Seneste kommentarer

  • Hej alle. Så blev det 1. 10 timer 14 minutter siden

    Hej alle.

    Så blev det 1. september, og jeg håber alle er kommet godt igang med at læse "Gustav - mit sande jeg".

    Jeg skal hilse fra Gustav og fortælle at han hver søndag kl. 20.00 i denne måned, vil gå ind og besvare de indlæg og spørgsmål I har skrevet :-)

    Så kast jer endelig over det, og skriv løs - jeg vil glæde mig til at læse jeres indlæg :-)

    Er der nogen der er igang - nogen der allerede har læst den? Og hvad synes I indtil videre?

    Bedste hilsner Merete

     

  • Der findes faktisk allerede 12 timer 2 minutter siden

    Der findes faktisk allerede mindst eet værk, som umiskendeligt ligner den tragedie som udspiller sig netop nu. Niels E. Nielsens "Kains arv" fra 1979 omhandler den militarisering der nu er begyndt i Europa. Han burde næsten betænkes posthumt med en genudgivelse.

  • En stor buket roser til Dansk 12 timer 31 minutter siden

    En stor buket roser til Dansk Forfatterforening, Dansk Flygtningehjælp og forlaget Tiderne Skifter for initiativet med at udskrive en romankonkurrence.
    Det vil være med til at rejse diskussionen om vores udenrigspolitik er i overensstemmelse med FN´s konventioner og FN´s charter.
    Danmark er ikke noget stort land, men vi bliver alligevel holdt øje med ude i den store verden. Derfor har det betydning, hvad vi melder ud omkring vores flygtningepolitik og vores deltagelse i FN´s arbejde.

  • Tak til Henrik for dine nye 12 timer 57 minutter siden

    Tak til Henrik for dine nye oplysninger, men spændende  at opleve, at historieskrivning er en løbende proces som hele tiden er under forandring.
    Guld og bedrag bliver stående en uges tid endnu i klubben, så flere  evt. kan deltage. 

  • Hej Anja, Ja, sådan er det 13 timer 18 minutter siden

    Hej Anja,

    Ja, sådan er det med al stor kunst. Det er først når vi engagerer os personligt med vores egne meninger og holdninger, at litteraturen bliver nyskabende og stiller os over for nye udfordringer.

    Vi råder over så rig en kulturarv, at vi har stof til mange læseklubber og debatter på litteratursiden, det er et spørgsmål om at turde stille krav til sig selv.

  • Mange tak for dit forslag  13 timer 37 minutter siden

    Mange tak for dit forslag 

  • Hej Lars. Jeg synes bestemt 13 timer 40 minutter siden

    Hej Lars.

    Jeg synes bestemt at det er en god bog. Og jeg kan også rigtig godt lide at det er en bog med flere lag. Der står meget mere mellem linierne. Derfor kræver den mere opmærksomhed, men man får så også dét mere ud af den. 

     

  • Det gode ved denne slags 22 timer 14 minutter siden

    Det gode ved denne slags historieskrivning er, at der ofte dukker nye oplysninger frem efterfølgende fra gode mennesker, der har en speciel idnsigt, de ved at benytte sig af. Og det er netop sket.

    Et af de spørgsmål, jeg ikke var i stand til at dokumentere i bogen er, hvorfor den danske nationalbank og dermed den danske regering var så bange for, at nazisterne ville plyndre nationalbanken i tilfælde af en tysk besættelse af Danmark. Jeg har i bogen anført, at den danske nationalbankdirektør C. V. Bramsnæs nok har hørt rygterne om, at nazisterne plyndrede  den østrigske nationalbank få dage efter, at Østrig var blevet besat. Men fra en kilde har jeg nu fået mere konkret viden om dette.

    Alle lande har jo en nationalbank, men hvad de færreste er klar over er, at nationalbanker også har brug for en nationalbank. Sådan en eksisterede dengang, hvadd den også gør i dag, og hedder Bank of International Settlements, i daglig tale kaldet BIS. Den danske nationalbank var som mange andre nationalbanker medlem af denne bank. Og i årsrapporten fra 1938 fra BIS står der tydeligt gengivet, at "alle værdier fra Østrigs nationalbank er blevet overført til Tyskland", og det betyder altså også den østrigske guldbeholdning.

    Den 9. maj 1939 bliver rapporten fremlagt og diskuteret på den årlige generalforsamling, og her var den danske nationalbankdirektør Bramsnæs til stede. Han har selv underskrevet fremmødeprotokollen.

    Altså har han her fået vished for, hvad nazisterne gjorde med de mange tons guld, der befandt sig i Østrigs nationalbank. Og det har sikkert været med dybt bekymrede miner, han efter dette møde drof hjem til Danmark.

  • Forslag: Hans Scherfig: "Det 22 timer 48 minutter siden

    Forslag:

    Hans Scherfig: "Det forsømte forår"

     

     

  • Så er jeg færdig med Kaare 1 dag 7 timer siden

    Så er jeg færdig med Kaare Dybvads "Udkantsmten". Jeg må indrømme at jeg blev ganske overrasket. Forfatteren har formået at komme godt rundt omkring i emnet og har delt bogen op i 3 dele, så man hele tiden som læser er klar over hvad man er i gang med og hvor forfatteren vil have os hen.

    Bogens tre dele er:

    Del 1 - som omhandler hvordan italesættelen af udkantsdanmark og provinsen er opstået. Her fortæller han blandt andet om hvordan journalister med vilje vælger at vise den "dårlige" side af udkantsdanmark.

    Del 2 - som omhandler hvor forkert tankegangen er når man siger at provinsen er økonomisk tilbageslående. Forfatteren kommer b.la. ind på at når man optæller eksport indtjening ind efter byer/regioner så glemmer man at selv om store virksomheder har hovedstol i Hovedstaden så er det faktisk i Provinsen at selve arbejdet og eksporten foregår.

    Del 3 - handler om decentralisering. Forfatteren kommer med eksempler på hvordan decentralisering er lykkedes i andre lande. Forfatteren kommer også med hans bud på hvordan regionalpolitik kan være med til at skabe mere ligelig fordeling af landets goder.

    Jeg synes det er en virkelig god bog, som understøttes af en lang række sandfærdige fortællinger. Det er tankevækkende at man fra politisk side har centraliseret Danmark, så meget og at man "glemmer" hvor vigitg provinsen er.

    Jeg synes det er super fedt at Kaare Dybvad har valgt at skrive en bog som sætter centraliseringen på dagsordenen. De millioner af danskere som ikke har adresse i Hovedstaden fortjener at blive set og lagt mærke til.

    4 stjerner ud af 5.

  • Årets Copenhagenpride var 1 dag 10 timer siden

    Årets Copenhagenpride var vellykket overstået, netop som jeg gik i gang med at læse ”Månesten.”

    Gennem romanen fik jeg genopfrisket, hvor svært det var at være homoseksuel i begyndelsen af 1900-tallet. Hovedpersonens affære med en dansk matros bliver opdaget, og matrosen bliver straffet i overensstemmelse med den danske flådes regler. Gad vide, hvilke regler det var – og hvornår blev de ophævet?

  • Dejligt at høre, Sanne! 1 dag 12 timer siden

    Dejligt at høre, Sanne! :)

    Men du er i dén grad velkommen til at blive medlem - og vi kan jo lige nu friste med en debat om Gustavs bog "Mit sande jeg" i hele september, hvor Gustav selv vil deltage i debatten :)

    Mange hilsener Merete

  • ´Kongens fald´ er en af de 3 dage 6 timer siden

    ´Kongens fald´ er en af de danske klassikere som er uomgængelige, hvis vi vil forstå vores litteratur.

    Du skriver: "Bogens gamle sprog og uoverskuelige plot spændte en del ben for mig. Jeg havde svært ved at koncentrere mig om bogen i længere tid af gangen og derfor trak læsningen ud. Jeg havde svært ved at blive grebet af bogen. Men efter at være kommet igennem den er jeg glad for at jeg fik den læst. Johannes V. Jensens utrolige beskrivelser skal især roses."

    Alle store kunstværker kræver et selvstændigt arbejde - en personlig bearbejdning; det er jo netop det der gør bogen til en klassiker. For mig træder historien lyslevende frem når jeg læser ´Kongens fald´.

  • Kongens fald er en historisk 3 dage 7 timer siden

    Kongens fald er en historisk roman hvor man parallelt følger Mikkel Thøgersen og Kong Christian II. Det er dog også en dannelsesroman hvor man følger især Mikkels udvikling.

    Mikkel starter ud med at være en ung studerende men får så job som rytter for kongen.

    Han er tit drevet af hævn og det skaber en masse forviklinger og gør at han ender ensom og skuffet over livet.

    Han voldtager Ane Mette som var forlovet med Otte Iversen som hævn for at Otte Iversen har forført den pige Mikkel er forelsket i, Susanna.

    Ane Mette bliver gravid og får datteren Inger. Som senere gifter sig med Axel som er søn af Otte Iversen og Susanna. Mikkel dræber Axel pga misundelse over den familie han aldrig fik og for at få en hemmelig skat.

    Inger dør i barselssengen da hun føder Axels barn Ide (Mikkels barnebarn). Mikkel møder senere pigen men vil ikke kendes ved hende.

    Samtidig følger man kongens forfald. Folket vender ham ryggen efter det voldsomme blodbad i Stockholm som giver ham magt over Sverige.“Kongens kraft ophørte fordi han brugte den” Hans del af fortællingen handler meget om storhed og håbløshed.

    Scenen hvor kongen sejler frem og tilbage og skiftevis er ivrig og modig og klar på endda at erobre England - og bagefter syntes alt er håbløst og mister alt mod - denne scene er meget sigende. Og når landets konge er så ubeslutsom, opgivende og tvivlende kan det kun gå galt. Han ender da også som fange på Sønderborg Slot hvor han er indespærret i mange år med sin tro følgesvend Mikkel.


    Bogens gamle sprog og uoverskuelige plot spændte en del ben for mig. Jeg havde svært ved at koncentrere mig om bogen i længere tid af gangen og derfor trak læsningen ud. Jeg havde svært ved at blive grebet af bogen. Men efter at være kommet igennem den er jeg glad for at jeg fik den læst. Johannes V. Jensens utrolige beskrivelser skal især roses.

    Er der andre som har læst den, enten fornylig eller for mange år siden? Hvad synes i om den? Både godt og skidt.

    Denne måneds bog er som nævnt udvalgt af forfatter Robert Zola Christensen. Han giver sin begrundelse her

  • Har spurgt  forskellige rundt 5 dage 9 timer siden

    Har spurgt  forskellige rundt omkring, om de de kendte til sagen om guldet eller havde hørt noget i en eller anden sammenhæng, men det havde de aldrig rigtig  spekuleret over. Mere positive svar fik jeg fra studerende,
    som  åbenbart kunne relatere til deres historieundervisning , hvor det var berørt , og hvor de nærmest havde
    diskuteret det i relation til konspirationsteorier. Men konspirationsteorier "skjuler" jo en sandhed, som ikke
    lige findes i dokumenter m.v.  og så er vi vel lige vidt. Omvendt har det det jo i nogle tilfælde vist sig, at en konspirationsteori er sand - så man i virkeligheden altid må operere med to sandheder: den officielle og
    den skjulte! 

  • Hej TK Dejligt at du også 5 dage 9 timer siden

    Hej TK
    Dejligt at du også kunne lide Boy, ja den er virkelig bevægende og forfærdelig på en og samme tid. Den kalder på alle følelserne i en.
    Jeg har været inde på forlagets hjemmeside og jeg kan ikke se at der er noget af samme forfatter undervejs. Hilsen
    Marianne

  • Som andre her på siden har 5 dage 12 timer siden

    Som andre her på siden har jeg også undret mig over de spørgsmål, der bliver rejst. Hvordan kunne en regering omgå loven om et forbud mod at eksportere guld og så alligevel sende guldet fra Nationalbanken ud af landet? Og hvordan kunne det lade sig gøre, uden at nogen opdagede det?
    Jeg har a samme grund brugt en del kræfter på at besvare de spørgsmål, men er ikke kommet videre end det, der fremgår af bogen. At omgå loven var en nødvendighed, hvis man ville bringe det i sikkerhed. Og hvis tyskerne ikke skulle opdage det, skulle det foregå i hemmelighed, og derfor kunne man ikke starte med at ændre loven, hvad der måske ellers ville have været det mest oplagte. Det kunne have medført en politisk debat, der ikke var ønskelig.
    Og eftersom affæren skete i en højere sags tjeneste, har regeringen måske ikke ment et lovbrud var den største forbrydelse, de i så fald ville begå. Og at de i givet fald kunne få tilgivelse bagefter.
    De mange lastbiler midt om natten må givetvis have vakt en del opsigt for de få, der var ude at spadsere på det sene tidspunkt. Men denne undren var åbenbart ikke nok til at starte et opklaingsarbejde for at finde ud af, hvad der var i gang. Og spurgte man de ansvarlige skulle de nok vide ikke at sige noget.
    Så det undrer mig ikke så meget her efterfølgende, at det lykkedes at smugle det ud af landet i hemmelighed. Men hvad der stadig undrer mig den dag i dag, er at ingen af de trods alt mange, der kendte til sandheden, efterfølgende har fortalt om det. Hverken nationalbankdirektøren, der elelrs var flittig taler og skribent, elelr de politikere, der genre kan lidt at prale af modige beslutninger, der lykkes.
    Som det fremgår af mit indkæg her er disse spørgsmål og svarene på dem præget af mange måske'er og fremlæggelse af mulige forklaringer. Jeg kan stadig kun gisne om motiverne. Der findes måske dokumenter, der kan kaste mere lys over disse spørgsmål, men det er i så fald ikke lykkedes at finde dem i de mange arkiver, der er trevlet igennem Så hvis nogle skulle have gode bud på steder, hvor man kan fortsætte eftersøgningen hører jeg meget gerne om det

  • Jeg vil lige minde om at  en 1 uge 49 minutter siden

    Jeg vil lige minde om at  en perle vel nærmest opstår ved et  heldigt sammentræf af omstændogheder. Perler dannes jo om et resulat af at muslingen har været heldig at få indkaplet et fremmelegeme i en beskyttende perlemorskappe. Det gør det imidlertid til et virkeligt smukt symbol netop i forhold til temaerne i denne roman.

  • Så har jeg læst Kaare Dybvads 1 uge 2 timer siden

    Så har jeg læst Kaare Dybvads bog "Udkantsmyten". Nogle afsnit er jeg undervejs vendt tilbage til, for at kontrollere, om jeg helt havde forstået, hvor forfatteren havde ført mig hen.

    Titlen "Udkantsmyten" og undertitlen "Hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft" afslører med næsten flammeskrift, at centralisering er hovedbegrebet i bogen og ikke ord som udkantsdanmark, forkantsdanmark eller vandkantsdanmark. Forfatterens fokus er den del af Danmark, som officielt hedder "Provinsen". 

    Provinsen er kort fortalt det Danmark, som ikke er København plus Nordsjælland samt Odense, Århus og Aalborg kommuner. Så kort kan det siges, og Kaare Dybvad tager i sin bog fat på at beskrive forskellene mellem  Provinsen (udkantsdanmark) og det, der ikke er Provinsen - hvilket i allerhøjeste grad er Hovedstadsregionen.

    Bogen er inddelt i 3 hovedafsnit, hvor det første afsnit bruges på at fortælle anekdoter om Provinsen, om eksempler fra fx Nakskov om et samfund, der har oplevet en deroute med mange forskellige elementer. Her fortælles også om, hvor det politiske pres og centralisering i flere tilfælde gennem årene har sendt større dele af befolkningen ind til de større byer.

    Dette skal lede frem til bogens andet afsnit, hvor der på fortræffelig vis gives flere eksempler på, at Provinsen har langt større betydning for den danske økonomi end vi normalt forestiller os. Flere virksomheder i Provinsen har haft kolossal betydning for lokalområdets indbyggere, andre virksomheders eksistens, kulturelle aktiviteter m.m. Men betingelserne for overlevelse er ofte næsten uoverstigelige på grund af de politiske beslutninger om især centraliseringer og uddannelsesmuligheder.

    Dette andet afsnit er meget spændende læsning. Kaare Dybvad forklarer, at det er Provinsen, der står for den danske eksport rent fysisk - men i statistikkerne er Hovedstadsregionen ofte registreret som stor eksportregion. Det skyldes, at nogle virksomheder (fx Carlsberg) har deres adminsitrative hovedsæder i Hovedstadsregionen, mens næsten alle medarbejdere er ansat og arbejder i Provinsen. Dette er naturligvis kun en petitesse, mens det er langt mere spændende at læse om de mange penge, der fysisk eller teknisk flyttes mellem Provinsen og - især - Hovedstadsregionen.

    Det kan man læse om i bogens tredie afsnit, hvor den kommunale udligning præsenteres. Hovedstadsområdet og især Nordsjælland afleverer sammen med Østjylland omkring 11,5 milliarder kroner om året til de øvrige seks landsdele (Bornholm, Vest-/Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Vestjylland og Nordjylland). Mange danske borgere oplever denne kommunale udligning som en nødvendig støtte til Provinsen, men det er det modsatte billede man ser, hvis man beregner hvor stor en den af Provinsens skattekroner, der går til at dække Hovedstadsregionens transportområde (veje, tog og busser). Billedet er endnu mere skævt, når man ser på finansieringen af de statslige arbejdspladser, som primært ligger i Hovedstaden. Kaare Dybvad runder afsnittet af med at beskrive problemerne omkring "eksporten" af sociale klienter fra rige kommuner til fattigere kommuner samt problemerne omkring manglende undervisningsinstitutioner i Provinsen og dermed mangel på veludannede mennesker til de lokale virksomheder.

    I bogens tredie og sidste afsnit fortæller Kaare Dybvad om, hvordan tilsvarende problemer - eller "uhensigtsmæssigheder" - er blevet tacklet i Sverige, Norge og England. Naturligvis med udflytning af statslige arbejdspladser, men også med etablering af mindre universiteter decentralt, etablering af mindre gymnasier (med blot 400 elever) i lokalområder etc., etc.

    En tankevækkende bog, som giver en bedre baggrund for at forstå forskellene mellem regionernes styrker og udfordringer samt Hovedstadens dominans, som man naturligvis må se nærmere på for ikke at se en fortsat nedtur for Provinsen.

     

  • Det glæder mig at du synes 1 uge 4 timer siden

    Det glæder mig at du synes godt om kronikken, som også har været bragt her på siden med titlen Danmark under enevælden.

    Jeg fastholder, at Oktoberrevolutionen og senere dannelsen af Sovjetunionen var et stort fremskridt for arbejderbevægelsen. SU arbejdede fra starten konsekvent for at fremme fredelig sameksistens mellem forskellige samfundssystemer og ideologier.

    Når det ikke lykkedes skyldes det en stadig mere hysterisk antikommunisme, der sidestillede SU med den onde selv. Det foregik i 1930´ernes kampagner og fortsatte gennem hele det 20. århundrede. Antikommunismen fortsætter med fuld styrke i dag, i et forsøg på at lamme arbejderbevægelsen fra en selvstændig optræden.

  • Ved en fejl kom jeg til at 1 uge 4 timer siden

    Ved en fejl kom jeg til at skrive her. Se svar ti Lars Ulrik

  • Kære Lars Ulrik. Først vil 1 uge 5 timer siden

    Kære Lars Ulrik.
    Først vil jeg sige, at det var en god kronik, du havde i FS forleden, og så til sagen. Jeg tror, at du begår en fejl, såfremt du mener, at den kommunisme, du er tilhænger af, blev praktiseret under Stalins styre. Det er også en misforståelse, at du mener, at Michael og jeg sidestiller kommunismen og nazismen. Det vi gør, er at vi sidestiller Hitlers rædselsherredømme og Stalins grusomheder mod sit eget folk samt de undertrykte randstater.
    Og så undrer det mig stadig, at du af en eller anden grund ikke vil svare på mine spørgsmål. Kan du ikke, vil du ikke, eller mener du, at spørgsmålene er så dumme, at du bare skal ryste på hovedet af dem?
    Var Stalins grusomheder efter din mening nødvendige i en god sags tjeneste? (Måske mener du, at han slet ikke var så slem)
    Burde en række af de forfattere, som du roser for deres afstandtagen til fascisme, som f. eks. Scherfig, ikke også, i hvert fald efter krigen, have taget afstand fra Stalins praktisering af kommunismen?
    Med hensyn til den norske pendant til BOPA, så har jeg fundet noget på nettet om en tysk organisation under navnet Wollweber-organisationen, der under Vinterkrigen hjalp russerne med at slå finnerne, men det ved du selvfølgelig en del om. Organisationen udviklede sig under krigen til at være en effektiv modstandsgruppe i Norge, selvfølgelig først efter at Hitler og Stalin var blevet uvenner.

  • Replik til Michael og 1 uge 10 timer siden

    Replik til Michael og Kaj:

    Jeres grundlæggende tese er at sidestille kommunisme med nazisme. Det er også den gængse opfattelse i borgerlig historieskrivning og deraf udledes den klassiske formulering om, ´at sandheden ligger midt i mellem´ (Aristoteles). Men synspunktet er ikke i overensstemmelse med virkeligheden; man kan ikke sidestille reaktion med revolution.

    Hvis vi ta´r et eksempel fra den nyere historie, var kuppet i Chile i 1973 reaktionens svar på de progressive kræfters ønske om, at forbedre de sociale og demokratiske betingelser i landet. Det lykkedes også på overbevisende måde i de tre år Allende var ved magten.

    Den vildskab og brutalitet som Pinochet udviste, er af samme karakter som den Mussolini, Franco og Hitler anvendte op til og under 2. verdenskrig. Det gjaldt om at knuse arbejderbevægelsen og sætte den uden for indflydelse.

     Reaktionen hylder i ord og tale demokratiet, men når folket så ta´r dem på ordet, får de at vide, at det ikke er dét der er meningen med demokrati.

     

  • Jeg er ikke medlem af denne 1 uge 1 dag siden

    Jeg er ikke medlem af denne læseklub, men er alligevel blevet inspireret af den

  • Kærlighed fra første kapitel, 1 uge 1 dag siden

    Kærlighed fra første kapitel, er blevet vild med Maya Banks.
    Det var første møde med en, (for mig) ny forfatter, og det bliver bestemt ikke den sidste bog, jeg skal læse af den forfatter. Der er hvad jeg elsker ved en god roman, spænding eller et vis drive fra første kapitel. Maya Banks er kendt for sine erotiske romaner, så jeg havde lidt frygtet en ny Fifty Shades of Grey. Men det var det langt fra.
    Der masser af spænding krydret med lidt erotik og romantik, men erotikken var overhovedet ikke dominerende i handlingen. Jeg blev fanget af handlingen fra første kapitel, og havde nok læst bogen til ende med det samme, hvis det ikke lige var fordi jeg var på ferie med familien. Jeg skal helt klart læse mere fra denne fantastiske forfatter.

    Caleb prøver at redde sin lillesøster som er taget til fange af en modbydelig person. Han ser som eneste mulighed, at kontakte en ung, smuk kvinde som har en vis evne til at telepatere med ofre som gerningsmanden, har overfaldet og kidnappet. Den unge kvinde oplever på egen krop, hvad ofrene bliver udsat for, til stor fare for hende selv.
    Hun er jaget af gerningsmanden, og på et tidspunkt, har hun ingen anden mulighed end at kontakte Caleb, og bede ham om hjælp. Caleb forelsker sig i kvinden, og de bliver udsat for mangt og meget.
    Men vil hun elske Caleb og har de en fremtid sammen??
    Utrolig spændende roman, med en uventet slutning, som også får en overraskende drejning.
    Alt i alt en super roman, som jeg varmt kan anbefale til alle. Måske mest til kvinder.
    ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ fra mig.