Hej Annem. Ja, hvad vil man mon forfatteren? Jeg ved det heller ikke helt selv, men tumler lidt med tanker om, om det er anderledes at læse en dansk forfatter end en udenlandsk? Den danske kan vi næsten ikke undgå at vide en hel del om. Påvirker det vores opfattelse af bogen? Jeg ved det ikke, men hører af og til andre sige, at de ikke bryder sig om ham eller hende og derfor ikke har lyst at læse hans eller hendes bog.

Jeg har lige læst anmeldelser af den canadiske forfatter Alice Munro´s nye bog. Hun er en rigtig god forfatter, som jeg holder meget af, og det eneste jeg ved om hende er, at hun er godt op i årene. Vil det mon sige, at jeg læser hendes bog anderledes end hvis det er en dansk forfatter som jeg ved noget om? Hendes noveller stiller mange gode spørgsmål til læseren og giver stof til eftertanke om livsvalg og vilkår. Og de spørgsmål er vigtige for mig som læseren. Hun kan og skal ikke besvare dem for mig, hun giver mig dem. Jeg kan i bedste fald diskutere dem med andre læsere. At hun samtidig er en sjælden sproglig mester er en stor fornøjelse.   

Eller hvad? Jeg ved det ikke, men det har lidt at gøre med at jeg "ikke vil forfatteren noget".  Det kunne være spændende at høre andres tanker.  

Alice Munros nye bog hedder: "For megen lykke". Og er et eksempel på en bog, som jeg vil ønske mig eller købe. Den er langtidsholdbar.  

Sjovt og tankevækkende indlæg Grete Jørgensen! Meget enig i dine tanker!  Din mening om den ligeværdige relation mellem professionel forfatter og læser må jeg tænke mere over. Umiddelbart er det helt klart også værket, der er i centrum for mig, men lidt vil jeg vel egentlig også forfatteren, men ved ikke helt hvad..interaktion har jeg jo ikke og telpati tror jeg ikke på. men ...jeg vil forfatteren det godt :-) VH Annemarie

 Faren "mere glad hvis de var blevet i København." ?  Interessant spørgsmål Gitte Hansen. Og havde han taget sit liv hvis de var blevet i København? spørger jeg inspireret af dig. 

 Børnene og moren finder sig bedst til rette i Sverige. De trives! Faren tror jeg også tit er glad i Sverige, men han er også det stikmodsatte. I Sverige kom hans livsdrøm på prøve.

 Trist og glad ville han også være, hvis de var blevet i København, men jeg tænker, det at leve livsdrømmen ud og indimellem opleve den som mareridt gav nedture/ mange nederlag og tog hans livsmod. Så drastisk tror jeg ikke det var gået  i København.Vh Annemarie

Ja jeg ser også mor Hanna som den alternative "det-skal-nok--alt-sammen" typen. Måske det også er den eneste type der vil kunne håndtere og leve med faderens ekstreme impulsivitet. Jeg tror også han er "syg" inden de flytter til Sverige. Bogen starter med at faderen kører til Sverige for at hente en gammel brandbil, som han har købt og så kommer han godt nok hjem til København med brandbiler, men også et skøde på en nedlagt og nedbrændt mølle og savværk i Sverige. Uden nærmere overvejelser rykker hele familien op og drager til Sverige hvor de vil renovere mølle og savværk, uden håndværksmæssige forudsætninger og leve af jorden, hvilket de heller ikke er klar over hvordan man gør. Nej han er ikke helt nem ham faderen.

Jeg er helt enig med Annemarie i at Sverige knækker halsen på faderen. Men spørgsmålet er om han ville have været mere glad hvis de var blevet i København? Jeg tror det ikke.

Ja Gitte. Jeg tænker også faren var  manio- depressiv og at moren må have  haft en stor udfording i at leve med en sådan mand, der fx kun delte brønd- episoden med drengen og tilsyneladende ikke fortalte  moren om den! Moren oplevede jeg  på mange måder ret alternativ i sin gøren og laden fx og ja interessant at forestille sig romanen skrevet fra hendes synsvinkel. Vh Annemarie

Hej med jer.

Jeg er lidt i tidsnød lige pt, men jeg håber, jeg snart bliver færdig med bogen. Grunden er, at Merete og jeg har været travlt optaget af ordfestivalen Ordkraft i Aalborg i sidste weekend, hvor vi begge interviewede to forfattere. Skriv endelig løs alle I andre ;-).

Mange hilsner fra Marianne

Er netop blevet færdig med Svømmeprøven.. Jeg kan bestemt tilslutte mig Anne-Mette, den er hurtig læst og vinder bestemt jo dybere man synker dybt deri.

Jeg har svært ved at beskrive hvad der er bedst, men jeg kan rigtig godt lide de forskellige karakterer vi møder gennem fortællingen. Jeg kan nemt sætte mig i deres sted og forstå deres individuelle historier. At verden ikke er så lyserrød, og at man kan komme igennem livets små/store kriser..

Kære Rikke

Tak for din gode beskrivelse. Jeg har for nylig læst Alt hvad jeg er og det var en fin dyb oplevelse.  Interessant var også den ekstra vinkel på  de aldrende personer. Specielt beskrivelsen af den døende Ruth. Hendes oplevelse heraf var  næsten sjov og  tankevækkende i forhold til det at ældes.Vh Annemarie

Knagende godt indlæg Tommy Flugt.- Selv bliver jeg efterhånden en smule træt i "betrækket" over netop det skarpt beskrevne. Og ja, der udgives både godt og dårligt blandt selvtrykkerne. Men det gør der så sandelig også hos de etablerede forlag, der er så desperate efter bestsellere og så ivrige med at føre sparekniven, at det spejler sig både i det udgivne og i redaktørarbejdet. Jeg hører heller ikke kun varme i stemme fra kolleger der udgiver på store forlag. Men det er da noget begge grupper skal arbejde med. Selvjustits. Og så er der jo også muligheden for at udgive på et forlag midt imellem. Som forfatterforlaget ATTIKA, hvor alle manuskripter kvalitetsvurderes af redaktører inden udgivelse, men hvor du kan bestemme det meste selv, hvis du slipper gennem nåleøjet.

Dårlige udgivelser er der nok. Men så farligt er det vel heller ikke? Som reaktionerne er iblandt, skulle man tro, at nogen er ude på at stjæle noget fra andre.  At nogen ejer litteraturen mere end andre. Men gør de det? Og i givet fald hvad er så adgangsbilletten til det ejerskab. For det sker da jævnligt, at en udgivelse sables ned et sted, og roses til skyerne et andet. Men er det ikke også hele pointen? For at vi kan høre flere sider af sagen og selv tage stilling.

Jeg kan nu godt forstå, at bibliotekarerne kan føle sig pressede, for der er skåret drastisk ned på bibliotekernes vilkår og medarbejdere. Samtidig synes jeg, at de formår en utrolig indsats i en omstillingstid, som andre offentlige parter ikke har kunnet mestre i samme grad.

Men jo, Michael- selvfølgelig skal en 18- årig gymnasieelevs værk tages alvorligt- for hun kan jo være den moderne Tove Ditlevsen. Hun bør, efter min mening, ikke bare frasorteres fordi nogen har besluttet, at en 18-årig gymnasieelev umuligt kan tages alvorlig. Og løsningen på mangfoldighedsproblemet er ikke blot at arkivere den stigende strøm af bøger skråt. Hverken på dagbladene eller i biblioteksvæsenet. Uanset om tendensen så er for at værne om selvbilleder, hævdvundne privilegier, eller det måske i bund og grund er fordi, at man synes, det hele er ved at vokse en over hovedet og hvad skal man nu stille op med alle de bøger der synes at tilflyde i stadig stigende strøm. Det er en udfordring at bibeholde undren og nysgerrighed i den situation, men vel ikke umuligt?

Hvordan det skal gøres inden for biblioteksverdenen, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men det kunne være både sjovt og kulturfremmende, hvis man i hele branchen fik bundet så megen lyst og nysgerrighed på opgaven, at der blev overskud til at tage hinanden i hænderne og samtale i ordentlighed om, hvordan man får løst opgaven. I stedet for at bygge mure op og værne nidkært om sit eget lille domæne. Sagt med varme i stemmen. ☺

Man kan vel ikke klandre udgiverne (forfatterne) for at de bliver overset eller ikke bliver registreret i bibliotekerne. Er det udgivernes skyld at den kulturelle plads i aviserne er indsnævret i de seneste år? Udgiverne udgiver og smagsdommerne og registratorerne vånder sig. Hvorfor egentlig? Er opgaven uoverkommelig så spørg forfatterne til råds. De fleste hjælper gerne og gratis i forvejen. Der er pligtaflevering til Det Kgl. Bibliotek som du ved, så der er det meste jo registreret. Derudover høster Det Kgl. Bibliotek det danske internet domæne til forskningsbrug, så der kommer revl og krat med. Så det er bare at gå i gang med forskningen. Dels har de fleste en hjemmeside og link til deres værker og mange er registreret via Litteratursiden, forfatterforeninger osv. Jeg ved ikke hvor mange attenårige gymnasieelever der udgiver digte, men jeg er sikker på der er mange der skriver. Godt endda. Og jeg kender navne på nogle stykker som var meget unge, da de udsendte deres ting. Og de holder i dag. Med hensyn til et par klassikere, mener jeg at Søren Kierkegaard i stort omfang var selvudgiver. Dostojevski udgav mig bekendt sine værker selv. Jes Ørsnbo, den store danske 80-årige digter udsendte "Udvalgte digte 1952-2012", udgivet af Jess Ørnsbo selv og Istedgades boghandel.  'Da ingen af de forlag jeg har frekventeret viste interesse for denne bog og da Kunstrådet ikke har ønsket at støtte udgivelsen er alle udgifter i forbindelse med scanning, trykning og distribution betalt af forfatteren. Hvilket jeg hermed takker for. J.Ø.'  - Jeg kender ingen selvudgivere, der bare spytter deres ting ud. Alle jeg kender arbejder seriøst med deres ting og når de udgiver selv er det fordi andre muligheder er der ikke. Og sådan har det været i lang tid. Og sådan er vilkårene for at skrive i Danmark og mange andre steder. Og alligevel udsendes der store værker alle steder fra. Så der er vel ikke andet at sige til det end at man må spidse ørerne og følge så godt med som man nu kan. Det gælder læserne, forfattere, bibliotekarer og forlagsfolk. Ingen  er forpligtet over udover evner eller fordomme.

Jeg tillader mig at poste en besked som Kaj har sendt som svar på en mail jeg sendte ud til klubben.

Det er her:

Kunne det ikke være sjovt at undersøge en tegneserie. Til den ende vil jeg foreslå "By af glas" af Paul Auster bearbejdet af Paul Karasik og Davis Mazzucchelli.
Venlig hilsen
Kaj Hansen

*********
Nu svarer jeg så:-)
Jeg er helt med på at læse en tegneserie. Og by af glas kunne da være en mulighed. Ved jo, at du holder meget af ham, Kaj:-)
Og jeg tror nok at vi har den her på bilioteket.
Andre som er med på den?

Så er bogen ankommet med posten, og jeg håber at få tid til at  læse et par kapitler allerede i dag. Det er min første kontakt med en nutidig islandsk forfatter, så jeg er spændt på niveauet!  Der er et vist forventningspres på forfatteren da bogen jo allerede har fået en stormende modtagelse, så jeg ser frem til de første indtryk!