Seneste kommentarer

  • ”Jeg var meget glad for at 9 timer 27 minutter siden

    ”Jeg var meget glad for at læse Ida Jessens bog ’En ny Tid’. Det er faktisk den, jeg ind til videre allerbedst kunne lide at læse.”

    Sådan skrev et af vores læsekredsmedlemmer til os i går forud for DR Romanklubben 2016 på Ishøj Bibliotek. Og det er svært ikke at give hende ret, for Ida Jessens ’En ny tid’ er både velskrevet og bevægende.

    Det er historien om et ægte menneske, der levede sit liv for 100 år siden. Et liv der på mange punkter er meget forskelligt fra det liv, vi lever i dag, men på endnu flere ligner vores nutidsliv; som når vi betaler prisen for de afgørelser, vi træffer, forelsker os i de forkerte eller foretager valg på spinkle grundlag. Men også når vi tager skeen i den anden hånd, tager livtag med tilværelsen, finder mening i hverdagen og i rutinerne for så at komme videre.

    Vi følte os helt hensat til 1920’erne, mens vi læste, og alle var enige om, at Ida Jessen har gjort det godt. Især gik snakken om ægteskabet med Vigand. Vi talte om, hvad der berørte vores læsere mest ved romanen, og flere nævnte, at det var trist og skar dem i hjertet at læse om, at Fru Bagge har brugt så mange år i det ægteskab. ”Det er et spildt liv,” som en af vores læsere sagde, ”hun har jo ikke fået noget – udover en morgenkåbe”. ”Han magtede det måske bare ikke”, sagde en anden. ”Vigand var så afstumpet”, sagde en tredje. ”Han tangerer at være autist. Han har ikke empati. Han er en knudemand”, sagde en fjerde.

    Hvorfor gifter frøken Høy sig med Vigand? Hvorfor har hun holdt ægteskabet ud? Hun som gerne vil fællesskabet og ånden? ”Er det ikke ret tidstypisk”, svarede en læser.

    Vi talte om de forskellige oplevelser med kærligheden. Frøken Høys ungdomsflamme Ervin, om fornuftsægteskabet med Vigand, den kropslige drift og tiltrækning af Peter Carlsen og om den modne kærlighed med Erland. Vi kunne lide de forskellige sproglige formuleringer af kærlighedens væsen; et fald i brystet, skammen, følelsen af at være lille, håbet, varmen, ømheden og frygten for at miste og ønsket om at være et ”vi”.

    Hvorfor får frøken Høy / fru Bagge og Peter Carlsen ikke hinanden, ville vores læsere gerne vide!

    Dagbogsformen fungerede godt, og dog mente nogle, at den var konstrueret. ”Jeg læste den ikke som en dagbog, men som en roman”, sagde én. ”Stilistisk skriver hun i romanform,” sagde én anden.”Er det dagbogsagtigt at skrive replikker?”. Ikke desto mindre ønskede vi os det ikke anderledes, for dagbogsformen skaber en tæt relation til vores hovedperson, og det er rart at følge dateringen og udviklingen.

    Romanen rørte os, og måden hvorpå fru Bagge kæmper for at være menneske, finde sig selv igen efter ægteskabet og finder trøst i naturen og de små ting i hverdagslivet, og vi så mange sammenfald med ”Ramt af ingenting”. Vi følte med fru Bagge og forstod hendes skam og jalousi, når frøken Svendsen fik de sidste timer med Vigand og hans opmærksomhed ifølge hende selv.

    ”Hvad er frøken Svendsens ærinde?”, spurgte vores læsere. Har de en flirt kørende?

    Ida Jessen, du skriver så smukt, at vi ønskede, at det ingen ende ville tage. Men heldigvis elsker vi slutningen. Det kunne ikke gå bedre, og vi glæder os over, at Lillys liv tager den drejning, det tager. Og ligesom med mange af dine andre bøger, kan vi læse dig igen og igen. Både for dit sprog, dine naturskildringer og din indsigt i mennesker.

  • Så har jeg fået den læst - 12 timer 12 minutter siden

    Så har jeg fået den læst - jeg er nærmest lammet af frygt over hvordan det har været, og måske er blevet igen i Rusland. Det fine ved bogen er at alle på en eller anden måde deltager. Den mantra der kører, også efter at Stalin døde, er så tilintetgørende for den enkelte, at man altid vil fejle og ende i sølet uanset hvad man gør.

    Gruopvækkende, grum, frastødende, fasinerende og fantakstisk. Ender med et glimt af håb og lys forude trods alt, hvilket gør at jeg kunne holde det hele ud. Skriv endlig og giv dit besyv med her på siden, hvis du også er skræmt af denne stemning, og det tidsbillede bogen beskriver (og som måske er der endnu).

     

  • Kære Inger  I god krimistil 13 timer 31 minutter siden

    Kære Inger 

    I god krimistil starter den med et mord og springer så tilbage i tiden og historien udspiller sig.  Krimien foregår i 1820'erne i det sydlige USA. Omdrejningspunktet er den sorte kvinde Mateba og hendes søn Willy. Krimien følger i starten deres liv sammen, hvor Mateba blandt andet arbejder som prostitueret i New Orleans. Så sker der nogle ting, der gør at Willy bliver fjernet fra hende og kommer til at arbejde på en plantage. Deres veje krydses af forskellige personer, der måske har en hånd med i mordet....

    Mvh Martin  

  • Jeg undrer mig også 15 timer 19 minutter siden

    Jeg undrer mig også Poul-Erik. Hvorfor taler de ikke mere sammen? Bliver det skete simpelthen en bombe imellem dem, som splitter dem totalt fra deres fællesskab. Det fællesskab, som de tre har mod drengen i hotelruinen, hvor de lokker drengen til at drikke det jodfyldte vand. Men det er et ritual, og ritualerne bliver brudt. Drengen har handlet udover det faste reglement, selvom man kan sige, at krybskytten var trængt ind på deres ejendom. Drengens far har ladt skydevåbnet og under normale forsigtige omstændigheder, så sigter man ikke med et ladt skydevåben, hvis ikke man ønsker at dræbe.

    Jeg kan huske, at drengens mor er nævnt, men kan ikke lige finde stedet i bogen, så jeg kan ikke huske i hvilken forbindelse, at hun omtales. Men det var vidst noget med, at hun intet duede til. Hvis drengen er vokset op i denne umenneskelige kulde, så er der måske en grund til, at han reagerer så afstumpet på at have slået en mand ihjel.

    Tom føler sig muligvis pludselig uden aktie i foretagendet og vil derfor helst slippe helt ud af det og få drengen offentligt dømt. Det er anderledes med faren og farfaren. Jeg er ligeså uforstående overfor farfarens reaktion som du er Poul-Erik. Han forsøger faktisk at slå drengen ihjel, den første nat. Til hvad gavn ville det have været? Ville de så på denne måde have holdt deres egen private rettergang og kunne med god samvittighed undlade at blande offentligheden ind i affæren. At krybskytten ville være savnet et sted, var umiddelbart oppe i starten mellem Tom og faren, men den overvejelse hører vi ikke mere om.

    Farfaren har en regel om, at hvad der skal ske med drengen afhænger af, hvordan de behandler liget. Det kan jeg med lidt god vilje godt forholde mig en smule til. Så længe de behandler krybskytten som et dyr, så er han i deres øjne et dyr, og det må man godt skyde.

    Det er som om de skaber den uløselige knude, allerede da de næsten uanfægtet fortsætter jagtturen.

    Jeg ser også de hyppige bibelhenvisninger som en form for forklaring, på det skete. Er det drengen, der som voksen ser tilbage på sin handling med disse ”efterrationaliseringer”? 

  • Kære Martin  Tak for en god 16 timer 55 minutter siden

    Kære Martin 

    Tak for en god læseoplevelse. 

    Kan du fortælle noget mere om din historiske krimi? 

    Mvh IngerK

  • Jeg vil gerne være med. 1 dag 4 timer siden

    Jeg vil gerne være med.

  • Jeg vil gerne være med på 1 dag 4 timer siden

    Jeg vil gerne være med på facebooksiden? :-)

  • Guilty as charged! 1 dag 5 timer siden

    Guilty as charged! Selvfølgelig, for han var jo tysk. Men det hollandske miljø sad fast i mig, så...

  • Navne er noget sjovt noget. 1 dag 14 timer siden

    Navne er noget sjovt noget. Min morfar hed Ludvig Høy -  altså L. Høy og havde et savværk i Hampen,  ikke så langt fra Thyregod.  Så navnet og stedet var fra starten meget tillokkende.

  • Hans Keilsons "Komedie i mol" 1 dag 16 timer siden

    Hans Keilsons "Komedie i mol" er oversat fra tysk.

  • Synes helt klart ,at det er 2 dage 3 timer siden

    Synes helt klart ,at det er forfriskende ,at forfatteren vender
    sundhed lidt på hovedet, som en af jer skriver. Nu mener jeg ikke ,som i bogen , at Samfundet ligesom kræver eller tvinger
    en til sundhed ....
    Den mængde af bøger,der udkommer om sundhed,madopskrifter ,den rette levevis, motion m.v. udkommer jo fordi ,der er aftagere. Jeg tror,det ligger i tiden,
    undskyld udtrykket, at rigtig mange fokuserer ekstremt på sig selv i alt ,hvad de foretager sig. Det er jo heller ikke tilfældig, at folk strømmer til foredrag om coaching ,mindfulness og lignende. Det er for mig ikke udtryk for vi lever et "sundt liv"
    men snarere udtryk for stor angst for den mindste form for
    foranderlighed I ens liv og krop og at det straks skal "behandles" og findes en årsag .

  • Det stille vand i Thyregod. 2 dage 9 timer siden

    Det stille vand i Thyregod. Tilsyneladende sker der så lidt, og så udspiller der sig alligevel et hverdagsdrama med stof til mange samtaler. For første gang var vi helt enige i Horsens biblioteks DR-læseklub. Alle var begejstrede for ”En ny tid”. Vi snakkede en hel del om hvorfor Lilly gifter sig med Vigand.  Vi gættede på at Vigand har tilbudt hende ægteskab som en løsning på en vanskelig situation, hun er blevet bragt i efter et hemmeligt kærlighedsforhold. Ægteskabet med Vigand har formodentlig været helt uden fysisk intimitet, et platonisk, kærlighedsløst  og praktisk forhold. Vi får et rigtig fint tidsbillede, og dagbogsformen er helt genial. Vi snakkede også lidt om de manglende sidetal, de blanke sider. Det blev en mindeværdig DR-klub-snak her i Horsens, og jeg spår Ida Jessens roman rigtig gode chancer for at vinde romanprisen.

    Personligt har læst den 2 gange, og tænker at jeg sagtens kunne læse den en tredje gang og stadig opleve nyt og stadig være lige begejstret. Godt gået Ida Jessen, det har været en glæde og en fornøjelse.

  • Goat Mountain er en barsk 2 dage 14 timer siden

    Goat Mountain er en barsk bog, der minder mig om Cormac McCarthy : Vejen. I Goat Mountain er vådeskudet på krybskytten, der dræbes af den 11-åriges skud omdrejningspunktet. Men hvorfor er faren, farfaren, vennen Tom og drengen så kolde i deres indbyrdes relationer? De er frustrerede og uenige om, hvad de skal gøre ved liget. Henvisningerne til biblen får læseren til at spekulere på budskabet i den kristne religion og til vores "primitive" natur. Forfatteren anklager på en måde biblen for ligeså barske løsninger.  Drengens stolthed over skudet - både mod krygskytten og bukken er foruroligende. Men også visheden om, at de ikke kan frigøre sig for tankerne om krybskytten og skudet des mere de beskæftiger sig med det - og slæber rundt på liget. Faderen er hjemsøgt af sønnens synder står der et sted - men hvor er farfaren i forhold til faren - og hvorfor kan de ikke finde en fælles løsning?

  • Forfatteren og OVERSÆTTEREN 2 dage 14 timer siden

    Forfatteren og OVERSÆTTEREN Thomas E. Kennedy modtager Dan Turèll Medaljen 2016 for sin ihærdige indsats med at udbrede Dan Turèll og mange andre danske digtere i udlandet.

  • Det er en underholdende, 3 dage 1 time siden

    Det er en underholdende, velskreven bog. Men heller ikke mere. Bogen handler om en 45-årig mand og hans problemer med at finde piger mellem 15 og 22 år, som han kan bolle med. Resten er namedropping og en totalt urealistisk fremstilling af samfundsforhold i en nær fremtid. På forlægget kunne man tror, at bogen giver oplæg til debat, men fremstillingen er lukket, meget mangelfuld begrundet også især i det videre perspektiv. Bogen er tydeligt Houllebecqsk men denne gang gavner de mange fine henvisninger (som uden tvivl er korrekte) ikke til at ophøje den til finkultur eller bare en parodi herpå. Jeg mener, denne bog falder mange niveauer igennem forfatterskabet. Tåler ikke genlæsning.

  • Svar til Eveline som spørger, 3 dage 5 timer siden

    Svar til Eveline som spørger, om jeg tænkte på Johannes V. Jensens "Ved frokosten", da jeg skrev om ham. Nej - det gjorde jeg ikke. Men det er godt set! 

    Og så tænkte jeg på noget, som læsekredsen i Frederiksværk havde diskuteret: Om slutningen var for romantiseret. Det var også noget, jeg selv tænkte en del på. Allerede inden jeg begyndte at skrive, vidste jeg, at det ville gå godt for fru Bagge. Jeg tænkte også på, hvordan den slutning ville blive modtaget, for i mange år har det været sådan, at seriøs litteratur skal slutte i den mørke ende af farveskalaen. Men livet er jo ofte lyst - heldigvis. Det mørke har ikke mere ret end det lyse. Og fru Bagge har alderen til at møde kærligheden. "Når man er i trediverne, kan man gifte sig med hvemsomhelst," har en af mine venner sagt, underforstået, at så går det  også tit galt. Fru Bagge er moden og da hun finder kærligheden, som hun ikke har regnet med eller gjort krav på, er hun taknemlig.  

  • Jeg har aldrig dyrket motion. 3 dage 16 timer siden

    Jeg har aldrig dyrket motion. Men jeg har leget hele livet. Og gør det endnu. Jeg har aldrig røget eller drukket mig helt i hegnet. Selv om jeg har gjort mit bedste. Og jeg har altid spist, hvad jeg har lyst til. Til stor forargelse for især kvinderne i min kantine, når jeg sluttede hver frokost med diskens største flødekage.

    Kort sagt: Jeg er priviligeret. Mine gener, mit job, min rastløse og hedonistiske natur har tildelt mig et godt liv. Så - det er ikke mig, bogen handler om. Juul Nielsen skriver om alle dem, der ikke "har ret til at vælge eller fravælge det sunde liv", som B. Elkjær hævder, at vi alle har. Hvorefter han oplister  de frygtindgydende følger af det usunde liv.

    Dem vil ingen benægte. Men det er heller ikke bogens pointe. Den handler om dem, der af forskellige årsager netop ikke er priviligerede og som derfor ikke er i stand til at hæve sig op over naturlige eller sociale årsager - og holde op med at ryge, tabe sig, spise sundere, dyrke motion, etc.

    Og det kan man selvfølgelig godt betegne som en "ensidig synsvinkel". Måske kan man gå så vidt som til at påstå, at det er forfatterens hensigt...

  • Hej Thomas I mit indlæg om 4 dage 6 timer siden

    Hej Thomas

    I mit indlæg om litteraturen i det 20. århundrede har jeg forsøgt at stille Carl Erik Bay op som et modstykke til Schou og Hauges indlæg. Det jeg anfægter er deres snit i historien 1900-1950. Hvorfor lige der?
    Carl Erik Bay trækker trådene fra Georg Brandes og frem til det 20. årh. brydninger, derved får vi et mere sandt billede af den faktiske udvikling.

    Som eks. kan jeg nævne følgende citat af Schou:

    "En vigtig gruppering i 30erne var de kulturradikale (som de siden kom til at hedde). Politisk stod de til venstre, men distancerede sig typisk fra kommunismen. Pædagogikken spillede en hovedrolle i den kulturradikale vision af det harmoniske menneske; her forenedes et antiautoritært, socialistisk samfundsideal med psykoanalysens tro på det naturlige menneske uden angst for kønslivet. Den uortodokse arkitekt og samfundskritiker Poul Henningsen (kendt som PH) betonede, hvad han kaldte ’kultursammenhængen’; han så fx en tæt forbindelse mellem miljø og mentalitet: Den pompøse, monumentale byggestil skaber underdanige og snobbede mennesker."

    Denne fremstilling strider direkte med Carl E. Bays i ´Kulturradikale kapitler´:

    "I den forstand fik fornyelsen af radikalismen også aktualitet for den revolutionære strømning der efter krigen markerede sig i den danske arbejderbevægelse, og som repræsenteredes af kommunisterne. Der blev derimod ikke skabt nogen alliance med Socialdemokratiet, hvis småborgerlige kulturpolitik var selve anstødsstenen for kulturradikalismen. Kulturelt set leverede de kulturradikale den mest gennemgribende kritik af den danske reformisme. Denne kritik hvilede på et filosofisk fundament der i egentligste forstand var revisionistisk, men hvis ideologiske funktion bestod i at de danske nykantianere ud fra de kulturelle og etiske præmisser drog politiske slutninger der gik i anti-kapitalistisk retning, mens Socialdemokratiet i stigende grad identificerede sig med det kapitalistiske system." (s.178)

    Begge udsagn kan ikke være sande. Formålet med videnskab er at få et tilnærmelsesvist sandt billede af litteraturens udvikling. Denne sandhed kan efter min mening kun findes i en brydning mellem de forskellige opfattelser, i lighed med de gamle grækeres dialektik.

    Venlig hilsen

    Lars Ulrik

    PS. Se de relevante artikler til debatten: http://www.litteratursiden.dk/artikler/fra-folkelig-optimisme-til-angst-... og http://www.litteratursiden.dk/blogs/lars-ulrik-thomsen/20160204

  • Kære Læseklubmedlemmer. Så 4 dage 11 timer siden

    Kære Læseklubmedlemmer.

    Så spændende det var at logge sig ind og læse jeres kommentarer. Om et øjeblik kommer hele familien til fastelavnsboller, men jeg tager hul på en kommentar.

    Navnet Vigand. Jeg kendte det ikke før jeg i min research til bogen stødte på navnet i Vejle Amts Aarbog. Det er svært at sige, hvad der gør at man falder for et navn til en romanperson. Det skal føles rigtigt. Men i Thyregod var der engang en distriktslæge, der hed Bagger, og hans navn har jeg jo lånt. Måske er det ved ham, at alle navnene i bogen begynder - sådan at doktor Bagge leder til frøken Høy. Da bogen var udkommet, sagde en skarpsindig læser: "Ja, hun var på højdepunktet, da hun var frøken Høy, og siden gik det mere op ad bakke." Selv havde jeg ikke forbundet de to ord høj og bakke. Men måske er det sådan, at Vigand rent lydligt leder til Erland, som leder til Ervin.

    Jeg har læst at der findes otte med navnet Vigand i DK. I sommer på bornholmerfærgen hørte jeg en far råbte på sin lille søn: Vigand, Vigand. Så nu har jeg set en af dem.  

    Og nu ringede det på døren. Fastelavnsbollerne venter.

  • Jeg fik først for nyligt fat 5 dage 5 timer siden

    Jeg fik først for nyligt fat i denne bog og har læst cirka halvvejs. Bogen er bestemt interessant, men dog ikke så spændende, at jeg har svært ved at lægge den fra mig;)

    Jeg glæder mig til at læse alle de forskellige kommentarer  der er kommet på bogen den kommende tid.

  • En læseværdig bog der 5 dage 8 timer siden

    En læseværdig bog der udfordre det tænksomme menneske. I spændingsfeltet mellem det menneske vi ønsker at være, og det menneske vi er, findes vores valg tillige med tvivlen, fortrydelsen, skylden, ansvaret og glæden ved vores valg. 

    I Fiskerne er tiden en anden og fordringen til det gode menneske har sin klangbund i den indremissionske tro. I dag er fordringen en anden, men hvilken ?  I den kulturelle provokation fra fremmede kulturer skærpes vores bevidsthed om egen kultur. I dag kan vi finde undertonerne fra Fiskerne i værdikampen, som en nærværende og pågående stemme fra en fjern fortid. Lytter vi ? Forstår vi?

    I Hans Kirks roman Fiskerne bliver vi stillet overfor det evigt aktuelle spørgsmål - hvem er jeg? - og kan jeg kaldes det rette menneske ?

  • Forbandede sunddom Spændende 5 dage 9 timer siden

    Forbandede sunddom

    Spændende og herlig provokerende titel i disse år hvor fokus er stillet skarpt på sundhed.  Også meget spændende med en filosofisk tilgang til emnet. Ærgerligt at forfatteren vælger at skrive bogen i et sprog med et Lix-tal, som kun få orker at læse, hvis ikke læseren er superinteresseret i emnet. 

    Dertil kommer udseendet, som heller ikke vil appelere til mange læsere, når læseren så bladrer i bogen - jamen så står rigtig mange af "sunddomstoget".

    Det er så ærgerligt, da bogen absolut har sin berettigelse. OG jeg synes bare, at det er så forfriskende, at forfatteren byder ind med at vende tingene lidt på hovedet.

    Alt med måde - sundhed eller sunddom.

     

  • Har endelig fået fat i Til 6 dage 3 timer siden

    Har endelig fået fat i Til den lyse morgen. Jeg har det med digte, ar jo flere gange jeg læser dem jo mere oplever jeg .
    Digtene om fasteren har allerede sat sig godt fast i mit hoved
    måske fordi, de er jordnære og umiddelbare . Digtet med uret
    må jeg se nærmere på! for helt ærlig , hvad skal den solsort i det digt ?

  • Til lykke med krimiprisen. Og 6 dage 12 timer siden

    Til lykke med krimiprisen. Og så er dette en anbefaling af dagens artikel i Politiken. Jeg glæder mig til Harpiks. Er med i Romanlæseklubben, men ville have læst den under alle omstændigheder, nød i den grad din debutroman.

  • I vores gruppe i Gentofte 6 dage 14 timer siden

    I vores gruppe i Gentofte giver vi hver gang bogen et tal fra 0 til 5. Jeg har lyst til at fortælle, at langt de fleste, mig selv incl.,  gav bogen 5. Kun to gav den 4, og der blev ikke givet tal under 4. Det er aldrig sket før !!!!

    Hvis ikke det siger noget om, hvor dejlig en bog " En ny tid er", så ved jeg ikke hvad.