Seneste kommentarer

  • Jeg kan godt lide dit digt, 35 minutter 24 sekunder siden

    Jeg kan godt lide dit digt, der er noget kerne i tankegangen. For øvrigt er Erasmus Montanus mere aktuel end nogensinde. Vi kan se det i diverse eksperters indlæg i debatten og visse dagblades journalistik.

    Vi må glæde os over den righoldige litteratur vi har i Danmark og Holberg indtager en fornem plads. Jeg ville ønske der var forfattere, som i dag kunne skrive med den samme form for visdom og humor.

  • Steffen Jacobsens ‘Et bjerg 10 timer 24 minutter siden

    Steffen Jacobsens ‘Et bjerg af løgne’ er den sidste bog i Krimiklubbens tema om 100 års blodig Europahistorie. Vi er nu helt fremme i nutiden, nærmere betegnet 2015, hvor det handler om oliereserverne og konflikten mellem politisk-økonomiske interesser og miljøbeskyttelse. Et yderst aktuelt emne. DR har som sædvanlig skrevet en fin artikel, som sætter månedens bog ind i en historisk ramme – læs den her

    Jeg slugte ‘Et bjerg af løgne’ på få dage og må sige at jeg er meget begejstret! Efter min mening har bogen alt det en god krimithriller skal indeholde; spænding, splat og tempo. Humor og kærlighed samt et godt sprog, interessante personer og et aktuelt emne, hvor Steffen Jacobsen trods fiktive firmaer og organisationer formår at forholde sig samfundskritisk overfor virkelighedens politiske og økonomiske dagsordener. Fx at oliejagten i Arktis fortsætter trods stor risiko for, at det kan få fatale konsekvenser for miljøet.

    I DRs artikel om bogens emne kan man læse at mange firmaer, organisationer og politikere mener at der slet ikke skal bores efter olie i Grønland, bl.a. arbejder Greenpeace ihærdigt på at stoppe boringerne. Men desværre synes jeg man kan stille spørgsmålet, om det med så store økonomiske og politiske interesser, overhovedet er muligt at stoppe olieboringerne?

    Bogen er tredje del af Steffen Jacobsens Trofæ med privatdetektiv Michael Sander og vicepolitiinspektør Lene Jensen som gennemgående karakterer. Jeg har ikke læst de to andre bind i serien og synes sagtens bogen kan læses selvstændigt… men jeg har da helt klart fået lyst til at læse de to første bind. Glæder mig til at høre hvad I andre synes om ‘Et bjerg af løgne’.

  • Tak for opfordringen til at 1 dag 14 timer siden

    Tak for opfordringen til at høre foredraget af Lars Skinnebach. Det var yderst tankevækkende, men det var svært at følge hans tankegang, især i anden halvdel, hvor han gør intetheden til en metafor. (ja her har jeg så måske misforstået noget). Under alle omstændigheder er hans optræden i sig selv betagende på en eller anden måde.
    I slutningen kunne det måske se ud til, at han, som du mener, har tankegods til fælles med Michel Houellebecq, men jeg tror ellers ikke, at de to har meget til fælles.

  • Tak, men bogen er ikke 1 dag 15 timer siden

    Tak, men bogen er ikke tidsforbruget værd, og pædagogik er ikke min megastærke side. Men jeg vidste godt, at jeg nok ville få nogle opklarende spørgsmål, det sker ofte når kritik. Ros er åbenbart nemmere at forstå.

  • Til I Moritzen  Jeg havde 1 dag 16 timer siden

    Til I Moritzen  Jeg havde ellers glædet mig sådan, til du ville svare på tovholderens spørgsmål. Du kan regne mig med i den diskussion, hvis det hjælper. Han har det med at kaste sådan nogle overpædagogoske spørgsmål ud til deltagerne. Han må også mene at det er mere pædagogisk at kalde dig Inger Marie.

    Jeg mener, at det er i morgen torsdag kl.15.03, at Helle Solvangs interview kommer på DR1

  • Jeg er ikke principielt til  1 dag 19 timer siden

    Jeg er ikke principielt til  drøftelser mellem 2 i dette forum, det bliver for lukket, synes jeg. Men jeg havde overvejet at forsøge at svare på Jørgen Dissings direkte tovholderspørgsmål. Men læs de andre indlæg, så er jeg med på, hvad der skrives der.

    Og ja, det var også til stor undren for mig, min læsegruppe, hvordan og hvorfor denne bog var med. 

    Vi har indstillet Riel, Jensen og Jessen.

     

  • Hej Nina Perfekt! Jeg har 1 dag 21 timer siden

    Hej Nina

    Perfekt! Jeg har modtaget mailen, tak for den :)

    Kh Emilie

  • Hvordan er denne bog blevet 1 dag 21 timer siden

    Hvordan er denne bog blevet nomineret! Er helt enig i alle de kritiske kommentarer der er kommet frem her. Elendig fortælleteknik med replikker der klistrer sig op ad hinanden og talestreger der tit smutter så der ikke er styr på hvem der siger hvad. Men egentlig er det også ligegyldigt, for alle er hamrende uinteressante. De præsenteres i starten i samme meget kortfattede sætninger - som om de alle er ens. Og det er forhåbentlig ikke realistisk at en gruppe 'forfattere' på skriveophold er så dumme som deres samtaler afslører at de er. En har undervist på Universitetet i 30 år, men det er lidt svært at forstå ud fra karakteren. Vi skal have at vide når der er en der tænder for vandhanen - og alle mulige andre ligegyldige detaljer. Hvorfor. Rent fyld. Det eneste jeg kan komme i tanker om der har en funktion som karakteristik, er hende der hele tiden skal åbne for opvaskemaskinen for at se om den er færdig og kan tømmes - og i det hele taget har gang i oprydning og rengøring. Og hvad så! Jeg må retfærdigvis indrømme at jeg ikke er helt færdig med bogen, men jeg er heller ikke sikker på at jeg bliver det. Kom igen, Jacob Skyggebjerg.

  • Hej Emilie Ja, jeg HAR sendt 1 dag 23 timer siden

    Hej Emilie

    Ja, jeg HAR sendt en mail bogklub@dr.dk. Jeg synes bare det var sjovt lige at få DEN krølle med, nu hvor det var sidste bog i denne sæson

    Vh Nina

  • Hej Nina Er jeres 1 dag 23 timer siden

    Hej Nina

    Er jeres nomineringer blevet meldt ind til bogklub@dr.dk? Det er nemlig ikke nok at skrive dem her. Måske har I helt styr på det, men jeg skriver lige for at dobbelttjekke - jeres stemme skal jo helst tælle med :)

    Mange hilsner

    Emilie Fuglsang

    DR Læseklubberne

  • ”Jeg kom til side 84. Så 2 dage 41 minutter siden

    ”Jeg kom til side 84. Så stoppede jeg. Det gider jeg ikke bruge min tid på. Jeg forstår det ikke. Er det ment som  en provokation?”

    ”Jeg kom hele vejen igennem. Det er skrevet objektivt, og forfatteren tager ikke stilling. Hvad vil han mig?”

    ”Jeg kom til dag 3, og tænkte:  bliver det ikke bedre?”

    ”Hverdagen bliver beskrevet. Jeg tænker på Dan Turell og hans forhold til hverdagen. Jeg kan genkende mange ting. Jeg synes det er en rimelig beskrivelse af hverdagen, men det var en røvkedelig bog.”

    ”Jeg tvang mig selv til at læse 170 sider. De 14 sider med grævlingen og bjørnen var bedst”

    ”Spændende omslag. Pink Floyd – men han skriver ikke godt”

    ”Jeg skal! – livet er for pokker for kort til sådan en roman. Bare ord og ord uden substans og dybde.”

    ”Teksten fangede mig overhovedet ikke. Det er et trist billede”

    ”Trættende dialoger. Man ved ikke hvem der taler.” ”Skyggebjerg nedgør andre forfatterkolleger og især er han nedgørende overfor kvinder.”

    ”Har disse kvinder overhovedet noget at skrive om?”, - i Jacob Skyggebjergs optik, spurgte Morten. Vi kom også omkring sproget, og kredsede en lille smule om det religiøse aspekt uden dog at dykke helt ned i det.

    Vi diskuterede om forfatteren sad og morede sig over at det var lykkedes for ham overhovedet at blive nomineret med denne roman. ”Det er Kejserens Nye Klæder”, sagde en af deltagerne. ”Jeg overvejede at melde mig ud af DR-læseklubben. Jeg trænger til en pause fra pligtlæsningen”. Jeg kunne jo så berolige med at det også var slut på sæsonen for denne gang.  Ikke desto mindre havde vi en hyggelig eftermiddag med meget grin, rigtig god snak og rigtig god stemning.

    Alle disse citater fra læseklubbens snak vidner om en diskussion, som rent faktisk løftede romanen betydeligt undervejs.  Det er en gennemgående erfaring, jeg har gjort mig gennem flere års arbejde med læseklubber. En negativ opfattelse kan vendes til noget mere positivt ved at dele læseoplevelsen og snakke med andre om litteraturen.

    Vi valgte at give Ane Riel 1. pladsen. Ida Jessen fik 2. pladsen og 3. pladsen gik til Carsten Jensen. Der var meget tæt løb om 1. og 2. pladsen, kun én stemme skilte. Tak for en god DR-sæson. Vi glæder os til næste år.

  • Kære Hanne og I andre Jeg 3 dage 2 timer siden

    Kære Hanne og I andre

    Jeg lægger selvfølgelig et link til radioprogrammet ind her, når det er blevet sendt.

    God fornøjelse med debatten.

    Kærlig hilsen

    Emilie Fuglsang

  • Til Emilie Fuglsang   Jeg 3 dage 14 timer siden

    Til Emilie Fuglsang   Jeg håber, at du som sidst vil lægge linket til radioudsendelsen 

  • I Moritzen nævner Kvindernes 3 dage 15 timer siden

    I Moritzen nævner Kvindernes Decameron -   jeg går ud fra, at du tænker på den interessante roman af Julia Voznesenskaya med den titel ? Ja - der er ikke nogen sammenligning mulig - for Julias bog bliver man meget optaget af.

    Så spørger Jørgen Dissing om en roman ikke kunne være god, hvis der indtages diverse nydelsesesmidler på mange, mange sider. Jo, det kunne man da sagtens forestille sig. Denne her er det bare ikke. Man er totalt ligeglad.

    Så spørger du, om personerne skal være tiltalende -  jeg brugte et forkert adjektiv. Jeg mente ikke nødvendigvis tiltalende - men for mig fungerer det bedst med personer, man kan identificere sig med.

    Vi havde vores møde i Hellerup i dag. Vi fandt din sammenligning med ballonen glimrende. I vores bevidsthed er der også en helt flad ballon tilbage. Og  - som sikkert mange grupper gør, giver vi points fra 0 til 5. Vi var 8 -  og det blev til 7 nuller. Det har vi aldrig oplevet før.  Ordstyreren gav 1, fordi hun nu havde brugt så mange kræfter på at forstå det hele.

    Der var ingen i gruppen, som kunne forklare titlen. Hvis jeg overhovedet skal komme med et bud på den , må det være, at en eller anden i en gruppe forfattere har sagt - vi forfattere  - og en anden hånligt har svaret - hvad mener du med vi.

    Vores største forundring gik på, hvordan noget forlag har troet så meget på romanen, at de har udgivet den.

  • Så sluttede april og dermed 3 dage 18 timer siden

    Så sluttede april og dermed debatten om Ane Riel's roman, Harpiks. Tusind tak for alle bidrag og også en stor tak til Ane Riel for at bidrage med svar og kommentarer.

    God sommer

    Erling Lykke

    Aalborg Bibliotekerne

     

  • Jeg meldte mig som testlæser 3 dage 19 timer siden

    Jeg meldte mig som testlæser af bogen Film, frygt og propaganda af Paul Fischer, da jeg længe har været fascineret af det nordkoreanske styre, hvis ordet fascineret ellers er det rette ord at bruge i denne sammenhæng. Republikkens afhopperes umenneskelige skildringer af politistaten viser en tragisk side af Nordkorea.

    Min første tanke ud fra titlen Film, frygt og propaganda var, at bogen var en akademisk tilgang til koreansk filmteori, som det ville tage mig flere anstrengelser at komme igennem end afhopperberetningerne, hvor den menneskelige tragedie og overlevelseshistorien bærer læseren igennem. Jeg tog fejl og læste som en gal til sidste side fascineret af det personlige drama og styrets vanvittige ageren, som man kommer så tæt på, så man kan høre Den Kære Leders stemme og se hans ånde på sine briller.
    Handlingen i Fischers bog er centreret om det sydkoreanske filmpar Choi Eun-Hee og Shin Sang-Ok og er så spændende og overraskende, at man som med en vellykket thriller har vanskeligt ved at lægge bogen fra sig. Sproget er ligetil, og formidlingen sker igennem et både levende og meget overbevisende sprog. Da instruktøren Shin flytter fra sin kone Choi beskrives hendes oplevelse sådan: ”Choi var knust og ensom. Hun havde mistet sin mand, sin bedste ven og sin nærmeste kunstneriske samarbejdspartner. Hun kunne ikke sove. Hun røg meget. Hver aften drak hun sig i søvn. Op – nedturene var uudholdelige.” Vi kommer helt tæt på hovedpersonerne og forfatteren er gået utrolig langt for at give en så præcis og nærværende karakteristik af hovedpersonerne som muligt.
    Fischer skaber også spænding ved at foregribe begivenheder, enten ved varslinger sidst i kapitlerne, eller ved spring frem i tid lige i begyndelsen af et kapitel.

    Nordkorea beskrives ofte som verdens mest lukkede land. Det betyder, at ved skildringer af Nordkorea og Den Kære Leder bygger skildringerne enten på 1. Nordkoreas egen propaganda eller 2. på skildringer fra afhoppere, som er vanskelige at verificere, hvis man ønsker at forlade landet igen med livet i behold. Kløften imellem Nordkoreas egen beskrivelse og afhoppernes version er bred nok til at den burde optages i Guinness rekordbog, og derfor er det et problem, når man ikke har klar varedeklaration på bestemte passager i bogen. ”Den Øverste Leder [Kim Il-Sung, altså Kim Jong-Ils far] var ofte borte; han havde travlt med at opbygge en ny nation og – hvad Yura [Kim Jong-Il] ikke vidste noget om, men hvad der var smerteligt tydeligt for Jong-Suk [Kim Il-Sungs kone] – fylde sin fritid med mange yngre kvinder, som han var faldet for.” Tænker forfatteren sig her til konens følelsesliv eller er hendes tanker rent faktisk skildret i kilder; det finder vi aldrig ud af.
    Andetsteds beskriver Fischer Yuras (Kim Jong-ils) "vanskelige opførsel som ung mand", men hvor ved vi fra, hvordan han rent faktisk var som ung? Hvad fortællingen mangler i kildepræcision vinder den til gengæld i dramatik og vellykket sprog. Ingen lange fodnoter, selvom det ind i mellem havde været rart at vide, hvor informationerne om det lukkede lands ledere præcis kommer fra.

  • Majmåneds Tænkepause om 3 dage 20 timer siden

    Majmåneds Tænkepause om "Overvågning" giver med det samme en masse at tænke nærmere over! For overvågning er jo alle steder og ikke mindst ved  det, man kan kalde digitale fodspor, som vi jo  dagligt efterlader på nettet. Så et spørgsmål er jo nærliggende: Kan vi overhovedet undgå overvågning, hvis vi vil leve i et moderne samfund?

     

  • Hej Og velkommen til månedens 4 dage 1 time siden

    Hej

    Og velkommen til månedens bog i maj - et par dage for sent, som følge af 1. maj :-)

    Den næste måneds tid skal vi leve os ind i Jacob Skyggebjergs univers - og det glæder jeg mig rigtig meget til! 

    Det er for mig at se en roman, man ikke må læse som man læser andre romaner - og det er netop dens store fortjeneste. Som jeg har skrevet i en anmeldese af bogen, så ligner romanen:

    "...på en måde en ballon, som Skyggebjerg tager frem, lille og flad. Stille og roligt puster han den op med rigtige mennesker og ting der sker. Så slipper munden ballonåbningen og luften fiser stille og roligt ud igen - og med den bogens syv kvinder. Så, nu er ballonen igen lille og flad, som da vi begyndte, og dens hovedpersoner frie til at leve deres forskellige liv videre."

    Jeg medgiver at det kan være vanskeligt at læse en roman uden et aktivt og holdningspåduttende jeg, men jeg synes vi skal forsøge; gribe romanen som et indblik i en mulig virkelighed uden en "Jørgen Leth"-agtigt kommentator der så gerne vil forklare det hele for os :) For se - så bliver det simpelthen så fin en bog....

    Jeg kan se at I allerede har været i gang herinde - og det er jo skønt med entusiasme. Dog synes jeg at I er lidt unuancerede og ukonkrete i jeres kritik - men men men fedt med svedsken på disken, så vi har noget at diskutere! :-)

    Hanne: Kan en bog ikke være god selvom der "drikkes, ryges, spises, indtages stoffer, bages" på mange af siderne?

    Hanne: Hvorfor er det nødvendigt at personerne er tiltalende for at en bog bliver god?

    Inge Marie: Hvorfor mener du at bogen nedgør sine kvinder?

    Inge Marie: Hvad mener du med: "udflydende ordstrøm uden klar personsubstans"?

    Selvom forsiden kunne se sådan ud, så mener jeg bestemt ikke at Jacob Skyggebjerg har korsfæstet sig selv som forfatter ved at skrive en kollektivroman om syv kvinder. Jeg mener det kræver mod at turde at skrive så usædvanlig en roman - og jeg tror at forsiden blandt andet henviser til at han måske har haft en fornemmelse af at han nok ville blive korsfæstet af anmeldere og andre almindelige læsere.

    Kom så folks, skyd mig :)

     

  • Så er der taget hul på maj 4 dage 2 timer siden

    Så er der taget hul på maj måned og det med dejligt forårsvejr: sol og tocifrede temperaturer – dejligt.

    Maj måneds roman ”Mado” skrevet af Hanne Højgaad Viemose og udgivet på Basilisk i 2015. Det eksemplar jeg her sidder med i hånden er utrolig flot udstyret med kraftige blanke sider og flotte fotos som indledning til hvert kapitel. Det er en virkelig flot udgivelse.

    Det er bestemt ikke noget must at læse forfatterens tidligere udgivelse ”Hannah”, før man som læser giver sig i kast med ”Mado”. Når det så er sagt, vil jeg alligevel anbefale ”Hannah”, som gjorde et stort indtryk på mig, da jeg læste den for nogle måneder side.   

    Jeg glæder mig til at høre, hvad I synes om romanen, der bl.a. fik masser af anmelderros (Mikkel Krause Frantzen) i Politiken, fem ud af seks hjerter til historien om kvinden der vil undersøge om mennesket er hest. Romanen er rigeligt optaget af det udtrådte, sorgfulde og angstfulde der i forfatterens udlægning bliver både festligt og livsbekræftende, kærligt og sjovt. Anmelderen kalder det ligefrem en slags trodsig hyldest til livet.

    Hvad skal vi som læsere sige til et så flot skudsmål ???

  • Jeg kan kun tilslutte mig. 4 dage 15 timer siden

    Jeg kan kun tilslutte mig.  Ualmindelig dårlig roman. Jeg vil vædde på, at hvis man slår et tilfældigt sted op, vil der enten drikkes, ryges, spises, indtages stoffer, bages eller forberedes en sådan altivitet. Too much !!!!!

    Ikke en eneste tiltalende person.

    Og hvordan skal vi forstå titlen?

    Nu har vi haft fire fortræffelige romaner. Ak at vi så skal slutte med sådan en nitte.  AK  AK

  • Ja, min læsegruppe grinede 4 dage 20 timer siden

    Ja, min læsegruppe grinede ikke. Vi var helt enige: elendig bog og nedgørende af kvinder. Indledningsafsnittene med præsentaion af kvindene og de hjemvendtes historier kunne have været mere end 0 - 2 point, men de holdt ikke med det tunge og intetsigende ophold i Vikøbing. Min skuffelse var total, jeg havde, da jeg hørte om konceptet med forfattere i flok, der skulle udveksle historier sat min erindring på en ny Kvindernes Decameron. Og så fik jeg en udflydende ordstrøm uden klar personsubstans.

  • Søndagslæsegruppen i 4 dage 20 timer siden

    Søndagslæsegruppen i Svendborg har er i dag blevet enige om deres 3 indstillinger til årets romanpris.
    Carsten Jensen.
    Anne Riel.
    Ida Jessen.
    Bred enighed, også om, at de 6 bøger i år havde været mere interessante og tankeigangsættende end i flere af de foregående år.

  • Kan fuldt ud tilslutte  mig 5 dage 29 minutter siden

    Kan fuldt ud tilslutte  mig  ordene i det første indlæg her i debatten af FILM frygt og progaganda 

    "Det er fængslende læsning om fra og om et land, der - for nu at udtrykke det mildt - ikke følger gængse demokratiske principper og traditioner. "
    Det kan stadig undre mig enormt  både før under og efter læsningen af  Paul Fischers bog , at Nordkoreas ledere kan holde landet i et fortsat jerngreb og udelukke alle andre informationer fra Vesten, samtidig med ,at de selv  naturligvis er fuldt informeret om Vesten og her den vestlige filmindustri og film.
    Og så den kæmpe rigdom på få hænder.  Et sted bliver der beskrevet Jong-Ils  24 residener  bygget fra 1979 med et beløb på 3 milliarder dollars, residenser som blev bygget til "hans nydelse og hobby". 
     

     

     

     

  • Jeg har ikke noget nyt at 6 dage 20 timer siden

    Jeg har ikke noget nyt at tilføje debatten, men vil sige ligesom "Ålen" fra Zentropa. ( efter hukommelse fra et interview i Politikken den anden uge.)
    "Læs den , det er en god bog"
    -og som læserne i dette forum også har givet udtryk for , er det netop en af den slags bøger der giver plads til mange overvejelser og tanker også efter endt læsning.
    Bravo !

  • Jeg læste bogen lige den var 1 uge 14 timer siden

    Jeg læste bogen lige den var udkommet, så det kan godt være, at der er smuttet et par detaljer. Det der greb mig hele person galleriet, sproget, og ikke mindst til groteske og det morsomme. Jeg har været mest optaget af Liv. Årsagen til Maria og Jens's liv går som det går, kan man nok finde mange steder. Og det er jo personer, som også findes i virkeligheden. Men for at få personen Liv, er det den perfekte baggrund for at romanen kan tage form. Liv er jo lydige pige, som retter sig efter de normer, som familien har, og hun har ingen forudsætninger for at sige, at det er forkert, og hun elsker jo sine forældre.
    For Liv er døden lige så naturlig som fødslen. For hende og Jens er der liv overalt, og alt dør på et tidspunkt.
    Hele romanen glimrer iøvrigt ved (næsten) et fravær af myndighedspersoner. Der er lige postbudet, men han er drevet af nysgerrighed.
    Jeg tror LIV VIL, meget hurtigt tilpasse sig en ny tilværelse, men med sin opvækst/normer i baghovedet. Man aner det allerede, når hun omtaler "myndighederne" som damen med navnesklitet, som slet ikke har opdaget det hele. Jeg tror hun har fået en god ven i Roald, og det på en eller anden måde vil knytte dem sammen.
    Tilsidst tror jeg, at hun om nogle år, vil sætte sig ned og skrive en roman om sine opvækst på Hovedet.