Nu er jeg omsider kommet i gang med Karlsvognen og har de første sider noteret mig, at hun ikke bruger anførselstegn eller bindestreg for at angive tale, men det er egetlig ikke generende.
Nu glæder jeg mig til at læse den færdig.

Færdig igår aftes. Da jeg nåede halvvejs i bogen startede omsider en historie og et plot. Det var rart at man omsider kunne se historien for sig, uden at tænke på en vammel pornofilm. Hendes ensomhed blev rigtig godt skildret. Tænk at låne naboens hund på sin fødselsdag for at have selskab?! Det var rart at historien endte (forhåbentligt) godt og hun takkede nej  til elskov med Alex fordi hun nu havde håb om en bedre og ny tilværelse med en sød mand og hans datter, hvilket man jo må sige virkelig vil være et engagement. Jeg kan godt forstå hun tøvede da der var et barn involveret - for det er ikke jo ikke lige sådan at komme nemt ud af. Det var rart at jeg begyndte at få sympati for hovedpersonen. Jeg synes det var en meget vigtig del af bogen, hvor hun sidder i køkkenet og får serveret mad. Den minder mig om filmen "Eat Pray Love", hvis nogle af Jer har set den;) 

Alt i alt blev jeg mere begejstret for bogen, jo længere jeg læste ind i den. Jeg kender godt til ensomhed- selvom jeg nu aldrig har løst det som hovedpersonen. Jeg kender også til det med at skubbe folk fra mig i frygt for at blive såret og jeg kunne derfor sagtens forstå mange af hovedpersonens handlinger. Det som dog ødelagde læsningen for mig, var at der absolut skulle skrives så meget om alt hendes sex. Jeg ved godt jeg formentligt er meget gammeldags af en 30 årig kvinde at være;) Men jeg mener sagtens bogens handling og samlede plot kunne blive det samme hvis blot man havde skrevet i mindre detaljer om hendes udfarende sexliv. Men jeg er glad for jeg har læst den og jeg nu også kan "blære" mig med at jeg har læst en Anne Ragde bog;)

Tak til Tina og Susse . Jeg har nu fulgt jeres råd og venter spændt på , at een går i " fælden " , så jeg kan se om det fungerer :0)

Jeg er også meget begejstret for månedens bog. Jeg læste den på en enkelt dag i sommerferien (i en bagende sol på Kreta), og jeg var meget opslugt at bogen. 

Jeg er enig med Stinne, at hovedpersonen rummer så meget smerte og ensomhed, at jeg synes, at det er gribende læsning. At det også er noget grænseoverskridende læsning med bogens seksuelle tema, kan jeg også give Marisse ret i. 

Anne B. Ragdes triologi var jeg også meget begejstret for. Hendes måde at beskrive sine hovedpersoners handlinger og tanker er meget indlevende synes jeg. Således også tilfældet med Natønsket. Jeg læser ikke bøger flere gange (der er så mange, jeg gerne vil have læst, så hellere læse flere nye), men denne ville stå på listen, hvis jeg skulle begynde på dette. 

Ukulele-jam er en klassisk udviklingshistorie om at vokse op i en flygtningelejr i skyggen af en krig. Handlingen foregår i en kroatisk by ved en strand i perioden 1990’erne, hvor en 14-årig bosnisk dreng ankommer med sine forældre.
De er flygtet fra krigens rædsler og bliver indlogeret på et nedslidt feriecenter. Drengen springer uimponeret ud i det vilde pubertetsliv på stranden og senere i den noget lyssky punk bar Ukulele, hvor han møder sine første kærester og musikgale langhårede unge mænd. Man får en masse at vide om tidens heavybands og aner måske en fremtidig digterspire.
Krigens efterdønninger når til stedet i små ubehagelige historier. Samtidigt ligger drømmen om  paradiset Sverige og lurer i baggrunden. Der er helt klart lagt op til en fortsættelse. 
Bogen er skrevet i et letflydende sprog  og er let at læse, måske mest velegnet til et yngre publikum. Den kan sine steder minde om Populærmusik i Vittula, som dog er langt bedre og morsommere.

Jeg har haft fornøjelsen af at anmelde "Mesterlære" her på siden, og synes det har været en spændende oplevelse.

Som jeg også skriver i min anmeldelse, så tror jeg at Peter Bastian er en meget, meget begavet mand - og jeg må indrømme det ikke er alt i bogen jeg forstår. Når vi bevæger os ud i det musisk-tekniske så står jeg i hvert fald helt af :-)

Jeg synes det er super interessant at Peter Bastian selv deltager i denne debat, og håber at der bliver en spændende dialog. Selv vil jeg gerne "åbne festen" ved at stille det første spørgsmål, nemlig "anser du dig selv som en "mester", nu hvor du har gennemgået "mesterlæren"? Hvornår ved man, at man er "mester" - som jeg tolker det, er det en blanding af  lige dele viden og så den erfaring som livet giver én?

Mange hilsner Merete

Hej. Tina.

Tak for hjælpen med at oprette bøger ind.

Jeg har dog stadig lidt problemer med at sætte nogle bøger ind, da det ikke er alle bøger der dukker op på listen, som du også skriver.

Hvad er der galt.

På forhånd tak.

Mvh René

Jeg kom til at tænke på en 'detalje'. Som jeg skrev i mit forrige indlæg, så opfatter jeg det som om, at Gunnur og Hinden bliver venner til sidst i bogen. Forudsætningen for at dette kan ske må være hændelsen på isen!

Inden da er deres forhold ikke lige, da Gunnur behandler Hinden dårligt, men med hændelsen på isen har de begge opført sig som fjolser. Så er de lige og kan komme videre derfra. Stiltiende tilgiver de hinanden deres svagheder og fejl, og dette danner grobund for gensidig tillid og accept.

Hej Rene:
Dejligt at du er ved at oprette en læseklub :-)
Når du skal oprette bøger til debat i din læseklub gør du således:

Klik på Opret indhold i boksen til højre på skærmbilledet lige under dit eget navn (du skal være logget ind på Litteratursiden).
Klik på Opret bog til debat i Læseklubben
Nu åbner der sig et skærmbillede, hvor du under Titel skriver bogens titel
I boksen Bog til debat skriver du starten af bogens titel og vælger den rigtige bog som dukker op i listen af bøger ( enkelte titler kan drille, så hvis du ikke finder din bog må du endelig skrive igen).
Under Indhold skriver du f.eks bogen er til debat i marts 2012, sætter links ind eller hvad du nu har lyst til.
I mine grupper vælger du din egen læseklub
Scroll ned og klik på Gem
Nu burde der være en bog til debat i din læseklub :-)

Bøgerne kommer på i den rækkefølge, du ligger dem på. Du skal derfor tænke dig om, hvis du ønsker en bestemt rækkefølge i din liste af bøger til debat.

Hvis du vil oprette links markerer du den tekst, som du vi gøre klikbar. Så dukker der et ikon op hvor billedet er en lænke/kæde. Klik på lænken og indsæt webadressen på den side, du vil linke til
Håber, det lykkes for dig eller skriv endelig igen, så finder vi ud af det. Vi opretter også gerne bøgerne for dig.
Glæder mig til at se din læseklub færdig.
Hilsen Tina 

Hej tina & michael.

Jeg er igang med at lave en læseklub. men når jeg skal oprette bøger til debat kommer de ikke ind på læseklub side. hvad gør jeg galt.

Mvh René

Ja jeg er så uenig med Lammet og Marisse for jeg kan godt lide bogen. Jeg synes den er godt skrevet og fuld af en masse smerte, fortvivlelse og heldigvis også håb.

Vi har før været inde på at det er vigtigt at kunne identificere sig med nogen i en bog, og det er jo da heldigvis de færreste der har det så svært med sig selv som hovedpersonen i Natønsket. For det er sådan jeg ser hende. Som en person som er meget ensom og med et utroligt lavt selvværd ikke kan finde ind til sig selv, og når man ikke kan det kan man flygte ind i mange ting. Nogen vælger at begynde at drikke eller tage stoffer eller som her at søge bekræftelse med en masse tilfældig sex med en en masse tilfældige mænd. Hun får det jo værre og værre med tiden, hvilket vel er klart når hun aldrig tager fat om nældens rod. Det er ganske ulideligt for hende, da hun endelig begynder at få lidt kontakt til sig selv efter hun har mødt manden som kommer til at ændre hendes liv.

Lige så lavt som hendes selvværd er lige så høj er hendes selvtillid når det kommer til hendes arbejde og til hendes evne til at nedlægge mændende. Arbejdsmæssigt virker hun virkelig dygtig og har fingeren på pulsen. Hun spotter også hurtig talentet i praktikanten. Selvfølgelig er hun vild med Coldplays X & Y - var lige ved at sige - hvad ellers? Det ender jo også med at blive en Coldplay sang der for alvor vender tingene for hende og hun endelig tør mærke efter og give slip.

Jo jeg synes det er en god bog og forfatteren formår at få beskrevet smerten uden at det bliver kvalmende. Nu er jeg spændt på at høre mere om, hvad I andre synes.