Seneste kommentarer

  • Hej Bjarke Personligt mener 3 uger 3 dage siden

    Hej Bjarke

    Personligt mener jeg, at du her levere den bedste objektive analyse af "dit" hit. 

    Du beskriver på fremragende vis, hvordan Bob Marleys musik repræsenterer en modreaktion på jagten efter at opnå selvrealisering.

    Søren

     

  • Enig. Ussel kommentar! 3 uger 3 dage siden

    Enig. Ussel kommentar!

  • Usmageligt.   3 uger 3 dage siden

    Usmageligt.

     

  • I sangen ”Teardrop” fra 3 uger 4 dage siden

    I sangen ”Teardrop” fra Massive Atack er musikken harmonerende med den sang der flyder over.

    Denis Dutton mener, at en kunstner skal have udviklede evner. Kunstneren bag Teardrop har igennem kunstprocessen udviklet et værk, hvor kunstneres evner er kommet tydeligt til syne, ved at han har kunnet udnytte stemmen på en anderledes måde i forhold til musikken en mange andre kunstnere benytter sig af. .Hans lyrik har han fået frem på en fantastisk måde igennem musikken han har komponeret til lyrikken.

    Værket følger ikke nogen åbenlyse regler. Kunstneren har leget med takter, instrumenter og andre lyde han har kunnet bruge til at skabe den stemning han ønsker musikken skal skabe. Endnu engang kan Denis Duttons filosofi lægges over. Igennem Duttons filosofi vil Teardrop kunne defineres som et kunstværk, da der skabes følelser og det har krævet evner og træning.

    Tilskuerens kunstoplevelse igennem dette værk er subjektivt, der er ikke garanteret nogen nogen sublim oplevelse da ikke alle vil være tilhængere af lyrikken eller musikken bag.

  • Heavy Metal er da meget godt 3 uger 4 dage siden

    Heavy Metal er da meget godt

  • usel kommentar 3 uger 4 dage siden

    usel kommentar

  • Det er grimt, desideret 3 uger 4 dage siden

    Det er grimt, desideret uselt, føj.

  • Som det projektmenneske jeg 3 uger 4 dage siden

    Som det projektmenneske jeg er, er det vanskeligt at vælge et værk. Jeg ser ikke den samme film flere gange, jeg læser ikke den samme bog om og om igen - og jeg lytter sjældent til det samme stykke musik over en længere periode. Præsenterede man alle mine forskellige playlister for Kant, ville han aldrig have defineret det som skøn kunst.

    Jeg definerer ikke skøn kunst, som Kant gør. Jeg bruger musikken til at fremkalde bestemte følelser, og for mig er det netop det, der er skøn kunst. I er verden hvor alt ikke er lige til, er det rart at kunne finde et fikspunkt, at vide dette værk kan få mig til at slappe af, at det kan være baggrundsstøjen som overdøver alt andet. Noget jeg ikke skal tage stilling til. For mig er denne følelse netop det sublime i et værk, og af denne grund er min fortrukne playliste også proppet til med klaverstykker uden lyrik.

    Jeg beundrer komponisten, som har udviklet sine evner. Komponist som kan skabe et værk, der er så veludført, at jeg kan bygge en fortælling op omkring værket, men at jeg samtidig også kan lade det stå og lade det vokse selv. Denis Dutton beretter, at et værk er smukt, fordi det rent psykologisk har en effekt på os, og jeg tror, at skøn kunst for mig måske i virkeligheden en kombination af Kants mekaniske kunst og Kants skøn kunst.  For kan kombinationen af Kants mekaniske og skønne kunst ikke tænkes at være Denis Duttons evolutionære musikæstetik? 

  • Forfærdeligt intet mindre. 3 uger 4 dage siden

    Forfærdeligt intet mindre.

  • Bella’s lullaby (River flows 3 uger 4 dage siden

    Bella’s lullaby (River flows in you) fra Twillight er et rent klaverstykke. Stykket har et gribende og suspensfyldt anslag, som i en stigende overgang går over til den næste del af stykket for til sidst at fade ud. Det kan iscenesættes som kærligheden mellem to mennesker, som starter med små signaler fra først den ene og så den anden, hvor de til sidst finder sammen i en kærligheds rus. Rusen glider ud i takt med en forløsning, som begge parter har opnået.
    Dette er et kunstværk, fordi man formår at skabe en følelse at kærlighed i lytteren. Lytteren fornemmer den stigende optakt, det er ved at ske noget. Stykket kan sammenlignes med Twillight seriens hovedpersoners kærlighed og tiltrækning af hinanden. De ved begge godt, at deres kærlighed er forbudt, men da de finder sammen, er det en form for dyrisk tiltrækning af hinanden, som afspejler sig i den mest intense del i midten af stykket. I slutningen af stykket fader musikken ud, der er sket en forløsning hos personerne.
    Musikken er kun indspillet af et klaver, som frembringer en hel fortælling. Derfor er dette værk et kunststykke.
    Dette kunstværk er blevet skabt for at fremkalde en bestemt følelse. For udførelse af værket kræver det bestemte evner, som at kunne spille på klaver og kende dets lyd og toner. Det er derfor blevet skabt ud fra Denis Duttons teori. Det har en påvirkning rent psykologisk på lytteren.

  • Musik er en fremprovokering 3 uger 4 dage siden

    Musik er en fremprovokering af følelser i kroppen. Vi er blevet afhængig af det og selv det helt primitive menneske har nydt musikkens positive virkning. Jeg har til denne opgave, hvor jeg skal skrive en musikæstetisk analyse af mit yndlings musiknummer, valgt at prøve lykken med Same Love af Mackelmore. Nummert er et kunstværk fordi det har formået at skabe følelser og har givet mig noget at tænke over. Det er orginalt ,på den måde, at der her er et nummer fra Mackelmores helt egen opfundne delgenre under rap der inddrager sang, mere klassiske insturmenter og den helt elementrære stille rap, der handler om verdens problemer og ikke "party". 

    Kunsteren er et geni, der har kunne skabe noget orginalt og præge verdenen med en helt ny delgenre der ikke er set før. Kunsteren har trænet igennem mange år for at opnå sine disse færdigheder og han har så sammen med sit naturtalent skaffet sig status som geni.

     

  • Mit musikstykke er "Holocene" 3 uger 4 dage siden

    Mit musikstykke er "Holocene" af Bon Iver. 
    Det er et nærmest minimalistisk værk, i forhold til selve den musikalske del. Det er meget karakteristisk for Bon Iver, at vokalen er falset, og den har et helt specielt rum - og Bon Iver er en sangskriver, derfor er teksten fokuset. Teksten er det centrale, og vokalen tillægger stykket en stemning. 

    For mig handler værket om det at være menneske - man kan tillægge det et væld af betydninger, men det er ikke det væsentlige. Du behøver ikke at kunne forklare det, og sådan bør kunst måske også være. For mig er kunst noget som gør os til mennesker - det fortæller os, at det er virkeligt. Det er en slags erkendelse, som vi kan dele med hinanden i gennem kunst.  

    Jeg mener ikke at god kunst behøver at være definerbar. Det er følelserne og tankerne bag, der er gældende, hvad enten det er kunstnerens eller tilskuernes. Af samme grund vil jeg kalde mit valgte musikstykke for god kunst, fordi jeg bliver påvirket af det; der er noget mini-kosmisk i den måde stemningen er sat, i sammenhæng med mini-klimakset "And at once I knew, I was not magnificent.". Det er svært at forklare, men hvis jeg kunne stå på månen og se på jorden, så tror jeg at dette ville fylde mit hoved - og for mig er selve eksistensen det sublime. 

    Hvad kunstneren har tænkt i øjeblikket af skriveprocessen eller komposition, kan jeg hverken forklare eller forstå, men jeg tror at det er en impuls man får, og man kan ikke lade være. En kunstner behøver at være et geni, man kan have et øjeblik hvor man bliver grebet af noget, man gerne vil sætte på form for at få andre, eller bare en selv til at forstå det. 

  • Hit: Michael Jackson "Man in 3 uger 4 dage siden

    Hit: Michael Jackson "Man in the mirror" (1987)

    Musikæstetik og kunst kan defineres på mange måder; om hvorvidt det kunstneren selv der er et geni, eller om en kunstners succes bliver bestemt ud fra institutionerne. Immanuel Kant kendetegner kunstneren gennem en genistreng og dette lever nummeret "Man in the mirror" op til. Hittet, og især artisten, følger ikke nogle åbenlyse regler og betingelser, og var på det tidspunkt i en klasse for sig selv. Kant konkluderer, at kunsten - ment musikken - godt kan have et mekanisk formål, men stadig være skøn kunst. Det ses tydeligt i hittet, at budskab ikke er skjult, men alligevel får man en sublim oplevelse og derved er det skøn kunst. Derimod mener George Dickie, at kunsten ikke kendetegnes af processen, men af institutionerne, som opstiller værket. I musikkens verden vil en single eller album altid blive bedømt ud fra tilskuerne, altså os lyttere. Vi bestemmer, hvem der skal ligge på toppen af hitlisterne. På dette tidspunkt i Michael Jacksons karriere havde han allerede udgivet 15 andre singler, herunder kæmpehittet "Billie Jean" og "Thriller". På den måde kan det da siges, at hittet "Man in the mirror" blev et stort hit på grund af institutionernes (lytterens) kendskab til ham. Den sidste filosof er Denis Dutton, og han mener, at kunsten bliver skabt fordi kunstneren har udviklede evner. Skønheden i musik ligger ikke i værket, men i arbejdet der ligger bag det. Kunsten skaber følelser hos tilskueren, og det er smukt fordi det har en psykologisk effekt på os. Vi får testet vores ubevidsthed gennem musikken, og den måde vi opfatter kunsten på. Vi finder skønhed i det, som er flot lavet. 

    Michael Jacksons hit "Man in the mirror" er et kunstværk, fordi han har formået at skabe et værk, som går ud over de grænser og betingelser, som var bestemt. Kunstneren er i sig selv et geni og samtidig ved vi som lytter, at der ligger uendelige timers arbejde bag det. Vi ved også, at Michael Jackson berømmelse kom fra tidligere mesterværker, og at dette hit var en efterfølger til dem. Men med det i mente er dette hit stadig et mesterværk, og der findes ingen som Michael Jackson.

  • Hvorfor er Three Little Birds 3 uger 4 dage siden

    Hvorfor er Three Little Birds af Bo Marley kunst?

    Jeg syntes at mange argumenter inden for kunstæstetikse teorier, hovedsageligt dækker synligt kunst dvs malerier og lignende, hvilket kan gøre mit valgte værk, svært at beskrive inden for denne verden.

    Men jeg ser Three Little Birds som et stort kunstværk. 

    Et værk som Three Little Birds falder uden for Kants teori om skøn kunst, da værket formenligt af fremstillet med en hensigt. Bob Marley har dog en hvis originalitet over mange af sine værker, dog ikke nok til at deffinere disse som sublime hos Kant. 

    George Dickie vil dog fuldt ud acceptere Bob Marleys værker som kunst. Han vi beskriver Bob Marleys succes, ved at marleys værker blev accepteret af institutionerne på daværende tidspunkt. Grunden til at den fredsfyldte reggae blev accepteret i sådan grad, har formenligt skyldes en urolig verdenssituation plaget af politiske konflikte, og risiko for krig verdenen rundt.  Derudover vil Dickie sige at det er kunst, da Marley har en hensigt med sine værker, som fuldt ud kommer til udtryg. For eksempel i det at han i Three Little Birds synger "Don't worry about a thing". Her vil Marley have folk til at sætte tempoet ned, og fokusere på gode ting i verdenen. Teksten i sangen og måden hvorpå musikken er komponeret, får folk til netop at gøre dette nå de hører sangen.

    Ser man fra Denis Duttons perspektiv, kan Marleys værk igen deffineres som kunst. Denis er meget fokuserert på hvad vores psykiske arv får os til at facineres af. Hvor man ved at maleri vil facineres af kunsterens male evner, og slidet bag af have tilegnet sig disse, er det dog andet end slid der facinere os ved Marley og hans værker. I vores konstant udviklende og stressedende konkurrence samfund, facineres vi af en mand som Marley, der har evnen til at melde sig ud af postyret. Vi facineres af marleys evne til at slappe af og være glad for det han har, i stedet for at jagte lykken rundt hele livet som os andre. Derudover for Marleys langsomme rytmer os natruligt til at slappe af.

    Personliget mener jeg af værket Three Little Birds er kunst, da den formår at fungere som provokation rettet imod vores stressede samfund, mens det i øjeblikekt man hører værket bliver revet bort til Marleys egen verden. Jeg mener derfor af Dicki og Dutton har fat i noget.

     

  • Sang: "mama said"    3 uger 4 dage siden

    Sang: "mama said"    Kunstner: Lukas Graham

    Min kunstoplevelse med kunstneren Lukas Graham er, at han har en hensigt med sine værker. Specielt værket "mama said", som Lukas har komponeret, har påvirket mig følelsesmæssigt, netop fordi der ligger en hensigt bag. Jeg, som tilskuer, oplever værket, fortolker det frit og definerer det selv - det er min opfattelse der er gældende. Det unikke ved dette værk er, at jeg synes selve lyrikken er ekstremt følelsesladet og at, jeg samtidig beundrer jeg Lukas, for hans enorme talent, og det arbejde som må ligge bag hans værker. Disse faktorer mener jeg er med til at gøre dette til kunst. Jeg har ved denne æstetiske analyse ladet mig inspirere fra de to æstetikere: Geroge Dickie, som selv mener at, for at kunst kan defineres som kusnt, skal det have en hensigt, og Denis Dutton, som mener at, kunsten skal flytte en personeligt, skabe og vække følelser. Kunstneren har et medfødt talent eller en udviklet evne, herved en massiv træning, som gør at man kan skabe kunst. 

     

  • Der er ikke nogen regler 3 uger 4 dage siden

    Der er ikke nogen regler indenfor kunst, men værker bliver først interessante, hvis de er originale og ikke er set før. Det kan i denne sammenhæng være svært, at definere nyere musikstykker som originale, da nutidens musik, ofte er præget af tidligere sete værker. Ofte ses de klassiske kunstnere som Mozart, Beethoven og Bach, som kunstnere der er virkelig har formået, at lave noget originalt. Men jeg antager dog også den samme skønhed kan findes i nyere musik.
    Det musikstykke jeg har valgt at analysere, er lavet af Tom Odell og hedder ”Another Love”. Sangen starter med en klaverintro, hvilket skaber en helt særlig scene, dybde og ro. Det er ikke en melodi der minder mig om noget andet og derfor mener jeg, at den er æstetisk og original. Musikken og sangen bliver mere og mere voldsom, som sangen skrider frem. Derved er der både plads til det stille og de lidt større følelser.
    Dennis Dutton synspunkt i forhold til, hvornår der er noget der er æstetisk smuk er, at vi beundrer det arbejde, der ligger bag værket. Jeg spiller selv klaver og ved hvor meget arbejde, der ligger i at lære at spille. Derfor kan jeg relatere til musikken og det arbejde, der ligger gemt bag de smukke toner. Jeg mener at kunst i princippet kan laves af alle, men hvis der eksempelvis ikke er nogen, der gider at lytte til den musik en kunstner har lavet, forsvinder noget af meningen med musikken – hvis den altså er lavet for at blive hørt. En kunstner er en der formår, at lave noget veludført. Dette kræver ofte, at man har et talent eller at man har arbejdet hårdt for at kunne lave noget, der overskrider hvad alle andre kan.

    Kunst kan give mange forskellige oplevelser, alt efter hvilke øjne der ser og hvilke ører der lytter. Sangen jeg har valgt at analysere, mener jeg, er et kunstværk der kan noget. Stykket giver mange forskellige associationer, alt efter hvilket humør man er i og hvem man er. Både lyrikken og musikken giver mening for mig, men samtidig er der mange andre mennesker som måske vil mene, at det ikke er originalt eller at det lyder dårligt. Ligesom George Dickie, mener jeg også, at oplevelsen er subjektiv.

  • Jeg har valgt albummet “into 3 uger 4 dage siden

    Jeg har valgt albummet “into the wild” af Eddie Vedder. Albummet er udgivet, som et soundtrack til filmen “Into the wild”. Musikkens genre kan diskuteres. Stort set alle sangene på albummet er udelukkende med vokal, bas og en mandolin og minder derfor ikke ret meget om moderne musik. Jeg mener at kunstneren har opskrevet sine egne regler for hvad musik bør være i dag, hvilket resulterer i et utroligt originalt album. Jeg vil derfor kalde dette værk ud fra filosoffen Kants opfattelse af kunst, for skøn kunst. Man kan også blive ved med at lytte til værket uden at få en fuldstændig mening, men man bliver opslugt af stemningen i musikken ikke af budskabet. Det virker ikke til at der er et direkte formål med albummet, og formår modsat mange soundtracks at blive anerkendt som et selvstændigt værk, ikke for helheden med filmen.

  • Trinity: Titoli Skrevet af 3 uger 4 dage siden

    Trinity: Titoli

    Skrevet af Franco Micalizzi

    Ifølge Kant skal man kunne bedømme kunsten ud fra kunstneren og værket. Kunstneren skal være et geni, med exceptionelle egenskaber til at skabe kunst. Værket skal være originalt dermed nyskabende.

    Franco Micalizzi er bestemt et geni. Han har komponeret en masse beundringsværdigt musik gennem tiden.

    Selve nummeret er bestemt originalt, da det var et af de første soundtracks til spaghetti westerns, som nogensinde blev lavet. Senere hen blev soundtracket så signifikant en del af filmoplevelsen at soundtracket nærmest kendetegnede spaghetti westerns. Filmen, They Call Me Trinity, som nummeret er komponeret til, kom ud i 1970, fire år efter storfilmen The Good, The Bad, and The Ugly, som bestemt også havde et meget populært soundtrack. Franco bruger lyde fra klapperslanger og fårekyllinger, til at give en stemning. Igen meget originalt. Værket behager lytteren, derfor kan det betegnes som kunst, da man vil opleve værket, udelukkende for skønheden, uden et formål udover.

    George Dickie vil mene at en institution, skal kunne bekræfte værket som værende kunst. Dette kan virke problematisk, da ikke mange kunstinstitutioner vil kunne bekræfte et film soundtrack, som kunst. En institution, som til gengæld, måske vil kunne opfatte det som kunst, kunne være filmverdenen, som til dagligt beskæftiger sig med dette, og derfor let kunne bedømme kvaliteten af værket.

    Dennis Dutton vil betragte det som værende kunst, men ikke i høj grad. For Dutton er det sværdhedsgraden og dermed arbejdet bagved værket, som afgør kvaliteten. Det er svært at sige hvor meget arbejde Micalizzi har lagt i værket, men det er bestemt veludført.

    Jeg selv vil mene, at det er skøn kunst, da det giver en behagelig følelse at opleve værket, og suge den stemning, som værket laver, til sig. Dette nummer kan høres i hvilken som helst situation, og give en meget speciel og uforklarlig stemning. Det er unikt.

  • Mit hit: "Farmer´s Daughter" 3 uger 4 dage siden

    Mit hit: "Farmer´s Daughter" af Rodney Atkins 

    For mig er det et godt værk i og med, at det er forståeligt samtidig med, at det giver en god oplevelse. Kunstneren har helt klart evner inden for musikken og han formår at fange tilskueren med sin musik/fortælling. 

    Kant: Det giver en god oplevelse. 

    Geroge Dickie: Noget man gider at lytte til, men ikke garanti for sublime oplevelser.

    Denis Dutton: Veludført hvilket gør at den skaber følelser. Kan have psykologisk effekt. 

     

     

  • Kunst og æstetik er for mange 3 uger 4 dage siden

    Kunst og æstetik er for mange relative begreber.  Dog har nogen filosoffer valgt, at give sig i kast med at definere hvad kunst er, og definere hvad skønkunst er. I denne tekst vil jeg analysere en sang af Jimi Hendrix, med titlen ”Little Wing”. Som redskaber til analysen af ”Little Wing” tager jeg udgangspunkt i følgende filosoffers tanker: Immanuel Kant, Geroge Dickie og Dennis Dutton.

    For at kunne analysere på ”Little Wing”, er det vigtigt først at forstå kunstneren og kunstnerens intentioner med værket.

    Jimi Hendrix havde stor indflydelse på musikken i 60’erne
    Jimi Hendrix skabte musik, uden at følge bestemte regler. Jimi Hendrixs lyd var banebrydende, fordi lyden var/er udefinerbar, abstrakt, psykedelisk og surrealistisk. Jimi Hendrix musik er ikke skabt med et prædefineret formål. Jimi Hendrix blev også populær på grund af sit talent, for spille på guitar. I starten af sin karrierer blev Jimi Hendrix ikke anderkendt, fordi hans musik ikke passede ind i kunstinstitutionernes normer og regelsæt. Men da Hippiebevægelsen tog fart i 60’erne, blev Woodstock og hippiebevægelsen en slags kulturinstitution for sig selv.

    ”Little Wing” passer til Immanuel Kant, Geroge Dickie og Dennis Dutton definition af skønkunst.
    Immanuel Kant: Man kan oplever ”Little Wing” uden et praktisk formål. Kunstneren har ikke tænkt over et klar formål med sangen og lyden. Derfor er ”Little Wing” skøn kunst.

    Geroge Dicki: Efter Hippiebevægelsen fik sine egne særpræget meninger om hvad kunst er, kan man definere dem som en kunstinstitution. ”Little Wing” passede ind i tiden lyd, smag og følelse.

    Dennis Dutton: Man kan evolutionært se på ”Little Wing” som præstation som vi som mennesker kan beundre. Guitarspillet er af høj klasse, det kan man respektere og se op til.

  • Mit hit er "Don't Worry Be 3 uger 4 dage siden

    Mit hit er "Don't Worry Be Happy af Bobby McFerrin", indspillet og udgivet i 1988.

    Ifølge Immanuel Kant ville denne simple sang ikke være andet end et mekanisk sammensurium af toner og akkorder, der følger de for længst fastlagte regler for toneskalaer og kvintcirklen. Man kan ikke sige at værket er originalt og der er intet som det, der er lavet mange reggae-numre op igennem tiden, og den simple form med kun 4 akkorder kræver ikke de store evner at sammensætte. Til gengæld kan man ikke komme uden om, at meget få mennesker har formået at lave en sang med et så afslappende ro og flow i som dette nummer. Man kan sige, at det ikke rigtig er muligt at definere hvorfor, man bliver glad og får en trang til at svaje fra side til side, når man hører nummeret, og det faktum at man sangens påvirkende effekt er udefinerbar gør det lidt til et værk inden for Kants kunstfilosofi.

    Nummeret var et kæmpehit i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne og helt op til dagen i dag må man erkende, at der er en meget stor del af mennesker i de vestlige lande, der kender nummeret og har et positivt forhold til det og da det udkom stod det på førstepladsen på Billboard Hot 100   i 2 uger og stod i toppen af adskillige hitlister rundt omkring i verden. Det gør ifølge George Dickie sangen til et kunstværk, fordi den er defineret som et værk af "kunstinstitutionerne" som i dette tilfælde er hitlister.. Sangens titel og den gentagne vending i sangen "Don't Worry Be Happy" er oprindelig en kendt frase fra den indiske vismand Meher Baba. Formålet med sangen er at frembringe optimisme i dem, som hører sangen, og det opfylder også George Dickies kriterie at en kunstner skaber et værk.

    Denis Duttons darwinistiske synsvinkel er der også plads til, da harmonerende toner på grund af matematikken bag, altid har frydet det menneskelige øre. Den lette, bekymringsfrie atmosfære som musikken skaber med både tekst og musik er meget logisk frydende for mennesker, da man naturligvis trives bedre, hvis hjernen ikke tænker eller bekymrer sig om noget, der er et udtryk for fare.

     

    Jeg mener selv at komponisten bag dette værk er en kunstner, fordi han har en realiseret eller urealiseret evne til at skabe et værk, der fremprovokerer en følelse på et niveau, der er højere end størstedelen af andre værker i verden.

    Det er min overbevisning at værkets "hit-score" bør måles i hvor gennemtrængende den intenderede følelse, som værket har til formål at få tilskueren til at føle, er, og hvor bredt et publikum det givne værk er i stand til at tale til.

    "Don't Worry Be Happy" er ifølge mig et kunstværk, ikke fordi at man har dokumenteret, at en masse mennesker synes om det, men fordi det lige fra sin kreation har potentialet til at få disse mennesker til at synes om det.

  • Jeg har valgt sangen: "City 3 uger 4 dage siden

    Jeg har valgt sangen: "City of Angels" af Thirty Seconds To Mars.

    Dette værk kategoriserer jeg som skøn kunst, da sangen både musikalsk og lyrisk fascinerer mig på en måde, jeg ikke kan beskrive. Jeg mener, at sangen opfylder Kants kriterier for skøn kunst i og med, at dette værk leger med mine erkendelses kræfter og får mig til at reflektere over elementer fra min hverdag og livets større sammenhænge. Værket er originalt og nydes i sig selv uden et formål. George Dickie vil mene, at kunstoplevelsen af denne sang kan associaseres med, at denne sang kan sættes i kontekst til den anmelderroste film "Dallas buyers club", hvor sangen optræder. Sangen kan muligvis siges at være indsat i en installation i det, at kunsterne bag i forvejen er anerkendt for deres tidligere musikalske værker, og selve sangens lyriske billede iscenesætter sin egen fortælling, der sætter sangen i en følelsesmæssig kontekst, som tilskueren, eller rettere sagt lytteren, selv fortolker med udgangspunkt i sin egen situation. 

    Selve værket er behageligt at lytte til, og der er harmoni i mellem lyrikken og musikken. Dennis Dutton vil kunne kalde dette for kunst, da musikkerne bag har kæmpet for at udvikle evner til at kunne skabe et musikask og lyrisk værk som dette. Når jeg hører sangen beundre jeg både sangstemmen og måden hvorpå lyrikken udtrykkes, jeg beundre også musikken og hvordan den er komponeret. I det at værket er harmonisk tilaler værket vores skønhedsstandart, som vi igennem evolutionen har udviklet.

    Jeg mener at skøn kunst er subjektivt, og at det skal indfange en følelse af uendelighed, hvilket gør at værket hele tiden vil forundre og fastholde tilskueren. Værket skal lege med med tilskuerens bevidsthed og underbevidsthed, og det frembringe reflektioner eller følelser hos individet, som det ikke rationelt kan forkare. 

     

  • Jeg har valgt sangen: "City 3 uger 4 dage siden

    Jeg har valgt sangen: "City of Angels" af Thirty Seconds To Mars.

    Dette værk kategoriserer jeg som skøn kunst, da sangen både musikalsk og lyrisk fascinerer mig på en måde, jeg ikke kan beskrive. Jeg mener, at sangen opfylder Kants kriterier for skøn kunst i og med, at dette værk leger med mine erkendelses kræfter og får mig til at reflektere over elementer fra min hverdag og livets større sammenhænge. Værket er originalt og nydes i sig selv uden et formål. George Dickie vil mene, at kunstoplevelsen af denne sang kan associaseres med, at denne sang kan sættes i kontekst til den anmelderroste film "Dallas buyers club", hvor sangen optræder. Sangen kan muligvis siges at være indsat i en installation i det, at kunsterne bag i forvejen er anerkendt for deres tidligere musikalske værker, og selve sangens lyriske billede iscenesætter sin egen fortælling, der sætter sangen i en følelsesmæssig kontekst, som tilskueren, eller rettere sagt lytteren, selv fortolker med udgangspunkt i sin egen situation. 

    Selve værket er behageligt at lytte til, og der er harmoni i mellem lyrikken og musikken. Dennis Dutton vil kunne kalde dette for kunst, da musikkerne bag har kæmpet for at udvikle evner til at kunne skabe et musikask og lyrisk værk som dette. Når jeg hører sangen beundre jeg både sangstemmen og måden hvorpå lyrikken udtrykkes, jeg beundre også musikken og hvordan den er komponeret. I det at værket er harmonisk tilaler værket vores skønhedsstandart, som vi igennem evolutionen har udviklet.

    Jeg mener at skøn kunst er subjektivt, og at det skal indfange en følelse af uendelighed, hvilket gør at værket hele tiden vil forundre og fastholde tilskueren. Værket skal lege med med tilskuerens bevidsthed og underbevidsthed, og det frembringe reflektioner eller følelser hos individet, som det ikke rationelt kan forkare. 

     

  • Mit valgte værk: Red Hot 3 uger 4 dage siden

    Mit valgte værk: Red Hot Chili Peppers – Under The Bridge, Blood Sugar Sex Magik 1991

    Værket kommer fra et af bandets første albummer, og ingen andre rockbands i tiden har været så originale, eller brudt så mange musikalske barrierer som Red Hot Chili Peppers. Deres musik er på mange måder nyskabende og originalt, da deres blanding mellem rock, punk og funk skabte næsten en helt nu genre inden for musikbranchen.  Da de udgav deres musik, fulgte det ikke åbenlyst nogle regler for rockgenren, da de havde melodien og lyden af deres musik meget i fokus. Bandet havde et helt naturligt talent for at lave musik, men de brugte også der udviklede evner til at udføre værket på en fantastisk måde, så det skabte en følelse og oplevelse hos lytteren. Bandet var i sig selv et musikalsk geni.

    Selve værket ”Under The Bridge” hvor sammensætningen mellem melodi og tekst er en æstetisk oplevelse. Den meget harmoniske og rolige melodi, kan man sidde og høre i timevis, da den virker beroligende og afslappende i øret, og adskiller sig fra meget andet rock. Teksten som omhandler en mands kærlighed til byen han lever i, og den spiller godt sammen med melodien, som en slags euforisk oplevelse for øret. Det er smukt da de skaber denne psykologiske effekt på os, da den rolige guitar og bløde stemme har en meget speciel klang og lyd, som der i et menneskeligt øre har en meget god lyd, som de fleste godt kan lide at høre. 

  • Blue in green - Miles 3 uger 4 dage siden

    Blue in green - Miles Davis.

    Kunsten defineres som et personlighedsprincip for Miles Davis, det er den sublime hensigt i kunstnerens liv. Gennem sin trompet ytre Miles Davis sig. Miles Davis var pudsigt nok også sort, og levede omkring starten af 1900 tallet. Dengang var det en perfekt mulighed for at kunne ytre sig indirekte omkring race forskellene. Dette minder mig om værket ”Man binder os på mund og hånd” hvilket i mine øjne også er en genistreg. Da Jazz er en meget blød genre, er der mulighed for at kunstneren kan gå alle veje. Miles Davis var en af de helt store som var med til at skabe jazzen tilbage i tiden, hvilket gør ham meget original. Jazz er en meget improviseret genre, dette åbner op for hvad kunstneren har på hjertet. Det er kreativiteten bag kunstneren der skal være med til at bestemme hvem han er . Kunsten skaber menneskerne og ikke omvendt. Vi lytter til ham. Men uden anerkendelse var Miles Davis langt fra blevet så stor i dag, derfor passer Dickies teori om musikæstetik også meget godt ind. Et pladeselskab skal være med til at promovere ham, dertil syntes jeg dog stadig at hans musik er kunst. Værket kan sagtens være kunst, der er bare langt flere der kan definere det når værket er blevet anerkendt.

     

    Da genren er så bred kan værket påvirke os på alle følelsespunkter, det er op til den enkelte at definere et jazz nummer. Det ved jeg godt jeg ikke må skrive, det er jo sådan set rigtigt nok. Dog har grænserne for jazz kulturen ændret sig gevaldigt, før i tiden bestod jazz rent faktisk af fremmedkultur. For at forstå jazz må vi simpelthen forstå negerkulturen bag. Dagens jazz er langt mere følelsesplaget, her rammer jazzen en bestemt følelse og lader ikke kunstneren få spil. Jazz er blevet den genre man smider på når du sidder på restaurant eller står i elevatoren, udelukkende for at få os til at slappe af. Jazz var engang en udfordrende genre som turde at gå udenom normerne og lade fantasien få frit slag. Nutidens jazz ser jeg ikke som noget skønt, det er sku blevet for poppet  og alt for kulturbevidst. Derfor hælder jeg langt mere til gode gamle Miles Davis.