Seneste kommentarer

  • Hvornår kommer der nye 52 minutter 59 sekunder siden

    Hvornår kommer der nye titler? :-)

  • Vores romanklub er ikke 8 timer 35 minutter siden

    Vores romanklub er ikke særligt tilfreds med at blive sat til at læse en del af serie, hvor bind 1 ikke var til rådighed og bind 3 end ikke udkommet. Er det en serie om elementerne luft (i 1. bind), jord her med grotterne og ild i sidste bind? Den virker lidt uforløst, men måske bindes en sløjfe med bind 3. Romanen keder nogen ved sit encyklopædiske præg, den er ganske velskrevet, men vil enten for meget - eller for lidt. Vi følte os ikke særlig godt underholdt - der er for mange sexscener og ikke særligt afrundede portrætter. Men vores hovedanke går på at den ikke kan stå alene og derfor ikke burde være nomineret i denne omgang.

  • For lige her på den 13 timer 24 minutter siden

    For lige her på den næstsidste dag i februar at følge en smule op på cliffhangeren i mit ugegamle indlæg. "Attituderelativisme" - i min forståelse går begrebet ud på, at det moderne menneske ikke besidder en kerne, men i stedet har en "tilpasset" personlighed i dets forskellige relationer: Lageret, Huset, Marie - gennemgående i romanen er også at Elias omtaler sin tilstedeværende/ikke-tilstedeværende indre kerne.

    De der har læst Musils: Manden uden egenskaber, der har over 100 år på bagen, kan muligvis genkende dette klassiske tema: kerne/ikke kerne. Litteratursiden har en anmeldelse af romanen skrevet af Beth Høst http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/manden-uden-egenskaber-af-robe...

     

  • Alt i alt en fin bog, men 1 dag 23 minutter siden

    Alt i alt en fin bog, men ærlig talt ikke noget, som jeg ville anbefale.

     

    Dog en rigtig god anmeldelse, og jeg synes, at du får mange af pointerne med.

    / James

    Rengøringsassistent og læsenørd

  • Min indgang til bogen var som 1 dag 3 timer siden

    Min indgang til bogen var som Mormors: Nej den tror jeg ikke , jeg orker; men nu er man jo medlem af romanklubben, så lad mig give den en chance, tænkte jeg. Som så mange andre  er jeg altid interesseret i den første sætning og begyndelsen af en roman, og denne her var et billede på mine værste mareridt, som ofte optræder, hvis jeg har været ude at rejse. jeg "vågner op" et mørkt sted, som beskrevet på første side; men i modsætning til Nadia, er jeg rædselsslagen og aner ikke, hvor jeg er. Så jeg blev fanget fra starten, hvad og hvorfor osv.  Antropologi er spændende og ofte vanskeligt at kapere har jeg erfaret: her får man så et indblik i den videnskab som fiktion, ja, men alligevel sat i en kontekst. Jeg kan lide Niels bemærkning om, at det kunne have været andre gruppers arbejde, man kunne beskrive, at rummelighed og også udsyn er en del af baggrunden. Den ligner ikke andre bøger jeg nogensinde har læst, vel nok på grund af katakombrerne og deres måde at indrette sig på. Men ellers indeholder den alle former for menneskelige relationer og følelser, og spændende er den også. Man bliver nysgerrig, hvem er de, hvordan er de endt, hvor de er, hvordan vil det udvikle sig. Jeg blev egentlig også godt underholdt. Der er mange meget fine bskrivelser. Nadias oplevelse med kalkmalerierne f.eks.er flot beskrevet . Og jeg glæder mig også til bog nr. 3.

    Mit møde med bogen gør, at jeg vil kalde det en god bog. Jeg kan nok have svært ved at identificere mig med personerne og miljøet; men jeg kan følge dem og har oplevet liv, der er anderledes.

  • Videnskabelige udredninger i 2 dage 7 timer siden

    Videnskabelige udredninger i romaner er fiktion.

    Romanforfattere skal ikke stå til regnskab for et vederhæftighedsprincip.
    De kan bare plukke hist og her, trække fra og lægge til uden samtykke fra forskere.

    Det er fakta om fiktion ;)

    Mvh Anne Voel

  • Først måtte jeg slå op hvad 3 dage 2 timer siden

    Først måtte jeg slå op hvad skridt- støvler er -  Det er så se lange støvler, der når til skridtet, som fiskere bruger. Dernæst måtte jeg tænke på at Niels Lyngsø's kæreste sagde at det sted ( katakomberne under Paris) var det mest "fissede" sted, hun kunne tænke sig. Umiddelbart, når jeg ser Niels stige ned og op får jeg en kold, klam. grå, våd fornemmelse. For mig er sex forbundet med noget varmt, varme farver . intimt - ja - vådt men ikke på den måde.  Jeg UNDRER på hvordan det kunne være det mest fissede sted  - hvis det ikke lige var fordi hun havde Niels i hånden !!!! Jeg er 100% åben og modtagelig : men Niels's ned-og opstigen gør ikke sageen klarere. Jeg havde meget større forståelse for oplevelsen i bogen er guiden i de   gamle kalkmalerier. Jeg er 100% interesseret i degamle kalkmalerier . Tænk hvis vi umiddelbart kunne forstå hinanden !!!!

  • Selv tak. Jeg synes bestemt 4 dage 8 timer siden

    Selv tak. Jeg synes bestemt du skal give en af litteraturhistoriens bedste trekantsdramaer en chance. God læselyst :)

    De bedste hilsner
    Nadja 

  • Dat var vel nok et fantastisk 5 dage 1 time siden

    Dat var vel nok et fantastisk velskrevet referat  -  - - BRAVO !!!!

  • I går blev jeg interviewet 5 dage 5 timer siden

    I går blev jeg interviewet til P1 eftermiddag om hvorfor der er brug for en pris til bedste professionelle litteraturlitteraturformidler.

    Indslaget kan høres her 14.28

    http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/p1-eftermiddag-2017-02-21#!/

  • Har fået anbefalet  Johann 5 dage 11 timer siden

    Har fået anbefalet  Johann Wolfgang von Goethe af flere omgange, men har (desværre) aldrig fået taget mig sammen til at komme i gang med ham. Tak for din liste og anbefalingen af "Den unge Werthers lidelser" , den vil jeg starte ud med!

  • ”Bogen er velskrevet, godt 5 dage 12 timer siden

    ”Bogen er velskrevet, godt researchet og fortalt, men hvad er det egentligt for en slags bog? Hvad vil den?”

    Dette spørgsmål, som blev stillet af vores mandlige deltager i klubben, åbnede ballet til en alle tiders diskussion om ”Himlen under jorden”. Med temaer om svigt, ensomhed, drifter, relationer, menneskers fejlslagne projekter og meget andet gik debatten langt ind i ”overtid! - ”Himlen under jorden” er langt mere vidtforgrenet end som så, som på samme tid er dens styrke og svaghed.

    Historien tager udgangspunkt i Nadias antropologiske og eksperimentelle projekt ”Sapiens” under jorden, men bevæger sig hurtigt ud af eksistentielle tangenter: i Paris' gigantiske grottesystem myldrer det af liv. Bindemidlet er sex og fester. Men lige så mørkt der er i tunnellerne, lige så ensom, ulykkelig og ikke mindst tom synes Nadia at være. Og med Baartmans og hendes/deres søn flugt (?), slår det for alvor revner i det ellers så ideelle liv under jorden: det ellers så foragtede monogamiske forhold, den lille kernefamilie, lurer fristende lige under overfladen – eller rettere: på overfladen.

    Nadia vil, men indser måske nok først efter Baartmans forsvinden, at menneskelige relationer og lykkefølelse er mere end kun seksuel nydelse.

    Vi diskuterede ligeledes et andet tema i romanen: svigt og afsavn. Ikke bare for Nadia, som trods de mange ”forældre”, blev ladt i stikken i det velmenende kollektiv. Men også Hans Peters forhold til Hemming.

    Trods de noget nedslående eksistentielle temaer, synes romanen alligevel være positiv og optimistisk takket være beskrivelsen af de utopiske projekter i bogen. Den motivation og ukuelighed der er blandt mennesker – og åbenbart hemmelige loger - for at skabe et ny og bedre verdenssamfund her eller hisset, er svært at kritisere. Man kan dog stille sig tvivlende: at skabe eller være en del af utopien er hverken risiko- eller omkostningsfrit. Projekterne – lige fra 1970'ermes bristede kollektiver til Sapiens til HUSC's atombunker, den mulige rumstation – synes at hænge i en tynd tråd i slutningen af bogen. For Nadias vedkommende står det efter Baartmans forsvinden hende klart, at det utopiske ideal er en utopi, der har svært ved at fungere i virkelighedens verden (trods den befinder sig dybt under jorden).

    Uanset om bogen begejstrede eller irriterede ville stort set alle læse første del og vente spændt på tredje bind.

  • Hehe :-D  6 dage 8 timer siden

    Hehe :-D 

  • Plottet er skrevet ud fra 1 uge 21 minutter siden

    Plottet er skrevet ud fra stor viden, og  sproget er meget levende og beskrivende.

    Vi diskuterede, om Nadias tidlige interesse for egen seksualitet er baggrunden for projektet med undersøgelse af seksualitetens betydning for sameksistens i en gruppe. Forskningen kammer over, og Nadia kan ikke være over jorden. Hun mister empatien - kan f. eks. ikke forestille sig,  at kæresten forlader hende.

    Den syge far har på en måde arbejdet for fred. Hans livsdrøm er optagelse i organisationen, som arbejder i det godes tjeneste på trods af økonomiske og politiske interesser. Dette giver en sammenhæng . Både far og datter arbejder for fred på jorden på hver deres måde - dette ses symboliseret gennem det arvede modermærke/ organisationens tatovering.

     Bogens omslag er overraskende og fascinerende med fluoriserende stjerner . ( s 60)

     

  • Til dem af jer der er på 1 uge 6 timer siden

    Til dem af jer der er på Facebook, er her en lille video fra den parisiske undergrund:

     

    https://www.facebook.com/forlagetgyldendal/videos/10154152278972655/

  • Af og til har jeg under 1 uge 1 dag siden Af og til har jeg under læsningen en følelse af, at ”dette” har jeg læst før i denne roman – i en anden sammenhæng. Det er ikke direkte gentagelser, men derimod forfatterens gentagne benyttelse af familiære værktøjer henover varierende temaer. Helvetica er et eksempel. Skrifttypen Helvetica blev født i halvtredserne og i 0erne – 50 år senere - producerede Gary Hustwit en dokumentarfilm med titlen Helvetica. HER kan du se en trailer og evt. downloade hele filmen mod betaling. Jeg har selv kun set traileren.

     

    Mht. disse gentagelser, så ser jeg det, som symbol på Elias’ begyndende integrering af Lageret - Huset - Marie. – og sideløbende integreres fortiden i skikkelse af farfaren.

     

    Og hvorfor mon det så lige er, at jeg også associerer til Hans Jørgen Nielsen og attituderelativismen ??

  • De fleste har hørt om, at man 1 uge 2 dage siden

    De fleste har hørt om, at man kan tale med sine potteplanter,
    men at man også kan menneskeliggøre træer, det er nok nyt for de fleste. Og mange vil sikkert umiddelbart tage afstand, men det gør man ikke efter at have læst Træernes hemmelige liv. Jeg vil i hvert fald få en ny og mere spændende oplevelse, næste gang jeg vandrer rundt mellem skovens træer. Måske køber man ikke alle argumenterne i bogen,
    men det behøver man heller ikke for at have glæde af denne bog. Forfatterens erfaringer og kærlighed til træerne giver læseren en stor oplevelse og viden, som vil præge alle kommende ture og omgang med træer i fremtiden.

  • Jeg ser frem til treeren. 1 uge 4 dage siden

    Jeg ser frem til treeren.

  • Kære alle, Først tak for de 1 uge 4 dage siden

    Kære alle,

    Først tak for de mange kommentarer og referater fra jeres møder. Det er virkelig berigende og tankevækkende at få lov at få indblik i jeres tanker om min bog. Især glæder det mig naturligvis når diskussionen flytter folk fra at være skeptiske til at være mere begejstrede.

    Jeg har fået ti konkrete spørgsmål. Mine svar kommer her:

    1) Nadia er typen der har boet besat som ung. Med hendes livsindstilling er det oplagt at hun skal bo et utraditionelt sted. Og da jeg rent tilfældigt støtte på tunnelkomplekset under Paris i forbindelse med min research, var jeg ikke i tvivl om at det var dér hun skulle holde til. Det er undergrunden, både helt konkret og kulturelt/politisk. Og det er symbolsk set et kvindeligt sted: Mørkt, fugtigt, labyrintisk. Som min bramfrie kæreste sagde: ”Det er det mest fissede sted i verden”: et godt sted at udforske kvindelige seksualitet.

    2) Det er strålende godt set med ”Niels Klims underjordiske rejse”. Også dér støder Niels (!) på utopiske samfund under jorden. Holbergs sigte var dog satirisk; det er mit ikke.

    3) Romanens fakta er som hovedregel ægte fakta. Grundprincippet er: Det der kan være rigtigt, skal være rigtigt. Dog med et forbehold: Blandt de videnskabsfolk der forsker i menneskets evolution og seksualitet, er der ret forskellige fortolkninger af de samme data (sjovt nok sammenfaldende med forskellige politiske holdninger: Konservativt indstillede mænd tolker menneskets fortid som monogam, progressive – og det er mest kvinder – tolker menneskets fortid som mere promiskuøs. Nogle af Nadias fortolkninger vil andre forskere betragte som kontroversielle, men de er inden for rammerne af det der diskuteres inden for faget. En af de antropologer der er på linje med Nadia, er amerikaneren Sarah Blaffer Hrdy, der i ”Himlen under jorden” optræder i en birolle som sig selv.

    4) Hænder er et motiv i både ”Min ukendte bror” og ”Himlen under jorden”. Jeg ved ikke helt hvorfor, måske blandt andet fordi det er vores hænder og deres fingerfærdighed der adskiller os fra de andre aber.

    5) Jeg har ikke undersøgt om det er muligt at undfange et barn sådan som Nadia og Baartman gør det, men med den viden jeg har om menneskets forplantningsorganer, har jeg svært ved at se at det skulle være umuligt.

    6) Hans-Peter og jeg har en del træk til fælles: Vi er opvokset i samme forstad, begge to som nørdede læseheste. Der er dog også en del forskelle, fx er jeg langt fra lige så god til sprog som Hans-Peter. Man kan sige at han er en ekstrem version af mig selv. Det samme ville jeg for resten sige om Nadia.

    7) Hånden på omslaget af ”Himlen under jorden” er spejlvendt i forhold til hånden på omslaget af ”Min ukendte bror”. Man kan se dem som en højrehånd og en venstrehånd, en halvbror og en halvsøster.

    8) Det er svært at sige nøjagtig hvor lang tid det har taget at skrive ”Himlen under jorden”, for arbejdsprocessen med den hænger tæt sammen med arbejdsprocessen i forbindelse med ”Min ukendte bror”. De er tænkt i ét stykke, men researchet og skrevet hver for sig hen over en samlet periode på 4-5 år, hvor jeg dog også har lavet andre ting. Så et gæt ville være halvandet års effektiv skrivetid. Plus forudgående research og grublerier.

    9) Ja, det er fra starten tænkt som en trilogi.

    10) Den tredje roman vil jeg ikke fortælle noget om på nuværende tidspunkt, I bliver nødt til at væbne jer med tålmodighed :)

    Hold jer endelig ikke tilbage med yderligere spørgsmål og kommentarer.

    De bedste hilsener

    Niels

  • En utopisk 1 uge 6 dage siden

    En utopisk muldvarpetilværelse under jorden

    Har I opdaget, at bogen lyser i mørket?, spurgte et af medlemmerne i DR Romanklubben på Ishøj Bibliotek begejstret ud i rummet, da vi mødtes. Ja, svarede en anden, og det er da også det mest spændende ved den roman …

    Sådan forblev stemningen og begejstringen nu ikke. Niels Lyngsøs roman ’Himlen under jorden’ blev vendt, drejet og diskuteret, og samtalen kom vidt omkring på både vores onsdags- og fredagshold. Som vi har oplevet det før, bragte den fælles samtale om romanen og litteraturen os sammen, og gjorde os klogere. Summen af alles oplevelser med bogen, de forskellige tanker, folk havde gjort sig under læsningen og nu under samtalen, fik hevet romanen endnu et niveau op, og således endte vi med at blive mere begejstrede og tændte.

    For romanen og den efterfølgende samtale satte en masse tanker og spørgsmål i gang om, hvorfor Niels Lyngsø skriver om det, han gør? Inspireret af det underjordiske liv i katakomberne under Paris fik vi bind for øjnene, da vi som altid lavede runden: Hvad synes du om romanen? Når man var færdig med at tale, skulle man i mørket gribe ud efter sin sidemand, som herefter fortsatte. En sjov leg, som skærpede høresansen, og det er jo aldrig dårligt i en læsekreds, hvor det at lytte til sin næste er ligesom vigtige som at få fyret ens egne pointer af. Og måske udvikler det ligefrem lim og empati mellem mennesker at have ører for hinanden?

    Vi har læst i diverse artikler, at Niels Lyngsø indirekte giver en kritik af kernefamilien og det livslange monogame heteroseksuelle børneproducerende ægteskab i sin roman. Og at han er af den overbevisning, at sex på kryds og tværs fremmer vores sociale og empatiske evner. Ligesom det siges om det at læse litteratur. Meningerne om det med sex var dog delte i vores læsekreds. Nogle syntes, at sex fyldte alt alt for meget i romanen. Andre var meget begejstrede for romanen og syntes ikke, at der var for meget sex. Uanset var det interessant med idéen om, at sex kan fungere som bindemiddel mellem ikke bare to menneske men mange. Om ikke andet så bare i teorien …

    Nogle var vildt fascineret af romanen og de mørke gange, det var helt fantastisk med det underjordiske liv men også mærkeligt og klaustrofobisk. Det at kæde gamle ursamfund sammen med en underjordisk verden var interessant. Nogle hæftede sig ved romanen som spændingsroman. De læste den ikke som en litterær roman men var drevet af nysgerrighed, andre havde brugt ordbogen hele tiden for at slå fremmedord op, og andre igen læste den næsten som en digtsamling, hvor man kunne tage passager, der stod som digte, ud af helheden. Vi kom ind på det faktum, at Himlen under jorden er nummer 2 i en nok kommende trilogi, hvor første roman og titlen ’Min ukendte bror’, netop er set fra Nadias synspunkt til trods for, at Nadia først hører om (møder) sin bror Hans-Peter til sidst i ’Himlen under jorden’. Flere mente, at det var synd, at vi læste anden roman i en serie, men vi ved godt, at det skyldes, at en roman skal være udkommet i 2016 for at indgå i DR Romanklubben. De af os, der havde læst ’Min ukendte bror’, og som i øvrigt var begejstret for romanen, havde også svært ved at få personernes handlinger i de to romaner til at hænge sammen. Hvordan kan den Hemming vi møder i ’Min ukendte bror’ for eksempel havde det sexliv, vi hører om i ’Himlen under jorden’? Men måske fordi vi alle er sammensatte personer? Det med at vende noget på hovedet, talte vi også om. Helvede på jorden. Himlen under jorden. At melde sig ud af det normale. At leve et aparte liv. At eksperimentere og at være draget af det anderledes eller de anderledes samfund. Vi talte om Niels Klims underjoriske rejse fra 1741 af Ludvig Holberg, hvor Niels falder i et dybt hul og lander på planet Nazar ( Nazir!!)i jordens indre, hvor han møder forskellige og besynderlige samfund. Hvad vil Niels Lyngsø med sin roman? Tror han at det åbne forhold er lykken for alle. Er romanen en beskrivelse af 68’erne som han er et barn af. Vil han vise hvor stærk seksualdriften er, hvis vi ikke lægger vores kultur ind over. At verden er et bedre sted med flere orgasmer.

    Spørgsmål til Niels Lyngsø:

     Hvorfor foregår romanen under jorden? Kunne eksperimentet ikke ligeså godt foregå over jorden?

     Er der en henvisning til Niels Klims underjordiske rejse?

     Er der nogle af romanens fakta, som du har fundet på? Altså er nogle af romanens mange fakta fiktion?

     Hvad er det med de hænder i romanen? Er romanen en ’håndbog’?

     Er det muligt at undfange et barn på den måde?

     Hvor meget Hans-Peter er der gemt i dig? En nørdet, læsehest der elsker encykoplædisk stof og er dygtig til sprog?

     Hvorfor vender hånden på bogens forside i første og anden roman?

     Hvor lang tid tog det at skrive romanen?

     Har du fra starten vidst, at du skulle skrive en trilogi?

     Hvem bliver hovedpersonen i den 3. roman?

     

    Slutteligt legede vi den leg at give gode råd til Niels Lyngsø om 3’eren:

     Mindre sex

     Mødet mellem Hans-Peter og Nadia

     Lad den foregå på Bali og over jorden

  • Jeg har vovet her at klippe 2 uger 1 dag siden

    Jeg har vovet her at klippe et uddrag fra litteraturprofessor Anne-Marie Mais debutantpristale til Jonas Eika Rasmussen:

    Citat start ”Elias er ved at blive overmandet af stederne i sit liv; men gradvis får han en vis magt over omverdenen. Det lykkes ham at standse båndet på Lageret, og de unge arbejdere finder ud af, hvordan de kan kommunikere med hinanden gennem strømmen af ordrer. Elias slipper også ud af husets mentale dynd og får skabt så meget afstand til Marie, at de ikke æder hinanden op i angst og barndomstraumer.

    Når man læser Jonas Eika Rasmussens roman kan man opleve, at man pludselig husker arbejdspladser, sin ungdoms boliger og famlende kæresteforhold, følelsen af at blive overvældet af omverdenen og følelsen af at vente på noget, man ikke ved, hvad er.  Man gribes af romanens stemninger og sørme ja, man gør noget så godt og gammeldags som at identificere sig med personer, tider og steder. Eika Rasmussen har lokket læseren med ind i romanens spidsvinklede trekant, som Elias beskriver:

    ”Jeg pendlede mine døgn mellem Huset, Lageret og Marie som punkterne i en spidsvinklet trekant, hvis sider optegnede mine daglige ruter.  Jeg begyndte at føle noget der mindede om hjemlighed hos dem alle tre, og de begyndte at fylde mig.” (s. 83) ”Citat slut

    Jeg har også denne oplevelse af udvikling i romanen, som Anne-Marie Mai beskriver i sin tale. Fra nødvenlig sump og laden stå til – til handling og tagen stilling.

    Elias starter på natholdet på første side, læseren bliver oplyst om, at Elias har haft en to måneders periode med meget ensomhed – den tavse periode – efter at have overstået alt det praktiske, som han havde kunne kaste sig over umiddelbart efter farfarens død.

    Elias bliver inviteret til at leje sig ind i Huset, som pga. krisen havde undsluppet den igangværende plan om nedrivning. Huset er i en venteposition – det samme er dens beboere.

    De befinder sig alle fire i en slags vadested i tilværelsen, på hver deres måde: Samuel, Mikael, Frederik og Elias. Allerede da Elias møder Marie – ændrer han sin tilværelse ved at forholde sig til og følelsesmæssigt at nærme sig dette andet menneske.

    Nætterne tilbringes med Collins, Andreas, Costa, Jarif og Dematicfolkene, med henholdsvis at depalle og pakkepalle i tæt samarbejde med robotter, der sørger for at næsten alt går rigtigt til.

    Jeg tænker også på den gang, hvor jeg arbejdede 14 dage på Toms Chokoladefabrik i Ballerup.

    Jeg havde forladt skolen tidligt og på et tidspunkt hvor mine drømme om friheden var gået lidt i stå, besøgte jeg en tidligere skolelærer for at få inspiration.

    Jeg kunne jo godt bruge nogle penge, så jeg lyttede til hans råd om at tage et par uger på en fabrik. Det var da ok – men alligevel ikke. De store haller uden vinduer. De 7 minutter hver time, hvor der kunne ryges/tisses.

    Jeg kunne mærke, at det var noget andet, som jeg ønskede og jeg returnerede heldigvis for mig til uddannelsessystemet.  

    Jeg kan lide sproget/metaforerne i romanen. ”Den store leverance i den lille nat.” s. 13 – ”Graveringerne der udgjorde hans navn, var fyldt med regnvand der kastede sollyset tilbage i ansigtet på mig.” s. 16. Om hans tavse periode ”Men den permanente tavshed der fulgte med at være alene, blev presserende i offentligheden. Blandt talende mennesker føltes kæben så tung. Den gav mit nik en tyngde, så jeg kunne klare alle mine transaktioner uden et ord, men var samtidig trættende at bære rundt på.” s. 17 – og da han acceptere invitationen til at flytte ind i Huset. ”Tavsheden er en alt for tung kæbe, tænkte jeg, og mit ja mærkedes som to tårne der faldt sammen fra tindingerne til hagen.” s. 17 - osv

      

     

  • Som nævnt havde vi en meget 2 uger 4 dage siden

    Som nævnt havde vi en meget livlig debat i Frederikssund, der var jo masser af stof at tage fat på. Folks umiddelbare læseoplevelse spændte vidt, ligesom det også har gjort nogle af de andre steder, kan jeg se, fra det meget begejstrede til det meget lidt begejstrede. Det var ord som fantastisk, spændende, mærkelig, forvirrende, interessant, maskulin, befriende anderledes, for indforstået og udfordrende, der blev brugt, da vi havde en hurtig bordet-rundt om deltagernes oplevelse af bogen. En enkelt deltager syntes, at der gik lidt ”show off” i den – som i ”Se, hvor meget jeg ved!”, fra forfatterens side. Og ligesom i andre læseklubber var der lidt blandede opfattelser af alt det videnskabelige i teksten. Nogle var meget interesseret i det, andre gik lidt død i det. Men helt generelt havde folk været ret optaget af bogen, uanset om de brød sig om den eller ej. Personligt var jeg, ligesom i Middelfart, irriteret over at føle, at jeg kom ind midt i en historie, hvor jeg gerne ville have haft begyndelsen med. Men den sad jeg heldigvis lidt alene med, da mange af deltagerne blot fik lyst til at læse ”Min ukendte bror” og ikke tog rækkefølgen så tungt.

     

    Ligesom tilbagemeldingerne i bordet-rundt spændte vidt, kom vi også vidt omkring i vores diskussion af bogen. Vi debatterede kønsroller, seksualiteten og de mange forskellige måder, den kom til udtryk på i romanen, samlivs- og samfundsformer, de forskellige teser om de menneskelige samfunds oprindelse, Hemming som karakter, Hemming og Abidas forhold, Nadias forhold til sin mor og mange andre spændende temaer, bogen rummer. For den rummer jo virkelig mange temaer - og interessant nok er mange af temaerne foldet ud i de videste afkroge, man kan overhovedet komme, der zoomes så at sige hele tiden ud og ind og ind og ud.

     

    Den foregår under jorden – næsten så tæt på jordens kerne, som man kan komme, føles det som – og så foregår den på sin vis også helt ude i rummet med sin kredsen om rummet som det næste sted, menneskeheden skal opholde sig. Den beskæftiger sig med forskellige utopiske tanker – helt fra mikroplanet med Phalfan og Sapiens underjordiske samfund eller helt ind i kernen, som for Nadia er Himlen under jorden og helt op i det verdensomspændende i kraft af HUSC, der vil redde verden på sin måde. Men i ”rumutopien” ligger også den ultimative dystopiske tanke, nemlig at jorden på et tidspunkt kommer i en forfatning, så vi ikke længere kan leve på den. Moderrollen er også foldet helt ud i ekstremer med Nadias egen mor, der er mor for alle bortset fra Nadia, som hun er biologisk mor for. I den anden grøft har vi Baartman, der ofrer alt (eller måske egoistisk bruger Adam som påskud?) for at Adam kan få en mere almindelig tilværelse over jorden. Hulemotivet bliver også udfoldet helt fra livmoderen over katakomberne og grotterne helt ud til atmosfæren, som den beskyttende ”hinde” om jorden. Også temaet ophav eller oprindelse spænder helt fra det personlige ophav fra sædcelle til menneskebarn til hele menneskehedens oprindelse. Og sådan kunne man faktisk blive ved med at se det store i det små og omvendt i denne bog. Hvilket faktisk også gjorde det til en lidt svimlende fornemmelse at læse den og diskutere den. Meget, meget spændende!

  • Tak, Niels, for link til 2 uger 4 dage siden

    Tak, Niels, for link til kronik, som jeg desværre ikke kan læse meget af, da jeg ikke er abonnent. Men jeg er helt enig i din konklusion. Jeg har selv i mit voksenliv været gift med den samme mand, og det har været og er den bedste livsform for mig. Jeg har venner, både hetero- og homoseksuelle, der lever på en anden måde, og det fungerer for dem. Så faktisk er jeg godt tilfreds med udviklingen - og mener ikke det nødvendigvis er tilbageskridt at vende tilbage til noget der tidligere er taget afstand fra. Det frisind der florerede i 70'erne, hvor brysterne blev vist frem i Kongens Have og mange andre steder, faldt ikke lige naturligt for alle, tror jeg. Hvis man ikke var med på vognen, var man snerpet. Jeg kan meget bedre lide den rummelighed der ligger i at hvis du vil vise bryster, er det okay med mig, men jeg foretrækker at være mere påklædt. Det forbinder jeg ikke med på den ene side provokation eller ekshibitionisme, på den anden skam og overmoralitet, men med ægte frisind.
    Nadias seksuelle drift er så stærk at den styrer hendes liv, hun bor så at sige i den, og den påvirker vel dermed de holdninger hun har til hvilke livsmønstre der ville være bedst for menneskeheden. Men hun er jo langt fra et gennemsnitsmenneske, og selv hun kommer i følelsesmæssige problemer da hun bliver forladt. Så uanset hvad man vælger at gå ind for, vil der opstå dilemmaer.

  • Hvem ejer egentlig et 2 uger 4 dage siden

    Hvem ejer egentlig et befrugtet æg, hvis et par har fået frosset det ned og siden bliver skilt? Kvinden? Manden? Og kan en af dem tillade sig at bruge ægget til at få et barn mere mod den andens vilje? Den her artikel er et godt eksempel på et af de mange moralske dilemmaer, kunstig befrugtning skaber, og som gjorde arbejdet med "Stjålne liv" så interessant for mig!

    https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/frosne-aeg-er-blevet-en-ny-vaer...

  • I tirsdags havde vi også en 2 uger 4 dage siden

    I tirsdags havde vi også en meget livlig debat i Frederikssund. Men inden jeg giver deltagernes kommentarer, vil jeg lige give ordet til gruppens ene hane i kurven, der desværre var forhindret i at deltage i mødet men som sendte mig disse ord om bogen - jeg synes at det er et interessant indspark til debatten, så jeg deler dem lige her: 

    "Den er måske mere speciel end god og bærer præg af at være skrevet af en

    mand, men den har dog visse kvaliteter.

    Når i starter så vil jeg anbefale at I åbner alle bøger lægger dem på bordet og vender dem

    om med omslaget opad. Så skal man normalt ikke behandle en bog, men denne er som

    sagt speciel. Hvis i lader lyset fløde over bordet og så slukker for alt lys forstår du hvad

    jeg mener.....

    Personlig synes jeg at forfatteren forsøger at få fat i for meget at det også bliver for meget.

    Det skinner også igennem at det ikke er en kvindelig, men en mand der der ikke helt er

    lykkedes at kaste "mandetænkning" fra sig.

    På en måde synes jeg der findes en "analogitet" til Lars [von] Trier. Det er ikke noget falskt

    "von", men bogen emmer af sex og "underligheder" som jo er Lars Triers særkende.

    Ved ikke om jeg egentlig kommer at læse den naturligt kommende bog i serien - det er oplagt

    at det bliver en triologi - men denne bog er og forbliver en bog man ikke glemmer. Selv om

    det nu mere er fordi at den er så speciel, mere end den er god. Også her kunne en sammenligning

    med Lars Trier være på sin plads...."