Seneste kommentarer

  • Tak for en god, tankevækkende 17 timer 20 minutter siden

    Tak for en god, tankevækkende og også informativ artikel

  • Synes meget godt om Wung Sung 1 dag 11 timer siden

    Synes meget godt om Wung Sung som forfatter, men er hans bog: Lidt berømt, meget berygtet ikke en voksen bog? Har læst den og synes ikke den var specielt ungdomsagtig? Måske bare mig???

  • Et barnelig i en kuffert. Min 2 dage 5 timer siden

    Et barnelig i en kuffert.
    Min mor var bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfunds Randersafdeling i en længere årrække. Det var nok derfor, jeg skulle (?) overvære et foredrag om prævention midt i 1960’erne, da jeg var en 15 – 16 år gammel. Foruden det, at jeg vandt et stykke sæbe, står foredragsholderens indledning stadig helt tydelig i min erindring: ”Den eneste sikre måde at undgå at blive gravid på, er afholdenhed”. P-pillen var frigivet og pessar og kondom let tilgængeligt, så foredraget fortsatte.
    Den frie abort var endnu ikke indført, men jeg erindrer da, at flere piger og veninder til drengene i gymnasiet havde forholdsvis let ved at få en lægeordineret abort. Så min ungdom har i forbindelse med det seksuelle, dog været utrolig meget lettere end for kvinderne i Agnete Birger Madsens bog om fødsler i dølgsmål, barnemord og fosterfordrivelse i Danmark 1900 – 1950.
    For- og bagside samt titel har væsentlig betydning for den, som vil/skal læse en bog. Titlen finder jeg poppet, mens undertitlen helt dækkende for indholdet. Titlen er hentet fra en avisoverskrift, og del af ”en god historie”, som forfatteren skriver s. 91, som en journalist har skruet op og gjort næsten ukendelig, ”Til gengæld er den spændende”, ligesom lokkemaden på bagsiden er en lille artikel med overskriften ”Et dødt Barn i et tilspigret Klædeskab”. Forsideillustrationen er 3 billeder af dømte kvinder. Disse billeder er, når man har læst bogen tydeligt udvalgt ”med forbrydertræk”. Forfatteren har billeder af kvinder uden ”forbrydertræk”, hvad forfatteren selv nævner s. 31, hvor hun bl.a. citerer Albert Dam, som finder disse ”grove træk og forskellige uregelmæssigheder” karakteristiske for socialt dårligt stillede kvinder, hvad Madsen ikke kommenterer på, kun at hun heller ikke finder, at udseendet karakteriserer en forbrydernatur. Men hvorfor så netop billeder, som kan associere noget sådant på forsiden?
    Selve bogen er delt op i 3 tidsperioder: 1900 til 1920, 20 til 40 og 40 til 50. Det gør, at den ligesom falder i tre forskellige bøger. Det er ikke en kontinuerlig historieskrivning, men om fattige tjenestepiger i første del, kvinden, der bruger drab som børnebegrænsning samt abortlægen i anden del og illegale aborter og beskrivelse af Mødrehjælpen i 3. del. Forfatteren giver indirekte en forklaring på dette: ”Aborthistorierne overtog i 1940’erne barnemorderskernes plads i den offentlige debat” (s. 141)
    Der tages udgangspunkt i forskellige personsager. Ud fra enkeltpersoner søges generelle udsagn. Kilderne er forhørsprotokoller refereret i ”Ugeskrift for retsvæsen”, arrestjournaler, statistikker, kombineret med avis- og damebladsartikler. Disse avisartikler gives imidlertid samme faktuelle værdi som forhørsprotokollerne, og det gør, at man som læser bliver forvirret. For hvad er fakta og hvad er fordomme? Man forestiller sig, at forfatteren er historiker, og så skal hun vel holde sig til fakta og holde aviser og ugeblade udenfor i første omgang. Men det gør hun ikke. I stedet påstår hun s. 9: ”Disse kvinder får ordet i denne bog. Det er BARNEMORDERSKERNES historie”. Men sådan er det er det langt fra. Det er forfatterens rekonstruktion af det, som hun mener at kunne læse sig frem til i sine meget forskellige kilder. S. 45 ”Måske er det Johanne, måske gav hun op til sidst. Det er rent gætteri. Man kan jo også vælge at tro på….”.
    De forklarende afsnit om fængslet og dets indretning er derimod uhyggelig læsning baseret på faktakilder og fotografier. Det er her O.K. at nævne de personer, som forfatteren har beskrevet tidligere, men hendes sprog er underligt. F.eks. s. 31 ”Engeline vandrede ud ad fængslets port”, ”Måske er det Engeline på billedet…Og dog. Hun har hverken forklæde eller kludesko på, så sandsynligvis er det en opsynsdame.” (s.30), s. 35 ud fra et billede: ”Hovedindtrykket er det samme. Hun er vred, trodsig, sårbar og ulykkelig”. Endnu ren vurdering fra forfatteren.
    Noget andet ved sproget, som jeg er ked af er forfatterens brug af udtryk som ”uægte børn”, ”barnemordersker”, ”disse kvinder ønskede virkelig at slå deres børn ihjel” (s. 86), ”agerer dyrisk i øjeblikket” (s. 105).
    Som jeg skrev tidligere, så er hovedvægten på første del pigernes historier og ophold i fængslet. Det har selvfølgelig været forfærdeligt at dræbe sit barn og at opholde sig i tvungen ensomhed i et fængsel blandt mange mennesker. Imidlertid kommer vi ikke ind under huden på forfatterens personer, de forbliver ”eksempler”. Vi får at vide, at konsekvensen af seksualitet uden beskyttelse førte til mord og psykisk nedbrud. Men jeg savner et perspektiv til gravide kvinders situation i dag. For det er ikke så simpelt, at et foster blot kan fjernes og det var det. Som vi hører igen og igen, så er det at være uønsket gravid et helvede. Og selv om det var slemt i begyndelsen af århundredet, så er problemerne ikke løst med en abort eller med hjælp til kvinden, der føder barnet.
    Et problem, som jeg har med første del er, at fængselsfunktionærerne godt kan være humanistiske, ligesom opsynskvinderne kan, måske vil de deres medmennesker det bedste. Man kan også se, at det ikke er så simpelt at kvinderne blot kærligt kan omgås hinanden i fængslerne i dag. Der er stærke hierarkier. Men ensomhed i 8 måneder, det er da ophold i helvede.
    På s. 72 kan man se, at der er nogle, som forfatteren mener, er ”humant indstillede mennesker” (os) og (modsat dem) ikke præget af politiske (først i næste del præsenteres vi for kommunisterne) eller religiøse retninger (i denne del nævnes Magdalenehjemmene og Bethesda, som drives af Indre Mission). Hvis det er skammen, som rider kvinderne som en mare, hvad forfatteren gang på gang nævner, så kunne næstekærlighed og social indignation vel være til ligeså stor støtte som ”humanistisk indstilling” i ”Foreningen for ulykkeligt stillede mødre”.
    I anden del kommer vi heldigvis fra barnemord til afbrydelse af svangerskabet, når fostret er blevet til. Men vigtigst burde vel være at beskrive Thit Jensens kæmpe arbejde mht. en diskussion af prævention og hendes samarbejde med lægen J. H. Lauenbach. Afsnittet ”Den offentlige debat i mellemkrigstiden” har en del fejl og fortielser. Hvis man følger linket http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Sundhed/L%C3%A6ge... , kan man se, at det var Thit Jensen, der startede foreningen ”Seksual Oplysning” i 1924 sammen med Lauenbach, og at deres samarbejde sluttede i 1928. I 1932 starter Lauenbach sit samarbejde med Arbejderkvinderne, og han bliver glødende kommunist, men smides ud af DKP, da Sovjetunionen ændrer holdning til abort. Konklusionen på afsnittet er, at barnemord og svangerskabsafbrydelse bliver et samfundsmæssigt problem.
    3. del gør fosterfordrivelse til en kommerciel fidus. Desuden er der en beskrivelse af filmmarkedets tematisering af den uønskede graviditet som vi kendte fra Andersen Nexøs ”Ditte Menneskebarn” (filmatiseret 1946) og den her omtalte film ”Det brændende spørgsmål”. Det er en måde at præsentere og diskutere på, som desværre er overtaget af TV med grupper af råbende politikere. Personligt finder jeg litterære fremstillinger af tidens temaer betydeligt mere interessante end råbende politikere.
    Jeg er ikke ekspert nok til at vurdere, om der er mange faktuelle fejl. Imidlertid er det underligt, at forfatteren ikke har slået op på nettet for at undersøge, hvornår det blev tilladt at reklamere for prævention. Det gjorde det faktisk allerede i 1938 http://www.aargang0.dk/Forside/Temaer/Koen-og-seksualitet/Praevention-og... .
    Jeg ved ikke, om Agnete Birger Madsen er en karismatisk person, som kan holde inspirerende foredrag om kvindens ret til at bestemme over egen krop med udgangspunkt i disse ulykkelige kvinders skæbner. Om fædrene nu også får lov til at bestemme over fostret, ja det skal man jo ikke på nuværende tidspunkt afvise, ligesom kvinderne af Klaus Riskjær måske skal tvinges til at afskrive faderen, hvis han ønsker det således. Imidlertid finder jeg, at emnet prævention er et af verdens vigtigste temaer. Iranerne må ikke længere diskutere emnet og katolikker ikke bruge prævention, mens overbefolkning truer kloden. Samtidig foretages der illegale aborter mange steder på kloden, og her kan vi måske med denne bog i hånden pege på, at prævention burde tidens vigtigste våben.

  • I denne sommer har jeg lånt 2 dage 10 timer siden

    I denne sommer har jeg lånt flere af de tynde romaner, der er udkommet i de senere måneder, og jeg må sige, at for flere af disse synes jeg, kvaliteten mangler. En lille bog kan godt være rigtig god, men ikke hvis forfatteren ikke har gjort sig umage. "Vejen at gå" af Herbjørg Wassmo er en lille bog, men vel at mærke en lille bog, der er en oplevelse værd - sådan!

    Jeg har netop færdiglæst denne lille bog af Erland Loe, og jeg må sige, at jeg ikke er særlig begejsret. Den er tynd i omfang, men desværre også på indholdsiden. Indimellem synes jeg den nærmest er som dårlig triviallitteratur. Jeg er faktisk lidt smårystet over, at en så skrivende forfatter ikke gør det bedre. Det er ikke en særlig troværdig historie, og personerne er ret dårlig beskrevet. Jeg kan mere eller mindre huske historien, og det er selvfølgelig positivt, men jeg synes som sagt, at det er en dårlig historie. Jeg havde forventet noget bedre, så jeg blev skuffet.

     

  • Jane Østgaard, jeg er enig i, 3 dage 43 minutter siden

    Jane Østgaard, jeg er enig i, at man både kan gå op i at have en flot bogreol og samtidig sætte stor pris på de bøger, man har, fordi man også læser dem.

    For ti år siden ville jeg ha' trukket på smilebåndet, hvis jeg havde hørt om en bogreol, der var opdelt efter farve. Men da jeg så en tv-udsendelse, hvor bøgerne var opdelt på den måde, fik jeg lyst til at prøve det samme. Så nu har jeg én reol med bøger i harmoniske farver. Det giver et roligt udseende.

    I en anden reol har jeg samlet bøgerne efter forfatternavne og i en tredje uden systematik overhovedet. Da jeg tidligere lånte mange bøger på biblioteket, har jeg ikke en kæmpe bogsamling. Det er først i de senere år, hvor jeg har bedre råd, at jeg er begyndt at købe dem. 

    Det giver pladsproblemer, så jeg kasserer bøger af og til, hvis jeg ikke længere har lyst til at genlæse dem. Fagbøger kasserer jeg dog sjældent. 

    Jeg kan godt forstå, at du hellere vil have en rodet bogreol, end den "flotteste udstilling af de rigtige værker". Det sidste minder om gamle dage, hvor nogle købte indbundne bøger, der så fine ud i bogreolen, men måske ikke altid blev læst. Så hellere en slidt bog med æselører, der er læst igen og igen. 

    Jeg samler på bøger af Morten Sabroe og Suzanne Brøgger. Jeg købte fornylig "Retten til at blomstre" af Morten Sabroe, en digtsamling fra 1975 til 600 kr. Den er sjov at ha', især fordi man kan se en udvikling i forfatterskabet.  Sabroes debutroman "Men ude i kulissen" købte jeg antikvarisk for 18 kr. Man kan være heldig nogle gange. :o)

  • Historien om Victor Cornelins 3 dage 1 time siden

    Historien om Victor Cornelins ankomst til Danmark ville ikke kunne finde sted i dag. Men som det fremgår af Poligak bliver vi også ført rundt i manegen af noget, der kunne minde om racisme. Deraf følger også de mange hetz-anklager af jøder og andre grupper, der føler sig forfulgt på grund af religion, race eller seksualitet. Den uskyld vi følte i 1960erne, da vi anklagede Sydafrikas apartheidstyre, er for længst forsvundet.
    Men alligevel må det anses for en sejr, at Obama kunne vælges som USAs præsident ud fra et ligerets-synspunkt. Det modsatte, når man forsøger at udelukke nogle af nationale og religiøse grunde - og ikke ud fra den kendsgerning, at vi som individer er lige meget værd. - Hvad der i øvrigt har optaget mig i Poligak er kendsgerningen om, at det påskønnes mere, når man er aktiv efter en ulykke - end hvis man havde forhindret den, propertionsforvrængninger og den store brug af "såkaldte" politiske eksperter, der gang på gang optræder i medierne uden at have særlig belæg derfor iflg. bogens forfattere.
    Og selvfølgelig også alle de måder, politikerne udnytter systemerne - og vi selv lader os vildføre...

  • Om min bogreol. Kære Jane. 5 dage 2 timer siden

    Om min bogreol.
    Kære Jane. Det var interessant at læse dine tanker om bøger i reol, og jeg er nok helt på linje med dig
    Det er meget forskelligt, hvorledes man ser på bøger. Da jeg var soldat fandt jeg i et antikvariat en længe eftertragtet bog, som jeg så købte for 50 kr. Det var i 1962, hvor en soldat fik 22 kr. om ugen. 302 var vildt bestyrtet, da jeg fremviste mit køb. ”Er du klar over, at du for de penge kunne have fået en hel kasse øl? ” var hans kommentar. Jeg har altid betragtet bøger, så de næste har været kult for mig. Jeg husker min første bogreol, som var en æblekasse med fire bøger i. I løbet af mit liv har jeg så samlet alt op, som jeg kom i nærheden af, så jeg i dag har en virkelig stor bogsamling, som jeg hæger meget om. Der står i min reol både skidt og kanel, og engang imellem sker der det, at skidt bliver til kanel. Det var således tilfældet for en del år siden, da jeg i en avis læste om K. G. Chesterton og derfor blev interesseret i at stifte bekendtskab med ham. Det viste sig så, at jeg havde en hel del bøger af ham stående, og de er nu blevet guld fra gemmerne. Jeg kan godt se, at det ser intellektuelt ud, når bøger ligger i store stakke rundt omkring, som vi ofte ser, når kendte folks hjem er afbildet i avisen, men således er det ikke her. Jeg kan simpelthen ikke sove om natten, hvis der er en bog, som ikke står pænt i reolen. En given bog får dog lov til at ligge fremme, hvis jeg netop er i gang med at læse den.
    Når jeg har besøg, slår en gæst ofte ud med hånden mod bøgerne med en sædvanlig forespørgsel: Har du læst alle de bøger? ” Her må jeg så indrømme, at det har jeg ikke, og nogle af dem får jeg med sikkerhed aldrig læst, men jeg hugger dog godt ind på mine bøger, efter at jeg er blevet pensionist. En bog som jeg har haft stående i årtier uden at bemærke den fanger pludselig min interesse, og så var det da godt, at den stod der. Det var således tilfældet med Samuel Pepys Dagbog, som jeg havde stående i mange år, fordi den var så pæn. Så læste jeg den, og nu er den min yndlingsbog, som jeg læser mindst en gang om året. Selvfølgelig kan bøger lånes, men det er jo noget andet selv at have en bog, synes jeg. Andre er jo af en anden mening. Jeg havde engang en elev, der spurgte mig, hvad jeg skulle give min datter i konfirmationsgave. Da jeg fortalte, at jeg ville give hende en salmebog, sagde eleven hovedrystende: Jamen Kaj, er du ikke klar over, at der henne i kirken står salmebøger, så man behøver ikke at have sin egen med.
    Som jeg skrev i en kommentar til Michaels indlæg om at kassere bøger, så er det noget, som jeg har svært ved, men på en bestemt måde kan jeg dog godt skille mig af med bøger. For en del år siden begyndte jeg at lave en slags glidende generationsskifte, idet jeg jævnligt forærer bøger til mine børn. Jeg var i sin tid interesseret i astronomi og havde til den ende en hel del stjernebøger. Dem har jeg nu foræret til en af mine sønner, som er fysiklærer. En anden søn, som har erhvervet en skov, fik alle mine dendrologibøger, og min datter er helt vild efter alle dem, som har en smuk gravure. Det er mig så til stor glæde, når jeg er på besøg hos børnene, da at gå bogreolen efter og gense alle mine kære bøger og se, at de er i gode hænder.

  • Er der nogen der ved om der 5 dage 15 timer siden

    Er der nogen der ved om der er udsigt til en dansk oversættelse på er tidspunkt?

  • Hej alle Jeg er glad for at 6 dage 1 time siden

    Hej alle

    Jeg er glad for at kunne skrive, at nu kan min bog "Skybrud - optegnelser og afsæt" købes via det her link. Det er en hybrid med 50 tunneler.

    http://gopubli.sh/editions/399064c7300aa197


    Venlig hilsen

    Rune

  • Bog: "Ukendt mand" af Arthur 6 dage 6 timer siden Bog: "Ukendt mand" af Arthur Omre

    Psykologisk kriminalroman der handler om en tidligere kriminel, der forgæves forsøger at skaffe sig en ny tilværelse. Foregår i Norge

    Forfatter: 

     Arthur Omre

    Udgivet: 
    1970
    Forlag: 
    Fremad
    Sidetal: 
    251
     
    Jeg har en kopi der er trykt i 1966 af denne bog, så 1970 er vel ikke helt rigtigt ;)
  • Poligak og racisme.Poligak 6 dage 8 timer siden

    Poligak og racisme.
    Poligak "roder op" i mange ting i det danske demokrati bl.a. i afsnittet: "ER det en abe ?"
    Her er det racisme, der sættes på spidsen. Jeg vil godt fremhæve den gamle historie om Victor Cornelins,
    der tages op i kapitlet. Cornelins var i over 50 år lærer i Nakskov. Han og hans lille søster blev som børn 
    rekvireret fra De Vestindiske øer i 1905 til Tivoli, fordi havens gæster skulle underholdes med at se på de to
    negerbørn! Og da Cornelins ikke lige var til at styre, så blev de to børn sat i bur, så publikum også kunne
    gi dem lidt chokolade.
    Det er er mange år siden, men hvordan ligger det med racismen i Danmark i dag?
    Hvis nogen skulle få lyst til at læse  mere  om drengen fra Vestindien, så har har Victor Cornelins skrevet en selvbiografi:
    Fra St. Croix til Nakskov
    og  Birgit Freiesleben  har skrevet om ham i bogen: Fra St Croix til Tivoli.

     

  • ... og i øvrigt også Henri 6 dage 8 timer siden

    ... og i øvrigt også Henri Nathansens Mindelegat tidligere på året. Vh Lars Ringhof

  • Kære alle medlemmer i 6 dage 11 timer siden

    Kære alle medlemmer i DR.Romanklubben
    Så er der ryddet lidt op på klubbens forside. Forrige sæsons bøger i DR.Romanprisen er sat op under "De gamle debatter".
    Indtil vi går i gang med 6 nye nominerede bøger, læser vi de fore bøger som I kan se her på siden.

    Og så er de to første bøger og forfattere, jo faktisk meldt ud til den kommende DR.Romanpris konkurrence. Det er Peter Høeg og Jens Vilstrup. 
    Jeg glæder mig til at skrive om dem her i klubben til december, når den nye sæson går i gang. Og mon ikke også vi igen i år får besøg af flere af forfatterne her i klubben.
    I kan læse mere på DR's hjemmeside.

  • Så fik jeg læst romanen til 6 dage 11 timer siden

    Så fik jeg læst romanen til ende, og ja, jeg skal da love for at det hele går lidt galt til den konfirmationsfest og set fra Martins synspunkt kan jeg godt forstå, at han gerne vil melde sig ud af folkekirken for selvom alle fejrer ham og hans far formår at holde en fin tale for ham, så bliver han på mange måder svigtet af sin far, der lader ham drikke sig døddrukken, af sin mormor som vælger ikke at komme og af både Kirstine og Kim. Jeg har det lidt blandet med romanen - jeg synes det er fin beskrivelse af Martin, hans sorg og hans udvikling mod voksenlivet men jeg synes den er uden forløsning til sidst og jeg bliver lidt irriteret over alle de sexscener. Det er som Gitten beskriver fint med beskrivelserne af de unge eksperimenter men behøver vi dykke så meget ned i de voksnes? Og som Annelise skriver et sted, gik det virkelig så vildt for sig i Sdr. Omme på den tid? Måske skal det bare ses med en vordende ung mands blik - og ikke med 3 voksne kvinders:-)

    Jeg må indrømme at jeg ikke har de store forventninger til filmen og Gittens bedømmelse har ikke gjort det bedre men den skal ses når den 28.8 får premiere i Vejle!

     

  • Rammende beskrivelse af 6 dage 13 timer siden

    Rammende beskrivelse af bogcirkulationen i jeres hjem, Kaj:-)

    Selv har jeg aldrig været typen som har haft behov for at have en fyldt bogreol i privaten. Jeg synes jeg er rimlig god til at smide ud i de bøger som jeg har læst, og som derpå bare står og samler støv. Bøgerne lever jo stadigvæk inde i mit hoved.  Så jeg er ikke typen, der slæber kasserede biblioteksbøger med hjem.

    Dog gjorde det lidt ondt, da jeg for nogle år siden gik ned til et antikvariat med en hel kasse bøger som jeg gerne ville af med. "Ja, det er jo ikke noget særligt, 20 kroner vil jeg gi'" var svaret fra indehaveren. Og det var altså nogle gode bøger!
    Siden den gang har jeg ikke været i den "butik". 

  • Ja jeg kan ikke få mig til a 1 uge 58 minutter siden

    Ja jeg kan ikke få mig til a kassere bøger, så det giver undertiden anledning til voldsomme uoverensstemmelser i det lille hjem. Fruen har indført det princip, at hvis der kommer en ny bog i reolen, så skal der en anden ud. Og det kommer der så, men alligevel ikke, for så gemmer jeg den et eller andet sted. Jeg har bøger liggende under noget undertøj i skabet, eller også er de gemt bag ved andre bøger i reolen. Nogle kommer dog ud på den måde, at jeg bærer dem over i det, vi kalder ”Den gamle svinesti”, hvilket den også er. (Vi bor på en gård). Her står flere reoler med bøger, som ikke må være inde i stuehuset, og af og til ryger der alligevel en ind igen. For nogle år siden fattede jeg interesse for K. G. Chesterton, og om ikke der ovre i svinestien var fem bøger af denne forfatter, og de kom prompte på plads.
    Engang solgte min kone ligefrem en hel del bøger, og det skal retfærdigvis siges, at det var hendes egne, som hun havde arvet. Men det var for mig en grim oplevelse at se antikvarboghandleren bære bøger ud i bilen i stakkevis. Jeg løb efter ham helt ned til vejen og fik da også sjakret et par bøger fra ham igen.
    Når biblioteket sælger ud af kasserede bæger er jeg der som en mis, og min kone må stå og hive i mig. Når jeg så står og roder i de kasserede bøger, så må jeg indrømme, at der for mig er langt imellem snapsene. I det store og hele så undrer jeg mig ofte over at denne eller hin bog nogensinde er anskaffet af biblioteket, men det sker dog også, at jeg undrer mig over, at en bestemt bog er blevet kasseret. En bog, som jeg har købt på biblioteket for en femmer, er pr. automatik henvist til Svinestien.

  • @Maja1984: Godt du vælger til 1 uge 4 timer siden

    @Maja1984: Godt du vælger til og fra ;-) Håber vi i stedet ses her på siden en af de kommende måneder :-)

    @anne45lise: Dejligt at høre, at du – også efter du har læst bogen helt til ende - har haft en god læseoplevelse med den.
    Jeg er enig med dig i, at det bestemt er en læseværdig bog, og den viser aspekter af krigen, som jeg ikke tidligere har været opmærksom på. Jünger beskriver fx, hvordan nogle dage forløber med kolde vagter i graven, det håndværksmæssige arbejde med at sikre de gange, soldaterne færdes i, øjeblikke med afslapning og endda kedsomhed. Jeg forestiller mig en skyttegravskrig som et decideret helvede at være i, men selv i helvede kan der åbenbart opstå en form for hverdag.
    Og så er der de dage, der tager pusten fra én som læser med al deres ubegribelige voldsomhed. Og hvor Jünger alligevel formår at beskrive dem, så man føler, man forstår bare en flig af, hvordan det må have været at gennemleve.
    Jeg blev fx grebet af hans beskrivelse på s. 78, hvor han er blevet fanget i en granat-regn. Granaterne hagler ned i området omkring ham, og larmen er øredøvende. ”Men det er lettere at beskrive lydene end at udholde dem, for i ens bevidsthed forbindes hver eneste lyd af svirrende jern med forestillingen om døden, og således sad jeg i mit hul med hænderne for øjnene, mens mine tanker kredsede om alle de tænkelige måder, man kan blive ramt på.”

  • Venusbjergets lunde Ligger i 1 uge 11 timer siden

    Venusbjergets lunde
    Ligger i ruiner
    Sure som citroner
    Søde som rosiner

    Ingen fattes visdom
    Ved i samlet flok
    At trave hver for sig
    Sig nok må være nok

    Alene vil du finde
    Ro og fred forinden
    I egne stuers stilhed
    I mavens følgesvende

    Find ind til livets navle
    Ved at søge ensomhed
    Derved løsnes savnet
    Ved egen kærlighed

  • Med de 2 foregående bøger i 1 uge 14 timer siden

    Med de 2 foregående bøger i erindring, blev denne hurtigt læst, og jeg vendte spændt på de næste 3 bøger.

  • Det var i Varde, der var 1 uge 2 dage siden

    Det var i Varde, der var forpremiere på den i går.

  • Hvor har du set den allerede? 1 uge 3 dage siden

    Hvor har du set den allerede? I Næstved ser jeg den først på programmet 28. august.

    Jeg havde nok en fornemmelse af, at den var ret præcis, som du beskriver den, Gitten, men jeg vil selvfølgelig se den alligevel.

    mvh
    anne-lise

  • Så har jeg set filmen. Den 1 uge 3 dage siden

    Så har jeg set filmen. Den var meget langsommelig. De spillede allesammen ganske udemærket, men handlingen, tiden, tempoet, omgivelserne.. Nej jeg kedede mig altså.
    Handlingen i bogen havde så meget mere nerve. Filmen var for tutte nuttet om jeg så må sige. Den udtalelse siger måske mere om mine indre billeder af bogens handling end om filmen.
    Filmen viser formentlig et ganske godt tidsbillede, men ærlig talt så er det altså ikke længe nok siden til at jeg går i svime over forskellene fra dengang og nu.
    Tempoet var slowmotion fra start til slut. Og det var det vel egentlig også lidt i bogen. I filmen blev hullerne bare ikke fyldt ud af de i bogen meget fine følelsesesbeskrivelser.
    Sønder Omme. Tja.. Jeg holder meget af de små lokalsamfund rundt om i Danmark. Jeg syntes desvære ikke at det blev så tydeligt i filmen, at det var i sådant et lokalsamfund vi var.
    Glæder mig til at høre hvad i andre synes.

  • Nu er jeg blevet færdig med 1 uge 4 dage siden

    Nu er jeg blevet færdig med "I stålstormen". På intet tidspunkt skuffede den. Begivenhederne - kraterlandskaber, tunneler, mudder, allehånde nederdrægtige våben, død og lemlæstelser - forandrer sig i princippet ikke så meget, men bliver alligevel ikke monotone. Afsnittet "Det Store Slag" tog næsten pusten fra mig, så koncentreret og livagtig var teksten. Herefter bliver sagerne mere og mere kaotiske, det rene ragnarok. "Artilleriet skelnede ikke længere mellem parterne." Der kom mange tegn på opløsning ikke mindst fordi overmagten blev mere og mere overvældende, hvorimod tyskerne ikke havde synderlige reserver, når bortses fra ganske unge, uerfarne knøse.

    Alligevel skulle der slås videre. "Alle vidste, at vi ikke længere kunne sejre. Men vi ville holde stand." Hvor hentede de denne beslutsomhed fra efter fire år med ubegribelige rædsler? Jünger var klar over, at angrebet var forfejlet, og han havde også en forudanelse om egen død. Helt så slemt gik det ikke; det sørgede hans mænds loyalitet for.

    Bogen synes jeg er særdeles læsværdig. Sproget glider fint (jeg havde nok frygtet noget opstyltet tysk officerlingo), og den sætter i høj grad tanker i gang.

    mvh
    anne-lise 

  • Jeg springer denne måneds bog 1 uge 4 dage siden

    Jeg springer denne måneds bog over, da det ikke lige er bog jeg har lyst til at læse. ( Jeg har forsøgt at læse den, men jeg blev aldrig gode venner med den.)