Seneste kommentarer

  • Når jeg læser Skaberfuglen, 12 timer 59 minutter siden

    Når jeg læser Skaberfuglen, kommer jeg til at tænke på bøger som "Prins Faisals ring" (Bjarne Reuter) og "En god dag at dø" (Thomas Berger). Desværre falder sammenligningen i den grad ikke ud til Skaberfuglens fordel. Alle karakterer af betydning i Skaberfuglen er enten voldsomt svagt begavede eller ravende sindsyge. Det er ikke videre morsomt, bare irriterende. Der er oplagt ikke meget håb om at finde nogen at identificere sig med, men bare at finde nogen at sympatisere med eller hvis skæbne jeg kan interessere mig for, er mig umuligt. Dertil kommer nogen til tider temmeligt inkonsistente personskildringer. F.eks. får vi at vide at en af karaktererne ikke interesserer sig for mad. I den følgende sætning udpensles hans afsky for smør, hvilket følges op med en beskrivelse af hvor langt han vil gå for bjørnesteg. Bevares, han læser måske ikke "Moderne Mad", men at afsky smør og elske bjørnesteg er ikke lige det jeg forstår ved "ikke at interessere sig for mad". Lidt bedre bliver oplevelsen jo længere hen i bogen jeg kommer, men særlig godt bliver det aldrig. Og det er en skam, synes jeg. Historien -den historiske historie- om John Brown og optakten til den amerikanske borgerkrig er interessant. Men jeg tror ikke på beskrivelsen af John Brown, og jeg får for lidt at vide om historien. Jeg sidder tilbage med en sult efter viden om de begivenheder, der førte frem mod krigsudbruddet, og den konflikt den var mellem tilhængere og modstandere af slaveriet i USA. Skaberfuglen stiller ikke min sult. 

  • Tak for et godt indlæg om at 13 timer 22 minutter siden

    Tak for et godt indlæg om at gøre en forskel. Hvis nogen kommer til Stenløse, ved de nu, hvor de skal stoppe op. Fortsat god vind med skriveriet!

  • Tak for dit fine indlæg og 13 timer 29 minutter siden

    Tak for dit fine indlæg og opfordringen til at læse højt!

    Andre derude der har lignende gode erfaringer med højtlæsning?

    Jeg praktiserer den hver dag hjemme på børneværelserne med stor fornøjelse - og så håber jeg ikke det gør så meget, at jeg ikke gide lege med biler 

  • Tak for din gode reportage 13 timer 30 minutter siden

    Tak for din gode reportage plus billeder fra en spændende eftermiddag i Kulturstyrelsen, hvor mange problematikker blev belyst og drøftet.

    Hvad mener i andre om "selvudgiveri" (ordet klinger lidt ulovligt) og hvad skal vi med forlag?

  • det var også bare en idé til 17 timer 4 minutter siden

    det var også bare en idé til at tænke over til en anden gang. Men tak for at få et fint svar.

  • "Fiskerne" er ikke mindst på 17 timer 32 minutter siden

    "Fiskerne" er ikke mindst på grund af TV's filmatisering af den blevet en klassiker i Danmark. Men bogen kan dog godt stå for sig selv. Dens opbygning er fremragende. Et miljø og dets nye beboere. De nye har levet under vanskelige kår og derfor har de et stærkt sammenhold. Det viser sig at den missionske kristendom skaber den lim der giver det ubrydelige sammenhold. Og de frisindede beboere der er vant til lettere livsvilkår er netop derfor alene og uden sammenholdets styrke. Deres fremmeste repræsentant, præsten, mister på en enkelt dag enhver chance for at bevare sin position og respekten hos byens folk. En anden der ellers kunne stille op er værtshusholderen. Han er moderne og ateist. Vi aner dog at hans tillærte filosofi ligeledes en dag står for fald.

    Den religiøse fanatisme sejrer. Men der er mere i fortællingen end det. Der er også et folks ret til at stå sammen i fattigdommen og til at stå op imod andres overgreb. Fiskerne vinder kampen om vandet og fiskeretten. Og her røber kommunisten Hans Kirk at selvom han ikke kan lide missionen, kan han godt lide fiskerne som mennesker og som et fattigt folk der ikke nærer illusioner. Nok stoler de på Gud, men de ved at Gud kun hjælper dem der vil hjælpe sig selv.

    TV har for nylig genudsendt serien. Og det skal vi være glade for. Den radikale præst der må flygte efter at hans frihed og idealer fuldstændigt falder til jorden er ramt med stor præcision.

    Bogen er ikke slet og ret et politisk skrift, som man ellers kan møde det hos en politisk markeret forfatter. De mange karakterer og menneskeskæbner taler så meget for sig selv, at den kunstneriske kvalitet ikke kan beklikkes.

  • Hej Tue Danmark Læser 17 timer 43 minutter siden

    Hej Tue

    Danmark Læser kampagnen er igangsat af Kulturministeriet og Litteratursiden samarbejder blot med kampagnen, da vi også henvender os primært til de voksne læsere. Dit spørgsmål er relevant, men desværre ikke noget vi kan svare på her.

    mvh

    Anne  Birgitte

  • Sad og snakkede med 18 timer 46 minutter siden

    Sad og snakkede med enkollega, der havde hntet smatlige bøger, men savnede at der også var et udbud som tilgodeså børnene. Og nu skriver jeg så her om det var en mulighed?

  • Hej Alienum. Herligt at du 1 dag 10 timer siden

    Hej Alienum.

    Herligt at du byder ind! Det er vi meget glade for. Din kommentar bliver læst op i næste dansktime og bidrager netop med et religiøst aspekt, vi ikke har været inde på.

    Mange hilsner fra 3c på Egaa Gymnasium.

  • Må en ældre mand deltage? Jeg 2 dage 10 timer siden

    Må en ældre mand deltage?

    Jeg vil sige tak for indlæggene som imponerer og som undertegnede slet ikke selv i sin gymnasietid havde kunnet matche!

    Vi får at vide at Babette kommer fra Paris. I sig selv er det egentlig ikke vigtigt. Der skal blot være en forklaring på at Babette i Berlevåg eksisterer. For i sig selv, i dette miljø, er hun jo nærmest en umulighed, et mirakel. Fortællingen giver mindelse om den russiske skomager. Han fik en dag at vide at Gud ville besøge ham. Som dagen går får han flere gæster, som han beværter trods sin egen fattigdom. Ved aften spørger han Gud hvorfor han ikke kom. Gud svarer ham at han har været der hele tre gange. "Dine gæster var mig," siger Gud. "Hvad du gjorde for dem, det gjorde du for mig!"

    Folkene i Berlevåg har altid talt om gud og savnet ham. Babette kan fortolkes som Gud selv. Gud kommer og bor hos dem. Og beriger deres liv. Middagen er et mirakel, en umulighed. General Lövenhjelm forstår miraklet. For han har været i Paris og kan se hvad det er han får serveret. Og dette mirakel fortæller ham at alt er muligt. Og at hans kærlighedsaffære med den ene af pigerne alligevel er mulig og altid har været der. Han præsenteres ikke for Babette, som forbliver i køkkenet. Hun modtager ikke hans tak og giver ham forklaringen. For så ville miraklet være borte.  Forklaringen på dette måltid vil ødelægge det hele. For miraklet giver ham tro. Forklares det hele er troen borte. Sådan ser jeg generalens rolle.

    De øvrige deltagere i måltidet oplever Guds herlighed som noget der giver fred og glæde.

     

  • At være nærværende i forhold 2 dage 19 timer siden

    At være nærværende i forhold til sig selv, er ikke nær så let, som det umiddelbart lyder til at være.

    Man sætter sig for at tænke over, hvad man kunne forestille sig at lave for sig selv, en dag man uventet havde fri fra sit arbejde.

    Rydde op, klippe hæk og så videre - kunne man nemt få en fridag til at gå med - men hvori ligger værdien i det?

    Hvad gør da denne ekstraordinære fridag til andet end den fjerne summen, der lyder uafbrudt fra den nærmeste motorvej?

    For at hitte på noget andet end man plejer, må man begynde helt forfra i livet.

    Som en form for Robinson Crusoe eller en Tom Hanks - strandet på en tilsyneladende øde og ubeboet ø.

    Idet vi lader som om, at føde og brænde er at finde overalt, hvad ville man da give sig til?

    Sådan helt overladt til sig selv - i 24 timer eller mere.

    Jeg ville sandsynligvis svømme mig en tur - men herefter ville jeg være helt blank og tom for nye ideer.

    Når man når en vis alder, har man hørt og set det meste før, og man trækker sig lidt tilbage i forhold til dette.

    Man gider ikke lægge øre til mere snak om Israel og Palæstina.

    Ej heller til noget med nødvendigheden af al den skat og alle de afgifter.

    Man ved efterhånden, at det meste er spil for et galleri, hvorfra de kongelige i majestætsfornærmelse sidder og vinker til folkets tummel - derude på pladsen - foran det store, hvide pelsbevogtede sandslot.

    Alt eroderes over tid.

    Inklusiv menneskets trang til, at udforske den halvø, man hele livet troede var en øde og ubeboet ø.

    For enden af den vej, hvor du bor, er denne forbundet med den næste i rækken og så videre...

    Men at søge udenfor det postnummer, hvor du i forvejen befinder dig, forestiller de færreste sig, at man kan.

    I en form for indesluttet tunnelsyn, der er opstået ved livets knubs og tildragelser i øvrigt.

    Menneskets hjerne er fordomsfuld.

    Det er sådan den fungerer.

    Ved at rangordne og systematisere, kan den bedre finde ud af op og ned, højre og venstre for midten.

    Ikke sandt?

    Ved bare at lade det næste ske med åbne øjne og åben pande, vil folk få meget mere spas fra hånden - på sådan en uventet fridag.

    End hvis man sætter sig for, at dekorere med nok en pude og mere nips.

    Eller for at se nok en fodboldkamp i fjernsynet.

    Uanset, hvor smart dette i øvrigt måtte være og uanset, i hvilken form for opløsning.

    Frygten for opløsning er, hvad mennesket i store træk er styret af og ved.

    Frygten for at gå helt fra koncepterne - skulle man blive revet ud af sin vante gænge.

    Det er ikke så farligt, som det lyder alt sammen.

    Ej heller det, at prøve at være ensom.

    Sådan ind imellem og fra tid til anden.

    https://www.youtube.com/watch?v=GqH21LEmfbQ

    https://www.youtube.com/watch?v=PJvosb4UCLs

  • "Mine bøger skal kunne læses 3 dage 16 timer siden

    "Mine bøger skal kunne læses af kaninavlere" siger Erling Jepsen i vores interview:

    http://www.litteratursiden.dk/videoer/danmark-laeser-med-erling-jepsen

     Sjovt nok fortalte Karin Trøjborg-Kyster på LItteratursidens fanside på Facebook følgende historie: "Jeg oplevede netop det morsomme - som Boguddeler - på Tuse Næs, en ældre herre på 76 år, var lidt forbeholden, da jeg startede samtalen med ham foran huset, hvor han var ved at feje blade op! Jeg fortalte om læse projektet og om handlingen i de fem bøger: "Hov sagde han, jeg har haft kaniner, så skal jeg ha' en bog skal det være den"."

     

    Jeg synes også, at det der gør "Den sønderjyske farm" så fremragende netop er, at den er så nem at læse samtidig med at den rummer stor dybde. Og så er der hele vejen igennem en uimodståelig humor, ofte med tragiske undertoner. Jepsen lægger ikke skjul  på at bogen, ligesom hans tidligere bøger, som foregår i Sønderjylland, er meget inspireret af hans egen barndom. En barndom hvor man, som han sagde på tv forleden "blev advaret mod fremmede, hvad de kunne finde på at gøre, men hvor det farlige mere var inden for hjemmets fire vægge end uden for! "

    Hvad synes Iom Jepsens bog? Grinte I eller græd I undervejs mens I læste eller måske begge dele? Det gjorde jeg!

     

  • Tillykke med bogen, Connie, 3 dage 17 timer siden

    Tillykke med bogen, Connie, og velkommen til:-) Jeg vil give dig ret i at den godt kunne have været lidt kortere. Men ja, jeg hang også med til det sidste - og hurra for det:-) Jeg kan også se at du har gjort dig mange af de samme tanker som mig om temaet. Jeg forstår godt John Browns lidt naive tro på, at slaverne selvfølgelig higer efter at blive frie og har mod på at kæmpe for det - selv med livet som indsats. Men så nemt er det jo netop ikke. Og ja, som du skriver, udvikling og selvstændighed trives nu bedst i de rette vilkår, hvor uddannelse og oplysning er til stede. Bogen er helt sikkert også fortalt med et stort humoristisk overskud, hvilket også i høj grad er med til at gøre den læseværdig. Især når der bag humoren gemmer síg rigtig mange dilemmaer og nuanceringer af slaveriets historie, der virkelig maner til eftertanke. Jeg håber at du lige giver lyd igen, når du har læst bogen til ende - for så vil jeg da rigtig gerne høre, hvad du så tænker om det hele:-) Fortsat god læselyst:-)

    Mange hilsner
    Ditte

  • Ned i Krudttønden med Drager 3 dage 17 timer siden

    Ned i Krudttønden med Drager over Kabul

    Morten Hesseldahls krimi "Drager over Kabul" er stadigvæk uhyggelig aktiel, selvom den er skrevet for snart 8 år siden. Desværre. Handlingen kredser om et muligt terrorangreb i Danmark i forbindelse med et møde på Louisiana mellem en kvindelig hollandsk-somalisk islamkritiker og den moderat muslimske afghanske præsident med den danske udenrigsminister som ordstyrer. Og så kan jeg simpelthen ikke lade være med allerede nu at tænke på Krudttønden i København. Synes I at Hesseldahls bog er troværdigt i sin beskrivelse af en mulig terrorhandling i Danmark (er det vigtigt)? Og kan man, som Udenrigsministeren i bogen tror og håber, gøre verden til et bedre sted ved at snakke fornuft til de involverede parter?

     

  • Jeg kan godt lide Maren 3 dage 17 timer siden

    Jeg kan godt lide Maren Uthaugs romandebut om lille Risten, der bliver brutalt revet op med sine Nordnorske rødder og omplantes i Sønderjylland.  Maren Uthaug skriver godt, og med en fin balance mellem alvor og humor. Hvad synes du om "Streg-Marens" debut som romanforfatter?

    Hør hende fortælle om rodløshed i Skønlitteratur på P1

  • Fedt at Bavian er med i 4 dage 9 timer siden

    Fedt at Bavian er med i Danmark Læser! Det er en fantastisk god bog, synes jeg. Ikke mindst fordi den giver mig en hel del at tænke over i mit eget liv, nemlig al den travlhed dagene ofte er fyldt ud med.

    Naja Marie Aidt har til Information selv sagt følgende om Bavian:

    "Jeg tror at mine noveller spejler sin tid i personernes egoisme, ensomhed og isolation. De følger deres drift, de ser verden i sort og hvid ligesom den tid, vi lever i, hvor Vesten udnytter, hvad der kan udnyttes og dem, der ikke er venner, er fjender. Det er egentlig ikke tomhed, der præger det moderne liv, men snarere en vis jagethed, der giver stress i folks evige jagt på kompetencer og anerkendelse. Stress er en dyrisk tilstand, hvor man føler det, som om der stod en stor løve foran én, man bliver selv til et angstdyr(... ). Det er på grund af denne fysiske, dyriske tilstand, jeg har kaldt bogen for Bavian."

    Så sandt, så sandt! Hvad ser I andre i novellerne? Og er I også selv bavianer?

  • Juhuu - nu er Danmark Læser 4 dage 16 timer siden

    Juhuu - nu er Danmark Læser for alvor kommet i gang .... er der mon tale om HÆVN fra nogens side?

    Hævn findes alle steder på alle niveauer i alle mennesker, eller hvad? Robert Zola Christensen giver i sin dejligt eksperimenterende bog masser af gode og og grusomme ekspempler på hævnen, bl.a. i beskrivelser af 11. september, Breivik, naboer, ekskærester, osv. Så mon ikke hævnen faktisk findes overalt?  Og det er måske lige netop det der er med til at afvæbne begrebet og give læseren (mig) et mere afslappet forhold til hævnen. Det er ikke længere så farligt at tænke over hævn efter endt læsning, hvilket præcis fik mig til at spekulere over hvornår jeg selv har været hævngerrig - og over hvad hævn egentlig overhovedet betyder? Kommer man engang imellem til at opdrage sine egne børn som en en slags ubevidst hævn over sine egne forældre? Er der hævn på min arbejdsplads? Og ud i den store verden: Kan man sige at Putin hævner sig på Obama og omvendt? Synes I at bogen giver et realistisk billede af hævnen? Hvordan tænker I på hævn? Kender I den fra jeres dagligdag? 

     

  • Rigtig fin tekst om bogen! 4 dage 17 timer siden

    Rigtig fin tekst om bogen! Jeg får meget lyst til at læse den!

    Håber jeg får tiden til det!

    Hilsen Karla

  • Har altid vist at Fyn er fin 4 dage 20 timer siden

    Har altid vist at Fyn er fin men tak for at fortælle os om Litnet

  • Kære Kirstine Louise, Der er 5 dage 22 timer siden

    Kære Kirstine Louise,

    Der er flere, som har spurgt til slutningen. Det er en sæl, som er i nettet. Da Hildes far er ved at ryge ud over rælingen, vælger Hilde – selv om hun er rasende på ham og har lyst til at skubbe ham i vandet – at redde ham indenbords. Sådan vil de fleste børn handle. Og Hilde er bare et stort barn, som er i gang med at løsrive sig. 

    Noget af det, jeg har villet med den her bog, er at give en fornemmelse af, hvor dramatisk barnelivet kan være. Barndommen er ganske ofte – set fra barnets perspektiv (som jo også er bogens) – et spørgsmål om liv og død. Jeg har flere gange sagt, at jeg ikke tror voksne vil kunne holde til barndommens mange kampe. Som voksne lærer vi at håndtere vores følelser og ikke lade dem rende af med os. I GODHAVN får vi følelserne får fuld udblæsning, på godt og ondt.

    Tak for at minde mig om besøget i Brønderslev, det var intet mindre end fantastisk. Et lille og godt selskab med ro og plads til samtale :)

  • Kære Nina, Tusind tak for din 6 dage 9 timer siden

    Kære Nina,

    Tusind tak for din fine og rørende fortælling. Det er skønt at høre, at GODHAVN lander forskelligt i forskellige hjerter. Sådan skal det være. Jeg er glad for at bogen har rørt dig :)

    Kærligst, iben

  • Kære Marianne, Hvor er jeg 6 dage 10 timer siden

    Kære Marianne,

    Hvor er jeg glad for at læse om jeres læsning af GODHAVN. Især er jeg glad for, at I er gået så grundigt til værks og har set både Sassuma Arnaa (en kunstvideo jeg har lavet sammen med performancekunstneren Jessie Kleemann, som man finder her: http://ibenmondrup.dk/index.php/kunst/sassumaarnaa/) og banrdomsbillederne fra Godhavn (som man finder her: http://ibenmondrup.dk/index.php/hidden/billedergodhavn/). Billederne fra Godhavn (Qeqertarsuaq) bruger jeg, når jeg holder foredrag. På den måde knytter jeg direkte tråde til min opvækst i byen og får muglighed for at tale om nogle generelle forhold i Grønland på den tid, bl.a. den store moderniseringsproces, som  mine forældre var en del af. 

    Det gørnlandske samfund var dengang – som nu – meget komplekst og ikke uden smertensbørn. I har fuldstændig ret, når I taler om sladder, sådan noget trives i de fleste småsamfund, og racismen findes i stort set alle samfund, hvor man skal forsøge at leve mangfoldigt sammen. Begge dele kan ikke undgå at præge de børn, der skal forsøge at leve så let og legende som muligt ...

    Mht. jeres spørgsmål (om jeg er Bjørk), så har jeg skrevet en kronik, som handler om netop det selvbiografiske. I den har jeg bl.a. sagt:

    "I min roman fra Nordgrønland skriver jeg om en søskendeflok,   der har adskilligt til fælles med mig og mine søskende. Men fremfor at udgøre et portræt af os, er der nok snarere tale om et indviklet billede af det indre barn, jeg var, og stadig er, og af de børn, jeg har kendt igennem mit liv. Ved at lægge tanker, handlinger og oplevelser ud til forskellige stemmer, muliggøres det, ikke bare at løsne historien fra min egen krop, men at fortælle om nogle meget komplekse følelser, der kun med besvær kan lægges ind i en enkelt persontegning. I romanen er jeg med andre ord en familie på fem. Jeg er en skole, alle legekammeraterne, ja, en hel by på Diskoøen med hundeslæder og hajer." 

    Har I lyst, kan I læse kroniken her: http://politiken.dk/bruger/articlelimit/?articleType=1&articleId=2408540

    Kh, iben

     

  • Lyt til Eksistens på P1 fra 6 dage 15 timer siden

    Lyt til Eksistens på P1 fra d.20.4 . Hele udsendelsen handler om Spørgsmål! 
    Du kan også høre et interview med Pia Lauritzen.
    Har du en holdning til Spørgsmål? 

  • Godhavn af Iben 1 uge 17 timer siden

    Godhavn af Iben Mondrup

    Tillykke til Iben Mondrup fra Ishøj Bibliotek og DR Romanklub Ishøj , for Statens Kulturfonds arbejdslegat, vi håber at du får arbejdsro til at skrive rigtig meget mere til os læsere.

    Og så til romanen :
    Denne gang inviterede vi læsekredsen til at se et videokunstværk på storskærm, som Iben Mondrup havde lavet. En grønlandsk kvinde, der danser i kanten af havet og laver uhyggelige grimasser, mens man hører noget musik, det var helt åndemaneragtigt, og alle var helt stille og betagede (tror vi). Bagefter viste vi billeder fra Iben Mondrups hjemmeside. Fotografier fra Godhavn og husene, hundene og alle børnene i skolen. Således stemt til at tale om romanen gik vi ud til vores store runde bord.

    Vi prøvede at tale om romanen på en lidt anderledes måde denne gang, dels for at prøve noget nyt, men også så alle kom til orde. Vi aftalte, at alle fik et minut til at tænke over et tema, de synes havde lagt mærke til i romanen. Og det var hurtigt klart, at der er rigtig mange:

    Barndom, begær, seksualitet, natur, søskendejalousi, det lille samfund, ensomhed, indre liv, afsavn, vold, vrede, parallelkulturer, dyremishandling var bare nogle af de temaer, vi læste ind i romanen.

    Vi talte om opbygningen af romanen med tre kapitler med hver sin børnestemme og synsvinkel på samme forløb og begyndelsen af romanen med en prolog. Vi talte meget om de tre søskende og forsøgte at sætte ord på dem. Ligesom med temaerne kørte vi bordet rundt, så alle fik taletid, og dette er nogle af de udsagn, der kom:

    Bjørk: Umiddelbar, fræk, provokerende, grænseløs, gesjæftig, drengepige, observerende, manipulerende, lyststyret, ubekymret og ret seksuelt orienteret i forhold til at være en 8-åroig pige.

    Knut: Indadvendt, knuget, angst, usikker, sårbar, blød, intelligent, mellembarnet, bekymrer sig om alt, kan ikke leve op til faderens forventninger og går i et med tapetet.

    Hilde: Den førstefødte, faderens yngling, selvstændig, godt begavet, løsriver sig, elsker naturen, lidt vild og på vej til at blive kvinde, hvorfor mændene kredser om hende.

    Vi talte om, at Bjørk var lidt barsk og ikke altid lige sød, men at beskrivelsen af hende blev blødere, når de to andre søskende så og omtalte hende. Deres kærlighed til hende smittede af på den måde, vi som læsere opfattede hende. Knut ramte lige i hjertet på de fleste af os. Der var en læser, der nærmest hele tiden tænkte: Nej! Hun var så bekymret for ham og kunne næste ikke holde ud at læse om, hvordan han hele tiden blev overset. En anden mente, at det nok skulle gå ham rigtig godt. At han ville få en god uddannelse og et godt liv. Flere talte om det at være mellembarn og eneste søn, en søn der ikke rigtig levede op til idealerne. Hilde kunne alle rigtig godt lide, hun var så livsduelig og moden og var en både handlekraftig og begavet pige.

    En del af vores snak handlede om det at bo i det lille samfund, sladderen og racismen der går begge veje. Vi snakkede også om, at barneperspektivet/synsvinklen gjorde, at der var meget, vi som voksne tolkede ind i romanen, men at der faktisk ikke stod i romanen, men var vores fornemmelser og viden som voksne.

    Vi talte også om Bjørk, Knut og Hildes familie. Hvordan var mon forældres forhold? Elskede faren sin datter højere end sin kone? Og var det på grænsen til en syg måde at elske på? Hvem var moren i seng med, og var det faren, der kiggede på? ”Sladrekællingen”, Cecilies mor, sagde jo noget til Bjørk om, at hendes mor måske havde et forhold til en anden. Vi talte også om, at moren i familien brugte meget tid på at lave mad og tale om andre familiers børn og børn fra skolen men virkede mindre interesseret i sine egne og deres problemer og oplevelser.

    Selvfølgelig talte vi også om Johannes, og hvorvidt, Johannes havde prøvet at kvæle Cecilie, og om svigtet i at den eneste familie, han stolede på afleverede ham til politiet. Vi kunne også huske, at Johannes tog Hilde om halsen, da de var sammen på værelset, og at det måske var den måde, han troede, man var sammen med en kvinde på.

    Prologen debatterede vi heftigt, til sidst, præcis som alle I andre også har gjort. I princippet kan det være Bjørk, Knut, eller Hilde. Eller måske Johannes og Cecilie? Var det en scene børn eller en scene med voksne. Eller var det et af børnene, der var blevet voksen. Var det et billede på en kærlighedsrelation, på lykken, forelskelsen og et nærvær. Vi var slet ikke enige om, hvem der var med i den scene, og der var stort set lige så mange fortolkninger som læsere. Men det er en super god måde at begynde en bog på, vi var i hvert fald alle enige om, at spændingskurven steg.

    Mange af os havde en knugende fornemmelse i maven over det sidste kapitel, og vi diskuterede slutningen intenst, lige som vi gjorde med prologen. Det var på mange måder en bog, der berørte os.

    Vi blev desuden opmærksomme på, at jo tættere vi var på teksten, altså jo tættere vi var på at have læst bogen, jo mere begejstrede og påvirkede var vi af den. Det siger sig selv, men er alligevel en tanke værd. For som en af læserne sagde; ”Næste gang skal jeg læse bogen, lige inden vi skal snakke om det, og ikke 14 dage før”, og en anden læser havde netop læst en anden bog, og blev i tvivl om, om han nu huskede rigtigt eller blandede tinge sammen.

    Og til sidst et spørgsmål til Iben Mondrup : Er du Bjørk?

  • Tirsdag den 15.4.15 mødtes DR 1 uge 21 timer siden

    Tirsdag den 15.4.15 mødtes DR Romanklubben på Brønderslev Bibliotek, denne gang om Iben Mondrups "Godhavn".
    Vi syntes alle, at det er en meget fin bog, den har et dejligt sprog ikke mindst billedsprog.
    Der var lidt divergerende meninger omkring forventningerne til den. Enkelte ville gerne have haft "mere" Grønland, men vi var alle enige om, at Iben M. har et fantastisk blik for barnelivet.
    Igennem de tre søskendes forskellige aldre og personligheder, bliver der berørt virkelig mange aspekter af børns liv,roller,sanser og univers.
    Vi ser "Godhavn" som en universel beskrivelse af barnelivet, sat ind i en ramme som er Grønland, men som kunne være "alle" steder.
    Vi er imponerede af beskrivelsen af livet i Grønland, den giver nye aspekter til vores opfattelse af det grønlandske samfund, det er berigende og gør det autentisk, at Iben M. selv har levet der.
    Vi er meget nysgerrige efter, hvad afslutningen betyder, vi syntes, at den er pludselig,voldsom og forbløffende - hvad er der i nettet!!!
    En rigtig cliffhanger - kommer der en fortsættelse?
    Vi har haft fornøjelsen af, at have Iben Mondrup til et forfatterarrangement på Brønderslev Bibliotek, det kan ikke anbefales nok!!!