig ikke hvor "hjælperne" der fik Noa og Selina ud på øen - kom fra og hvor de efterfølgende er blevet af. - ikke fordi zombiehistorien umiddelbart er forståelig, men den følges der dog op på, så den bliver "virkelig".

    Jeg ved ikke vildt meget om Zombier - men måske er der tale om en parallelverden....

    Steen Langstrup blogger HER

     

    Læs et portræt af Steen Langstrup HER på litteratursiden, hvor han fortæller om sin knoklede vej til "stjernerne". 

     

     

     

     

     

     

     

  • Kære Inge Tak fordi du sprang 1 uge 6 dage siden

    Kære Inge

    Tak fordi du sprang til og var med. Du gjorde det rigtigt godt. Det skinner tydeligt igennem i æteren, at du og de andre Romanklubmedlemmer er vældig godt inde i stoffet. I er engagerede i at blive klogere på, hvad der ligger bag forfatternes arbejde. 

    God fornøjelse med de næste bøger!

    Diana, DR Læseklubberne

  • Øjeblikkets som om 1 uge 6 dage siden

    Øjeblikkets som om

    Diskussionsbølgerne gik som sædvanligt højt i Hillerød Biblioteks DR Romanklub. Når jeg ser tilbage på mine noter, stikker de i alle retninger. Der var enighed om, at bogen er velskrevet, poetisk og godt komponeret, og bogen følger den umiddelbare trend i DR Romanklubbens bøger: forholdet mellem børn/forældre, tidsbilleder, valg og fravalg og den snørklede vej mod et harmonisk liv.

    Fannys øjelidelse var ubetinget primusmotor i diskussionen: I det øjeblik Fanny begynder at se uklart, er det som om, at hun ser sit fortidige og nutidige liv i et samstemmigt, klart lys: hendes opvækst på Christianshavn i 1980’erne, forholdet til sine flagrende far, hendes første seksuelle erfaring, mødet med omsorgsfulde læger og stiftelsen af sin egen familie med sin mand, ”du”. Men hvor forsvandt lykken hen? Op i skyen? Eller ligger den på den anden side af skyen?  

    Skvattede andrikker

    Der blev også talt om (og grint ad), at de mandlige karakterer beskrives som nogle skvat: lige så stærke og impulsive de er, lige så handlingslammede og usikre er de. Men hvad med Fannys børn? De synes fraværende, nærmest statister end faktorer i hendes liv, og det virker narrativt underligt, men måske i fortolkningen indlysende: Er Fanny på grænsen, ligesom hendes far og mand har været det, på vej ind i alvorlig depression?

    Alligevel synes historien ikke at ende negativt: Fanny bryder løs af et fastfrosset forhold og en optimistisk, håbefuld fremtid og selverkendelse skimtes bag mindet af – billedligt foreviget i bogens sidste (humoristiske og rørende) linjer – en and.

    Fannys kamp?

    På trods af romanens længde var vi i klubben enige om, at barn- og ungdommens erindringer står knivskarpe á la Knausgård, som der bliver henvist til i romanen. ”Du” bliver billedligt beskrevet som en Knausgård. Så spørgsmålet dukkede automatisk op: hvor meget er fiktion, og hvor meget er Christina Stoltz’ personlige erindringer?

    Spørgsmål til Christina Stoltz

    Spørgsmålene hobede sig op, flere end vi selv kunne svare på. Så, kære Christiana,  vi håber, at du har tid og lyst, til at svare på et par af dem:  

    Hvorfor betegnes Fannys mand kun med et ret upersonligt ”du”, når han spiller en så stor rolle i hendes liv?

    Hvad var din hensigt, da du skrev romanen?

    Hvad mener du med titlen ”Som om”?

    Med venlig hilsen

    DR Romanklubben, Hillerød Bibliotek

  • Som mange andre blev jeg 2 uger 1 dag siden

    Som mange andre blev jeg rigtig glad for at læse denne bog, og jeg kan ikke lade være med at sammenholde den lidt med den forrige bog. Selv om Nadias og Fannys liv på mange måder er meget forskellige, kan Nadias forældres samliv i kollektivet godt sammenstilles med Fannys forældres samliv. Det hele er noget kaotisk og handler om kærlighed og svigt. De to unge kvinder kunne nok have noget at tale om, hvis de mødtes.¨Jeg kan lide den brudstykkeagtige fortællemåde. Den skaber nysgerrighed. Hvad skete der? hvorfor ? osv. Fortællingen samler sig efterhånden, som Fannys øjne. Det er, synes jeg, et flot billede. Fortid og nutid giver mening. Fanny er fortælleren, og hun eller forfatteren skaber tableauer, som er meget fine. Kan minde om film, hvor man kan se og høre, og her kan man så oveni følge de indre tanker. Det er hvad litteratur kan. Fannys indre tanker er i den grad fokuseret på manden og børnenes far og hendes forhold til ham. Hun er fyldt med sorg og uro, så det giver god mening at omtale ham med "du". Ud over at give et godt tidsbillede fra Christianshavn i Fannys barndom giver bogen fine menneskeskildringer. Der er også morsomme, glimt i øjet, tankevækkende næsten tragikomiske scener, hvor Fanny møder hospitalet og lægerne. Fannys mand søger nye veje, og forfatteren spidder middagsselskabet med de to akademikere, filosoffen og antropologen (vist en lidt anden antopolog end, dem vi møder i Himlen under jorden). Et middagsselskab stablet op i dannet regi, men med en anden hensigt, end Fannys forventning. Beskrivelsen af livet på ødegården viser også, at billedet på den lykkelige familie er overfladsk. Man får en god fornemmelse af, hvad det vil sige at leve med en maniodepressiv. Men bogen handler vel også om sig selv. Fanny er fortæller, og hun udtaler, at alt, hvad hun skriver er gift med hendes liv, men hun siger, det er fiktion i samtalen med Charlie om Knausgård. Om denne roman er autofiktion er mig underordnet, for så vidt det er en god bog, givende og indsigtsfuld om personerne og miljøet. Det er den, så jeg går med Fanny (og forfatteren, ser det ud til).Jeg har det sådan, at forfatterens eget liv kan være interssant i litteraturhistorisk sammenhæng. Hun kender Christianshavn indefra, og det kan man mærke. Men romanen lever sit eget liv.

     

  • Kære Kristina Stoltz Tusind 2 uger 1 dag siden

    Kære Kristina Stoltz
    Tusind tak for dit svar. Det giver i den grad mening. Og sammenholdt med dit svar til Kirstine Grøngaard falder alt på plads for mig. Godt at blive bevidstgjort om at fortælleteknik ikke bare er teknik, men kan have en dybere betydning der hænger sammen med andre vigtige betydningslag. Jeg synes det er et godt eksempel på værdien af læseklubber. Det at diskutere en roman med andre læsere, stille spørgsmål med videre - og så oven i købet med forfatteren aktivt på sidelinjen - øger i den grad udbyttet af og fornøjelsen ved at læse god litteratur. Det har efter min mening langt større værdi end 'autoriserede' anmeldelser, der vist tit har skjulte dagsordener og vil mere end servicere almindelige læsere. Men det er en anden diskussion.

  • Kære Kirstine Grøngaard Også 2 uger 1 dag siden

    Kære Kirstine Grøngaard

    Også tak for dine/jeres kommentarer. Grunden til at begge spor er skrevet i nutid er fordi Fanny med synsforstryrrelsen oplever et fysisk kollaps, som er sammenfaldende eller udledt af hendes psykiske tilstand.  Hun kan ikke skille tingene fra hinanden længere; de ting hun ser, objekter, huse, biler på gaden, ansigter, etc. glider ind over hinanden og skaber et kaos. På samme måde har hun svært ved at skelne sin egen virkelighedsforståelse fra mandens (hvornår er noget  afvigende, på grænsen til vanvittigt og hvornår er det hende, der  ser syner eller er over-bekymret? Tænk for eksempel på det kapitel hvor hun kommer hjem til en dansende mand og søn). Dette skyldes nok til dels hendes opvæskt, som hun i sin erindring kastes så meget tilbage i, at den inden i hende bliver lige så levende som den nutid rent fysisk befinder sig i. Derfor er begge spor skrevet i nutid.

    Bedste hilsner

    Kristina

  • Kære I Moritzen Tak for dine 2 uger 1 dag siden

    Kære I Moritzen

    Tak for dine kommentarer, som så jeg vidt jeg kan se ikke som sådan indeholder spørgsmål. Jeg vil dog lige svare på det med autofiktionen: Jeg kalder ikke min roman en autofiktion. Det er en eller flere anmeldere der har valgt den betegnelse, måske fordi hovedpersonen er forfatter ligesom jeg selv eller fordi hun er vokset op på Christianshavn lige som jeg også er, men anmelderne kender jo ikke noget til mit liv i øvrigt. Romanen er fiktion ligesom alle mine andre romaner. 

    Bedste hilsner

    Kristina

  • Kære Mormor Tak for din 2 uger 1 dag siden

    Kære Mormor

    Tak for din kommentar, som jeg egentlig godt kan forstå. De to spor står i modsætning til hinanden på den måde, at ungdomssporet på Christianshavn er stort anlagt og broget med en masse personer, steder og handling. Der foregår en hel masse. Voksensporet er tænkt mere som en kammerspil, hvor det hele er tæt, nærmest klaustrofobisk, hvilket Fannys synsforstyrelse er med til at forstærke. I ungdomssporet ligger verden åben for Fannys fødder, Christianshavn bliver næsten som en scene hun træder ud på. Ganske vist står Fanny med en masse familieproblemer, men samtidig er hun ung, stærk, nysgerrig og åben over for verden. I voksensporet er hun så at sige blevet indhentet af fortiden, den har sat sig som en fysisk afvigelse, som har gjort hende handikappet og hun bliver nødt til at isolere sig fra verden i håb om at blive rask igen. Hun har ikke kontakt med særlig mange mennesker, og den hun har mest kontakt med, både helt fysisk og inde i sit eget hoved, er manden ('duet'). Hun er i en konstant dialog med ham inde i sit eget hoved. Hun "taler" for eksempel med ham, når hun er alene ude på hospitalet eller når hun sidder alene hjemme i sengen. Henvendelsen til det du understreger for mig både hendes ensomhed og den tæthed der er i mellem dem, og som er en af grundene til, at hun har svært ved at komme ud af ægteskabet.

    Jeg håber, at det giver mening.

    Bedste hilsner

    Kristina

     

  • Hej Bo - super nyttig bog du 2 uger 1 dag siden

    Hej Bo - super nyttig bog du har skrevet!

    Jeg arbejder til daglig, med at skrive hjemmeside tekster hos AW Media, og din bog har virkelig givet mig nogle virkemidler. På trods af, at bogen ikke henvender sig direkte til udarbejdelse af content, synes jeg helt sikkert, at der er nogle pointer, som er værd at tage med.

    Keep it up!

  • Til lykke med Politikens 2 uger 4 dage siden

    Til lykke med Politikens litteraturpris.