Seneste kommentarer

  • Ja, de bedste bøger bliver 26 sekunder siden

    Ja, de bedste bøger bliver hos os og bliver ved med at rumstere i hovederne på os, præcis som jeg fornemmer at Luftspejling gør hos dig, Poul-Erik. Og af samme grund er mange af mine yndlingsbøger igennem årene også nogle temmelig barske bøger. Har haft mange gode læseoplevelser af de "lettere" slags - det er bare ikke dem, der typisk bider sig fast i mig i det lange løb.  

    For øvrigt mener jeg heller ikke at Thune er svag - jeg mener blot at han efter overfaldet ligesom resignerer, da han i mine øjne i det øjeblik, han bliver overfaldet, mister troen på, at han kan gøre en forskel i forhold til det uhyggelige, der er på vej. For mig er resigneret ikke det samme som svag.

    Og at han, også før overfaldet, ikke helt vil eller tør se kendsgerningerne i øjnene, ser jeg heller ikke som svaghedstegn men som noget helt naturligt. Der må godt være grænser for, hvad et menneske kan rumme af ulykker - og vi skal ikke glemme at han jo selv befinder sig midt i en livskrise, dels pga. skilsmissen og dels pga. opløsningen i venskaberne. Oven i det er det også en stor sorg for ham, at samarbejdet med nevøen ikke bliver som han har forestillet sig det, og at deres tætte og varme forhold åbenbart er ødelagt. I det store billede, i forhold til den anspændte politiske situation, er det måske ikke rigtigt at regne for noget - men vi ser og oplever jo netop ikke tingene på afstand, vores udgangspunkter er jo netop det lille mikrokosmos, der udgør vores verden. Og i det lille mikrokosmos er det jo ofte de nære ting, der gør mest ondt og fylder mest.

  • Hej Dorte Spon, hvis du 4 timer 19 minutter siden

    Hej Dorte Spon, hvis du savner en ekstra titel på en roman, hvor barnet er hovedpersonen, så kan du finde min debutroman på biblioteket "Mod til Frygt eller Hvordan jeg overlevede Otis Redding".

    Første halvdel handler om min barndom, anden halvdel om min ungdom.

    Og der er også et afsnit om Grønland, hvor jeg boede som elleveårig i et halvt år i begyndelsen af 60'erne. 

    Iben Mondrups bog 'Godhavn' har jeg endnu til gode. Den lyder spændende, så den har jeg lyst til at læse.

  • Marisse,   Jeg valgte at 2 dage 12 timer siden

    Marisse,

     

    Jeg valgte at tegne bogen i sort-hvid, fordi jeg gerne ville bruge to kilder som inspiration, dels de kobberstiksagtige illustrationer man havde i aviserne på det tidspunkt historien foregår, dels de grafiske arbejder som Brugge-kunstnergruppen i Dresden lavede. På den måde håbede jeg at blande min egne stil med to væsentlige samtidige stilarter og således skabe en hybridstil som ville passe til både perioden og min historie.

     

    I øvrigt er diskussionen her ved at synge på sidste vers, så vidt jeg forstår, så jeg vil bare lige sige tak. Som både forfatter og tegneserieskaber bruger man jo mange ensomme timer ved skrivebordet og det er altid dejligt og interessant at få input fra læserne, når bogen er udkommet. Hjælper lidt på den der ensomhed :)

  • Ved læsningen af "Godhavn" 3 dage 20 timer siden

    Ved læsningen af "Godhavn" kom jeg i tanke om, at jeg på Biblioteksskolen i 1970-erne skulle skrive en opgave om romaner med et barn som hovedperson. Det var ikke nemt at finde egnede titler - så derfor har jeg fået stor respekt for de forfattere, der tør kaste sig i denne fortællervinkel og som har evnerne og hukommelsen til at gøre disse børnestemmer troværdige. Dét har Iben Mondrup, så glæd Jer til at høre de tre søskendes betragtninger af barndommens bygd på Grønland.

     

  • Inden jeg tager på påskeferie 3 dage 20 timer siden

    Inden jeg tager på påskeferie med en god stak bøger i tasken, vil jeg gerne takke Henrik Rehr for en genopdagelse af genren graphic novel. Også min interessere for Første Verdenskrig er blevet vakt, det er jo ellers et år fyldt med 1864 og Besættelsen. Jeg har forøvrigt lige opdaget, at maj måned's bog af Peter Asmussen : Og tilsidst går verden under, tager sit udgangspunkt lige før Første  Verdenskrigs begyndelse, så mange af os vil nok tænke tilbage på  Gavrilo Princip.

  • Et fantastisk initiativ som 4 dage 20 minutter siden

    Et fantastisk initiativ som jeg har delt på twitter og facebook, vil spørge mit forlag om de har noget som kan bruges. Der kan ikke være nok af sådanne idéer.

  • Luftspejling er en af de 4 dage 16 timer siden

    Luftspejling er en af de bedste bøger, jeg har læst. Hvor er det svært, når ens venner har helt andre holdninger, som det sker I onsdagsklubben. Hvad skal der til, for at man siger fra? Thune forsøger at få klubben opløst. Og jeg mener egentlig ikke, at han er svag. Vi er tit blinde for hvad der foregår i en del af den verden,vi færdes i, som Kjell Westö har sagt i et interview
    Men Thune skriver dog et indlæg mod nationalismen Den er årsag til, at han bliver overfaldet. Der er måske tegn på, at han ikke vil se ondskaben helt i øjnene, da han kører sin jødiske ven tilbage til det psykiatriske sygehus. Eller vil han prøve at få sig selv og vennen til at se det gode i øjnene? I håb om at nazismen ikke er så forfærdelig,som det viser sig, hvor nye fangelejre ses -ligesom efter den finske borgerkrig, hvor M. Wiik bliver voldtaget. En hændelse, der er så modbydelig - men som hendes medfanger fortier eller fortrænger. Når det er svært for Thune at sløjfe forbindelsen til onsdagsklubbens højredrejede medlemmer, er det sikkert også fordi, han er ensom efter at konen har forladt ham. Brudet med nevøen viser, at han er villig til at markere en grænse og tage M. Wiik i forsvar. Da Jary oplever at en jødisk fætter snydes for en sejr i et løb får han et alvorligt knæk. M. Wiik er blevet knækket i en fangelejr. Kan man overleve den slags uden alvorlige sår i livet? Næppe.

  • Brokke sig uden at mærke 4 dage 20 timer siden

    Brokke sig uden at mærke efter?

    Forfatteren gør sig til talsmand for retten til at brokke sig, når du er utilfreds med noget. Det er vel egentlig en god idé, hvis vi skal have muligheden for at diskutere, for at forbedre noget - eller for at erkende de forhold i tilværelsen, vi ikke kan stille noget op med, men som gør ondt på os. Naturligvis kan du sige, at det så er vigtigt ikke KUN at brokke sig , men også at komme videre ud over det. Altså betragte brokkeri som et led i noget, ikke som en permanent, ønskværdig tilstand at befinde sig i.

    Imidlertid er der noget der undrer mig: samtidig med at forfatteren mener, vi skal fastholde retten til at brokke os, advarer han imod at gå og "mærke efter i sig selv". Det  jeg ikke forstår er: hvordan kan jeg vide, hvad jeg vil brokke mig over, hvis jeg ikke først har "mærket efter", hvordan jeg har det med det, jeg vil brokke mig over?

    Stå fast selvom verden bevæger sig?

    I bogen argumenteres der for, at det sandt progressive er at stå fast midt i tidens forandringer. Jeg kommer til at tænke på oberst Hackel fra Matador. Sagt med andre ord: skal vi holde fast i "Danmark til Ejderen" og forsvaret af Dannevirke - eller skal vi erkende, at hvis vi gør det, har vi flyttet os i forhold til vores omgivelser (blevet naragtige?), alene fordi omgivelserne har ændret sig? Altså: det at stå fast eller stille betyder så vidt jeg kan se, at jeg flytter mig i forhold til omgivelserne, når disse ændrer sig. Så vi kan måske kun stå fast ved at udvikle os og følge med?

    Jeg vil forsøge at illustrere, hvad jeg mener: forestil dig, at du følges med en gruppe hen ad en skovsti. På et tidspunkt standser du op eller sætter farten ned, og snart er der god afstand mellem dig og gruppen. Har du så ikke ændret dit forhold til gruppen ved at "stå fast"? Og ville du ikke kun kunne fastholde dit forhold til gruppen ved at følge med den?

    Flyde med strømmen eller stå imod?

    Det er mit indtryk, at forfatteren mener, at det at følge med tiden, udvikle sig i takt med at verden ændrer sig, er ensbetydende med tanke- og viljesløst at flyde med strømmen, lige meget hvor den flyder hen. Men kan det virkelig passe? Kunne jo være, at vi faktisk selv kan vælge, hvornår vi følger med, og hvornår vi går en anden vej. For jeg har svært ved at se, at det kan være af værdi i sig selv ikke at følge med - eller omvendt.  

    Selvstændig stillingtagen er en fin ting, men det er vel ikke selvstændig stillingtagen absolut at skulle gå en anden vej end andre eller være konsekvent imod en bestemt retning - tværtimod.

    Fornuft eller følelse?

    Forfatteren argumenterer for det fornuftige i at holde op med at mærke efter, hvordan noget føles "indeni" og i stedet fokusere på det, der har etisk værdi eller på pligt. Altså som jeg forstår ham: afstå fra det, som jeg umiddelbart har lyst til, og som føles rart til fordel for noget andet, mere "fornuftigt". Det er som om forfatteren anklager andre for at mene, at følelser i sig selv kan og bør være retningsgivende for,  hvordan vi handler. Jeg ved ikke, om han har ret i det

    Denne tilsyneladende modsætning mellem fornuft og følelse er jo helt klassisk. Imidlertid mener jeg ikke, at vi nødvendigvis er tvunget til at vælge at lytte til enten det ene eller det andet: mellem det vi umiddelbart føler trang til eller har lyst, og det som vi måske hellere vil efter nærmere eftertanke. Det vi umiddelbart har lyst til eller føler for er for mig at se bare det, vi som udgangspunkt sigter på. Hvis vi træffer et andet valg, kan alternativet derfor snart blive det, vi føler for, hvad forfatteren egentlig også siger.

    Følelser er vel bare vores registrering af hvordan vi påvirkes positivt eller negativt af noget i forbindelse med vores færden. Ændrer vi vores færden, ændres vores følelser, fordi vi påvirkes anderledes - tænk bare på at cykle med eller imod vinden.  Følelserne kan efter min opfattelse ikke i sig selv anses for retningsgivende, men er signaler, vi kan forholde os til. At registrere om du fryser eller sveder giver dig muligheden for at regulere din påklædning, så den passer til vejret. Derfor synes jeg ikke, at forfatterens opfordring til IKKE at mærke efter er særlig fornuftig!

    Kan nogen være talsmand for en positiv tankegang uden selv at blive negativ?

    I bogen søger forfatteren at gøre op med den anerkendende leder og kravet om positiv tænkning, hvilket har min store sympati. Jeg er enig med ham i, at det kan grænse til tankekontrol - og censur.  Anerkendelse er dejlig at få, hvis den der giver den, faktisk mener den. Men hvis anerkendelsen blot er noget der gives, fordi den formodes at virke motiverende, så bliver den jo meningsløs og uægte.

    Opfodringen til andre om at være anerkendende og positive er selvmodsigende. For det betyder jo præcis, at lederen (eller hvem der nu er afsender) IKKE anerkender/ser positivt på dem, der ikke er anerkendende og positive. Dermed er afsenderen jo ikke anerkendende og positiv selv. Det ender i det absurde.

  • Noget af det, der gør stærkt 4 dage 20 timer siden

    Noget af det, der gør stærkt indtryk på mig er Nour og hendes skæbne, som Puk Damsgård følger.
    Kunne godt forestille mig, at forfatteren fulgte op på hendes historie. Er der nogen, der ved  noget, om der
    udkommer mere om Nour og hendes familie?
    Når jeg læser bogen særlig hen mod slutningen, er der svært "det med hvem , der er skurkene "....
    Jeg mindes følgende eller noget i den retning:
    Når regimet nedslagtede større grupper af  mennesker, kaldte de det "massakre". Når oprørerne gjorde det samme, kaldte de det "gengæld" !

  • Sort dagry har faktisk ændret 4 dage 21 timer siden

    Sort dagry har faktisk ændret navn til Sort morgen - bare til info

  • Her følger Knud  Knudsens 5 dage 11 timer siden

    Her følger Knud  Knudsens indlæg ( KK er en af  aprilbogens testlæsere )

     

    Stå fast

    Oprettet: 25.03.2015 - 12:34

    Indledning

    Jeg har set frem til at læse "Stå fast" af Svend Brinkmann på baggrund af de omtaler af bogen, jeg har læst. Jeg deler den modvilje mod smarte slagord og fraser, som florerer: tænke positivt, ja-hatten på, anerkendende ledelse, ikke tale om problemer men om udfordringer o.s.v. Det virker som om, der breder sig en jasiger-kultur, hvor det kræves, at du tænker som din arbejdsplads eller leder (= ikke tænker selv) - eller i det mindste tier stille med din kritik, så du ikke spreder dårlig stemning. Skræmmende udvikling.

    Dette bliver ikke en anmeldelse af bogen eller en gennemgang. Det bliver min egen rejse gennem bogen med nogle af de refleksioner, den giver mig anledning til - og med mine holdninger til eller spøgsmålstegn ved de synspunkter, som forfatteren fremsætter i bogen.

    Om bogens opbygning

    Forfatteren vil skrive en anti-selvhjælpsbog, men har skrevet en selvhjælpsbog med 7 trin, som du skal følge for at ændre dit liv. Dette er jo i sig selv een stor selvmodsigelse. Gad vidst om det kan lade sige gøre, eller om han skyder sig selv i foden ved at vælge den opbygning? Vi får se.

  • Kære medlemmer   Da jeg ikke 5 dage 12 timer siden
    Kære medlemmer
     
    Da jeg ikke er 100 procent sikker på, at I har fået de mails jeg har sendt til, smider jeg også lige teksten op her:
     
    Jeg har lavet en lille doodle, så vi kan få fastlagt vores første møde. Der er tale om tirsdag, onsdag eller torsdag i uge 17. I må derfor meget gerne hurtigst muligt svare, hvilke dage i kan deltage, via dette link: http://doodle.com/86hhkxiqp6gaditd
     
    Det er planen, at mødet bliver afholdt på Københavns Hovedbibliotek, og jeg vender tilbage med detaljer om lokale, når vi har fastlagt datoen.
     
    Jeg har besluttet, at vores første bog skal være 'Digte 2014' af Theis Ørntoft. Bogen udkom sidste år til rigtig gode anmeldelser, og er Ørntofts anden digtsamling. Skulle nogen af jer allerede have læst bogen, og ikke ønsker at læse den igen, hører jeg gerne fra jer :).
     
    Københavns biblioteker ligger inde med 49 eksemplarer, så det burde være muligt at få fat i et eksemplar. Ellers kan bogen f.eks. købes som e-bog her: http://www.boghandleren.dk/skoenlitteratur/digte/theis-oerntoft/digte-2014/p-283296/#!302199. Bogen skulle desuden også være tilgengælig på Mofibo, hvis nogen af jer bruger det.
     
    Jeg håber at se jer alle sammen i uge 17 :)
  • Ja nu synes jeg ikke , det er 6 dage 12 timer siden

    Ja nu synes jeg ikke , det er det eneste sted der ligesom mangler lidt forklaring . Steen Hannestad skriver inspirerende
    om Universet og vi får en masse at vide, men nogen gange glemmer han måske, at de fleste af os læsere er almindelige læsere...f.eks i starten af bogen forklarer han kort Newtons lov
    Og skriver: Takket være det æble fik Newton sin tyngdelov, der beskriver, hvordan alle masser tiltrækker hinanden, og hvordan planeterne bevæger sig rundt om Solen.
    Nu var det lige jeg her trængte til en lidt nærmere uddybelse af sammenhængen, så det kunne blive nemmere at forstå.
    Ellers må jeg sige, at jeg er rimelig imponeret over folks viden om
    universet på baggrund af bl.a mit biblioteks nylig afholdte debatcafe
    om denne Tænkepause. Her bevægede flere af deltagerne sig hjemmevant rundt mellem sorte huller, universets udvidelse
    og lysets hastighed , selv om de på ingen måder var fagfolk.
    Og det er præcis , det der er det spændende: al den viden og interesse der
    gemmer sig ude blandt såkaldt almindelige mennesker og som
    hver måned med den største ivrighed kaster sig over nye udfordringer i Tænkepauseserien.

  • Jeg var også rigtig glad for 6 dage 19 timer siden

    Jeg var også rigtig glad for Faren ved at være en Skrake. Før det havde jeg med stor fornøjelse læst Lang af samme forfatter - den tror jeg også godt at du vil kunne lide, Poul Erik. Lang handler om en midaldrende, succesfuld TV-producer. Da han forelsker sig i en gådefuld kvinde og bliver draget ind i hendes liv, begynder tilværelsen at skride for ham. Jeg bliver simpelthen nødt til snart at genlæse dem begge to, kan jeg mærke:-)

    I forhold til Luftspejling 38 synes jeg også, at det var spændende at blive klogere på Den Finske Borgerkrig - et historisk kapitel, vi næsten ikke hører om herhjemme. Jeg kan ikke huske at Faren ved at være en Skrake også trækker tråde tilbage til borgerkrigen, men det er også mange år siden, jeg har læst den. Da jeg læste Luftspejling  blev jeg helt chokeret over, hvor grusom en krig, det har været. Og chokeret over at deres fangelejre faktisk ikke har stået tilbage for KZ-lejrene i forhold til, hvor umenneskelige forholdene har været. En sammenligning, der ligger lige for, da Den Finske Borgerkrig og Anden Verdenskrig jo danner rammen om fortællingen.

    At Thune får gjort op med nevøen - et opgør, som fru Wiik jo også er årsag til - og at han forliger sig med fru Wiiks fortid betyder for mig, at han er et "retfærdigt" menneske, han siger jo selv at "Der findes sakse på alle kontorer, ingen kan anklage Dem for at have haft sådan en i hånden. Og alle ved at Victor Hoffman er en uforbederlig buk." (s. 349) Men det viser også, synes jeg, at han virkelig sætter pris på fru Wiik, ikke blot fagligt men også menneskeligt. Hun udfylder for mig at se et tomrum i hans liv. Også selvom de faktisk kun omgås på kontoret. Hun gør ham lidt mindre ensom i en tid, hvor hans ægteskab er forbi og selv hans ældste venskaber er ved at gå i stykker pga.  de politiske uenigheder.

    At han ikke slår til i forhold til Jogi, synes jeg tyder på at han rent faktisk ikke kan (eller tør?) sætte sig ind i, hvor hæsligt og skræmmende det er at være jøde i den periode - at han måske ubevidst lukker øjnene for de kendsgerninger, han egentlig godt kan se konturerne af. Jeg tror han befinder sig lidt i en tilstand af fornægtelse, det uhyre, han begynder at ane er for grusomt til, at han tør anerkende at det er på vej. Hans holdning er også lidt resigneret, synes jeg. Han accepterer ligesom blot, at det er for stort til at han kan gøre en forskel og "intellektualisere" det ihjel, at tale til folks samvittighed og fornuft - som jo er det "eneste", han kan. Hans samtale med fru Wiik om hendes fortid som en af de røde (s. 356), hvor hun fortæller meget kort men brutalt om de rædsler, hun har oplevet, gør ham måske også endnu mere bekymret for en gentagelse af historien. Det er i hvert fald en kæmpe øjenåbner, i forhold til at han, som en af de hvide, måske aldrig rigtig har erkendt (måske ikke har turdet?) hvor grusom også Den Finske Borgerkrig var. Han har i hvert fald selv ikke lidt under den på samme måde.

     

  • Tak for din hilsen Annabeth, 1 uge 12 timer siden

    Tak for din hilsen Annabeth, det var også hyggeligt at hilse på jer. Ja, jeg tog mig tid til at overvære samtalen. Det var en meget begejstret interwier, og kun havde rosende ord at sige. Det kan vel heller ikke være anderledes. Der kom ikke ret meget frem under samtalen. Lidt om hvorledes han havde samlet sit materiale. Han havde været de fleste steder, undtagen slottet. Det var slottet fra Disney han havde i tankerne.
    Jeg fangede Tonny Vorm, interwieren, bagefter, og spurgte om han virkelig var så begejstret for den. Og det var han, men han også at sci-fi genren, var den en fornyelse. Vi var enige om, at det ikke var en krimi. Det er nok der min "modvilje" mod bogen ligger. Jeg kan sagtens se at der kunne være kommet en god krimi ud af det, især når man tænker på de seneste udbrud af ebola. Nok om den bog, jeg havde 8 andre med hjem.

  • Hej med jer. Jeg er ham den 1 uge 12 timer siden

    Hej med jer. Jeg er ham den nye. Og ham den nye vil gerne høre alle jer garvede læseklubdeltagere om I har gode ideer til hvad der i fremtiden skal være på Litteratursidens læseklubside? Alle forslag modtages med kyshånd - og intet er for stort, for vildt eller for småt til at komme frem i dagens lys.

    Jeg har én hovedmission og det er at der skal være så meget god debat om bøgerne som overhovedet muligt. Hvordan gør vi det?

    Fra det Nordjyske - Jørgen

     

  • Jeg har lige været til et 1 uge 13 timer siden

    Jeg har lige været til et foredrag med journalisten Rene Fredensborg som bl.a har programmet "Syvkabalen" på radio24syv. Han var fantastisk og sagde noget som jeg tænker kunne være en fællesnævner for klubbens valg af bøger, nemlig at han altid var sådan lidt UPASSENDE. Upassende er for mig når en vis del af befolkningen synes at noget enten er for meget, for pinligt, for dumt eller for skabagtigt - og så tænker jeg at det er denne klub her da LIGEGLAD med, det er da lige præcis den slags bøger som klubben skal læse, måske... hhmm.... hvad ved jeg? Det var bare et forslag.

    P.S.: Apropos - upassende og lidt for meget - jeg er bare SÅ klar hvis vi kan få lov til at møde Gusse-drengen :)

     

     

  • Jeg måtte kigge en ekstra 1 uge 13 timer siden

    Jeg måtte kigge en ekstra gang på prisskiltet da jeg så 'Kædens sidste led' til salg for 20 kr på Krimimessen og må indrømme at jeg også blev lidt forarget. Bogen er ikke engang et år gammel, den udkom på dansk i 5/9 2014. Skam jer Føtex! Jeg håber ikke Frederik T. Olsson kom forbi Føtex' stand. Var der i øvrigt nogen som hørte interviewet med ham? 

    Det er altid fascinerende så forskelligt folk kan vurdere en bog. Prøv f.eks. at læse Stina Holdts anmeldelse af 'Kædens sidste led' her på Litteratursiden. Hun er begejstret for bogen og finder personerne meget levende og fuldkommen realistiske :)
    For mig behøver en bog på ingen måde være realistisk og som Kirstine skriver er de færreste krimier fuldstændig realistiske. Jeg vil nok snarere sige at en bog skal være troværdig, jeg skal kunne tro på historien og karaktererne. 

    Bjarne, det var hyggeligt at hilse på dig til Krimimessen, og som jeg også sagde til dig i lørdags, så vil jeg give dig ret i at flere af de bøger vi har diskuteret i Krimiklubben er på grænsen af hvad man kan kalde krimi. Det vil vi være opmærksomme på når vi skal planlægge efterårets læseplan. 

  • Jeg har kun lige skimmet 1 uge 13 timer siden

    Jeg har kun lige skimmet Universet, men synes den er fantastisk interessant! I sær afsnittet om Det mørke univers er spændende for mig. Dejlig ligetil skrevet uden at gå på kompromis med det faglige indhold. 

    Bogen har dog for mig én svaghed som den slags bøger altid har - og det er at Steen Hannestad ikke skriver noget osm helst om problemet med at universet udiveder sig i intenting. Hvad betyder det og hvordan skal man forstå det? Og ikke mindst, hvad er Steen Hannestads egen forståelse af intenting og tiden før tiden?

    Hvad mener I om det?

  • Torsdagsholdet på Vejle 1 uge 20 timer siden

    Torsdagsholdet på Vejle Bibliotek mødte op med meget delte meninger om Gavrilo Princip. De fleste var uvante med at læse graphic novels, nogen foretrak selv at danne billederne inde i hovedet, mens det for andre var en øjenåbner, at tegningerne kunne få læseren til at digte videre inde i hovedet.  Interessant at få de historiske begivenheder ud fra en enkelt persons synsvinkel, som gør det til god formidling. Ubehageligt med citaterne, hvor de retfærdiggør deres handlinger. Vi diskuterede bla at tilfældet kan have kolossale konsekvenser. Og hvor langt kan man gå i idealismens navn? Også efter diskussionen var meningerne delte. Ytringer om bogen: fra overfladisk til imponerende. Der blev givet mellem 2 og 6 stjerner, i gennemsnit blev det til 4.

  • Tak for dit indlæg om Tove 1 uge 20 timer siden

    Tak for dit indlæg om Tove Ditlevsen! Jeg deler fuldt ud din begejstring for hende. Hemmeligheden tog hun vist med sig, men en del af den er vel levet liv. Håber du får læst en masse af hende eller skrevet opgaver. Se vores mange fine analyser på Litteratursiden

  • DR Romanklubben 1 uge 21 timer siden

    DR Romanklubben (mandagsholdet) på Vejle Bibliotek var meget begejstrede for Gavrilo Princip. Deltagerne var ikke vant til at læse graphic novels, så det var en anderledes oplevelse, det at kunne se . Alle syntes, bogen var æstetisk flot, at tekst og tegninger gav en god helhed, at det var en god historie, god historieformidling og at citaterne "løftede" bogen. Vi fik også en rigtig god diskussion  af temaerne i bogen: anarki, fanatisme, terrorisme, nationalisme. Holdet gav den 5 stjerner.

  • Hej Jørgen. Urealistisk er 1 uge 22 timer siden

    Hej Jørgen. Urealistisk er nok også det forkerte ord. Jeg synes bogen grænser til sceince fiction hvilket slet ikke er en genre som siger mig noget og som jeg oftest kommer til at betegne som urealistisk. 

    Jeg er udemærket godt klar over at plottet i diverse krimier oftes er vildt urealistiske men dem har jeg nemmere ved at acceptere end fx. "kontakt med det ydre rum". 

    Er spændt på om der kommer en film ud af bogen. På Krimimessen blev bogen solgt til 20 kr. i Føtex...

  • Jeg skulle tage mig lidt 1 uge 1 dag siden

    Jeg skulle tage mig lidt sammen for at starte op på Marts måneds bog. Men da jeg først startede på den, så fik jeg den læst på en dag. Jeg kendte ikke forhistorien for 1. Verdenskrig særligt godt, tror desværre 2. Verdenskrig har fyldt for meget i min historieundervisning, så derfor kunne jeg gå til bogen uden at have nogen viden på forhånd. Derfor dragede bogens handling mig faktisk ret så meget. 

    Jeg synes de sort hvide illustrationer var flotte, men spørgsmål til forfatteren: "Hvorfor Sort/Hvid?" Giver det ikke nogle flotte visuelle effekter at kunne tegne eksempelt blod rødt, og kunne det ikke også gøre det lettere for læseren at undgå forvirring, da flere af personerne minder meget om hinanden i udseende. 

    Der var nogle hel sides illustrationer (måske start på nyt kapitel) indimellem som jeg ikke helt forstod. En hest i et træ? En knækket træstamme? Hvad er symbolikken i dette?

    Tak for spændende læsning. Det er så underligt at tænke på, at det var en tilfædighed der gjorde, at det var Princip der indirekte starte 1. Verdenskrig i Sarajevo.

     

  • Hej Fantasy-læsere, jeg har 1 uge 2 dage siden

    Hej Fantasy-læsere,

    jeg har et stykke tid ledt efter en bogklub i København, og dette er lige sagen!

    Er jeg for sent på den?

    Venlig hilsen Frida.