Seneste kommentarer

  • Tak skal du ha og tak for 1 dag 20 timer siden

    Tak skal du ha og tak for dine gode anbefalinger! Jeg ønsker også dig en god og stille sensommer måske med mindre krig. Guldager har jeg til gode, men mange anbefaler hendes Køge krønike

  • Tja, ferien kan sætte sig på 1 dag 22 timer siden

    Tja, ferien kan sætte sig på mange måder. Både i kalorier og lixtal.

    Jeg er stressramt og ferien har været sådan lidt på trods. Det kunne lige lade sig gøre for mig at deltage. Jeg vidste at jeg nok ville komme til at tilbringe en del tid for mig selv, da omverdenen meget nemt går hen og bliver for stor og larmende. Så et helt bibliotek blev hevet med og ubevidst er jeg kommet til at medbringe bøger der i en eller anden grad for de flestes vedkommende har en fællesnævner: krig.....

    På nær en enkelt, nej to, er de alle hjembragt fra mit sidste besøg hos min mor.

    Den første er primært indtaget på den tyske motor- og landevej på vores vej mod den tysk-polske grænse. Elisabeth Lyneborg: Krigsdøtre. En meget interessant bog om to kvinder der hver især kæmper deres kampe, dels en kvindefrigørelseskamp og dels en kamp for en befolkningsgruppes ret til overlevelse i et område hvor de er uønskede. Der berettes meget lige ud og jeg er blevet en hel del klogere blandt andet om tyrkernes etniske udrensning af kristne armeniere i starten af forrige århundrede.

    Næste udspil blev spist lidt hurtigere. Jeg havde glædet mig til mit ny indkøbte eksemplar af Kim Leine: Afgrunden.

    Og hvilken afgrund. En fantastisk velskrevet bog. Og forfærdelig. Men jeg kunne ikke lægge den fra mig hvor grum den end var. Den passede ikke rigtig til min sindsstemning. Men læses skulle den. På en måde var det nærmest en lettelse at lægge den fra sig. 

    Jeg tænkte at Nini Theilades fortælling om sit liv til Lone Kühlmann:Dansen var det hele værd, ville rette lidt op på balancen. Men måtte sande at den på sin side også havde en grum historie. En historie om et frygteligt ensomt barns opvækst. En ensomhed der leder ind i muligheden for et frirum via dansens bevægelser. Et frirum som hurtigt overtages af den ambitiøse Mors faste styring.

    Nu vil jeg have noget kærlighed, tænkte jeg og stak hånden i tasken efter Jojo Moyes: Hende du forlod. Jo Tak skal du have, der stak jeg så hånden ind i et hvepsebo i form af grumme beretninger fra 1. Verdenskrigs, beretninger fra det af tyskerne besatte Frankrig. Jeg har blandede følelser for den bog. Den skulle nok have haft et par gennemskrivninger mere. 

    Nå så var jeg selv skyld i næste runde, som dog mere var en beretning om at lukke en krig ned. Arne Øland: Hore unger og helligdage -tyskerbørns beretninger.

    En gennem gang af love og regler før under og efter 2.verdenskrig til fastsættelse af faderskab, her specielt omkring de børn født af primært danske mødre og tyske fædre og nogle af disse børns genvordigheder for at finde ud af hvem deres biologiske far faktisk var. Her fremlægges materiale, der må have givet nogle politikere og embedsmænd røde ører. 

    Næste opslag bliver Karen Marie Guldager: Ulven. Den er der vist også krig i.......

    God rest Sommer 

  • Denne roman er fuldstændig 2 dage 19 timer siden

    Denne roman er fuldstændig fantastisk og original. Sproget er sprudlende, let, opslugende og helt igennem kreativt. Til enhver med humoristisk sans og som elsker utraditionelle kærlighedshistorier. Sproget er mindst ligeså farverigt som handlingen og det hele rammer plet. Bogen suger dig med ind i en verden af intriger og en følelse af paradis, hvor der selvfølgelig lurer noget under overfladen. En fortrinlig historie.

  • Hej Nadja. Mange tak for 3 dage 18 timer siden

    Hej Nadja. Mange tak for hjælpen og opklarende info : -)

    Hilsen Michael 

  • Når fortiden banker på, er 3 dage 21 timer siden

    Når fortiden banker på, er det sjældent fordi, den har noget videre på hjertet.

    Den vil typisk have din tid, din energi eller dine penge.

    Ved at gøre dig fri af fortiden, kan disse 3 ressourcer allokeres din fremtid.

    Ikke andres fortid.

    Deri består valget.

    Mellem egen fremtid - og andres fortid.

    Hvad vælger du da?

    Fællesskabets åg?

    Eller.

    Individets frihed?

    Overalt i verden repræsenterer statuer dette valg.

    I Danmark Frihedsstøtten fra 1797.

    Landboreformen af 20. juni 1788 skulle frigøre fæstebonden.

    Fra det, at være fæstet til andre end sig selv.

    Diktatorer og enevældige herskere findes overalt.

    Ofte forklædte - som familie og ven.

    Ofte forklædte - som ægtefælle.

    Til tider forklædte - som børn.

    Egne børn.

  • Rigtigt fint indlæg Lykke. 4 dage 20 timer siden

    Rigtigt fint indlæg Lykke. Har altid læst højt for mine børn, for at give dem den glæde jeg selv føler ved at læse.

  • Nu starter Klassikerklubben 4 dage 22 timer siden

    Nu starter Klassikerklubben snart op igen. I August læser vi sæsonens første bog! 

    Denne sæsons tema bliver 'Hævn'. Det er et tema der favner bredt, og der kan placeres mange gode klassikere ind under der. 

    Vi glæder os til at komme i gang og vi håber at så mange som muligt vil deltage i debatterne. 

  • Hej Michael. Det er 5 dage 3 timer siden

    Hej Michael. Det er Litteratursidens administration som tilføje bøger i bogbasen. Du sender bare en mail med de ønskede titler via kontaktformularen her, så bliver det gjort for dig. 

     

    De bedste hilsner
    Nadja, redaktionsmedarbejder 

  • Shhhh.... ;-) 1 uge 1 dag siden

    Shhhh.... ;-)

  •  Mange tak for forslagene! 1 uge 4 dage siden

     Mange tak for forslagene! Dem kigger jeg på.

  • Nu hvor det er kommet ud, at 2 uger 3 dage siden

    Nu hvor det er kommet ud, at vi får en "efterfølger" til serien i form af Christian Greys side af sagen frem for Anastacia tror jeg salget af Fifty Shades-produkterne kommer til at eksplodere endnu engang.

    Jeg glæder mig til at læse den!

  • Jeg har lige læst "Autisten", 3 uger 3 dage siden

    Jeg har lige læst "Autisten", af Freddy Milton. Bogen berørte mig dybt, da jeg har arbejdet en del med autister. Freddy Milton formår, at gengive den helt specielle korrekte og meget monotone sprogform, mange autister har. Den beskriver også den evige indre kamp om, at finde modet til at kaste sig ud i det ukendte.
    "Autisten" er en bog jeg varmt kan anbefale.
    God læse lyst!
    Gitte Jakobsen

  • En læsning af 'et ansigt til 3 uger 3 dage siden

    En læsning af 'et ansigt til emily' vil ikke nødvendigvis være korrekt, da den fragmentariske form giver rigelig plads til tolkninger og underen. Således oplever jeg egentlig, at Rosa og Emily er to sider af samme unge kvinde. Rosa er den uskyldsrene elskende, mens Emily er luderen, den obskøne og dyriske. Rosa længes efter far og mindes, mens Emily hungrer efter Daniel, som enten er en ren opdigtning, mindet om en tabt kærlighed eller faktisk er til stede om end på afstand og tager del i den afsluttende brevkorrespondance. Det kærlighedsforhold der beskrives mellem de to ”identiteter”, Rosa og Emily har nærmest præg af lillepigens uforklarlige behov for at gå i symbiose med luderen; det er simpelthen nødvendig, da ingen af dem er komplet uden den anden. Rosas kærlighed til det andet køn er faderkærlighed, mens Emilys kærlighed både er kropslig kønsdrift og tenderer mod en umulig romantisk kærlighed, omend det udtryk vel er at trække den lige langt nok. Romanen har en neurotisk, nervøs stemning, som om der lurer et fortvivlet tab lige under overfladen. En stemning, der underbygges af faderens gendigtede dagbogsskildringer fra en flodrejse i Afrika, der bringer associationer til håbløsheden i Jakob Ejersbos trilogi 'Eksil', 'Revolution' og 'Liberty', og måske endnu mere til Joseph Conrads mesterlige 'Mørkets Hjerte', som faktisk også både har en undertone af psykose og er skrevet i en form der ved nærmere eftersyn spalter sig ud i fragmenter.

  • Jeg har netop publiceret min 3 uger 5 dage siden

    Jeg har netop publiceret min anmeldelse af bogen på Litteratursiden. Som det fremgår, er jeg voldsomt begejstret.

    Det var ikke en nem anmeldelse at skrive, for som du siger, Dorte, er der et væld af bipersoner, som er nøjagtigt portrætteret og uundværlige for bogen. Til gengæld synes jeg, det er en bog der skal læses langsomt, fordi den er så smuk, og der er mange scener, man gerne vil dvæle ved

    http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/alt-det-lys-vi-ikke-ser-anthon...

  • Sam Zabel og den magiske pen 4 uger 23 timer siden

    Sam Zabel og den magiske pen er på mange måder en fin tegneserie, der bruger mediet til andet og mere end tjubang, uden dog at lægge afstand til netop det. Jo det er ganske vedkommende og kan sætte tanker igang om kunst og liv og hvad stiller man op med det hele; det er rigtig fint. Men mere end fint bliver det ikke rigtigt. Jeg synes ikke at Dylan Horrocks tegnestil er mere end fin - nok mere flad i det. Der er fx en masse dejlige bare bryster, men de bliver aldrig rigtig dejlige med swung og liv ... mere bare flade uerotiske ikoner. Det er også et problem med tegnestilen, at Horrocks ikke rigtig bryder dens monotoni selvom historien fører hovedpersonen igennem en række forskellige tegneserier i ligeså forskellige genre. Jo der er lidt tilløb til det i manga afsnittet, men mest på det fortællemæssige plan, ikke i tegningerne. Det får den konsekvens, at værkets påstand omtegneseriemediets mangfoldighed i fortælling, genre og stilarter - som værket jo for så vidt selv er et vidensbyrd om - aldrig rigtig bliver andet end ... en påstand.