Seneste kommentarer

  • Pigerne overhaler drengene i 6 timer 36 minutter siden

    Pigerne overhaler drengene i danskfaget er ikke kun fiction, men fakta, dog skal det siges at det er ikke alle drenge der falder bagud i dansk, det varier fra skole til skole, fra klasse til klasse hvorvidt de er god eller ej. Typisk vil drenge altid have en større interesse inden for den matematiske eller videnskabelig linjer. Det er fag der forstår at fange drengenes nysgerrighed.
    Et gadget, der kan sige bang og kan køre op og ned, er yderest interessant hvis man altså skal sammenligne det med en fem sideres brødtekst, som man skal side med og analysere for sig selv.
    Drenges første tanke når de for en analyse, stil, rapport eller bare alt skriftlige arbejder, er bare ”Gud mere skriftlige arbejdet, flere ord der skal skrives, læses igennem og rettes. Det magter jeg bare ikke det her”. Det er nok sådan cirka det først, en typisk dreng tænker inden han skal lave skriftlig dansk. Derimod hvis han for lov til at komme ned og lave et forsøg i et laboratoriet, så er han koncentration straks meget mere opmærksom og parat til at lærer noget end dansk.
    Biologisk set er det altid mændene der har været praktiske og nysgerrig med omverden, hvor kvinder er sociale kommunikativ og individ interesseret og det har måske en betydning for hvordan drenge er så forskelige i forhold til pigerne med dansk. Måske er det ikke fordi drenge er dårlig til dansk, måske er piger bare bedre til dansk end drengene.    

  • I artiklen ’Ikke en pigebog 7 timer 48 minutter siden

    I artiklen ’Ikke en pigebog om kærlighed’ fra politikken fra 20. januar 2015, hører vi om hvordan drengene halter mere og mere bagefter i dansk faget, i forhold til pigerne. Dette gælder især i forhold til læsningen. Der kan være mange grunde til dette, et af de største kunne være som Pernille Mainz skriver, at det læsestof der gives ud i klassen er uinteressant for drengene.

    Oftest ser vi i skolerne at der gives skønlitteratur, som langt fra er det mest spændene for de unge drenge i de sidste folkeskoleår. Hvis der var en mulighed for drengene for at få læsestof med f. eks. spænding, action, eller noget mere hobbyrelateret ville der måske opstå større læseinteresse blandt drengene. Skolerne i dag er også blevet meget feminiserede, da der er rigtig mange kvindelige lærer der også er glade for at undervise i noget tungere læsestof end drengene har brug for.

    En anden grund til dette problem kunne lige så vel være den biologiske arv. Piger er færdigt udviklede før drenge og de er generelt modne lang tid før, men en stor del af skyllen skal også gå til miljøet, som børnene færdes i. Der er mange steder en opfattelse af at drengene ikke skal gå for meget op i skolen rent fagligt for at være seje. Andre ser dem måske som nørder hvilket oftest ikke er specielt eftertragtet i folkeskolen, alt imens piger ikke har den konsekvens, men har et mere frit valg. Dette er dog mest gældende for folkeskolerne. Hvad det helt præcist er af disse faktorer der er den gældende for problemet ved jeg ikke, men det kunne meget vel være et mix af det hele.

  • Forstil dig en 17 årig dreng. 7 timer 50 minutter siden

    Forstil dig en 17 årig dreng. Lige kommet hjem fra skole. Hvad laver han? I mit hoved er det en vaske ægte pubertetsklovn, der sidder foran en computer og socialiserer sig med sine venner  igennem diverse online spil.  Hvis jeg derimod forstiller mig en 17 årig pige, er hun ude i ”virkeligheden” og socialisere sig med hendes venner igennem sport og diverse fritidsaktiviteter og hun er mere perfektionistisk, end hvad godt er. Det skal dog pointeres, at dette er nogle generelle opfattelser og fordomme om begge køn i , hvad der nok ikke kan kategoriseres som værende deres bedste alder. Hvis man tager fordommene i betragtning, vil man da kunne se en forskel på drengenes engagement og pigernes engagement på skolebænken?

     

    I artiklen ”Drengene halter efter pigerne i gymnasiet”, der ligge inde på BT’s hjemmeside, forklare en forskningsleder, at drengene er dårligere til at sætte sig ned med lektierne. De har dannet sig nogle dårlige vaner med tiden og har derfor ikke motivationen til at sætte sig koncentreret ned med det. Jeg har en opfattelse af, at mange af drengene rundt omkring på gymnasierne godt ved, at de skal bruge gymnasiet til noget, men de ved ikke, hvad det præcist skal bruge til, og derfor kan nogle af fagene gå hen og virke uinteressante, og det kan gå hen og smitte af på mange af de andre fag. Jeg har derimod en opfattelse af, at pigerne er meget mere målrettede og ambitiøse. De ved, eller har en ide om, hvad de vil. Hvis de så ikke ved det,  bliver de alligevel ved med at kæmpe, da de har en perfektionistisk tilgang til skolen og gerne vil præstere optimalt. De har derfor ikke lysten til at fejle. Den perfektionistiske tilgang til skolebænken kan derfor ende ud i at blive til stor gavn for pigerne, da de kan opretholde den motivation, som drengene ikke har.

  • Marco Når vi er ude at tale 7 timer 55 minutter siden

    Marco

    Når vi er ude at tale om, at det er pigerne som der skulle trække fra drengene i dansk, som det lyder i en af de to artiklers overskrifter, så lyder det meget drastisk. Ja, det er rigtigt, at drengene får et karakternummer lavere, når vi snakker tal, og ja jeg kan også se, at det sikkert også passer meget godt på, hvordan drenge og pige forholdet ligger inde for danskfaget. Dog så ser jeg et problem i denne artikel, hvor de tager et helt sindssygt udgangspunkt, og nærmest kalder læsning, for hovedelementet i danskfaget, og når de så derfor tager udgangspunkt i læsning, så får de et forkert syn efter min mening. Dansk er opbygget af flere forskellige ting. Vi har læsning, stavning, forståelse for Danmark, forståelse for dansk og til sidst den mundtlige elev, som jeg synes bliver gemt væk i denne artikel.

    Jeg kommer fra en folkeskoleklasse, som passer meget godt ind i artiklen. Vi havde pigerne, som elskede at læse bøger og drengene som næsten alle hadede at læse. Dog så lagde jeg mærke til, at man aldrig hørte fra pigerne i timerne. De var stille, sagde ingenting, og var generelt meget uinteresserede i hvad der blev sagt. Mens drengene bare råbte op om alt, hvad der havde henblik omkring timerne (for det meste).

    Som i mit eksempel over, så ser jeg, at man kan danne sig et generelt indblik i, at drenge de gider ikke de bøger, som bliver valgt. De vil have noget, som de kan sætte sig rigtigt ind i, og være med på timerne i. Dette vil gøre timerne meget mere interessante for læreren, og han vil kunne få meget bedre diskussioner. Dette kan jeg sige, fordi i min klasse læste vi bøger som "1,2,3 NU!!!", som er en typisk ungdomsroman, som tager hensigt i en normal teenagers liv, dog med et twist. GAB! er jeg sikker på at hovedparten af drengene ville tænke. Og timerne omkring bøgerne var også utrolig kedelige, ingen sagde noget, selvom den havde vækket stor begejstring hos pigerne i min klasse.

    Så jeg mener, at man godt kan sige, at der skal noget mere spædende på bordet, både for elevernes og lærerens skyld. Det med at pigerne skulle være foran, er måske meget korrekt når man taler omkring læsning og stavning, men lige så snart, at der tales om diskussioner, så mener jeg at drengene har en indre alfa han, som vil høres, og som giver dem en fordel, når der snakkes om mundtlig, som også er en meget vigtig del i dansk.

    Skrevet af Marco Høgh

  • Pigerne i overhalingsbanen Et 7 timer 56 minutter siden

    Pigerne i overhalingsbanen

    Et gammelt ordsprog lyder: ”Man kan tvinge en hest til truget, men ikke tvinge den til at drikke.” Dette er i høj grad også tilfældet med hensyn til drenge og danskundervisningen i folkeskolen. Ifølge en ny analyse fra tænketanken Kraka er forskellen mellem drenge og pigers karakterpoint i danskfaget vokset i de seneste år. Det, der førhen lignede et stenkast, er blevet til en kløft. I øjeblikket lyder skellet hele på 1,4 point ved folkeskolens afgangsprøve i dansk.

    Det er noget af en ekspedition at begive sig ind i denne jungle af forskellige holdninger til mulige grunde på problemet.
             Vores første stop på rejsen er biologien. Vi har længe vidst, at piger generelt har bedre evner verbalt og intuitivt i forhold til drenge, som derimod har deres stærke sider indenfor logik og matematik (*1 + *2). Dette kan være et levn fra stenalderen og kan måske være med til at forklare, hvordan piger helt naturligt er bedre rustet til at klare de sproglige fag i forhold til deres mandlige klassekammerater. Desuden er kvinder kendt for at kunne udtrykke deres følelser og have en meget social tankegang til tingene. Begge disse er gode dispositioner at have, når det kommer til danskundervisningen.

    Kulturen i hjemmet kan i høj grad også have indflydelse på indlæringen i dansk. Da opdragelsen af drenge og piger er forskellig, bliver resultatet heller ikke det samme (gudskelov for det!). Pæne piger skal helst være pligtopfyldende og høre efter, medens drenge i større omfang har lov til at være vilde og utilregnelige. Derfor bliver det helt naturligt sværere for drenge at finde sig til rette i et stillesiddende miljø, hvor det forventes, at de følger med i undervisningen uden at lave sjov og ballade. I de seneste år er det også blevet accepteret i samfundet, at drenge må være ”bad boys” i stedet for ansvarsbevidste og omhyggelige. (”Bad boys” læser desværre ikke skønlitteratur.)

    I skolen kan det heller ikke undgås, at der bliver forskelsbehandlet på drenge og piger. Ofte bliver piger med høje karakterer set som dygtige, mens drenge i højere grad bliver stemplet med det negativt ladede ord ”nørd”. Derfor er det heller ikke så attraktivt for drenge at stræbe efter 12-tallerne. Forskning indenfor læring og uddannelse viser, at vi alle har forskellige måder, hvorpå vi lærer et stof bedst. Nogle er visuelle, nogle er auditive og andre lærer bedst ved at være aktive mm. Det kan tænkes, at drenge generelt lærer bedre ved fysisk aktivitet, og derfor ikke kan holde koncentrationen i dansktimerne (ADHD = ”Alle Drenge Har Det” red.).
    Artiklen ”Ikke en pigebog om kærlighed” skrevet af Pernille Mainz og udgivet den 20. januar 2015 i Politikken gør rede for, hvordan en feminiseret folkeskole gør det nemmere for piger at få høje karakterer i dansk. Folkeskolelærer Kaj Hansen nikker også genkendende til dette i sit blogindlæg. Der læses simpelthen bøger, som passer bedre til pigernes interesser end til drengenes.

    For at få et decideret overblik over de mange argumenter tog jeg kontakt til Pernille Mainz. Hendes CV lyder på journalist og fungerende skribent for Politikken, når det kommer til folkeskole- og uddannelsesdebatten. Desuden er hun forfatter til netop de artikler, som gjorde at vi fik fokus på problemet helt fra starten. Mainz gjorde mig opmærksom på, at hendes mening ikke spiller nogen synderlig rolle i debatten, da hun ”blot” bibringer information fra eksperter på området. Hun henviste mig i stedet til en artikel lørdagens avis (*3).
             Denne artikel, endnu engang med Pernille Mainz som medforfatter, påpeger at drenge kommer til at lide mest under et karakterkrav. Grunden er, at drenges hjerne/modenhed typisk udvikler sig 2 år senere i forhold til pigernes. Det er ikke et spørgsmål om intelligens blot manglende motivation og svigtende koncentration, der i sidste ende bliver drengenes ”hybris”.

    Politisk set er der tale om kønsdiskrimination, lignende det man så i 60’erne, da kvinderne for alvor begyndte at bevæge sig ud på arbejdsmarkedet.
                Nogle partier på Christiansborg vil indføre et karakterkrav for gymnasiale uddannelser. Et sådant tiltag vil uden tvivl højne niveauet, men også skabe en skævvridning af køn. Drengene vil få sværere at opfylde sådanne krav i forhold til pigerne, og dette er et stort problem.

     

    På grund af tvivlen om, hvor stor rolle biologien spiller, må vi i sidste ende nok se i øjnene, at det er et spørgsmål om kultur, både i hjemmet og i skolen.
    Man bør dog også huske, at gode karakterer ikke er lig med succes i fremtiden, selvom det kan være en god start.

    Min egen erfaring er, at danskundervisningen mest er rettet mod pigerne, og jeg må da sande, at dansk nok aldrig har været mit yndlingsfag.
            Det er som om, at pigerne har fundet nøglen til mysteriet, mens alle os drenge stadig leder forvildet rundt og prøver at finde hoved og hale i det hele. Den bedste løsning er nok, at folkeskolelærerne skal droppe Romeo og Juliet og i stedet finder bøger, som både drenge og piger kan identificere sig med.

     

    - af  Christian Overgaard Wessels

     

     

    Kilder:
    *1 http://illvid.dk/mennesket/hjernen/hjernen-piger-og-drenge-har-forskellige-hjerner

    *2 http://www.wisdombog.com/4/2014/10/forskel-mellem-kvindelige-mandlige-hjerne.html

    *3 http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2522203/kvikke-unge-tabes-med-karakterkrav/

  • jeg synes at det kan skifte 8 timer 12 minutter siden

    jeg synes at det kan skifte meget fra skole til skole, angående hvem der kører fra hvem. det går jo helt and på miljøet i klassen, om du skal være mega cool og skole stinker, eller om du kan være dig selv og foksere på at gøre dit bedste. jeg fx har været heldig at være i et miljø, hvor indlæring var vigitgt for os og alle var ivrige efter at gøre deress bedste (for det meste). og så var der en skole jeg senere kom på hvor alle var sådan "ligeglade" med om det var superogdt, eller tilsstrækkeligt. men i det hele så kan jeg godt være enig i erklæringen. :)

  • jeg skrev på det forkerte 8 timer 13 minutter siden

    jeg skrev på det forkerte oplæg...

  • Det med at piger overhaler 9 timer 8 minutter siden

    Det med at piger overhaler drengene, når det gælder det faglige. Der kan selvfølgelig forkomme nogle få undtagelser, da det ikke nødvendigvis er alle drenge som "sakker bagud". Der er mange forskellige meninger, om hvad der kan skylde dette problem. Nogle mener det er det biologiske, og andre mener at det er kulturen. Så er der selvfølgelig mig som mener det er en blanding af de to.

    Drengene har gennem alderen været mere aktive, og vildere end pigerne, da pigerne ofte forkommer sig mere roligere og afslappede i samligning med drengene. 

    I de meget små aldre var har det været sådan, at drenge er leger sammen i vildskab, både udenfor og indenfor. Udenfor var drengenes fantasi i fuld gang, og sammen levede de i deres helt egen fantasiverden fyldt med vildskab. indenfor legede drengene sammen endten med deres sprit nye legetøj, eller så spillede de videospil.

    Pigerne har gennem alderen været meget mere rolige, og de holdte sig generelt til legetøj som dukker, i sammeligning med drengenes utallige udvalg af legetøj. Pigerne var heller ikke så vilde som drengene, og brugte ikke fantasien på samme måde. 

    det er blandt andet ifølge min mening, en af de grunde pigerne kan følge bedre med i det faglige end drengene. 

    Dog er der jo også det biologiske, og det er simpelthen hormonerne der spiller ind der. I teenagalderen begynder ens hormoner at spille ind. Det kan især mærkes ved drengene, da deres tankegang ændres. De begynder med at fokusere på andre ting, end det de skal. Drengene begynde med at fokusere på "klassen kønneste pige", istedet for at fokusere på det som bliver fortalt i timerne. Pigerne på den anden side, forbliver stadig rolige, og holder fokus, selvom om puberteten også har en virkning på dem. 

     

  • I artiklen ¨Piger trækker fra 9 timer 20 minutter siden

    I artiklen ¨Piger trækker fra drenge i dansk¨, blev det gjort til offentlig viden at drenge er ved at sakke bagud, karaktermæssigt, i forhold til piger. I artiklen nævnes der en karakterforskel på 1,4 karakterpoint i dansk og matematik i 2013. Artiklen indeholder også en politisk debat om hvorvidt karakterkravene for at komme ind på visse gymnasielle uddannelser skal hæves. 

    Der kan være mange grunde til denne karakterforskel mellem drenge og piger, og jeg er meget enig i det hovedpunkt som Pernille Mainz tager fat i i sin artikel. Her skriver hun om hvordan at det er dansk lærens valg af littærere tekster der kan være grund til forskellen. 

    Jeg er af samme opfatnig  og mener også at en stor del af ansvaret ligger hos dansklæreren. Drenge i den alder er ikke meget for at læse en 200 sider lang dramatisk roman. Hvis man skal fange drenge bliver man nød til at give dem noget stof der også fanger deres interesse. Piger bliver hurtigere moden end drenge, og de er derfor også i stand til at tage nogle ting mere seriøst end drenge, såsom læsning af en kedelig roman. 

    Det ligger i drenges natur at de søger mere spænding end kvinder, og har derved meget svært ved at sidde og læse om noget der ovehovedet ikke interessere dem, modsat piger der måske kunne finde på at læse den selv samme roman derhjemme i fritiden.

  • Artiklen blev udgivet i 9 timer 35 minutter siden

    Artiklen blev udgivet i Politikken d. 19 Januar 2015. Artiklen omhandler hvordan pigerne, trækker fra drengene i danskfaget. Grunden til dette vil jeg mene ligger i den opdragelse, mange danske familier bruger "at piger leger med dukker og læser bøger med mor og at drengene spiller fodbold eller Playstation med far". Det er små faktorer, som kan være med til at vi får dette udsving fra drengenes side. Vi kunne kigge på det generelle som at mange bøger i folkeskolen er typisk "pigebøger", som omhandler enten kærlighed, eller anden form for "Gossip". Jeg mener dog at det er opdragelse, eller den måde mange undervisere underviser på, da mange lærer har en tendens til at bruge disse bøger, som oftest er mere end 5+ år gamle. Det fanger ikke drengens interesse, at læse en bog om to piger der diskuterer, hvem der er mest populær i skolen. Drengene vil heller læse det de går op i, som fx. sport, fritids interesserer osv. ikke bøger skrevet som pige fnidder. Det kan være det som gør udslaget i den undersøgelse, der er blevet lavet. Drengene gider simpelthen ikke læse de her slags bøger, derfor dropper de helt at læse bogen. Da mange også anser læselektier, som ingen lektier, hvor pigerne måske er mere pligt opfyldeene end drengene.

  • Pigerne får Ph.d. og drengene 9 timer 38 minutter siden

    Pigerne får Ph.d. og drengene får ADHD.

    Sådan lød det fra cirkusrevyen et par år tilbage, det giver et godt grin, men måske er der mere om sagen end vi lige går og tror. Som Politikkens journalist Pernille Mainz skriver, sakker danske folkeskoledrenge bagud i dansk, i forhold til deres kvindelige klassekammerater. Det er især gældende for læsning. En af de årsager artiklen fremlægger er, at drengene er uinteresseret i det, der læses på klassen. Kærlighedsdramaer er ikke noget, som fanger drengenes opmærksomhed, de vil hellere have science fiction og action. Der tales om at undervisningen mange steder foregår på pigernes præmisser. Selvfølgelig er der undtagelser, men jeg tror, at der mange steder hersker en indbyrdes kultur på folkeskolerne, hvor det blandt drengene slet ikke er eftertragtet at være god i klassen. Drengene ender som nørder, hvorimod pigerne bare er dygtige.

    Er det arv eller miljø der giver problemet? Biologisk set er piger færdigudviklet længe før drenge, og mon ikke der er sammenhæng mellem det og modenhed. Mange drenge er først modne i slutningen af gymnasiet, og jeg tror det har indflydelse på den generelle arbejdsmoral i folkeskolen. Men efter min mening er det største problem miljøet, som drengene omgives af. Der er rigtig mange kvindelige lærer og pædagoger, som folkeskoleelever møder i deres hverdag. Jeg tror nu nok, at alle lærer er kompetente, men jeg tænker at mange drenge savner en mandlig lærer, som kan joke lidt, og som forstår spillet på deres banehalvdel. Vi skal nok vænne os til modsat kønsdiskrimination, hvor det er drenge der kommer i klemme i systemet. Især drenge fra skilsmisser eller indvandrer, mangler en mandlig rollemodel, og deres frustrationerne kommer blot til udtryk i form af intern uro og koncentrationsbesvær.

    Når det så er sagt, skal man huske på at succes i livet, ikke er proportionalt med karaktersnittet. Det er ikke tolvtals pigerne der bliver millionærer, men derimod de spontane og vedholdende iværksætter drenge. Hvis man vil noget, skal man nok blive til noget!

    - Mads Brøgger

  • Hvorfor kommer piger foran 9 timer 51 minutter siden

    Hvorfor kommer piger foran drenge i danskfaget? Et godt sted at starte er helt tilbage, dengang hvor det var forventet af mænd at tjene til at tage sig af sin familie, og kvinderne "bare" skulle gifte sig godt. Dengang var al vægten inden for uddannelse, på mændenes skuldre. I dag er pigerne mere ambitiøse og målrettet efter hvad de vil have. Det har store konsekvenser, da drengene stadig har 11 år igen til at modne, når det andet køn allerede er færdige. Pigerne danner hurtigere ansvars førelse over for deres fremtidige jeg, og hvordan de kommer til at klare sig. Mens drengene er bedre til at sige pyt, og sætter sig til at lave noget andet i timerne. Det mandlige køn er også bedre til at tænke højt/godt om dem selv, mens kvinder trækker sig selv ned og bliver for perfektionistiske med deres arbejdsindsats. Det kan gøre at mænd tror de klarer sig fint, når de i virkeligheden ikke gør, og piger tror aldrig det er godt nok og spilder derfor deres tid, på at kludre rundt i det der allerede er fint.

    I artiklen ”Ikke en pigebog om kærlighed” og ”Piger trækker fra drengene i dansk” fortæller de også hvordan størstedelen af de bøger, der bliver uddelt som obligatorisk læsning i folkeskolen, er skønlitteratur som ligger mest i pigernes smag. Det kan have meget at gøre med at de fleste lærere er kvinder, faktisk er hele 69% af uddannede lærere i 2010 kvinder. Det kan have stor indflydelse på hvad undervisningen handler om, bl.a. skønlitteratur er et godt eksempel, på kvindelig præget undervisning. I den ene af artiklerne nævner de bogen ”De hvide mænd”, som er en bog rettet mod begge køn, og efter selv at have læst den, kan jeg sige at den nok er mere rettet mod drengene. Sammen med den læste jeg i folkeskolen også ”Min ven Thomas” af Kirsten Holst, det er begge bøger der er meget spændende, og kan læses af begge køn. Det er bøger drengene måske bedre kan relatere til, så keder det dem ikke så meget mere.

    Den sidste og meget åbenlyse grund, er at de simpelthen ikke kan sidde stille. Det forklarer også hvorfor 80% af de børn der mistænkes, for at have dianosen ADHD er drenge. Meget dansk undervisning foregår på stolen, til en god omgang tavleundervisning. Det er videnskabeligt bevist at pigerne er bedre til, at få deres indlæring på tavlen, og drengene hellere vil bevæge sig, og føle det med deres sanser, andet end hørelsen. I sidste ende handler det vel ikke kun om drengene, men også læreren. Hvilke indlæringsmetoder der bruges, og hvilke tekster der skal læses og refereres til. Det er nogen af de ting der skal afgøre, om de finder interesse for faget, og ønsker at lære mere. 

    - Natalie Poulsen


    Kilder:

    http://www.folkeskolen.dk/500212/laererjob-er-mere-kvindefag-end-nogensinde

    http://webmagasin.kvinfo.dk/artikler/koen-og-usynlige-handicap-i-skolen

  • Elever i skolen i dag, bliver 9 timer 58 minutter siden

    Elever i skolen i dag, bliver på jævnlig basis bombarderet med forskellige former for litteratur og andet i f.eks. danskundervisningen. Der er dog statistikker som viser, at drengene sakker bagud i forhold til pigerne i skolen.  Pernille Mainz udgav d. 20 januar artiklen "Ikke en pige bog om kærlighed" for Politiken, som omhandlede netop dette emne. I artiklen gøres det klart, at drengene sakker bagud i undervisningen, og der bliver også givet nogle bud af selve eleverne på, hvorfor dette egentlig kan være.  Nogle af buddene peger på, at det er selve litteraturen, i undervisningen som er problemet. Der er kritiske meninger fra drengenes side om, at bøgerne de læser i undervisningen simpelthen ikke er spændende. Andre mener at det er opdragningens* skyld, at der ikke har været en streng nok mine, når det gælder læsningen derhjemme. Som et menneske af hankønnet, som også går i skole lige for tiden og modtager danskundervisning, kan jeg sige at disse udsagn giver meget mening. Da jeg gik i folkeskolen, mere specifikt niende klasse, var det næppe fantasy fortællinger, science fiction eller krimier vi læsten. Nej, i stedet skulle vi terpe igennem bøger som "Kære Fucking Dagbog", og "Kaos" samt andre teenagedrama bøger, som ærlig talt ikke ramte os drenge så godt, som de nok gjorde med pigerne. Og det har haft en meget stor virkning på hvordan drengenes motivation ikke var så gevaldigt stor i forhold til det niveau pigerne lå på. Det var ikke noget vi kunne relatere til eller overhovedet finde spændende.

    Som sagt er der mange teser hvorpå man kan finde en mulig grund for at drengene falder bagud, men man kan egentlig  koge det ned til et overordnet spørgsmål. Er det biologien eller kulturen som har effekt på, hvordan et menneske vil klare sig i skolen. Jeg mener at begge faktorer spiller en meget stor rolle her. Der har jo været utallige forsøg på at bevise, at pigers hjerne kan kapere det bedre. Disse tests og  statistikker er også blevet bevidst til at være sande. Kulturen for en person og hvordan dette menneske er kommet igennem verden indtil videre er som sagt også en afgørende faktor for hvor godt man kan klare sig. Det gælder både drenge og piger. Hvis man nu f.eks. ser på opdragelsen* ville man kunne se, at de valg som en forældre har truffet igennem barnets opvækst, vil have betydning for deres engagement, fokus evne og deres seriøsitet. Selvfølgelig er der også biologiske årsager til at et barn ikke ville kunne koncentrere sig i timerne f.eks. ADHD, men hvis barnet er blevet holdt i forholdsvis løs snor igennem de første mange år af livet, kan de måske føle at de ikke gider at gå i skole, og i stedet for meget hellere vil lave nogle af de mange ting de har fået lov til igennem opvæksten. Eller hvis forældrene ikke har været strenge nok angående lektielæsningen derhjemme, og har ladet barnet spille computer i stedet for til langt ud på natten. Det er jo typisk drengene og ikke pigerne, som spiller disse computerspil og prioriterer det langt højere end skolen. De får ikke deres søvn, og pludselig er de så langt bagud at de ikke engang gider at følge op på det igen. Og så derfor har de både mistet søvnen og muligvis det de lærer de følgende dage i skolen.  Alt dette har enorm indflydelse på hvordan barnet kommer til at klare sig i sin skolegang.

    Jeg taler af erfaring når jeg skriver dette, da min syvende, ottende og niende klasse mindede meget om det der står ovenfor. Jeg kom tit bagud med lektierne og jeg gad ikke rigtigt lave dem fordi jeg altid syntes at computerspillet virkede lidt mere spændende end at læse om Karen Blixen. Det var først til sidst i niende og i starten af 1.g på HTX hvor jeg lærte hvor meget vigtigt man kunne lære i alle salgs undervisning og hvor vigtigt det var at prioritere skolen frem for computer, fester og bare at dase den i stedet for at vise noget engagement og gå ind i hver time med en positiv attitude for hvad man kunne lære.

    For at opsummere:

    Både biologien og kulturen har effekt på hvordan et barn vil komme til at klare sig i skolen. Drenge har bare været nemme ofre for distraheringer som i sidste ende har gjort at de  er kommet bagud i forhold til pigerne.

    Ens motivation afhænger også meget af hvad man selv vil og hvor meget man kan tale sig selv ind til at ville noget med skolen.

    - Sebastian Fonager Mirz 1.U

  • En Artikel blev bragt i 10 timer 29 minutter siden

    En Artikel blev bragt i Politiken Januar 2015 som præsenterede forskellen på drenge og piger i dansk faget. Pigerne trækker fra drenge i Karakter point som skaber stigende debat når der bliver diskuteret adgangskrav på Christiansborg. 

    Drengene er generelt mere interesseret i deres dyrebare tid foran computeren hvor at de nyeste karakterer i League of Legends har højere priotet end dansk lærerens læse lektier i bogen som læses på klassen.  De kan sidde og spille i timevis hvor at lektierne blot er en bagtanke. Det bliver ved bagtanker og de falder bag pigerne som kun afbrydes fra lektierne når de er til håndbold. Pigerne får interesse for omverden og læser ungdoms bøger efter skole. Pigerne skal ikke motiveres til at læse en bog men bliver nemt fanget i et litterært univers. Det er også i denne alder, omkring niende klasse at de unge mennesker rammer puberten for alvor. Dyriske alfa han instinkter begynder at træde ind mens at armhule hårene langsomt viser sig som de første tegn på den manddom som de håbefulde drenge søger. Pigerne derimod har et Disney prinsesse billede som de skal leve optil i en moderne verden og fremstille sig selv attraktivt rent biologisk. Det er selvfølgelig en generalisering af drengene og pigerne og kun en hypotese for et større problem.

    Piger har derudover en til dens til at åbne munden mere og være sociale i den offentlige verden hvor at drengene kunne halte. Derfor vil det være nemmere for en lærer at nå ud til pigerne der er villige til at diskutere og udtrykke sine holdninger. Ud af holdningerne vil der vokse en interesse for de fag som vil fange deres opmærksomhed i form af en lærer som kan appellere til eleverne og fange dem i det faglige og udvikle deres interesser. 

  • Syntes ikke at kvaliteten af 10 timer 30 minutter siden

    Syntes ikke at kvaliteten af denne tekst lever optil Meldgaard navnet men godt forsøgt MIkkel Blæsbjerg

     

  • Grunden til at drenge i 10 timer 30 minutter siden

    Grunden til at drenge i danskundervisningen falder bagud i forhold til pigerne, er fordi litteraturen som læreren vælger slet ikke falder i deres interesse og måske er der flere årsager. Når læreren går på udkig efter læsestof søger han eller hun en bog som er relevant for læseren altså eleven, og hvor sproget og handlingerne ikke overskrider nogen grænser. Problemet er at det stof de søger oftest er bøger som handler om teenagealderen eller de ting vi gennemgår i vores alder, og lad os indse det, der skrives ikke særligt mange romaner om teenagere egnede til teenagere i vores alder. Derudover er det også svært at finde en roman med det tema som er god og i et fængende sprog. F.eks er Ken Follet’s Jordens Søjler, en fantastisk god bog, ikke kun pga. dens handlingsforløb men også på den måde den er skrevet. Bogen er spræng fyldt af smukke detaljer og den er skrevet så fuldendt, så selvom der ikke er så meget handling og drama i som en krimiroman er de ca 1.000 sider fyldt med lækker litteratur. Hvis bare lærerne kunne få fat i den slags, tror jeg emnet er næsten ligegyldigt hvis bare romanen er skrevet godt og at læseren virkelig kan relatere til den.

  • Grunden til at pigerne 10 timer 53 minutter siden

    Grunden til at pigerne overhaler drengene i danskfaget må jo have noget med dansklærerne at gøre. Hvor mange af jer har læst skønlitteratur om kærlighed eller lignende  i folkeskolen? Hvor mange af jer har så derimod brugt computere eller andet teknologi i dansktimerne? Jeg tror de fleste vil kunne nikke genkendende til det første spørgsmål, men det andet, tror jeg ikke der er så mange der kunne identificere sig med. Hvor er drengene mest bagefter i dansk, læsning. Piger læser mere skønlitteratur end drengene og vil jo selvfølgelig være foran. Men det er ikke noget alternativ til drengene som fx at læse et eller andet på computeren. Når drengene nu ikke for noget at læse de kan interessere sig for hæmmer det deres evne til at læse. Der er stor forskel på at læse noget man kan lide og læse noget man bare ikke orker. Hvis du fx læser en tekst du overhovedet ikke gider sidder du og tænker på alt muligt andet, læser langsomt og får ikke handlingen med. Men hvis det er interessant derimod fokusere du på hvad du læser og læser derfor automatisk hurtigere. Jeg tror derfor at grunden til drengenes lave karaktere i folkeskolens afgangsprøve er at teksten henvender sig mere til piger en til drenge.

  • Hjerneforskeren Ann Knudsen 11 timer 15 minutter siden

    Hjerneforskeren Ann Knudsen mener, drenge kun kan koncentrere sig i op til 12 minutter adgangen, hvor piger kan dobbelt så længe. Ifølge Ann Knudsen skyldes det, at drenges hjerner modnes langsommere end pigernes. Dette kan blandt andet lægge grund til den overhaling som observeres imellem kønnene, på det faglige niveau.
    Dog er det ikke sikkert, at hormoner og neurologien alene skal have skylden. Der kan også være tale om en understimulering på det psykologiske, sociale og kulturelle niveau. Dette rammer drengene hårdere end pigerne, eftersom i det samfund vi har udviklet skal man kunne multitaske. Multitaske i den forstand at man skal være klog, men også omsorgsfuld. Man skal også have udviklet sociale kompetencer for at kunne føre en god samtale og argumentation. Disse krav er pigerne i højere grad, bedre til at leve op til. Det er dog primært drenge fra en svag socialt baggrund som har disse problemer. Det skyldes fædrene er i højere grad fraværende end mødrene, i de lavere social klasser. Der er en identifikation mellem far og søn. Sønnen vil altid spejle sig i faderen, men det er svært hvis han ikke er der. Der kan selvfølgelig også påvises en påvirkningseffekt imellem datter og mor, men drenge kan ikke spejle sig i moderen, i samme grad som pigerne kan. Det skal derfor redegøres at denne kønsforskel er i størst i udsatte familier.

    Unge studerende oplever også et svært valg i starten af deres ungdomsuddannelse. Valget går ud på at vælge de rigtige fag og opnå det krævede karaktergennemsnit. Det kan observeres at kvindelige studerende er mere tilbøjelige til at fokusere på uddannelsesvalg, end hvad de mandlige er. Mænd er altså mere tilbøjelige til at tage tingene som de nu kommer. Ungdoms uddannelserne er meget specialiserede og målrettede. De gode karakterer kræver derfor hård og ambitiøs arbejde. Karakterer er noget man knokler for og de kræver at man nørder med lektier. Dette stemmer meget overens med den generelle kvindelige fokus på ungdomsuddannelser.

    Kilder:
    http://www.cefu.dk/media/249515/rapport_hvor_blev_drengene_af_rev2.pdf
    http://www.ugebreveta4.dk/kvinder-styrer-mod-toppen-af-samfundet_17637.aspx
    https://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vcartikler/temaer/den-sociale-arv-betyder-mest-drengene-karin-kaas

  • Hvorfor klarer drengene sig 11 timer 56 minutter siden

    Hvorfor klarer drengene sig dårligt i faget dansk?
    Må jeg, selv om jeg ikke går i 1.u. blande mig i debatten. Jeg har haft tre sønner i gymnasiet, og de er alle tre kommet grædende hjem og har sagt, at de ikke forstod, hvad lærerinden (undskyld udtrykket, men det fremmer forståelsen) ville have dem til i dansktimerne. Min datter havde ingen problemer i den retning.
    Min tese er derfor, at drengene har problemer fordi nutidens skole, det gælder både folkeskolen og gymnasiet, er stærkt feminiseret.
    Lad mig belyse min påstand med en historie fra dengang jeg var lærer i folkeskolen. De sidste mange år i mit virke havde jeg sammen med en meget dygtig og sympatisk kvindelig lærer hvert år tiende klassetrin. Der var som regel to tiendeklasser på skolen, og jeg havde dem til matematik, medens min kvindelige kollega havde dem til dansk. Klasselærerfunktionen samt orienteringsfagene var vi to lærere fælles om.
    Det er efterhånden nogle år siden, dengang da det værste fejlskud i dansk pædagogik, projektopgaven just havde set dagens lys. Alle lærerinderne (hov, der var den igen) jublede over denne nyskabelse, hvorimod de mandlige lærere, som turde det, rystede på hovedet. Der blev forberedt, der blev lavet logbog, og der blev fremlagt, og der var ikke et øje tørt.
    Jeg husker så et år, hvor vi var i indledningsfasen (stressfasen kom først hen mod slutningen), hvor eleverne skulle komme med deres bud på, hvad hver især ville beskæftige sig med i deres projekt. De fleste af pigerne havde gode ideer til deres opgave. De ville beskæftige sig med incest, anoreksi, fattige børn i Afrika, vold i hjemmet osv. De fleste ville i øvrigt gerne arbejde sammen i grupper. Alt dette faldt naturligvis i god jord og blev taget for gode varer, men så var der Peter! Han ville gerne skrive om flyvemaskiner, for det var hans store interesse, men det faldt ikke i god jord hos min udmærkede kollega. Senere kom Peter hen til mig og klagede sin nød, og jeg trøstede ham så og opfordrede ham da så inderligt til at stå fast og skrive om de her flyvemaskiner. Han var dog bekymret over, at han så sikkert ville få en dårlig karakter, men der beroligede jeg ham med, at hvis hun gav ham 3, så ville jeg give ham 13, og så ville han da med gennemsnittet få en ganske god karakter.
    Således gik det da også. Hans fremlæggelse var ikke det store udstyrsstykke, idet han bare læste op, hvad han havde fundet ud af og dertil viste nogle billeder af forskellige flytyper. Jeg fandt hans opgave ret interessant, medens min kollega rullede noget med øjnene, men vi enedes da om et ottetal, som jeg havde lovet ham.
    Nu vil jeg så undskylde mine provokerende skriverier. Jeg tror, at 1.u. har en virkelig god lærer i dansk. Alene det, Karin Jeppesen tager emnet om drenges problemer i skolen op til debat, maner til respekt. Min kone synes, at jeg er et sludrechatol, min datter synes det samme, de fleste af nutidens lærere og lærerinder (hov der var den igen) synes det, og det er måske netop her i nærheden, at hunden ligger begravet.

  • I artiklen ”Ikke en pigebog 14 timer 12 minutter siden

    I artiklen ”Ikke en pigebog om kærlighed”, af Pernille Mainz, der blev bragt i Politikken d. 20. januar 2015, fortælles der om, hvordan drenge, karaktermæssigt halter en del efter pigerne i dansk, specielt i de sidste år af folkeskolen. I artiklen står der:
    ”Flere af eleverne i klassen er overraskede over en ny analyse, der viser, at pigerne ved 9. klasses afgangsprøve i dansk nu er 1,4 karakterpoint foran drengene, hvilket kan gøre det sværere for drengene at komme ind på en gymnasial uddannelse.”
                         
    Der kan være mange grunde til, at drenge ikke er lige så meget med som pigerne i dansk. En af dem kan være valg af materiale. Når der skal læses i diverse folkeskoler, er det ofte de dybere og kendte skønlitterære bøger eller tekster, der bliver hevet frem. Allerede ved ordet skønlitteratur sidder de fleste drenge i den alder og krummer tæer og tænker: ”nu igen?”. Hvis der var mulighed for, at læse materiale, som disse drenge hver især interesserede sig for, ville drengene hurtigt komme op på siden af pigerne. Dog er der også den forskel, at det er to forskellige køn, der er tale om her. Her er der tale om kønnenes kamp - Pigerne mod drengene.

    Hvis man fokuserer på danskfaget generelt, hvilket vil sige, at der udover stor fokus på læsning er stor fokus på afleveringer og mundtlig fremlægning, er det andre teorier, der dukker op. Piger er generelt meget mere perfektionistiske og modne end drenge, i niende-klasses alderen. Drenge i den alder har ofte ikke nået det punkt, hvor modenhed og selvstændighed rammer dem. Derfor er en stil, hvor der lægges stor vægt på grammatik, følelser og egne holdninger svær at skrive for drengene, da koncentrationsniveauet er lavt, og det at vise og fortælle om sine følelser ikke er en ting, der er højt respekteret blandt disse drenge. Flere drenge udsættes for mobberi, hvis de har modet til at skille sig ud fra flokken og ytre sig om, hvad de mener om diverse tekster. Derfor kan det, at drengene halter efter pigerne i dansk, skyldes et gruppepres og en mangel på at stå ved egne holdninger. Ydermere er det videnskabeligt bevidst, at kvinder er bedre til sprog end mænd hvilket fremgår af følgende oplysninger på wisdomsbogen.com:
    Der er to områder, der er forbundet med sproget. De to områder af hjernen er de tidsmæssige og frontallapperne. Disse områder indeholder Wernicke og Brocas områder. Disse strukturer er tydeligt større hos kvinder. Dette forklarer den kendsgerning, at kvinder er bedre når det kommer til sprog end mænd. Hannens dominerende del af hjernen for sprog er den venstre hjernehalvdel. For kvinder, kan de bruge begge sider i overensstemmelse hermed, når den vedrører sprog, som giver dem en stor fordel.”
    Umiddelbart er der altså en videnskabelig forklaring på, hvorfor pigerne overhæler drengene inden for de sproglige fag.

    Kultur spiller også en stor rolle i karakterforskellen. I de danske folkeskoler er der overvægt af kvindelige lærere. Her præger de begge køn, men pigerne især, da de kan identificere sig noget bedre med den kvindelige lærer, end drengene kan. Ydermere kan de også se op til den kvindelige lære og have hende som en form for forbillede, der motiverer dem til at arbejde hårdt.
    Hvilke(n) af de mange årsager til, at pigerne overhaler drengene i dansk, man vælger at tro på, er en meget individuel sag.
    Burde drengene ikke blot hanke lidt op i sig selv, eller er det ikke deres egen fejl, de er som de er? Bedøm selv.

    -         Maja Kølbæk Jespersen

    Kilder:

    http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2516948/andreas-i-9-x-pigeboeger-om-kaerlighed---nej-tak/    http://www.wisdombog.com/4/2014/10/forskel-mellem-kvindelige-mandlige-hjerne.html

     

  • Jeg har mange drengevenner, 14 timer 27 minutter siden

    Jeg har mange drengevenner, der klarer sig godt i skolen, men generelt har de et svagt punkt: læsning. Artiklerne ”Piger trækker fra drengene i dansk” og ”Ikke en pigebog om kærlighed” kommer ind på nogle af grunde til, hvorfor drengene halter bagud. Her lyder grunden, at skylden falder på klasselæreren. De er simpelthen ikke gode nok til at finde bøger, der både interesserer piger og drenge. Og da valget så oftest falder på kærlighedsbøger, frem for bøger med action og spænding, falder drengene fra.

     

    Jeg tror bestemt, at det kan være svært at finde bøger, der interesserer både piger og drenge. Men jeg tror ikke på, at det kan være den eneste faktor, der spiller ind, i forhold til at pigerne rykker fra drengene. Efter min mening har det også noget med indstilling og engagement at gøre. Der bliver lavet massere af læseøvelser i skolen, så der er mulighed for at forbedre sin hastighed. Det er bare en nødvendighed at holde det ved lige, hvis man skal have noget ud af det, og det tror jeg ikke at drengene får gjort.

     

    Læsning i fritiden er ikke noget, der fanger mange unge længere. I dagens Danmark har teknologien overtaget ungdommen med computere og mobiler. Når det kommer til drenge, så tror jeg faktisk, at man nærmest ville ser en anelse skævt til det, hvis en dreng læste i en bog frem for at sidde foran sin computer. En ting, der gør det lettere at friste piger til at læse i fritiden, er alle de bøger der hitter for tiden, bl.a. ”The fault in our stars” og ”Fifty shades”-trilogien. Man kan jo nærmest ikke følge med i samtalen, hvis man ikke har læst dem. 

  • Som taxichauffør og ludfattig 19 timer 24 minutter siden

    Som taxichauffør og ludfattig studerende, mødte jeg mennesker fra alle lag i samfundet.

    Mest og flest fra de absolut nederste lag i samfundet.

    For at nå disse med simple virkemidler, måtte Shakespeare og Tjekhov iscenesætte, så folket kunne få lidt balsam til sjælen, midt i grumme fortællinger om død, ruin, magtsyge, elskov med videre.

    Filmen er blot tidens scenekunst - tilsat de juridiske finurligheder, vi alle kender som copyright, koda gramex, licens og så videre, med fandens pumpestok og djævelens advokat ved sin side.

    Ikke at respektere disse flygtige rettigheder, afføder bøder og fængselsdomme for piratvirksomhed, mens en bog kan læses kvit og frit på biblioteket.

    Når de få skal tjene penge på de mange, vil alt blive sat i bevægelse for, at markedsføre det tilgængelige over det vanskelige.

    Som sukker på dine cornflakes, i stedet for øllebrød som morgenmad.

    Det skal være så let som muligt, så tilgængeligt som muligt, så ukritisk som muligt - for alt og alle.

    Har filmen da vundet?

    Måske i det forhastede kapløb til bunden af 4. division, som det meste skal handle om for de fleste.

    Alene fordi håndbold slår Dostojevskij med mange mål.

    Hvad selvmål angår forstås.

    Vh herfra

    Din flittige elev

  • Jeg tror helt sikkert også, 20 timer 47 minutter siden

    Jeg tror helt sikkert også, at det med morens overforbrug af cremen, skyldes at hun ønsker at skærme sig mod alt den uro som foregår i hjemmet. Og så er det jo nærmest også det eneste hun har kontrollere selv. Faren har jo unægteligt haft sin dagsorden i hjemmet da han levede.

    Og så går mine tanker jo også på, hvorfor faren var sådan. For der er jo altid en årsag til, at vi mennesker opfører os som vi gør. Det bliver fortalt i talen til begravelsen, at faderen faktisk var en mønstrebryder og levede helt anderledes end sine forældre. Han havde et job, tog sig af de dårligere stillede i samfundet (i fængslet), havde et flot hjem, og ville kontrollere alt omkring det hjem, inklusive hans børn. Kontrol er jo noget af det sværeste at slippe. Alt det, som åbenbart var så vigtigt for ham, at han så fuldstændigt rødt, når noget var uden for hans kontrol. Når børnene spildte noget, når Thorbjørn pludselig kom hjem før tid osv osv. Alt skulle være planlagt og se ordentligt ud. Og fordi farens følelsmæssige midler var begrænsede, så kunne han kun ty til vold, når han blev sat udenfor kontrol. Egentligt frygteligt.

    Jeg synes den uro, som der hersker i hjemmet er rigtig flot beskrevet. Jeg er selv opvokset sådan, og det kan være svært at forklare for andre. Det er meget beskrivende, da hovedpersonen forklarer, hvorledes han som barn sad på kanten af sofaen og så fjernsyn.  Jeg har grublet lidt over hvorfor han vender tilbage til det kaos i hans barndomsland. Bruger undskyldningen overfor sin arbejdsgiver, at han skal hjem og ordne noget til begravelsen, men det er jo ligesom ordnet i forvejen og han er ikke meget hjemme ved sin mor, den tid han har sat af til forberedelsen af begravelsen. Måske higer han efter alt den kaos hans venner kan give ham engang i mellem, det er så velkendt og ligesom et narkotika for ham.

    Hvem er pigen med fregnerne på næsen vi møder mod slutningen af bogen?

    Tak til forfatteren for en fantastisk bog, spændende og tankevækkende.

  • Det var gode nyheder;) Venter 22 timer 32 minutter siden

    Det var gode nyheder;) Venter spændt på listen af bøger;)

  • Piger trækker fra drengene i 1 dag 16 timer siden

    Piger trækker fra drengene i dansk. Det er overskriften på en af de avisartikler vi fik udleveret. Som man nok kunne gætte beskriver artiklen, hvordan pigerne er bedre til drengene i dansk. Det kan der være flere forskellige grunde til, men i teksterne diskuterer de, hvad deres bud på det er. De mener, at grunden til at drenge falder lidt tilbage i dansk er, at de ikke er interesserede i de tekster de får udleveret i skolen. Mange drenge gider ikke at læse lange dramaer om kærlighed og familieforhold. De vil have action, eksplosioner, de vi have en spændende tekst, hvor der sker noget. Teksten nævner bl. a. også, at piger generelt læser mere skønlitteratur end drenge.

    Alt dette er muligvis sandt, men jeg er af den opfattelse, at det også er noget andet, som kan være problemet, vores kultur. I vores samfund forventes det ikke af drenge, at de kan lide at læse. På samme måde som, at en ”drenget” pige ikke passer ind i det billede, samfundet har af piger, bliver drenge normalt ikke set som typen, der gider at sætte sig ned og læse i en bog. Det skal forstås på den måde, at der selvfølgeligt er mange drenge, som kan lide at læse, men at det sandsynligvis ikke er det første man forbinder drenge med. Som jeg har opfattet det, er stereotypen på en dreng en, som dyrker sport, ser actionfilm, kan lide hurtige biler og generelt bare er ”mandig”. Det passer i virkeligheden ikke på særligt mange drenge.

    Jeg mener, at hvis man vil have drenge til at læse noget mere, så skal man fra en tidlig alder få dem til at kunne lide at læse. Der vil selvfølgelig altid være dem, som bare ikke er typen til at læse, men jeg er af den opfatning, at mange flere drenge ville læse bøger, hvis det i samfundets øjne blev en mere ”normal” ting at gøre.