Seneste kommentarer

  • Jeg havde stor glæde af at 51 minutter 58 sekunder siden

    Jeg havde stor glæde af at læse bogen i 2014, da jeg selv var sluppet ud af et forhold med en mand med psykopatiske træk. Anmeldelsen viser tydeligt, at anmelderen ikke har indsigt i psykopati, desværre. For den barske manipulation er meget præcist beskrevet i bogen. De varmeste anbefalinger her fra.

  • Tillykke til Mich 2 dage 8 timer siden

    Tillykke til Mich VraaChristina Hesselholdt og Merete Pryds Helle, som går videre i finalen om DR Romanprisen. Vinderen afsløres til et stort litteraturshow den 17. juni på Dokk1 i Aarhus og på P1.

    DRs fine artikel om finalisterne kan ses HER

  • Tillykke til dig Christina! 2 dage 8 timer siden

    Tillykke til dig Christina! Du er med i finalen om DR Romanprisen.  I den forbindelse vil jeg gerne her bringe dine svar på en række spørgmsål som jeg har stillet dig tidligere, så I alle sammen kan lære en finalist lidt bedre at kende :-)

    Hvad er de 5 yndlingsbøger?
    ‘Nonnevolden’ af Francoise Mallet, ‘Bryllupsgæsten’ af Carson McCullers, ‘Barriere mod Stillehavet’ af Marguerite Duras, ‘Alexandria-kvartetten’ af Lawrence Durrel og ‘Havet’ af Virginia Woolf.

    Hvad er den vildeste/mest fascinerende litterære oplevelse du har haft?
    Da jeg oversatte ‘Bimødet’ af Sylvia Plath til min bog Camilla - og resten af selskabet.

    Hvilken nulevende, hhv. afdød forfatter vil du helst drikke en Gin/tonic med?
    Afdøde Francoise Mallet.

    Hvad kan skønlitteratur når det er bedst?
    Skabe rum, der virker lige så virkelige, som det man ser uden for sit vindue

    Mange tak for svarene!

     

  • I fredags den 19. maj var 3 dage 15 timer siden

    I fredags den 19. maj var dagen for årets Blixenfest. Vores forfatter løb med Dansker af med prisen for årets tegneserie. Stort tillykke til Halfdan Pisket.

    BLIXENPRISEN FOR ÅRETS TEGNESERIE

    Prismodtager: Halfdan Pisket med ”Dansker”

    Pris: 15.000 kr.

    Jury: Thomas Bjørnsson, Felix Rothstein, Kristian Lindberg

     Læs en Littteratursidens tema om Blixenprisen HER

  • Jesper Frederiksen har 3 dage 23 timer siden

    Jesper Frederiksen har udgivet digtsamlingen "Smukke Mænd" på Skriveforlaget. Digtene er lyrik, som samtiden

    forstår, uden de store armbevægelser, og ganske regelret. De gør indtryk ved deres seriøse enkelhed.

  • Lige nøjagtig: TILLYKKE til 4 dage 7 timer siden

    Lige nøjagtig: TILLYKKE til Vibeke og Horsens Bibliotek og andre gode sidelinjekræfter i Horsens, som med krimimessen i front har formået at forvandle Horsens bys ry fra kedelig, hård fængsels- og arbejderby til en by, hvor folk fra nær og fjern strømmer til, ikke bare på visit og for at deltage i kulturlivet, men også for at bygge og bo og selv være med til at udbygge (OG nyde godt af) byens kulturliv.

    Fra skidt til godt. Fra tugt(hus) til tanke og handling: "Hvor der er en vilje er der også en vej" (Udbryderkongen fra Horsens Statsfængsel, Carl Lorentzen) 

  • Tillykke til Vibeke og 6 dage 1 time siden

    Tillykke til Vibeke og Horsens bibliotek

  • Vibeke har vundet!!! - 6 dage 1 time siden

    Vibeke har vundet!!! - SUPERGODT - SÅ velfortjent _TILLYKKE søde Vibeke

  • Kan ikke vente med at læse 6 dage 5 timer siden

    Kan ikke vente med at læse den! :D Lyder enorm spændende :)

  • Kære Sophie Teksterne til de 1 uge 5 timer siden

    Kære Sophie

    Teksterne til de enkelte titler er annotationer er centralt udarbejdede. Det er ikke "mine egne" ord. Bogposterne på Litteratursiden ligger som "færdige" bogbeskrivelser.  Annotationerne er kopieret fra nationalbibliografien, og er et udtryk for den tids sprog. Richard Wrigts bøger i dansk udgave er katalogiseret i beskrevet i 70'erne, og dengang var det ikke fornærmende at bruge ordet "neger". Jeg går ikke ind og retter i de enkelte bogposter, heller ikke hvis de indeholder en sprogbrug, som ikke matcher nutidens sprognorm.

    Venlig hilsen Nina

  • Nu er jeg kommet 130 sider 1 uge 11 timer siden

    Nu er jeg kommet 130 sider ind i bogen og det går ikke så hurtigt som jeg kunne have ønsket. Den fanger mig ikke rigtig. Der er mange lange passager hvor han tænker tilbage på da han var 16 år og var sammen med søskendeparret Grim og Julia. Jeg tænker nok at det har en betydning for fortællingen i nutiden, jeg synes bare de er lidt kedelige at læse. Jeg vil meget hellere høre om den døde pige i lejligheden under Leos. 

    Håber snart at der kommer mere gang i den. 

  • Endu engang en række 1 uge 1 dag siden

    Endu engang en række fragmenter - snapchat - først et stykke henne i bogen, synes vi, at de forskellige fortællestemmer blev klare for os, og personerne bliver samlet.

    Det er specielt at følge en kvinde, der er så anderledes, hun virker så upårvirket af de ydre omstændigheder, hun lever under. Hun bruger børnene til at leve det liv, hun ønsker med fortografierne.

    På den måde blev vi nok også ret upåvirket af hendes skæbne, men fik  tilgengæld øjnene op for hendes fantastiske billeder.

     

     

  • Nu skrev jeg sidst om at 1 uge 1 dag siden

    Nu skrev jeg sidst om at opleve forfatteren live - og umiddelbart efter blev jeg bekendt med, at han i anledning af den samlede udgivelse af Dansker-trilogien, optræder Halfdan Pisket igen - denne gang lørdag den 27. maj - i boghandlen på Amagerbrogade "Det var Zittans"  - se HER

     

  • Kære Nina Fedt at du laver en 1 uge 1 dag siden

    Kære Nina

    Fedt at du laver en oversigt over bøger med dette spændende og relevante emne. 
    Jeg føler dog, at jeg må foreslå en let redigering af dine beskrivelser af bøgerne. Du skriver blandt andet at der ved Gaines roman Noget at Dø for, at der er tale om en historie om "en svagtbegavet neget", samt om Forløsning i August af Faulkner at karakteren Joe Christmas har "negerblod i årene". Desuden skriver du at at Onkel Toms Børn er "Novellesamling om negere".
    Jeg bliver simplehen nødt til at fortælle dig, at det udtryk, "neger" er forældet og rummer nedladende konnotationer - især når du taler om det i amerikansk kontekst. Groft sagt oversætter man "neger" til "nigger" et ord som stammer tilbage fra slavetiden og blev (og bliver, desværre) brug nedsættende. Jeg mener, at når du skriver sagligt om litteratur, bør du i stedet for eksempel bruge udtrykket "sort", som i litterære kredse, i hvert fald i engelsksproget litteraturforskning, bruges når man taler om mennesker som er sorte eller "farvede".
    I så fint et udgangskpunkt som din liste er, bør du være opmærksom på hvordan man bør tale om forfattere og karakterer, der skriver om problemet ved at være sort eller farvet, både før i tiden, men også i dag.

    Mvh Sophie
     

  • Kære Nina Fedt at du laver en 1 uge 1 dag siden

    Kære Nina

    Fedt at du laver en oversigt over bøger med dette spændende og relevante emne. 
    Jeg føler dog, at jeg må foreslå en let redigering af dine beskrivelser af bøgerne. Du skriver blandt andet at der ved Gaines roman Noget at Dø for, at der er tale om en historie om "en svagtbegavet neget", samt om Forløsning i August af Faulkner at karakteren Joe Christmas har "negerblod i årene". Desuden skriver du at at Onkel Toms Børn er "Novellesamling om negere".
    Jeg bliver simplehen nødt til at fortælle dig, at det udtryk, "neger" er forældet og rummer nedladende konnotationer - især når du taler om det i amerikansk kontekst. Groft sagt oversætter man "neger" til "nigger" et ord som stammer tilbage fra slavetiden og blev (og bliver, desværre) brug nedsættende. Jeg mener, at når du skriver sagligt om litteratur, bør du i stedet for eksempel bruge udtrykket "sort", som i litterære kredse, i hvert fald i engelsksproget litteraturforskning, bruges når man taler om mennesker som er sorte eller "farvede".
    I så fint et udgangskpunkt som din liste er, bør du være opmærksom på hvordan man bør tale om forfattere og karakterer, der skriver om problemet ved at være sort eller farvet, både før i tiden, men også i dag.

    Mvh Sophie
     

  • Okay, den  må jeg også prøve 1 uge 2 dage siden

    Okay, den  må jeg også prøve på et tidspunkt! 

    Troede i på hvad Manne sagde om Heinrick? 

  • Svar til Jakob Poulsen 1. Ja, 1 uge 3 dage siden

    Svar til Jakob Poulsen

    1. Ja, Vivian er hovedpersonen, men også karakteren Sarah får meget plads. Jeg har fremskrevet hende som Vivians modsætning. Hvor Vivian er tavs som en østers om sin fortid og ikke ønsker eller har svært ved at indgå i venskaber, ønsker Sarah nærhed og intimitet. For blot at nævne et modsætningsforhold.

    2. Fortælleren har mange funktioner. Han holder styr på tid og rum for læseren, så læseren ikke skal fare vild, fx siger han: 'Og nu et mægtigt spring frem til 1968'. Han er også den, der stiller kritiske spørgsmål til karaktererne, primært til Vivian. Han er den, der holder de andre stemmer/karakterer i tømmerne, driver dem og handlingen fremad. Hvad angår hans agenda, så ønsker han at få svar på nogle spørgsmål, hvor det vigtigste vel er: hvorfor valgte Vivian aldrig at udstille? 

     

  • Jeg har læst en del af 1 uge 4 dage siden

    Jeg har læst en del af forfatteren. Senest serien "Kongens Hunde" Følger en personkreds omkring Knud den Stores hof i England. Den serie ville jeg læse før Eske-serien....hvis jeg sad og skulle vælge i nutid.

  • Jeg er glad for at du kunne 1 uge 4 dage siden

    Jeg er glad for at du kunne lide den, og blev positivt overrasket over bogen. Har du læst noget af forfatteren før? Jeg har ikke, men jeg kunne godt finde på at prøve at læse nogle af hans andre bøger nu. 

  • Jeg synes faktisk den var ok. 2 uger 17 timer siden

    Jeg synes faktisk den var ok. Jeg var  skeptisk ved at læse en mands roman, om hvordan livet som kvinde og hore måtte føles. Ofte har mandlige forfattere, en meget romantisk let tilgang til det. Jeg synes dog, at forfatteren var ganske nuanceret, men en smule for grafisk/detaljeret i mange af detaljerne.

  • Åh foråret trak sig igen, og 2 uger 1 dag siden

    Åh foråret trak sig igen, og der er masser af indetid til læsning af "Dansker". Jeg læste først på året de tre bind i trilogien, som 30. marts udkom i en flot samlet udgave på Forlaget Gladiator. Omtale HER.  En måned inden, den 28. februar var Halfdan Pisket "på scenen" i "Det var Zittans Boghandel" på Amagerbrogade. Det var i forbindelse med Kbh Læser - jeg var på stedet, og det var rigtig godt.  Billed og omtale HER og HER. Også i forbindelse med CPH:DOX i slutningen af marts lige inden udgivelsen havde Absalon på Sdr. Boulevard på Vesterbro inviteret Halfdan Pisket til et arrangement. Omtale HER.  

    Jeg vil virkelig anbefale jer at slå til, hvis I har mulighed for at opleve Halfdan Pisket live. Han har sin egen udstråling og har meget på hjertet, som han brænder for at formidle. 

    Jeg kan lide trilogien - synes bestemt, at det er en læseværdig historie, som sikkert - synes jeg - gør sig rigtig godt som grafic novel, - der ikke tidligere har været en genre, som jeg har beskæftiget mig væsentligt med. En tegning at et ansigts udtryk - øjnenes vigen - dystre skraveringer osv - fortæller mig meget mere end de ord, som ovenikøbet kunne komme til at blive beskyldt for at være genkendelige klichéer. Det har været en god oplevelse for mig, at læse disse bind - og jeg forstår godt at Halfdan Pisket i 2015 blev belønnet med statens treårige arbejdslegat. Det er virkelig velfortjent. Jeg glæder mig  til at se, hvad der kommer ud af det. 

    Jeg har netop bestilt flere af Piskets tidligere udgivelser, og glæder mig til også at stifte bekendtskab med andre af hans værker. 

     

     

     

     

     

     

  • ”Handler denne bog om Vivian 2 uger 2 dage siden

    ”Handler denne bog om Vivian Maier?” Det var aftenens vel nok mest diskuterede spørgsmål i DR Romanklubben på Hillerød Bibliotek. Hesselholdts fiktionsbiografi blev – i vanen tro – diskuteret heftigt. Flere medlemmer mente, at Vivian som person og karakter (som Vivian selv kommenterer) er uinteressant. Omdrejningspunktet i romanen er ikke Vivian og hendes excentriske livsførelse og mani. Det, der er interessant i romanen er Vivians rolle som et instrument, der med sit kamera sætter øjeblikket i stå og med sin fantastiske syn for situationen, skaber en historie, en skæbnefortælling, der er langt mere fristende end hende. Men værre endnu: de mange jeg-stemmers – og fortælleren i særdeleshed – iver for selv at komme i fokus!

    Portræt af en historieløs tidsalder

    En i gruppen sagde rammende: ”Der går en million snapchats til et af hendes [Vivian Maiers] fotos…. Hvis det rækker…!” Baggrunden for bemærkningen var, at det vi lever i en selviscenesættende (og måske historieløs) tidsalder, hvor man nok tager tusindvis af billeder, men ikke for at fastholde et særligt (æstetisk) øjeblik, snarere for at tage et foto for sin egen skyld og selvpromoveringens skyld: lige fra Miley Cyrus til fortælleren, der både er kok, dirigent og skide irriterende tovholder i romanen. - En lodret kontrast til Vivian Maiers motiv(-valg), hendes allestedsværende tilbageholdenhed og paradoksale produktivitet, der stort set var ukendt (og knapt anerkendt) og stadig er det. Hun taler ikke om sig selv…

    Vivian som ideal

    Til sammenligning med de andre romaner vi har læst i DR Romanklubben, hvor opvækst og relationer til forældre i fortællingen kulminerer med skyer for øjet, nervesammenbrud, rastløshed og navlesyge, formår Hesselholdts Vivian at forblive uberørt! Hun knækker ikke psykisk trods sin dysfunktionelle familie: hun er den hun er, hele vejen igennem, og det er en af romanens absolutte styrke. Samtidig med at hun stort set ikke har trang til at blive eksponeret, og det er prisværdigt.

    Spørgsmål til Christina Hesselholdt

    Aftenens debat affødte disse spørgsmål, som vi håber på, at Christina Hesselholdt vil svare på:

    • Er Vivian den egentlige hovedperson i sin egen bog?
    • Vi mente at kunne læse noget kritisk ind fortællerens personlighed: både i forhold til samtidens selvoptagethed og som en, der lukrerer på andres (voksende) berømthed. Hvem er denne fortæller i bogen, og hvad er hans rolle eller snarere agenda i romanen?
    • Lidt i forlængelse af foregående spørgsmål: Du lægger din roman tæt op af dokumentarfilmen ”Finding Vivian Maier”, hvor en ung amerikaner, har fået fingre i en del af Vivans fotografier (og meget andet). Hans mission er at finde ud af, hvem Vivian Maier var, udstille hendes værker og udgive en bog med hendes kunst. En nobel gerning, men vi diskuterede, at han måske snarere gør det, for at han kan tjene nogle penge og blive semi-berømt på Maiers bekostning (han signerer fx hendes billeder med sin underskrift!), og måske endda stik mod hendes ønske og overbevisning. Omvendt vil vi som konsumenter ikke være hendes fotokunst være kendt foruden. – Hvordan forholder du dig som forfatter til det paradoks?!
  • Christina Hesselholdt har 2 uger 2 dage siden

    Christina Hesselholdt har skrevet en slags biografi om den amerikanske fotograf Vivian Maier. “En slags” fordi der både er tale om fiktion og faktion. Udgangspunktet eller inspirationen har Christina Hesselholdt angiveligt fået fra en fotoudstilling i Helsingborg, hvor omkring 100 af Vivian Maiers billeder var udstillet for et par år siden.

    Dennne roman skal man give sig tid til at få hold på, for den starter kaotisk og uoverskueligt, men det kan betale sig at holde fast og forsøge at få mening i hele denne overvældende mosaik af udsagn af og om Vivian.

    Vivian Maiers liv var meget specielt: Aldrig gift, opvokset i en mildest talt rodet familie, som var emigreret til USA fra Frankrig. Druk, misbrug, svigt og evige omskiftelige forhold med eller uden penge på lommen. Kaotisk og traumatiserende. Og på denne måde afspejler selve romanens form og struktur jo på allegorisk vis Vivian Maiers livsforløb.

    Og ligesom hendes billeder illustrerer hver enkelt udsagn med tanker og følelser en lille bid af den samlede historie. Et ‘naturtalent’ indenfor fotografi, som på Jakob Holdt eller Jacob A. Riis’ facon får lavet et portræt af datidens New York/Amerika på godt og ondt.

    På trods af at jeg mener romanen absolut er læseværdig, så betog Vivians Maiers billeder (fx: http://www.vivianmaier.com/ ) mig langt mere end bogen, men det var naturligvis bogen, der gjorde mig opmærksom på dette, så…

  • I Svendborg har vi 2 DR 2 uger 3 dage siden

    I Svendborg har vi 2 DR Romanklubber 

    Fredags klubben:
    1) Vivian
    2) Himlen under jorden
    3) Folkets skønhed 

    Søndagsklubben:
    1) Folkets skønhed
    2) Håbet
    3) Som om

  • ”Jeg er MEGET begejstret”, 2 uger 3 dage siden

    ”Jeg er MEGET begejstret”, ”Hvor ER jeg begejstret”, ”Det er en FANTASTISK roman”, ”Jeg er VILDT begejstret, det er absolut den bedste roman vi har læst indtil nu”, ”Det er en MEGET MEGET spændende bog”, ”Det er vildt GENIALT, at vi følger dem gennem breve og dagbøger”…

    Nok handler Mich Vraas ”Haabet” om et mørkt kapitel i dansk historie, men der var ikke meget skepsis hos DR Romanklubben i Ishøj. Stort set alle elskede bare romanen, og ikke tidligere har vi oplevet, at deltagerne var så enige.

    Vi talte om romanens genre og kronologi, om persongalleriet, om personers sammensatte følelsesliv, selvfølgelig om slaveriet, og om hvordan alle personer berøres af slaveriet, og hvordan det på forskellig vis ændrer deres liv og kurs.

    Undervejs drak vi vand, kaffe, spiste sukkerknalder og negerboller. Og som altid var det en berigende oplevelse at tale om den samme roman. En af vores deltagere kom endda forbi igen om fredagen (vi har to hold: onsdag og fredag), fordi hun ville høre, hvad de andre fik ud af romanen ...

    Deltagerne kom i tanke om og anbefalede kulturbesøg, der omhandlede slaveriet eller Vestindien, som udstillingen ”Pissarro. Et møde på Skt. Thomas” på Ordrupgaard og et besøg M/S Museet for Søfart i Helsingør, hvor en af vores deltagerne havde set de trækasser, som slaverne lå i under sejladsen.

    Romanen var en øjenåbner for rigtige mange, andre var i forvejen interesseret i emnet, og andre igen vidste allerede en masse. Det var spændende med den flerstemmige fortælling med mange personer, som vi fulgte løbende, og man kan sige, at vi blev dybt berørte af den historiske roman og Mich Vraas evne til at skildre karakterernes personlige oplevelser og dilemmaer. En rigtig spændingsroman.

    Spørgsmål til Mich Vraa:

    • Hvordan har du komponeret romanen? Har du skrevet de forskellige spor færdige for så til sidst, at splitte dem af og væve dem ind i mellem hinanden? Eller hvordan har din skriveproces været i forhold til den endelige roman?

    • Har du bevidst lagt et nutidsspor ind over romanen? Sådan at Maria også har et nutidssprog? Og et mere nutidigt / moderne forhold til sin far?