Seneste kommentarer

  • Tak for gode forslag. Vi vil 2 uger 3 dage siden

    Tak for gode forslag. Vi vil bestemt gerne give mulighed for at scanne biblioteksbøger med app'en og er ved at undersøge forskellige muligheder i den forbindelse.

  • App'en er nu opdateret. I den 2 uger 3 dage siden

    App'en er nu opdateret. I den opdaterede version kan man logge ind via Facebook.

    Man får den nye version ved at gå ind i App Store og klikke opdater på app'en under listen Opdateringer. Mange har indstillet deres iPhone/iPad til at opdatere apps automatisk, så de vil få den uden at skulle gøre noget.

     

  • Har du også læst novellen, 2 uger 3 dage siden

    Har du også læst novellen, Gitten? Jeg er ikke startet endnu, men tænker at jeg vil læse novellen først og derefter se filmen. Jeg har set den for nogle år siden og husker det som en fantastisk film og slet ikke pladderromantisk i starten, som du beskriver den:-) Glæder mig til at se om jeg ændrer mening! Titlen har jeg ikke tænkt over, det vil jeg lige have i baghovedet, når jeg læser/ser filmen!

  • Hej MarisseOgså et velkommen 2 uger 3 dage siden

    Hej Marisse
    Også et velkommen til klubben fra mig:-) Hvor er det godt at få et nyt og allerede aktivt medlem.
    Hvis du har input og ideer til hvilke film og bøger, som vi skal kaste os over, så kom endelig med dem!
    Jeg vil også, som de andre allerede har rådet dig til, springe Samme dag næste år over og springe direkte til Brokeback Mountain.

  • En forfatter jeg kender har 2 uger 3 dage siden

    En forfatter jeg kender har udtrykt bekymring over at få sin digtsamling udgivet på e-bog samtidig med den trykte udgivelse. Vil e-bogen stjæle omsætningen når læserne kan hente bogen gratis på eReolen?
    Jeg har svaret at der er forskellige kunder til den trykte bog og til e-bogen. Min opfattelse er som Ninas her, at e-bøgerne udvider kundesegmentet i takt med at flere og flere finder ud af hvor nemt og bekvemt det er at læse bøger på elektroniske platforme.
    Selv mener jeg at digte gør sig bedst på tryk – men bibliotekernes begrænsede indkøb af digtsamlinger synes desværre ikke at afspejle den trang. Måske føres der statistik, at digtsamlinger ofte står på hylderne mens skønlitteratur har lange ventetider, men det kan hænge sammen med at låneperioden kan gøres meget kort for dem som blot ønsker at læse bogen igennem, mens de som vender tilbage igen og igen for at reflektere over digte, vælger at købe bogen.
    EReolen og EBIB er en gave for læsere og forfattere, det samtidige udlån gavner begge. Jeg udgiver selv bøger, er tilfreds med den afgift jeg modtager, og er som forbruger og læser glad for den frie og lette adgang til litteratur, på alle tider af døgnet og til vidt forskellige elektroniske platforme.
    Fremtiden ligger i e-bøger – den sletter ikke fortiden, men supplerer og udbygger efter min mening glæden ved den trykte udgivelse. Og flere læsere kan kun være en fordel uanset medieformat.
    Med venlig hilsen,
    Christian

  • Der menes og skrives mere om 2 uger 3 dage siden

    Der menes og skrives mere om bøger og biblioteker end nogensinde før – sådan oplever jeg det i hvert fald. Det er brydningstid hvor institutionerne forlag og udgivelsesformater skrider, vil nogen sige, lever, vil andre kalde det.
    Litteratur er et fint ord, har altid været det. Man studerer litteratur, bøger nøjes man med at læse. Sæderne er i forfald, tænk engang, nu kan selv almindelige mennesker få deres bøger udgivet. Heldigvis er der stadig de rigtige forfattere som skriver litteratur, den er bare svær at finde blandt alle de bøger som kommer på markedet. Behovet for nye filtre vokser, selvom mange klamrer sig til det gamle, slidte filter efter dogmet: Litteratur udgives på de store gamle forlag, alle de nye små kan kun udgive taberbøger, nemlig de manuskripter som de store ikke har gidet kigge på.
    Hvor efterlader det bibliotekerne? Skal det gamle filter stadig gælde, eller skal man helt fjerne filtret og lade revl og krat komme ind og fylde hylderne? Det er et svært valg, som mellem Skylla og Charybdis. Jeg tror der må være en vej derimellem – i hvert fald lykkedes det Odysseus at sejle gennem Messinastrædet, og forhåbentlig lykkes det også bibliotekerne at navigere mellem de store gamle og de anarkiske nye.
    Hvordan? Når alt andet svigter i fodbold, så gå efter bolden. For bibliotekerne må det samme gælde, gå efter bogen, ikke forlaget eller forfatteren. Javist, det er den besværlige vej når man ikke som sædvanlig kan kortslutte processen, basere sig på fordommene. Det kræver resurser og målrettet indsats.
    Hvem? Find læsernes repræsentant: lektøren, og udstyr ham med ordentlige spilleregler. I dag synes der at være noget nær frit slag til at anmelde bøger og gøre det overfladisk, det giver alt for god plads til Lektor Blomme-lektørerne. Bøger bør vurderes for indhold – ideelt burde lektøren ikke kende forlag eller forfatter, men skulle forholde sig til konkrete kriterier for kvalitet i forhold til bogen: genre, plot, personkarakteristik, fortællestil, layout, struktur, sprog, logik, etik, budskab …
    Desuden burde der være en løbende vurdering af produktet i form af stjerner til lektørerne for grundighed, klarsyn, oprigtighed, målrettethed … eller hvad der ellers skal til for at sikre objektivitet, troværdighed og kvalitet i anmeldelserne. Måske kunne bibliotekerne så begynde at stole på lektørudtalelserne som vejledende for indkøb, til gavn for læserne og således for litteraturen i Danmark.
    Med venlig hilsen,
    Christian

  • Hej allesammen!   Igen tak 2 uger 3 dage siden

    Hej allesammen!

     

    Igen tak for dine rosende ord, Anne-Lise.

    Jeg må jo tilstå at jeg gav den første lange tekst til min (dansk) mand til oversættelse, fordi jeg kunne godt ”høre” at den lød alt for meget tysk, når jeg skrev den – også nar jeg selv skrev den på dansk, smil.--- Men den anden og også denne tekst her er min egen forbrydelse…, smile. Og det kan sikkert opdages!

    Hvordan kan jeg undgå de større mellemrum ???

     

    Mit rundspørgsel bekræfter mig egentlig i min ”fordom”, at adoption her til lands er mere udbredt end i Tyskland. Selvom jeg ved det er hverken repræsentativ eller på nogen videnskabelig basis.

    Jeg gætter jo også på, at det var kun dem der kendte nogle adopterede, som svarede --- hvem gider skrive: Nej, jeg kender ingen? Men så ville billedet ændre sig også meget, hvis jeg spurgte alle bekendte her od der – også dem, der ville svare nej, forholdsvis mange i Tyskland og få her i DK.

     

    Lige nu mente en kvinde, når hun mødte adoptivbørn af anden ”etnisk baggrund”, så tænkte hun ikke først på adoption, men på en tidligere ægtefælle som far/mor.

     

    Jeg må indrømme at jeg aldrig kendte nogen i Tyskland, som var adopteret (måske var der nogen uopdaget, men det kunne jo også øge mit tal her, som for resten nu er pa 15,), og jeg tænkte heller aldrig på adoption, når jeg så et barn fra et andet land – og der var mange og de talte jo også flydende tysk, fordi de voksede op der.

    Helt uden videnskabeligt begrundelse tror jeg på, at her tænker man mere adoption end ”udenlandsk forælder”.

     

    Måske er det sådan, fordi der er flere adoptivbørn fra andre lande her, procentualt til befolkningen, og det startede jo netop med de i bogen omtalte ”mulatbørn” længe siden. I en tid, hvor netop de fremmed udseende børn blev sendt ud af Tyskland eller blev gemt væk, som det jo også står i bogen.

    Til gengæld kom der i begyndelsen  af  60erne de første italienske og snart derefter tyrkiske (og også lidt anderledes udseende) gæstearbejder i stor tal til Tyskland, man er altså meget mere vant til udlændinge end man er i DK, hvor hårde indvandringsregler gør det næsten umuligt for ikke-EU-borgere at flytte hertil.

    Så det er lige omvendt i de to lande – en kvinde fra Sverige har for resten bekræftet, at hun føler som mig: Ingen bekendte adoptivbørn i Tyskland, men i hendes svenske omgangskreds nævnte hun også straks flere.

     

    Grunden for så mange udenlandske adoptioner er – og det blev jo også nævnt i bogen  - at der simpelthen fandtes ikke danske børn nok til alle de forældre, som gerne ville få et barn.

    Og der er procentualt også flere af, fordi i DK er der høj procent med ufrivillig barnløshed.

    Hvilket leder til et af de afgørende spørgsmål:

    Hvem gavner adoptionen mest – dem, der adopterer (stikord: ufrivillig barnløshed) eller børnene (Tyttes stikord: bedre en familie end et børnehjem)?

    Og bestemmer svaret, hvordan man behandler / undersøger forældre og børn?

     

    Næsten 20 år siden fulgte vi også med in en international adoption, dog kom barnet fra England, det ser altså meget dansk ud.

    Derfor kender vi også rigtig meget til proceduren, som I er gennemgået, Ulla, bortset fra at de kommende forældre jo ikke skulle vælge et barn.

    Uden tvivl skal der være undersøgelser, men hvornår og hvorfor det går galt, er der vist ingen der kan spå, hvis de undersøgte mennesker ellers er helt almindelige.

    Som du skriver, Anne-Lise, går det jo også galt i mange biologiske familier – og meget godt i andre adoptivfamilier.

    Hvem kan forudse en skilsmisse, sygdom af psykisk eller fysisk art el. l.?

    Og er et menneske som har overvundet en svær sygdom – enten psykisk eller fysisk – dårligere egnet end en, der tilfældigvis ikke blev ramt af noget af den art endnu?

     

    Der er så mange spørgsmål og tanker bogen vækker – det er helt utroligt!

    Mange hilsner - Ursel

  • AC,  Undskyld, men jeg kan 2 uger 4 dage siden

    AC, 

    Undskyld, men jeg kan ikke lade være, KAN ikke ....Ang røræg: 

    "Røræg" er den betegnelse jeg husker fra min barndom. Det  er iøvrigt ifgl DO syn for æggesnaps. 

     Den Danske Ordbog

     røræg sb. fk. el. itk. (artiklen er forkortet – se hele artiklen i DDO)

    1. madret bestående af æg rørt sammen med fx vand el. fløde og varmet på en pande til æggemassen stivner; jævnfør æggestand
    2. æggeblomme rørt med sukker til en lysegul, tyktflydende masse; synonym æggesnaps.
    Venligste hilsner
    Kirsten Myers, (der ikke kan finde sit password)
  • God film. Omend lidt lang- 2 uger 4 dage siden

    God film. Omend lidt lang- særligt i starten hvor den virkede lidt pladderromantisk på mig.. Men alle kæresteforhold starter jo en sted og Jack og Ennies starter med en lang sommer date i "cowboyland"... Herefter tager den egentlige handling fat.. Og så er det jo, at jeg skal balancerer mellem både at kommentere og ikke røbe for meget i dette forum..
    Blue - Blues.. Musikken.. Jeg elsker cowboy-musik.. Primitivt liv, heste og duften af bål og kaffe.. Det hårde liv, det frie liv, der på mange måder ikke kan være mindre frit!! Den malankolske stemning.. Real life.. Filmen gik under huden på mig.. Homoer eller hetoroer.. Kærlighed kan gøre ondt. Ugengældt kærlighed, skjult kærlighed, umulig kærlighed, forbudt kærlighed. Ægteskabelige problemer. Økonomiske vanskeligheder. Gennerationskløfter. Kulturforskelle. Venskab og afsavn.
    Titlen giver forøvrigt rigtig god mening!

  • Ursel, du har inspireret mig 2 uger 4 dage siden

    Ursel, du har inspireret mig til at tælle adoptivbørn i min egen begrænsede kreds af mennesker, og jeg fandt tre - alle fra udlandet. De to kommer fra Libanon og bor i samme familie uden oprindelig at være søskende, og har haft adskillige kedelige oplevelser pga deres udseende. Den tredie kom hertil fra Vietnam.

    Det er en interessant iagttagelse, du har gjort: Den at adoption synes at være mere almindelig i Danmark end i Tyskland. Hvordan mon det kan være? 

    Ulla, du har erfaring på første hånd og kan tælle 5 udenlandske børn og 2 danske. Det er vel udtryk for, at der ikke har været så mange danske børn "til rådighed" for adoption i mange år. Ja, jeg kan også huske de undersøgelser, kommende adoptivforældre blev og bliver underkastet, men som du nævner, sker der katastrofer alligevel. Men det gør der desværre også i familier med "hjemmelavede" børn.

    mvh
    anne-lise, som synes Ursel skriver et ualmindeligt fornemt dansk :-)

  • Fin app, men det vil stort 2 uger 4 dage siden

    Fin app, men det vil stort set være umuligt at scanne biblioteksbøger, fordi der sidder en stregkode eller RFID-label over isbn nummeret.  Rigtig mange biblioteker er gået væk fra at placere RFID'en inde i bogen, men får i stedet en label med RFID+tekst+mat.nr. stregkode placeret lige hen over isbn-stregkoden, som ville være rigtig god at have nu.

    Eftersom stregkoder med materialenummer er stort set overflødige i dag, så kunne man jo opfordre bibliotekerne til at sætte isbn nummer på deres RFID-labels i stedet for materialenummer? Tænk på brugerne!

    En anden mulighed kunne være at give app'en mulighed for at læse biblioternes id-nummer (faustnummer) og så printe id-nummeret som stregkode på RFID-etiketten bag på bogen.

     

  • Ursel,Anne Lise og alle jer 2 uger 4 dage siden

    Ursel,Anne Lise og alle jer andre...

    Ja jeg tager da straks bolden op med , hvor mange adopterede der er i ens  omgangskreds....
    7 må det blive til: 2 danske, 2 fra Filippinerne, 2 fra  Bangladesh, 1 fra Haiti.
    Jeg selv har adopteret en dejlig pige fra Haiti, som nu er voksen. Kan kun sige, at vi  dengang blev tjekket på  alle mulige måder! Det der var mest skræmmende var , at man skulle krydse en lang liste af m.h.t. hvilke
    "handicap", der kunne accepteres.  Det var fuldkommen som en vare der købes, og den skulle bare være perfekt.......sådan tænkte mange, fik jeg at vide, da jeg protesterede! Dengang blev der oplyst om, at det var
    mere populært at adoptere mulatbørn end meget mørke børn, fordi  folks / 0mgivelsernes fordomme over for
    mulatbørn  var mindre end over for helt mørke børn!
    Jeg kunne blive ved, men vil kun sige, at der åbentbarede sig et livssyn, som jeg slet kunne ha drømt om. 
    Men det er jo tydeligt jævnfør alle de sager, der  p.t. kører  , at selv alle mulige former for tjekliste af de kommende
    adoptivforældre, så sker der katastrofer!

    Men ellers kan jeg da gøre opmærksom på et debatarrangement om adoption på Biblioteket i Nykøbing F mandag d. 28.april kl.19. Det  er forsker Lene Myong og forfatter Maja Lee, der kommer og holder foredrag
    fortæller og diskuterer.. på baggrundaf Børneimporten.

     

  • Hej Anne-Lise! Tak for dine 2 uger 4 dage siden

    Hej Anne-Lise!

    Tak for dine rosende ord.

    Du nævner nogle tanker, som jeg også havde efter læsningen.

    En undersøgelse, som du nævner, kunne virkeligt være interessant.

     

    Jeg gik for resten straks i gang med at tælle, hvor mange adopterede mennesker jeg kender.

    Helt spontant kom min mand og jeg på 13, som vi har mødt i de år vi har boet er.

    Der bor stadigvæk 5 adoptivbørn i vores lille landsbyby eller det nærmeste område.

     

    Når jeg tænker tilbage til mine/vores tyske år, så var der i min/vores omgangskreds eller nabolager ingen, som vi kendte som adopterede.

    I min barndom var der kun en familie, som prøvede at adoptere en (tysk) dreng, som boede i børnehjemmet, men det lykkedes vel ikke.

     

    Jeg husker stadigvæk min undren over de mange asiatiske børn i klapvogne med deres (?) danske forældre, som vi så i Bilka. Det var i 1980.

     

    Spørgsmålet ”hvor mange adopterede kender I” i flere tyske forummer formidler det samme indtryk: Adoption ser ud til at være mere udbredt her til lands end i Tyskland.

     

    Dette resultat er selvfølgelig hverken empirisk eller representativt, men jeg synes, det er typisk.

    Og det gør det klart, at danskerne formodentlig har et andet forhold til emnet end tyskerne. De er bestemt også mere vant til udenlandsadoptioner end tyskerne.

     

     

     

  • Ursel, dit indlæg er flot og 2 uger 5 dage siden

    Ursel, dit indlæg er flot og engageret :-)
    "Hvorfor greb myndighederne ikke ind noget før?", spørger du. Ja, hvorfor? Det undrede også mig. De må have lidt af et for myndigheder ukarakteristisk tilfælde af laissez-faire.

    Adoption er et følsomt emne. Får børnene det bedre, end de ville have fået det, hvis ikke de var blevet adopteret? Det vil vi aldrig få at vide. Hvad de tyske mulatbørn angår, var stemningen i Tyskland imod dem, og det i sig selv er ugunstigt. I Danmark var den heller ikke for god, men i nogle tilfælde gik det heldigvis godt, kan vi læse, fordi adoptivforældrene "virkede".

    I øvrigt er det ingen garanti for en god opvækst at være "hjemmelavet".

    Bogen er veldokumenteret og interessant, men da jeg var færdig med den, tænkte jeg, at det kunne være interessant at se en sammenligning af de 35 skæbner i "Børneimporten" med 35 danskfødte adopterede børns skæbne fra nogenlunde samme periode og måske andre 35, som er blevet adopteret efter der blev indført nøje kontrol af potentielle adoptivforældre.

    mvh
    anne-lise

  • Hvad mon får denne Sven til 2 uger 5 dage siden

    Hvad mon får denne Sven til at mene at hans små lommefilosofiske, pubertetsagtige kradserier fra drengekammeret er "kommentarer" ??  .........eller at de har noget som helst med kommentarer at gøre ??  De har hverken, rim eller rytme eller form eller billedsprog eller betydningslag eller stemning eller stil eller nogen som helst sproglig spænding eller noget som helst andet. Det står jo enhver frit for at kalde sig "kommentator", og det kræver intet andet end at man har anskaffet sig en kuglepen og et stykke papir eller en computer  plus en ganske stor portion selvovervurdering og mangel på selvkritik og litterær sans. Henkastede, knækkede  sætninger hjemme fra køkkenbordet gør det ikke, og husflid er ikke kommentarer,  -heller ikke når man som Sven bruger rigtig, rigtig frække ord som "kneppe" og lign., men novra -hvor er han da nok fræk, -wow !!

    Det er heller ikke nok at skrive et par ord under hinanden, brække det hele over på tilfældige steder og kalde det for en kommentar.

    Det er ikke godt for vores litterære verden at den slags breder sig som mug på et stykke gammelt rugbrød. 

  • „Børneimporten“  består dels 2 uger 5 dage siden

    „Børneimporten“  består dels af personlige beretninger fra berørte personer, dels af en gennemgang af udviklingen i udlandsadoptioner i DK.

     

    Det var en dansker, Tytte Botfeldt, som ud fra velment hjælpsomhed ville hjælpe „mulatbørnene“, som blev født i det af krigen ødelagte Tyskland.

    Hun så, at ingen ville have disse børn:

    Ikke kun i Tyskland, hvor nazisternes racistiske teorier stadig spøgte i mange hoveder, og hvor enlige mødre især i det overvejende katolske Sydtyskland blev set ned på, men også i USA, hvorfra deres sorte fædre var kommet som udstationerede soldater og hvor protesterne mod apartheit først var ved at begynde.

    Dermed endte mange børn på børnehjem, hvor de udløste Tytte Botfeldts medlidenhed. Hun mente at enhver familie var bedre for børnene end et liv på institution.

    Med naiv idealisme og entusiasme formidlede hun tusinder af adoptioner til DK, uden at underkaste familierne nogen form for undersøgelse eller følge med i, hvordan det senere gik med børnene.

    Man kan holde hende til gode, at der på denne tid generelt ikke var stor viden om de psykiske virkninger af adoptioner for de implicerede, og adoptioner fra fremmede lande var stort set ukendte, men selv hendes hjælpere kom senere i tvivl, om det hun gjorde, virkelig tjente børnenes tarv, hvilket førte til spaltninger fra Tytte Botfeldts organisation.

    I virkeligheden fortæller de berørte adoptivbørns delvist forfærdelige fortællinger, hvor store og skadelige virkningerne af disse ukontrollerede adoptioner dengang var og hvor alene de, men også samfundet stod med problemerne.

     

    Bogen er en godt rechercheret historie om udlandsadoptionerne i DK, som rejser mange spørgsmål også omkring nutidens adoptioner.

     

    Uden tvivl er formidlingen i dag reguleret og kontrolleret af lovgivningen.

    Men tilbage står spørgsmålet, hvordan (og om) man overhovedet kan skelne „gode“ fra mindre „gode“ familier og om det virkelig tjener barnets tarv, når det bliver revet ud af sin kulturkreds og „omplantes“ til en helt anden befolkning.

    Hvor meget det betød at de ikke kunne genspejle sig selv i deres omgivelse, kan man ane, når formanden for interesseorganisationen Adoption og Samfund, Jens Damkær, i disse dage beklager en tilbagegang af udenlandske adoptioner i de sidste år med begrundelsen:

    "Jo færre vi bliver, jo vanskeligere bliver det for os og ikke mindst vores børn at spejle sig i andre, der deler samme identitetshistorie. I dag ville de fleste adoptivbørn møde en jævnaldrende med samme baggrund i skolen, men sådan ser det ikke ud til, at det vil blive i fremtiden, hvis den her udvikling fortsætter," (Kristeligt Dagblad, 16.3.2014)

    Jeg husker meget tydeligt en adoptivfar i en film på TV2 for mange år siden, som fortalte, hvor glad hans adoptivdatter fra et asiatisk land var, da prins Joachim giftede sig med Alexandra:
    Nu var der en i kongehuset, som så ud som datteren, "nu kan de se, at jeg også hører til her".

     

    Der rejses i høj grad tvivl om, hvorvidt idealisme også retfærdiggør illegale handlinger, altså om målet helliger midlet, ikke kun, når man læser om skyggesiderne af de adoptioner, som Tytte Botfeld gennemførte.

    Og som en rød tråd går for mig spørgsmålet gennem bogen:

    Hvorfor greb myndighederne ikke ind noget før?

    De vidste jo, at disse illegale adoptioner fandt sted, det blev jo endda diskuteret offentligt!

    Hvorfor blev „mulatbørnene“ igen ladt i stikken?

     

    Bogen rejser mange spørgsmål om adoption.

    Alene gennem fortællingerne og beretningerne om udviklingen i adoptionsprocedurerne opfordrer den til, at gøre sig sine egne tanker om fornuften i selv en af myndighederne kontrolleret udlandsadoption.

     

    Børnene fra dengang er nu voksne og bærer hele livet på sårene fra deres barndom.

    Bogen kan ud over at give det historiske overblik hjælpe med at sætte udlandsadoptioner, velment hjælpsomhed og ens egne motiver i perspektiv, og overveje hvordan vores samfund omgås med de „fremmede“ børn – og ikke bare dem.

     

    Som tysker i DK, der også selv er kommet i kontakt med temaet adoption, har jeg læst bogen med stor interesse og blev ikke skuffet.

    Særligt vekselvirkningen mellem de berørtes subjektive barndomserindringer og de journalistisk-saglige beretninger om den officielle udvikling gør bogen interessant for alle og sætter de personlige erfaringer i direkte relation til tidligere tiders officielle forsømmelser og omvendt.

    Jeg vil anbefale den til alle, selv hvis temaet adoption synes langt væk.

    For vi møder alle dagligt adoptivbørn og mennesker fra fremmede kulturer. Hvis omgangen med dem bliver revideret og sat til debat på baggrund af denne bog, er meget nået!

    Tak fordi jeg som testlæser måtte læse denne bog – det var umagen værd!

     

  • Så blev det april og vi skal 2 uger 5 dage siden

    Så blev det april og vi skal i gang med Dødszoner, Simon Pasternaks første bog alene efter han har skrevet tre sammen med Christian Dorph. Bogen foregår under 2. verdenskrig hvor man følger politibetjenten Heinrich som skal opklare en mord på en SS-general.

    Jeg gik i gang med bogen på lydbog som jeg så ofte gør men denne bog synes jeg simpelthen ikke egner sig til lydbog. Desværre. Så nu må jeg i gang med bogformaten. Der er meget direkte tale i bogen og det blev lidt for forvirrende på lydbog synes jeg. (og så var der tyske citater oplæst og så står jeg helt af og mine tanker begynder at vandre langt væk fra bogen!:-))

    Jeg kan godt lide at læse bøger som foregår under 2. verdenskrig. Dog har jeg mest læst bøger hvor der har været tilbageblik fra krigen og så har handlingen været i nutiden så det bliver lidt anderledes at læse denne.

  • Jeg glæder mig sådan over 2 uger 5 dage siden

    Jeg glæder mig sådan over marts måneds debat. Endelig kom der lidt flere synspunkter på banen. Dejligt. 

    Det ser ud til, at også april måned har læsere, så jeg glæder mig til at diskutere med jer. 

    Det er selvfølgelig stadig muligt at komme med kommentarer til marts måneds bog. 

  • Jeg er i gang. Efter eksamen 2 uger 5 dage siden

    Jeg er i gang. Efter eksamen og intensiv læsning af faglitteratur trængte jeg lige til en "ægte" chick-lit bog, og denne lever indtil videre helt op til genren. 

    Jeg kan godt lide den måde, hun deler de enkelte personers historier op, og man kan godt fornemme, hvordan det nok kommer til at hænge sammen. Dog skal jeg i starten af hvert kapitel lige tilbage for at huske, hvem det nu er, hun fortæller om. 

    Men forventningerne er høje, og indtil videre (1/3 gennem bogen) er de indfriet. 

    Elsker bøger af denne forfatter. De har aldrig skuffet ;)

  • Velkommen til en ny måneds 2 uger 5 dage siden

    Velkommen til en ny måneds debat. Velkommen til alle som læser med, velkommen til alle som skriver med og en særlig velkomst til Maria Helleberg, forfatter til månedens bog, Kongens kvinder.
    Vi er så heldige at Maria Helleberg har sagt ja til at skrive sammen med os i denne måned.

    Magtintriger og historiske romaner hører vist nærmest sammen og i Kongens kvinder er der intriger på højt plan. Hvem kan man stole på, hvem er det bedst at holde sig gode venner med og hvem kan man elske?
    3 (mindst) interessante kvinder bliver vi præsenteret for, Ellen Marsvin, Kirsten Munk og Vibeke Kruse + en konge, som bestemt ikke lever op til mit idealbillede om en konge. Nå ja, så var jeg lige ved at glemme Maren Splids, som er en fjerde ualmindelig interessant kvinde.
    Her er nok at tage fat på, så puds læsebrillerne og spids pennen.
    Velkommen til en ny debat
    Hilsen Tina
     

  • Er adoption en form for 2 uger 5 dage siden

    Er adoption en form for ulandsbistand eller lignende og er adoption "det kan ikke være anderledes løsning". når man nu ikke selv kan få biologiske
    børn? Hvilken skæbne får de adopterede - Børneimporten
    giver lige så mange svar, som den efter endt læsning giver anledning til at stille. men uanset hvad, er det børnene, der
    betaler prisen.
    Børneimporten er en rystende bog.

  • Sandhed - sandheder - 2 uger 5 dage siden

    Sandhed - sandheder - sandheden.....
    Hvor mange sandheder er der?
    I Sandhed af Helge Kragh læser jeg , at der er ingen fælles
    standard for sandhed. ER det så ikke overflødigt at læse bogen? Nej det er det ikke. Bogen rummer masser af synspunkter , iagttagelser, påstande, der rækker langt ud over
    de 60 sider, som Tænkepause 18 består af!

  • Kære Jens. Det er virkelig os 2 uger 5 dage siden

    Kære Jens. Det er virkelig os der takker! Så dejligt at du ville være med.

    Til jer andre: Husk at I kan møde Jens Østergaard på Krimissen i Horsens her i weekenden! Lørdag kl 13 taler han med Ulla Hinge Thomsen om 'Ritualet' og kl 15 gæster han Litteratursidens stand på Krimimessen.
    Her vil Kirstine og jeg i øvrigt også være at finde om lørdagen - så jeg håber at få lejlighed til at hilse på nogle af jer. Kig endelig forbi Litteratursidens stand.
    Se hele programmet for Krimimessens på deres hjemmeside: www.krimimessen.dk

    Normalt vil jeg som bibliotekar reklamere for at låne bøger på biblioteket, men nu vil jeg gerne her til slut reklamere for at gå ud og KØBE Jens Østergaards nye bog, så han kan tjene mere på at være forfatter og dermed få tid til at skrive flere bøger... Til os ;)

  • Og det var Vibeke Johansen 2 uger 5 dage siden

    Og det var Vibeke Johansen fraHorsens Bibliotek, der skrev ovenstående indlæg. Ønsker Ikke at være
    anonym :-)

  • Og vi er ret godt på vej. I 2 uger 5 dage siden

    Og vi er ret godt på vej. I dag var vi fx ca. 15 i Horsens, der fik åbnet romaner af Don Delillo og Paul Auster og blev klogere på litteraturen og det postmoderne menneske.