Seneste kommentarer

  • Vi er helt enige, der er den 1 dag 7 timer siden

    Vi er helt enige, der er den fare ved skønlitteratur der politiserer for meget, at det bliver trættende. Det er her kunstneren viser sit format, at hun eller han behersker sit stof.

    Ja, jeg har med stor glæde læst Jules Vernes romaner og de var med til at sætte fantasien i gang og give lyst til mere læsning.

    Det var i høj grad de klassiske drengebøger som var med til at give mig lysten til litteratur og det er jo en fantastisk verden der åbner sig, både af dansk og international litteratur.

  • Tak for dine svar, og jeg må 1 dag 10 timer siden

    Tak for dine svar, og jeg må nok i yderste fald give dig ret i, at al litteratur er politisk. Jeg har ellers ment, at der var megen litteratur, der ikke kom ind under dette, men det er vel således, at selv Morten Korch med sin sødsupperomantik plæderer for en politisk holdning. En forfatter som Jules Verne kan vel også beskyldes for at politisere med sine personbeskrivelser.
    Jeg har ment, at en forfatter som Paul Auster med i hvert fald sine første mange romaner, udøvede den rene fortællekunst, og har altid beundret ham for dette, og har elsket at læse hans romaner, velvidende, at han politisk stod langt fra mig. Han er så i de sidste 10 år blevet særdeles politisk i sine skrifter, og det har gjort, at jeg ved læsning af disse ikke føler mig så åndeligt beriget.
    Mon det i øvrigt er således, at man i bedømmelse af litteratur inddrager sine politiske meninger. Til den ende kunne det være interessant at høre, om du i din barndom har læst Jules Vernes romaner, og hvad du så i øvrigt mener om dem som litteratur.

  • Min holdning er, at vi skal 1 dag 11 timer siden

    Min holdning er, at vi skal videreføre alt det bedste i den menneskelige kultur, vi må lære af de erfaringer andre har gjort, og bruge dem i vores eget virke. Der findes ikke nogen neutral litteratur, uanset om den giver sig ud for at være ”upolitisk”, er al litteratur politisk.

    I den demokratiske debat vil der være mange holdninger og synspunkter, som det er den enkeltes opgave at forholde sig til. Derfor er mit svar til dit andet spørgsmål benægtende.

    Kunsten må have vide rammer og ikke nødvendigvis være ”forkyndende” eller forfægte et bestemt politisk synspunkt.

  • Til Lars Ulrik. 1. Mener du, 1 dag 15 timer siden

    Til Lars Ulrik.
    1. Mener du, at al litteratur har et politisk sigte?
    2. Mener du, at litteratur kun har mening, såfremt den forfægter et bestemt politisk standpunkt?

  • Du går helt uden om det 2 dage 11 timer siden

    Du går helt uden om det centrale i min kritik, dialektikken mellem individ og kollektiv. De nuværende ejendomsforhold befordrer individualismen, fordi det set fra magthavernes side, er lettere at manipulere med enkeltpersoner end et folk, eller et kollektiv med en søgen efter fælles værdier og social fremgang.

    Min påstand er, at demokratiet afvikles og erstattes af et oligarki (fåmandsvælde), hvor de store koncerner og deres interesser er det afgørende.
    Det minder på mange måder om tiden under enevælden, og den censur der blev Holberg og andre forfattere til del.

    Hvis litteraturen skal have en mening i nutiden, må den afdække de forhold jeg omtaler, og vise veje til hvordan de kan overvindes. Hvordan de fælles interesser - eller almenvellet - som der står i grundloven bliver det udslagsgivende for vores kulturliv.

  • Hver tid har sine temaer, som 2 dage 16 timer siden

    Hver tid har sine temaer, som tages op i litteraturen. For snart hundrede år siden, var der store sociale problemer, som i litteraturen blev taget op af forfattere som Skjoldborg, Nexø og Pontoppidan. Problemer omkring religion blev taget under behandling af f.eks. Hans Kirk, og Scherfig gik i flæsket på den borgerlige bornerthed. I dag, hvor den sociale ulighed er reduceret til et spørgsmål om at have rigeligt mod at have mere end rigeligt er det klart, at dette tema ikke optager forfattere. (Frit efter Grundtvig: De fleste har for meget og kun få har for lidt). I dag skal ”god litteratur” helst handle om kvindeundertrykkelse, seksuelle forhold i forskellige variationer og lignende, der i mangel af eksistensen af virkelige samfundsproblemer optager os mere og mere. Du kan da ikke have belæg for at kalde vor tids litteratur for reaktionær. For mig er vor tids danske litteratur så grænseløs provokerende, at jeg i høj grad mener, at det er gået ud over den litterære kvalitet. Vil du virkelig mene, at forfattere som Hanne Vibeke Holst og Anne Lise Marstrand-Jørgensen ikke har noget på hjerte? Men jeg kan godt forstå, at du som et socialt orienteret menneske ikke bryder dig om disse damers skriverier. Jeg er selv indigneret over alle de overklasseproblemer der bringes til torvs i vor tids kvindelitteratur.

  • Kære Lars Ulrik. Det er da 1 uge 10 timer siden

    Kære Lars Ulrik.
    Det er da interessant at læse dine indlæg, for de giver anledning til tænksomhed, men jeg vil nok mene, det er lidt uproportionelt, når du tænker på nutidens problemer i forbindelse med forholdene i de tyske koncentrationslejre. Jeg er heller ikke tilfreds med vort medlemskab af EU, men jeg tror, at mange af de problemer, der er i unionen, skyldes de forpligtelser man har påtaget sig overfor de tidligere under Rusland hørende øststater. Og nu kan det ikke hjælpe noget, at du bliver mopset, for når du stikker næsen frem, så må du kunne tåle, at få en reaktion. Det var rørende at høre om din svigerfars trængsler i tysk koncentrationslejr, men jeg kan i hvert fald ikke høre om disse lejre uden at komme til at tænke på de tilsvarende i Sovjetunionen. Mener du at kunne forsvare Gulaglejrene og i så fald hvorledes? Jeg har svært ved at se det rimelige i disse lejre, men da jeg altid er åben for en dialog, som kan give mig indsigt, så beder jeg så inderligt om et svar på mit spørgsmål.
    I øvrigt vil jeg undskylde over for redaktionen, at der p.t. er så megen støj på linjen, som I kalder det, og at jeg deltager i den, for det har jo ikke meget med litteratur at gøre, medmindre, at disse indlæg formår at gøre opmærksom på forfattere som Otto Gelsted og Aleksandr Solsjenitsyn

  • Tak 1 uge 1 dag siden

    Tak

  • Svar til Lars Ulrik. Det var 1 uge 2 dage siden

    Svar til Lars Ulrik.
    Det var da et mærkeligt svar at give mig, når jeg netop gerne vil i dialog med dig. Grundtanken i en dialog er vel, at een spørger om noget og så får svar på sit spørgsmål.
    Nu vil jeg så svare på dit spørgsmål: Mit indlæg har for så vidt ikke noget at gøre med Gelsteds digt, men er nærmere en reaktion på det, som du skriver neden for digtet om kommunisternes indsats under krigen. Du har ret i, at kommunisterne gjorde en indsats under krigen mod den tyske besættelsesmagt, og i at mit spørgsmål om Ruslands pagt med Hitler måske ikke er relevant i forhold til dette.
    Men jeg er en videbegærlig sjæl, der ikke, når jeg nu er i gang med en dialog med en kommunist, kan lade være med at søge et svar på, hvorledes en sådan, som ellers ikke mangler indsigt, og som i øvrigt ikke holder sig tilbage i debatter, ser på det forhold, at Stalin og Hitler med deres angreb på polen startede anden verdenskrig. Du må da have gjort dig nogle tanker herom, så hvorfor ikke bringe dem på bane. Jeg har da tidligere indrømmet, når jeg følte mig belært af, når du øste af din viden.

  • Hej Nina Det tog lidt tid at 1 uge 2 dage siden

    Hej Nina

    Det tog lidt tid at finde rundt på den her gamle Drupal 6-side, men nu er der rettet op på fejlen. 

    Thomas, digital redaktør

  • Til Kaj Hansen, vi er 1 uge 2 dage siden

    Til Kaj Hansen,

    vi er efterhånden stødt sammen nogle gange når det gælder Sovjetunionens historie.

    Jeg tror ikke på det tjener noget formål at fortsætte, fordi du ikke er interesseret i en dialog, men udelukkende at nedgøre Sovjetunionen og det den stod for.

    Hvad har dit indlæg for øvrigt at gøre med Gelsteds digt, der omhandler mindet om dem der ofrede livet i modstandskampen?

  • den alfabetiske oversigt over 1 uge 2 dage siden

    den alfabetiske oversigt over redaktionens lister  kan du finde her:

    Linket på forsiden af listerne virker pt. ikke, men der er link til oversigten i indledningen på mange af listerne.

    Jeg håber snart at redaktionen retter op på fejlen.

  • Kære Lars Ulrik. Det var i 1 uge 2 dage siden

    Kære Lars Ulrik.
    Det var i virkeligheden Rusland, som startede anden verdenskrig. D. 23. august 1939 underskrev Rusland en ikke-angrebspagt med Tyskland, og d. 1. sept. samme år angreb de to lande så Polen fra hver sin side. Dette tvang Englænderne til at erklære krig mod Tyskland, da de havde garanteret Polens suverænitet. Og du er jo klar over, at, da Danmark blev besat, da var Rusland Hitlers forbundsfælle.
    Hvorledes stiller du dig til dette faktum?

  • Hej Anne Grete Det kan 1 uge 5 dage siden

    Hej Anne Grete

    Det kan misforstås når du skriver sådan:  "Vera og hendes mor bliver aldrig rigtig accepteret af de lokale, og en dag forsvinder Veras mor og lader Vera tilbage alene i et hus, som aldrig bliver hendes, selv om hun bliver gift med Idas krigsskadede søn. "

    Det er Veras mor Hildegard, der bliver gift med Idas krigsskadede søn , - og måske er det også det, du mener, men som det står i din tekst kan det misforstås.

    Iøvrigt synes jeg det er en fremragende roman med rigtig mange lag. Vi læste den i Torsdagsklubben, en lokal læseklub her på Horsens bibliotek. Meget kompakt tekst, og det kan godt være svært at holde styr på navne og generationer. Der er i hvert fald meget at snakke om.

    Venlig hilsen Nina

  • Det er en fin karakteristik 1 uge 6 dage siden

    Det er en fin karakteristik som Anja D. Rasmussen har givet af Nexøs bog. I denne forbindelse undrer det mig, at der i flere år har været talt om at filmatisere bind 2, senest læste jeg at Per fly ville filmatisere den.

  • Sæsonens sidste bog, i 2 uger 11 timer siden

    Sæsonens sidste bog, i oktober, er Pelle Erobreren! Alle er velkomne til at deltage i debatten ved at klikke på titlen herover. 

  • Martin Andersen Nexøs bog 2 uger 11 timer siden

    Martin Andersen Nexøs bog Pelle Erobreren er en rørende dannelsesroman. Den er skrevet i 1906-1910. Man følger drengen Pelle og hans far Lasse, som emigrere fra Sverige til Bornholm for at få arbejde. Moderen Bengta er død.

    Bind ét indeholder ‘Barndom’ og ‘Lærerår’. Hvor man følger Pelle fra han ankommer til Danmark og til han er uddannet skomager og drager mod København. Den skildrer bl.a. arbejderklassen og de fattiges kår.

    Nexø er utrolig god til at gøre karaktererne levende og interessante. Især Pelles uskyldighed og fantasi i starten er rammende; “Det besynderlige var at jorden havde samme farve som hjemme, skønt det var et fremmed land. I Tommelilla havde han set et landkort, hvor hvert land havde sin egen farve. Men det var altså løgn det!”

    Man lever sig nemt ind i den. Det er spændende at opleve de forskellige lag i samfundet. Pelle og Lassefar bor i stalden på gården. Stengårdsbonden Kongstrup er konstant sin kone utro og gør tjenestepigerne gravide. Konen er ulykkelig og skaber dårlig trykket stemning med hendes humør.

    Det er rørende at opleve det tætte forhold mellem far og søn. Det er utrolig velskrevet. Man får ondt af Lasse når Pelle bliver ældre og løsriver sig mere og mere.

    Jeg fik meget lyst til at læse bind 2 for at finde ud af hvordan det kom til at gå Pelle. Man bliver helt fænget af bogen og dens karaktere.

    Bogen er filmatiseret i 1987 af Bille August, med Pelle Hvenegaard og Max Von Sydow i hovedrollerne. Den kan også anbefales! 

    Hvad synes i om bogen? Hvad husker i bedst? Ville i anbefale den til nogen?


  • Hej Else Mange tak for din 2 uger 5 dage siden

    Hej Else

    Mange tak for din kommentar. Det jeg allerførst kommer til at tænke på er, at udfordringerne faktisk jo er vokset ud af noget vildt godt; nemlig det faktum at der aldrig før har været så mange der gerne vil udgive deres tekster som nu. OG det synes jeg er fantastisk for ytringsfriheden, for demokratiet og os alle sammen! Det er jo også sikkert den egentlige baggrund for DBC's regler; der er simpelthen ikke tid til at tage stilling til alle de bøger der kommer ind, og så kan man jo være nødt til at lave nogle måske lidt firkantede skillelinjer. 

    Nå det er sagt, så har jeg i en lang årrække arbejdet rimelig tæt på både store og små forlag i Danmark, og det er min helt faste overbevisning, at de bøger der udgives på disse redaktionelle forlag i det store hele faktisk er af højere kvalitet end dem der udgives af selvudgivere og  selvbetalingsforlag. Alle de forlag jeg kender til arbejder benhårdt, topprofessionelt og med en stor kunstnerisk forståelse, og jeg synes det er meget sjældent at de laver deciderede fejltgelser, må jeg indrømme. Derfor er jeg også at den mening at Danmark har en sund forlagsverden og udgivelsespraksis - og jeg håber meget at det fortsætter på den måde.

    Mht. din sidste kommentar om at vi på Litteratursiden skulle ønske at forfatterne ikke kan komme til orde, så kan det ikke være mere forkert. Vi gør meget for netop at få forfatterne til selv at skrive artikler eller svare på spørgsmål i interviews, så siden også bliver et levende sted med så mange aktive forfattere som muligt. Og hvis man ikke er udgivet på et redaktionelt forlag kan man på vores nye side stadigvæk gå ind under alle anmeldte bøger og skrive egne kommentarer og tanker. 

    Jeg håber du trods alt bliver glad for den nye side, når den springer i luften til november :-) 

  • Demokrati med fornuftige 2 uger 6 dage siden

    Demokrati med fornuftige begrænsninger ??

  • Den  kommercielle side af 3 uger 1 dag siden

    Den  kommercielle side af litteraturformidlingen bliver mere og mere indviklet, og jeg tror, det er af største vigtighed at få ryddet ud i pladderet. F.eks.: hvordan skal man som selvudgiver forholde sig til DBCs skrappe regler, der helt automatisk udelukker forfattere, der bl.a. ikke opfylder kriterier som disse:  "Bøger af ukendte forfattere, der er udgivet af dem selv eller af forlag, hvis udgivelser sjældent efterspørges ad bibliotekerne, udvælges som hovedregel ikke til bibliotekskatalogisering". Dvs. at gode forfattere og forfatterskaber automatisk fravælges, hvor man i stedet burde tage imod dem med åbne arme, fordi de litterært set KAN være langt bedre, end fordommene lader ane.

    Hvis den nye litteraturside bliver en luk-kæften-på-forfatterne - og sådan virker det faktisk ved første øjekast - så er det altså for dårligt. Det er skidt nok, som det er, og det skal altså nødig blive værre ....

     

  • Oktober måneds novellesamling 3 uger 1 dag siden

    Oktober måneds novellesamling handler om hvad der sker når vi møder nogen? Og hvor tæt kan vi være på de mennesker, vi elsker? Børn, excentrikere, en far som forsvinder fra en psykiatrisk afdeling - mennesker krydser vores livsvej, ledsager os, gør os lykkelige og forbliver ufattelige...

    Hvad er det der tiltrækker os hos andre mennesker - og ikke mindst, er det noget som findes nu, eller er det noget som det menneske man møder har været eller indeholdt i fortiden? Er det et savn, en længsel, vi falder for? Forfaldet er altid fristende, ikke mindst hos Judith Hermann. I forlængelse af dette skriver Information i deres anmeldelse: "Hermann har blik for alt det, som rummer en forsømt, udmattet skønhed."

    Derfor vil jeg gerne stille følgende opstartspørgsmål til jer læsere: 

                    - Hvori består denne udmattede og forsømte skønhed i novellerne? Kan I se den?

  • Om Scherfig. For at følge 3 uger 2 dage siden

    Om Scherfig.
    For at følge lidt op på den debat vi har haft om, hvorvidt man kan skelne mellem forfatteren og kommunisten, når man diskuterer forfattere som Kirk, Scherfig og Nexø, så vil jeg gerne bidrage med følgende:
    Scherfig skrev i ”Land og Folk” søndag d. 7. jan. 1951 en artikel om et besøg i Sovjet. Her tilbageviser han vestens forsøg på at skildre Sovjetunionen som en grå og glædesløs verden med bl. a. disse ord: ”Men én ting lærer man i hvert fald: Livet er bestemt ikke gråt og ensartet og uniformeret, og der er intet, der minder om en politistat. Jeg så en politibetjent danse hopsa på gaden i Kief, da en glad matros fandt på at spille harmonika for ham. Jeg så lattermilde buttede, kvindelige politibetjente i Moskva dirigere trafikken ….”.
    Artiklen fortsætter i samme stil og er ledsaget af Scherfigs egne tegninger, hvor vi ser et mylder af glade mennesker på gader og pladser.
    Hvordan kan en voksen mand, som tilmed er intelligent, skrive således? Ja her er det så, at jeg vil komme med min teori. De fleste vil mene, at Scherfigs forfatterskab er udsprunget af hans politiske overbevisning, men mon ikke det på en eller anden måde er lige omvendt.
    Stilen i avisartiklen minder meget om den i Scherfigs bøger. Han kan simpelthen ikke lade være med at skrive på den måde. I kommunisten Scherfig ser vi forfatteren Scherfig. Han er læseværdig for sine litterære kvaliteter, som Michael skriver, og det er han selv om han skriver i ”Land og Folk” om kommunismen. I virkeligheden skal vi slet ikke tage ham alvorligt som værende et politisk menneske.
    Scherfig kunne skrive på en morsom og fængende måde, hvilket han gjorde i sine romaner såvel som, når han skrev i ”Land og Folk”, men det er ikke usandsynligt, at han selv har moret sig over rigtig at binde borgerskabet nogle rigtige røverhistorier på ærmet. At Scherfig gik for at være kommunist, skal således ikke i vor øjne gøre ham ringere som forfatter, hvorimod man vel nok kan hævde, at han som menneske og samfundsborger svigtede.

  • Jeg er nu nået igennem bogen 3 uger 6 dage siden

    Jeg er nu nået igennem bogen , som stadig imponener mig med den grundighed og detaljerigdom den viser.
    Men jeg savner at høre mere til forfatterens egne holdninger og synspunkter - som jeg kunne være enig / uenig med

  • Helt i orden Kaj og tak for 3 uger 6 dage siden

    Helt i orden Kaj og tak for en god debat.

  • Kære Lars Ulrik Thomsen. Nu 3 uger 6 dage siden

    Kære Lars Ulrik Thomsen.
    Nu har jeg bestilt en del bøger om og af Scherfig (bl. a. den du omtaler) på biblioteket. Så må vi se, om jeg bliver klogere.