Seneste kommentarer

  • Tak for at dele din viden med 16 timer 1 minut siden

    Tak for at dele din viden med os Jan!

    Hvis du får tid, må du endelig lave en horribel liste på siden

  • Hej Jeg er noget af et 1 dag 12 timer siden

    Hej

    Jeg er noget af et sprogøre og vil derfor gerne blive klogere på en lille bitte ting ved Peters bog: Kan man skrive "tilsidst" i et ord som der står i titlen, eller er det en fejl?

    Håber I bærer over med min interessere for sproget :=)

  • Jeg synes faktisk godt om 4 dage 13 timer siden

    Jeg synes faktisk godt om langt de fleste novellerne i samlingen. Særligt er jeg måske begejstret for de af novellerne -og det er nok de fleste, i større eller mindre grad- som fortæller historien gennem personens/personernes indre liv/monolog. 

    Det er ikke ligetil at udpege en favorit. Måske Al Roosten? Men Æresrunden er en nær konkurrent. Og Tiende december, som jeg sidder og bladrer i nu mens jeg skriver,... Novellesamlinger kan ofte være meget svingende, synes jeg, men Saunders formår at holde et pænt, stabilt, højt niveau. 

    I modsætning til Connie, så kan jeg godt lide science fiction. Men selv om jeg egentlig synes de mere science fiction-agtige noveller også er rigtig gode -Semplicapigerne er rigtig fin, et godt eksempel på hvordan sci-fi magter at stille nutiden i et skarpt lys- så virker de lidt malplaceret i novellesamlingen. Ikke ringere, bare udgivet i den forkerte bog.

    Søren

     

  • Hej Ditte Jeg tror ikke jeg 4 dage 13 timer siden

    Hej Ditte

    Jeg tror ikke jeg ville være meget mere positiv; de andre irritationsmomenter vejer temmelig tungt. Men jeg ville bestemt føle mig mindre snydt for "oplysning". 

     

    Søren

  • . 4 dage 13 timer siden

    .

  • Det er sandt. Erwin 5 dage 14 timer siden

    Det er sandt. Erwin Neutzky-Wulff fortjener også sin plads blandt dansk horror. Neutzky-Wulff er desværre en forfatter, jeg oftest glemmer, da han ikke er så nem at putte i kasser, om jeg så må sige.

  • Og så skal man jo aldrig 5 dage 19 timer siden

    Og så skal man jo aldrig glemme vores dejligt absurde Erwin Neutzky-Wulff, som da bestemt har bibragt os sit kagesnit af horror-genren og meget andet tilligemed.

  • Hej  5 dage 20 timer siden

    Hej 

  • Ja, der er jo mange ting, som 6 dage 7 timer siden

    Ja, der er jo mange ting, som i førtiden virkede helt normalt i befolkningens øjne og som vi slet ikke kan og vil forestille os mere.

    Og det kan også skræmme mig, hvor let vi kan forføres og hvor ofte hjernevaskeri finder stadigvæk sted.

    Men jeg tror der er mange ting, som kommer sammen i disse mænd og kvinder.
    De var selvfølgelig hjernevasket efter opvækst og liv i diktaturen, som  også udøvede angst og terror.

    Brigitte Hamann, en østrisk historiker, pegede engang også på, at jøderne jo ikke kun var den velkomne syndebuk, men at klassifikationen af jøderne som"undermenneskeer" betød jo samtidigt, at alle tyskere tilhørte en særlig, en udvalgt, en ophøjet race. Det skabte en særlig samhørighedsfornemmelse, og lille frøken Müller følte sig mere lige med den rige familie Krupp end med en af disse "undermennesker".

    Dertil kommer fænomenet, som jeg nævnte før:
    Det er omgivelsen, der præger, ja skaber os i høj grad.
    Og når der er en stor acceptance i samfundet i at betragte jøderne som uværdig liv, som man var nødt til at destruere, ja, så var det nemmere at gøre dette og måske endnu mere end ordret.
    Og:  Magten korrumperer --- man føler sig højere, når man har magten over liv og død.

    Det hvad jeg ikke få til at passe sammen med ideologiske og andre forklaringer, er, at nazisterne alligevel forsøgte at gemme deres forbrydelser i de sidste krigsuger..
    Mens de allierede trupper nærmede sig, blev KZ-fangerne sendt på død-vandringer.
    Lejrne blev brændt ned.
    Man vidste altså nøjagtigt, at man havde begået forbrydelser og gjort sig skyldig i milliondrab!
    Hvordan kan det være, når man samtidigt var overbevist om at   alle disse handlinger var nødvendige for ens egen races overlevelse og i fuld overenstemmelse med loven??

     

  • Ja, tillykke til de tre 1 uge 9 timer siden

    Ja, tillykke til de tre forfattere, Iben Mondrup, Jens Vilstrup og Peter Høeg, som går videre til finanlen: 

    http://www.dr.dk/nyheder/kultur/kulturklubber/de-tre-finalister-til-dr-r...

    I afstemningen her i DR Romanklubben på Litteratursiden fik disse tre forfattere flest stemmer:

    Iben Mondrup, Jens Vilstrup og Helle Helle.

    Tæt løb  til det sidste - ikke så mærkeligt med seks så fremragende forfattere!

  • Super indlæg fra Ishøj, gode 1 uge 9 timer siden

    Super indlæg fra Ishøj, gode spørgsmål til forfatteren, og jeg tilslutter mig gerne jeres definitioner på krav til en god bog :-)
    Tillykke til de tre udvalgte, læste lige på kulturlitteratursiden på DR at det er Høeg, Mondrup og Vilstrup der går videre.
    Det Kommer bag på mig at Helle Helle ikke er med i opløbet, men hun klare sig nu nok alligevel, og jeg må indrømme at de tre bøger der er udvalgt også var mine favoritter, så jeg er godt tilfreds :-)

  • Jeg er ret imponeret over 1 uge 10 timer siden

    Jeg er ret imponeret over Saunders ironisk spidende pen, men jeg ville ønske at flere læsere ville stifte bekendtskab med ham, for han skriver virkelig godt.
    Personligt er jeg ikke så vild med science fiction / fantasy genren, men jeg måtte overgive mig i historien om Semplicapigerne, det var først en gåde for mig hvad det var der foregik i den historie, og sikke en mavepuster at opdage at pigerne er bundet op til en haveudsmykning med hjerne indopererede metal tråde :-(
    I det hele taget kan jeg godt lide den måde han bygger sine historier op på, først stille og fredelige begivenheder, og så som at vende en hånd ...På et splitsekund får han hele stemningen i historien vendt på hovedet så det går fra sorgløst til skæbnesvangert og meget mørkt, men heldigvis med humor og sarkasme som gennemgående skrivestil. Elsker også den første historie om pigen der skal til ballet , og pludselig banker det på døren...han er virkelig god til at skildre forskellige menneskers inderste tanker og væremåde.Og så er der den helt korte to siders historie om faderen og familielivet der bliver skildret igennem en metal pind. Genialt at en pind kan være den kulturbærende kraft, og til slut ender den i bunken til storskrald...
    Jeg fandt lige på you tube en Google talk , hvor forfatteren selv taler om bogen
    Indsætter lige et link , håber det virker .

    http://www.youtube.com/watch?v=hmKKofJOyAE&sns=em

    Jeg kunne faktisk li alle historierne, og jeg har allerede anbefalet ham til flere i min omgangskreds. Prøvede at sælge ham med ordene " han er sjov, skriver godt om eksistentielle emner, som alle kan forholde sig til , og så og forholder han sig kritisk til måden livet leves i USA
    Det er bestemt ikke den sidste bog jeg læser af ham, den eneste svaghed med mine briller på,er når det kammer for meget over i Science fiction genren, men han gør det på en fin og troværdig måde, så det har ikke afskrækket mig, skønt min foretrukne genre er den social realistiske.Men den mestrer han jo også til fulde, den gode George Saunders.
    God fornøjelse til nye læsere.

  • Det undrer mig rigtig meget 1 uge 1 dag siden

    Det undrer mig rigtig meget ved disse kvinder, er at de ikke havde behøvet at slå ihjel, som forfatteren flere gange udtrykker det. De havde jo ikke behøvet at skubbe jødiske børn udover kanten eller skyde løs på de
    jødiske folk, som  arbejdede i deres haver..... Ingen ville  tvinge dem til det,- det forventes ikke af  kvinderne....
    Kun et var sikkert, at protesterede  de mod  volden, så kom straffen! Nu havde en del -kvinder "øvet" sig før
    krigen på melidenshedsdrab af bl.a. på handicappede  på hospitaler m.v. ( eutanasiprogrammet )se bl.a. s.63.
    Og det virker jo helt sygt set fra en mere nutidig synsvinkel, men så sent som i 1961 internerede vi i Danmark
    såkaldt" sekssuelt afsporede kvinder "(under åndssvageforsorgen) på Sprogø, hvor de levede helt isoleret og
    senere blev tvangssterialiseret . Det var datidens sociallove, som var i spil og som først blev ophævet i 1961!
    .......

     

     

  • I Hasan Preislers "Brun mands 1 uge 1 dag siden

    I Hasan Preislers "Brun mands byrde" kan man sidst i bogen prøve, hvornår man tror at et udsagn er myntet på en "farvet" eller en "hvid". Efter læsning af Hitlers Furier tænker jeg, at man på samme måde kunne afprøve sine fordomme ved at spørge om bestemte grusomheder var lavet af en mand eller en kvinde. Jeg er sikker på, at jeg ville dumpe i adskillige gange. Vi er opvokset i et samfund, der helst vil portrættere kvinder som mere følsomme og humane end mænd. Det er desværre en fejlslutning. Grusomheder har ikke noget med farve eller køn at gøre. Bogen Hitlers Furier beviser med al tydelighed, at mange kvinder var/er ligeså kyniske som mændene - men der er heldigvis også mange mænd og kvinder, der forstod og forstår at skelne. Det er rigtigt, at tiden og systement opmuntrede til de afskyelige handlinger,
    men det vil vel kunne ske igen. Det kan under, at så få kvinder blev dømt efter krigen. Retssystemet retter sig åbenbart også ind efter tiden - og antallet af forbrydelser.
    Man undrer sig over, at et samfund kan blive så kynisk og den enkeltes moral forsvinde, hvis man tror på systemet.
    Og hvor hurtigt mennesker kan rette sig ind under ændrede forhold.

  • Og til sidst nåede vi til 1 uge 1 dag siden

    Og til sidst nåede vi til Peter Asmussen

    Så mødtes vi sidste gang til DR Romanklub, og vi var vældig spændt på, hvad vores læsere mente om Peter Asmussens ’Og til sidst går verden under’.

    Vi forsøgte at gennemgå romanen på en ny måde. Vi vil allerhelst have flest muligt i tale, og derfor havde vi forberedt en masse spørgsmål. Vi lagde dog ud med: ”Nævn en ting, du synes der ubehageligt at læse”? Var vi negative? Slet ikke, og det kan nok være, at der kom gang i snakken. Og hånden på hjertet, det er ikke en feel good roman, vi havde læst.

    Rigtig mange nævnte selvfølgelig julemanden, men der var faktisk rigtig mange ’ubehagelige steder’ i romanen. Børnenes vold mod hinanden, afsnittet med Claire og Trude, måden der blev talt til børn på ’Du ser så dejlig ud når du er bange’, moderens elskers kranium som det eneste, Louise havde beholdt, alle de ubærlige kærlighedsrelationer, manglen på ømhed, omsorg og kærlighed, løgnen og bedraget, osv.

    At Peter Asmussen skriver manuskripter til dramatik lader sig ikke skjule, og vi talte om, hvor fint det var med et enkelt tableau. Rammen der altid var den samme lysning med udsigt ud over ’stenalderlandskabet’. En af læserne påpegede, at stenaldermetaforen var så velvalgt, fordi at det enkelte liv kun er et fnug i det store universelle, og at tiden i det menneskets liv på trods af, at Louise faktisk bliver 100, er uendeligt lille. Vi talte om det at begrænse handlingen til en enkelt scene var godt tænkt.

    De 14 drømme plateauer - vi blev enige om, at det meste af bogen er drømme eller erindringsglimt, en enkelt læser mente oveni købet, at tankerne alle foregår i den meget gamle dames hjerne - er erindringer, som kommer i små spot, og at det er Louises erindringer, er måske slet ikke er troværdige. For Louise har aldrig rigtig deltaget i livet. Hun er en beskuer, og hun sætter fokus på, hvordan vi egentlig husker og erindrer vores liv.

    En læser fortalte, at det var tankevækkende, at hun og hendes søster havde haft to forskellige opfattelser af deres fælles barndom, og vi nikkede alle genkendende til den iagttagelse. Vi talte om arvesynd, at det var som om, at dårligdommen blev nedarvet i generationer i hvert fald med hensyn til, den eklatante mangel på kærlighed til børn.

    Vi talte rigtig meget om datoerne i romanen, om det betød noget for læsningen. Nogle havde ikke spildt datoerne en tanke, ud over det at regne ud, hvor gammel Louise var. Andre havde genkendt visse datoer, og undertegnede havde slået alle datoer op. Men vi blev enige om, at det ikke betød noget for læsningen af handlingen, men var med til at fortælle noget om det enkelte menneskes placering i verdenshistorien og om vores menneskelige lidenhed. Imidlertid kunne vi jo læse i diverse anmeldelser af romanen, at flere af datoerne ER store verdensbegivenheder, men at de ikke nødvendigvis fylder i et enkelt menneskes liv og erindringer.

    Vi har tre spørgsmål til forfatteren:

    1. Alle datoerne giver ikke umiddelbart svar. Hvilke datoer har betydning? Og hvad betyder de tre *** i det udaterede afsnit midt i bogen? Drømmer Louise?
    2. Hvad er forbindelsen mellem Claire & Trude og Ellinor & Louise?
    3. Hvad betyder stenaldermetaforen for dig?

    Krav til den gode bog

    Fordi det var sidste gang, skulle vi jo stemme om, hvilke af de tre titler, vi ville have skulle gå videre, og derfor hvad vi behov for at definerer, hvad en god bog var – og vi kom frem til følgende krav til bogen:

    • En der fanger én – allerede på side 1. måske
    • Noget at tænke over
    • Temaer, der interesserer én
    • Sproget
    • En ny forfatter eller forfatterskab
    • God at diskutere
    • En rørende oplevelse
    • En bog med flere lag
    • At blive klogere (måske et emne)
    • Spejlinger og genkendelse
    • Erfaringer og levet liv – læser man mange bøger, kan man opleve, at folk siger til én: ”Har du da ikke noget liv?”, men som læser kan man jo netop opleve at få mange liv og erfaringer forærende
    • Erfaring med en ny eller flere synsvinkler
    • Flere læsninger af samme bog

    Vi var alle enige om, at Peter Asmussens bog opfyldte alle krav, og vi var meget glade for at læse den. Flere tog den med hjem for at læse den igen.

    Afstemning

    Vi sender Peter Asmussen, Iben Mondrup og Jens Vilstrup videre.

    Mange hilsner fra Ishøj

  • Heksejagt handler om, at være 1 uge 1 dag siden

    Heksejagt handler om, at være forfulgt - uden nogen grund.

    At være forfulgt på grund af hudfarve, køn eller religiøse overbevisninger, er hverdag endnu.

    Men.

    Forfølgelse uden grund en anden historie.

    Når hyæner arbejder sammen om et projekt, kan selv et halvstort bytte nedlægges.

    Hvis det er afkræftet - eller kommet lidt på afveje på den afrikanske savanne.

    For at få sig et større udbytte, må hyæner afvente.

    At en leopard, en gepard - eller en stor og stærk løve - tager affære.

    Man vil da forsøge, at lukrere på disse meget stærke dyrs individuelle og koordinerede evne til, at skabe noget for sig selv.

    Være storvildtsjægere - om man vil.

    Løbe en sund og stærk antilope op, kan hyæner slet ikke.

    De må luske rundt og smile - og snappe efter hinanden i Ekstra Bladet.

    Til en hel anden krabat gør selve arbejdet for dem.

    Hyæner går der 13 på dusinet af.

    Mens løver langt færre.

    Leoparder og geparder jager hver for sig - ved snilde og list.

    Med en kraftudladning i ny og næ.

    Hyæner betragtes som affaldets mestre.

    Det er som sådanne, de har det bedst.

    Ikke fordi naturen ikke tillader andet.

    Men.

    Fordi en heksejagt smager af blod.

    Når man intet kan udrette selv.

  • Tja! Folk, der læser, læser 1 uge 1 dag siden

    Tja!

    Folk, der læser, læser det, som de lader sig inspirere af. Så den inerti spiller en stor rolle.

    Måske skulle man i tillæg til til noget-der-ligner-lister lave en jeg-plejer-at-læse-A-men-var-yderst-positivt-overrasket-over-at-stifte-bekendtskab-med-B-liste...

  • Lige en forfatterkommentar 1 uge 2 dage siden

    Lige en forfatterkommentar efter min læse-smag!
    Jeg er ikke så meget for at bøgerne i Romanklubben har forfatteren med som ekspert..... Det er bogen ikke alle de kommentarer til, hvorfor - hvad osv.

  • Kære Læsere, For det første 1 uge 2 dage siden

    Kære Læsere,
    For det første vil jeg gerne sige Jer alle sammen tak fordi I har læst bogen. Og også tak for de fine kommentarer. Jeg vil forsøge i den næste tid at svare på dem, men jeg er en lille smule tilbageholdende med det. Min mening og meningen med det jeg har skrevet er uden betydning, langt vigtigere er hvordan I læser det og at I i jeres læsning ikke bliver fastlagt eller begrænset af min mening om hvad jeg mener med skrevne(!). Der er en af jer, der undrer sig om lysningen er et virkeligt sted eller kun eksisterer i Louises forestilling -jeg tror at det er et fysisk eksisterende sted for Louise, men det er en ligeså gyldigt at mene det modsatte - og giver en ligeså meningsfuld læsning! Med hensyn til de angiveligt mange bøsser og lesbiske i romanen er jeg ikke enig. Jeg tror ikke romanen adskiller sig fra det virkelige liv, hvor anslået fem procent af landets befolkning er enten bøsser eller lesbiske - romanen er snarere under landsgennemsnittet. Men igen - for meningen af det hele har det ingen betydning. Altså - tak for Jeres læsninger og alt godt til Jer, - Peter Asmussen.

  • Ja, så har jeg også fået 1 uge 2 dage siden

    Ja, så har jeg også fået stemt. Faktisk gik min endelige stemme til en anden roman end den, jeg først havde i tankerne. Så på denne måde giver afstemning som sæson-afslutning rigtig god mening, for man får lige vendt romanerne endnu en gang - og noget gør nu pludselig mere indtryk end ved den umiddelbare læsning.

  • Hvad er mit foregivende? I 1 uge 2 dage siden

    Hvad er mit foregivende?

    I erkendelse af, at mit forehavende har mistet sit formål, må spørgsmålet lyde:

    At være eller ikke at være - bevidst om sit foregivende...

    Overalt i verden venter millioner på en Facebook-opdatering fra Godot.

    Fra Ronaldo
    Fra Messi

    Overalt i verden venter millioner på det næste produkt fra Apple.

    iPhone 7
    Eller 8

    Identitetstyveriet og fremmedgørelsen derved er total.

    Når dit eget forehavende udviskes til fordel for andres.

    Man må herefter ty til det næste motiv i rækken - af uklædelige motiver:

    Dette er ikke et liv - blot et foregivende om et liv.

    N'est pas?

    Intetsteds er fremmedgørelsen større end i et land, hvor CPR-nummeret er det nærmeste, man kommer et forehavende.

    Dokumentation for, at man er til.

    Som eksistens betragtet.

    Uden denne identifikation er omslaget på denne bog ikke kun farveløs.

    Men tillige uden ansigt

  • Når inspirationen 1 uge 5 dage siden

    Når inspirationen mangler.
    Historien om Sam Zabel, en tegneserieskaber, der har mistet inspirationen er på mange måder en spændende historie, tegneseriens leg med tegneserien.
    Mit i sin depression og midtvejskrise får San Zabel fat i en tegneserie tegnet med en magisk pen, og han suges derefter ind i dens handling.
    Snart går det over stok og sten i forskellige tegneserieuniverser, vi har med i en 50´er tegneserie med en helt, der ligner Jens Lyn, og med mænd fra Mars og kvinder fra venus. Ind imellem mødet vi pigerne Miki og Alice, der på forskellig måde repræsenterer tegneseriens mangfoldighed.
    I historien óm Sam Zabel og den magiske pen, bruges alle aspekter af tegneserien virkelighed. Der er lækre superkvinder, erotiske fantasier, 50ér nostalgi, diskussion af kønsroller og meget andet.
    Det er en på mange måder fornøjelig leg med mediet, men måske også lidt for springende til at historien rigtig fanger. Det skal dog ikke afholde nogle for at bruge et par timer sammen med San Zabel.

  • Fra Aabenraa : vi har haft 2 2 uger 20 timer siden

    Fra Aabenraa : vi har haft 2 klubber i Aabenraa og begge var enige om at Opland er den absolutte favorit.  Derefter kommer Peter Høeg : Effekten af Susan og Helle Helle med lige mange stemmer.

    Der var ikke så mange, der pegede på Gavrilo princip, men det var en bog, som havde gjort indtryk og en som de har været glade for at læse.

     

    venlig hilsen

    Anne Grete Jacobsen

    Aabenraa Bibliotek

  • Tak for dine søde ord, 2 uger 20 timer siden

    Tak for dine søde ord, Connie, du kan tro, de luner:-)

    Dejligt at du også lige deler dine tanker på dette tidlige tidspunkt i din læsning. Det gør mig bare endnu mere nysgerrig på, hvad du har at sige, når du har læst den til ende:-)

    Jeg er også selv glad for noveller, jeg synes at det er en stor kunst at male store dramaer og hele universer op på få sider. Jeg er nu heller ingen kostforagter og er nok bare glad for bøger generelt. De tykke, de tynde, romanerne, novellerne, fortællingerne og digtene. De episke og storslåede, de minimalistiske og alt derimellem:-) Dog synes jeg at novellegenren fortjener at få meget større udbredelse, end det er tilfældet i dag. Denne bog er, udover at den for øvrigt opfylder alle kriterier for at komme med i vores testklub-debatter, som nævnt også medtaget for at slå et lille slag for novellerne.

    Så jeg håber at I er mange, der har mod på at give jer i kast med disse meget spændende og anderledes noveller. Og på at deltage i vores debat:-) Kom frit frem med jeres meninger:-)

    Mange hilsner
    Ditte

     

  • Ja Dorte du skriver noget om 2 uger 21 timer siden

    Ja Dorte du skriver noget om  at skamme sig over at være ateist ( forfatteren skriver  det et sted... )
    Jeg opfatter det i en anden sammenhæng. Rigtig mange i Danmark er døbt og medlem af folkekirken.
    Sådan er det bare, og jeg synes ikke man nødvendig vis behøver at forklare det . Men siger man : jeg er ateist, muslim...
    så kræver folk en begrundelse.....Nu synes jeg , at uanset hvad vi tror på / går ind for af religioner, så er det rimeligt , at man kan sige hvorfor...Problemet ser jeg mere i , at folk som oftest slet ikke engang har reflekteret
    over deres Gudsforhold/ Folkekirken  , men bare er med, for det er man jo!
    Du siger til sidst:  Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jo mere man finder ud af om et emne, jo mere går det op for en, at man ved uendeligt lidt. Jamen du ligger næsten på linie med Sokrates der  siger:
    "Alt hvad jeg ved , er at jeg intet ved".