Seneste kommentarer

  • Hej med jer. Jeg er snart 1 dag 20 timer siden

    Hej med jer. Jeg er snart færdig med Den blå digters kone og jeg synes den har været lidt længe om at komme rigtig i gang. Men tror det er fordi jeg bedst kan lide krimier som kredser om opklaring af en mord! Og så synes jeg at hele Andreas "historien" har været lidt irriterende. Hvis hun gerne vil have svar og snakke om deres fremtid hvorfor tager hun så aldrig telefonen når han ringer!! 

    Nu er der så kommet lidt mere gang i dag, unden at nævne for meget så er der én som død og nu synes jeg at det begynder at ligne en krimi! 

  • Jeg har lige læst flere 2 dage 17 timer siden

    Jeg har lige læst flere anmeldelser – én var klart lidt tommel nedad, men ellers var det mest ros og begejstring for Mikkel Rosengaards roman.

    ”Forestillingerne” ser jeg som jegpersonens nedskrevne hændelser med egne udfyldninger af Anas skelet-fortællinger. Det virker lidt skræmmende på mig, og måske derfor heller ikke særlig troværdigt, at historierne i den grad opsluger ham, så han ikke er i stand til at bevare relationen til kæresten Lærke, som jeg godt forstår vælger at forlade forholdet.

     

    Der er mange både mystiske og meget fatale ting i Anas fortællinger om sin families skæbne. Livet tager i denne roman en voldsom drejning – hvor Anas lillesøster omkommer i badekarret – og voldsomheden og dermed besættelsen af tid - opstår i Anas liv, da hun bliver klar over, hvordan hun fra fødslen trådte i sin søsters sted. 

    Anas angst for at ødelægge mennesker ved at fortælle sin Marokkohistorien har jeg ikke nogen klar forståelse for, fordi jeg tænker vores unge mand allerede tidligere havde oplevet besættelsen og mistet evnen til at relatere til så meget andet.

    Hvorfor broderen havde bagtalt ham overfor Ana – og hvorfor hun lå inde med en googleoversættelse af hans tidlige udgivelse forstod jeg ikke. Så der er for mig mange løse ender, som jeg sagtens kan leve med. - men

    I Emily Salomons online-læseklub HER kan I læse rigtig mange spændende kommentarer til romanen. Ex:

    1. Hvad tror I, der skete med Ana? Jeg kan ikke lade være med at tro at den lille pige, der afleverer logbogen er Ana, der på en eller anden måde er blevet yngre af at have været i sin ‘Time Machine’-installation så længe. Hele bogen igennem er der små elementer af noget à la magisk realisme, men også en generel forvirring omkring hendes alder (som med hendes norske forlovede), så det virker ikke helt usandsynligt for mig. Men det er – hånden på hjertet – nok også fordi jeg bedst kan lide den løsning. Især hvis alternativet er at hun på en eller anden måde er gået til grunde.

     

    Anmeldelser:

    Litteratursiden.dk HER

    Berlingske HER                                                                                                                                                  Information HER

    I anmeldelsen i litteraturnu.dk kan man HER læse hvad Mikkel Boris skriver om hvordan det autentiske blander sig ind i den fiktive roman (citat fra anmeldelsen):

    Det ville være nemt at forfølge et autofiktivt spor, for det kræver ikke mere end to google-søgninger at finde ud af, at Rosengaard selv har været praktikant i New York, og at Ana Ivan er modelleret over den rumænske kunstner, Cristina David, bl.a. kendt for værket Time Machine. Både virkeligheden som fiktionens Timemachine-værk undersøger diskrepansen mellem oplevet tid og kvantitativ tid. Inspireret af en fransk grotteforsker, der under sin ekspedition i den mørklagte underverden mistede både tidsfornemmelse og forstand, skaber Ana et lystæt kammer, som hun bebor i en måned for at manipulere (eller korrigere) sin tidsopfattelse. Når sanserne forsvinder, mister man orientering, og så sætter hjernen ind med hallucinationer, netop som fortælleren udfylder hullerne i narrativet. Så nok kræver det en god historie at skrive en god roman, men det kræver også en god hjerne at fortælle den.

  • TILGIVER DIG - en 2 dage 22 timer siden

    TILGIVER DIG - en kærlighedstriller. 

    I min verden en tankevækkende hverdagsfortælling med et tvist af uhygge! Og det er absolut positivt ment. 

    Siden mennesket omkring bondestenalderen begyndte at finde sammen i faste parforhold har der også været eksempler på utroskab, så problematikken er så sandelig ikke ny - og i dagens Danmark er det etablerede parforhold måske under opbrydning. 

    Nis Jakob er som altid rigtig god til person- og miljøtegninger, som skaber en troværdighed, der gør bogen let at læse. Tankevækkende under hele processen, som vi følger primært fra de "syndiges" side - Janus og Simone, som hver for sig har udfordringer i deres respektive parforhold, men som også finder fælles værdier i deres samvær udover det rent intime. 

    Citater fra "den ukendte person" er med til at spændingen øges indtil den udløses på sidste side. 

    Så endnu en gang en underholdende og læseværdig fortælling fra forfatterens side, der også kan læses som inspiration til tanker om det moderne ægteskab. Hvad er det vi søger i et ægteskab, hvad er kærlighed og begær samt ikke mindst hvad er årsagen til, at vi så hurtigt giver op, når ægteskabet udvikler sig fra den stormende forelskelse til et hverdagsagtigt forhold. 

    Kærligheden skal dyrkes og plejes - ellers dør den. 

     

     

     

     

     

  • Jeg er virkelig glad og 1 uge 17 timer siden

    Jeg er virkelig glad og benovet og ydmyg over den fine anmeldelse af romanens sprog, og jeg forstår godt, at man sjældent tænker på oversætteren, når det hele bare fungerer, men alligevel: De smukke, velformede danske sætninger er lavet af mig og redaktøren på Cicero, som er meget dygtig. Måske er det en idé også at give os en smule af æren?

  • Tak for jeres kommentarer 1 uge 3 dage siden

    Tak for jeres kommentarer begge to!  Min vinkel er ikke  bibliotekernes formidling alene. Jeg har forsøgt at videreformidle nogle af de vigtigste pointer og uoverenstemmelser fra paneldiskussionerne. Og du har ret Michael, de stritter i forskellige retninger, men sådan er det vel oftest. Alle har jo fx også en holdning til (folke)skolen, fordi de engang selv har gået der, uagtet at den har ændret sig ufatteligt meget siden. Så det er nok et grundvilkår, at diskussioner ofte tager udgangspunkt i følelser og  egne oplevelser og vilkår, og der må man jo forsøge at mødes... 

     

  • En bemærkelsesværdig og 1 uge 3 dage siden

    En bemærkelsesværdig og dejlig fængende roman denne ”Forestillinger om Ana Ivan”.  Der er rigtig meget tid, sted og søskende på spil – masser af fortid, politisk spil – tilfældige karrieremuligheder og menneskelige fejltagelser og svigt. Jeg tænker at Mikkel Rosengaard har sindssyg meget på hjertet, men også at den lidt i mine øjne blandede substans, skaber en spændende fortælling. Umiddelbart - i skrivende stund - tænker jeg, at titlen måske snarere skulle være ”Fortællinger om Ana Ivan” – medmindre jeg endnu ikke har forstået en bønne. Derfor går jeg i tænkeboks og forsøger at vride min forståelse lidt mere. 

  • Sidder og læser bogen nu. Jeg 1 uge 6 dage siden

    Sidder og læser bogen nu. Jeg er dybt berørt af fortællingen - forholdet mellem faderen og den blinde pige er så smukt beskrevet. 

  • Tak for en vældig interessant 2 uger 1 dag siden

    Tak for en vældig interessant redegørelse fra Mikkel Vraa. Især den sidste del med de læsere, der blev skuffede fordi personerne ikke var virkelige. -  Og en fin hilsen til Hemmingway.

    Og der kommer en fortsættelse - det er jo det bedste af det hele !!! Noget at glæde sig til !!!

    En lille detalje : i 1954 da jeg lige var blevet student, fik jeg sammen med tre andre piger som gave en rejse med et fragtskib ned langs Afrikas vestkyst og tilbage igen.  Søfolkene gjorde alt hvad de kunne for at skræmme os f.eks fortalte de om en orm, man kunne få indeni kroppen - man opdagede den først når den passerede forbi øjet !!!!

    Vi trøstede hinanden med at det sikkert var løgn. - Så det var med stor interesse at jeg læste om Guinea ormen.

    Det med de blandede kommentarer skal du ikke tage dig af - i Gentofte gruppen gav vi Håbet de højeste tal vi har givet i år.

  • Dejligt! Den er bestemt værd 2 uger 2 dage siden

    Dejligt! Den er bestemt værd at læse!

  • Jeg kan varmt anbefale The 2 uger 2 dage siden

    Jeg kan varmt anbefale The Art of SEO. Bogen er er relativt teknisk, men når det så er sagt, tilfører den nogle fede aspekter til online markedsføring, med særligt henblik på SEO, naturligvis.

  • 'Spejlbogen' er nu ikke en 2 uger 3 dage siden

    'Spejlbogen' er nu ikke en debutroman. Chirovici har udgivet flere bøger i Rumænien, men flyttede til England og skrev her 'Book of Mirrors' på engelsk - og givetvis med hjælp fra en redaktør eller tre.
    Det ændrer ikke ved, at det er en begavet og spændende bog. :-)
    Allan Hilton Andersen, oversætter. 

  • Kære Anne-GretheOgså jeg har 2 uger 3 dage siden

    Kære Anne-Grethe
    Også jeg har stor forkærlighed for Inger Christensens forfatterskab. Meget stor. Og jeg er meget begejstret for netop Sommerfugledalen. Et requiem, som jeg ved flere lejligheder har skrevet om gennem mit studium, og som mine elever bliver 'udsat' for i min undervisning.
    Derfor tillader jeg mig at skrive til dig, for faktisk er der et par misforståelser i din ellers udmærkede anmeldelse:

    Du tæller 14 digte - men der er faktisk 15. Og dette er ret vigtigt i en sonetkrans, da sonet nr. 15, Mestersonetten, består af første vers fra de øvrige 14. Inger Christensen har selv fortalt i et interview, hvordan hun med sine studerende i Tyskland blev opmærksom på, at netop dette hyldestdigt/denne sonet kunne anvendes som en Mestersonet. Hele digtcyklussen er således opstået baglæns, kan man sige: først sonet nr. 15, derefter de første og øvrige sonetter.

    Du kalder sonetterne for digte og understreger endda dette: Og ja, de er digte, men de er sonetter, netop fordi de opfylder betingelserne for en sonet: to strofer á fire vers og to strofer á tre vers inklusive de indlagte krav til rim og rytme. Derfor vil det være mere præcist at kalde dem sonetter - navnlig fordi din anmeldelse er på et åbent forum, hvor også mindre erfarne læsere kommer.

    Jeg håber, du ser min gode intention bag denne henvendelse - og jeg glæder mig til igen at fordybe mig i rim, rytme og livserfaringen fra Inger Christensen i den kommende tid med mine elever.

    Mange hilsner
    Lars

  • Tak, Michael. Jeg kunne ikke 2 uger 6 dage siden

    Tak, Michael. Jeg kunne ikke være mere enig. Artiklen på Litteratursiden med overskriften "Der er krummer i litteraturen" suppleret med et billede fra en tilssyneldende absolut kedsommelig paneldebat, er et paradoks i sig selv. Det er forstemmende gang på gang at høre forfatterne beklage sig over bibliotekerne (eller er det egen indtjening, de beklager sig over). Bibliotekerne fornyr sig konstant, formidler litteraturen ved arrangementer, litteraturfestivaler, læsekredse- og klubber, digitalt på hjemmesider, blogs, facebook, - ja ALDRIG før har litteraturen været formidlet så effektivt, fordomsfrit og kvalitativt som nu. 

  • Føler trang til at supplere 2 uger 6 dage siden

    Føler trang til at supplere artiklen med mine egne oplevelser fra konferencen på Christiansborg.

    Jeg havde set frem til dagen og de mange spændende litteratur- og bogmennesker, som var deltagere. Dog er det et noget forvirret udtryk, jeg tog med hjem til Odense.
    Synes der var utrolig mange dagsordner som strittede i mange retninger. Og ordet "litteraturformidling" bliver der godt nok lagt mange betydninger hen over.

    Nogle betragtede litteraturformidlings mål som at formidle "den gode litteratur". Ja, faktisk blev det flere gange sagt, at folk ikke gad dårlig/Mcdonalds mad. En slags sammenligning med dårlige krimier, som jeg forstod det.
    Så var det jeg tænkte, - altså Mcdonalds er en kæde det går rigtig godt for hver eneste dag, og som har tusindvis af gæster. Så jeg tror faktisk godt, at folk gider den slags mad. Og jeg ved de gider at læse krimier. Den sammenligning virkede noget verdensfjern og elitær på en dårlig måde.

    Nogle forfattere havde også som dagsorden, at få bragt noget økonomi ind i formidlingen (af egne værker). Fair nok, men så sig det højt og tydeligt, at det er det primære mål.

    Mere forbavset blev jeg, da en forfatter sammenlignede de danske biblioteker med Post Nord og som nogle huse, der blev mere og mere tømt for litteratur.
    Sidste år havde jeg 20 års jubilæum som bibliotekar. Mine egne erfaringer er at, der aldrig har været så meget fokus på formidling af litteratur som nu. For år tilbage var der stor fokus på "at stille til rådighed". Det er der stadigvæk, men der er nu også 100 gange mere fokus på, at formidle litteraturen i form af mange spændende aktiviteter og arrangementer.
    Og vi er et meget mere spændende kulturhus end for år tilbage.
    Jeg kan slet ikke genkende de beskrivelser af de danske folkebiblioteker som nogle danske forfattere forsøger at tegne af os.

    Min egen definition af litteraturformidling er groft sagt at få så mange til at læse som overhovedet muligt. Og at snakke højt om læsning og litteratur så mange steder som overhovedet muligt.
    Som det også blev sagt på konferencen, så vil det være godt, hvis flere mennesker får et sprog om litteratur.
    Bruger tit udtrykket "rette bog til rette læser". Det dækker over at mødes med folk i øjenhøjde. Dvs. snakke krimier, hvis de ønsker krimier og smalle digtsamlinger, hvis folk ønsker smalle digtsamlinger (der er flere som ønsker det første end det sidste).
    Men jeg og andre bibliotekarer kan jo også være så privilegeret, at vi ikke skal skele til en kommerciel dagsorden som både forfattere, politikere, boghandlere og forlag bliver nødt til.

    PS. Hvis man som politiker deltager i en konference om litteratur, ville det være fedt, hvis man havde mere at byde på end historier om, hvor glad man var for det lokale folkebibliotek som barn.

    !! Men den gode nyhed er jo, at alle som var til stede i salen elskede litteratur og gerne vil de gode historier. Så meget sjovere, at finde fælles berøringspunkter end at skælde hinanden ud.

  • Super! Går igang med at læse 2 uger 6 dage siden

    Super! Går igang med at læse den imorgen. :-)

  • Tak for den blandede 2 uger 6 dage siden

    Tak for den blandede modtagelse; det er altid mere interessant at få modstand end blive strøget med hårene. Jeg skal forsøge at svare på jeres spørgsmål. Men lad mig først rette en misforståelse: HAABET er ikke bestillingsarbejde på nogen anden måde end at jeg blev spurgt om jeg ville skrive en roman. En stor, udfoldet fortælling, gerne med afsæt i historien. Ingen sagde et ord om slavetiden eller Vestindien; den tanke opstod hos mig uden at jeg – eller forlaget – var bevidst om at vi nærmede os et jubilæum. 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer.

    Mit sigte var at skabe en historie hvis personer udviklede sig (ja, jeg har godt set at ikke alle mener det sker J ) i samspil med den brutale, smukke, rædsomme, vidunderlige virkelighed som de møder på søen og på Øerne. Jeg har det mantra at romanpersoner – ligesom virkelige mennesker – skal rumme både noget godt og noget ondt for at virke troværdige. Skurke som kun er onde, og helte som kun er gode, hører hjemme i trivial-litteraturen. Med Maria som en mulig undtagelse synes jeg selv det er lykkedes. Og jeg er jo ikke færdig her; Maria og Eide og Marcussen er med i den næste roman PETERS KÆRLIGHED. Derfor er der heller ikke nogen ”happy end” i HAABET. Der er kun indledningen til noget nyt, og der er selvfølgelig et vist haab, sådan som der skal være. Jeg har ikke arbejdet med andre slutninger; i mine øjne er det en logisk udvikling at både Maria og Eide vender hjem, men også at de gerne vil tilbage, ikke mindst Maria.

    At slaverne ikke har deres egen stemme i romanen, skyldes at den sådan det ikke handler om dem, men om de hvide mennesker der påvirkes af at omgås dem. Det var den historie jeg ville fortælle, og ingen kan vel forlange at jeg så skal fortælle en anden. De mennesker jeg skriver om, kommer fra min egen kulturkreds, og jeg kan beskrive dem og deres tanker og følelser troværdigt. Et forsøg på at gøre det samme med de slavegjorte sorte, ville nemt komme til at virke forlorent.

    I øvrigt består HAABET af breve og dokumenter. De sorte leverede ingen eller i hvert fald meget få af disse. Det var en metode jeg valgte fordi jeg synes den tilføjer fortællingen noget meget autentisk. Og jeg ved at det er sandt, for jeg hører jævnligt fra læsere der vil vide mere om for eksempel Marcussen eller Mikkel Eide, fordi de tror at der er tale om historiske personer; ja, nogle er endda blevet lidt vrede over at jeg har bondefanget dem til at tro på en historie som er opdigtet! Højere kan man efter min mening ikke nå som skønlitterær forfatter. Hvis man skriver om noget og skriver godt nok, er det ikke mindre virkeligt end virkeligheden, sagde Papa Hemingway.

  • Vi er nu kommet ind i april 3 uger 19 timer siden

    Vi er nu kommet ind i april og denne måneds og er ”Forestillinger om Ana Ivan”. Romanen, der er udgivet på Gyldendal i 2016 er skrevet af forfatteren Mikkel Rosengaard.

    DR-journalist Mette Willumsen skriver HER lidt om Mikkel Rosengaard og hans første roman for voksne, og hvordan forfatteren er på vej mod et gennembrud på det engelsksprogede marked.

    Romanen er udover i Danmark også udgivet i Sverige, Norge og Holland, den er ved at blive oversat til engelsk og udkommer i USA til februar på det amerikanske forlag HarperCollins.

    Louise Østergaard har anmeldt romanen HER på Litteratursiden.dk.

    I sommers skrev Litteratursidens redaktør Lise Vandborg HER på litteratursiden.dk en artikel med anbefalinger af seriøs sommerlæsning. Det var en liste med - hvad Lise Vandborg kaldte - uafrystelige læseoplevelser, hvor man kunne finde denne roman. Her er ordene:

    Forestillinger om Ana Ivan af Mikkel Rosengaard
    Denne kalejdoskopiske kunstnerroman udforsker vores oplevelse af tid i et legende let sprog. Den unge jeg-fortæller møder den rumænskfødte kunstner Ana Ivan i New Yorks, og hendes dramatiske livshistorie og hendes betragtninger over tid ændrer hans forståelse af sig selv. Ana Ivan får fortællerens liv til at ændre retning, og ikke mindst er hans tid under pres, fordi han mere og mere lever i og for sin egen fortælling med afsæt i Ana Ivans historie. Romanen bringer gennem hendes historie læseren fra fortidens brutale rumænske diktatur til nutidens eksperimenterende kunstscene i New York. En flot og finurlig debut, som også får læseren til at mærke at tiden er en relativ størrelse.

     

  • Kære Læseklubmedlemmer Hvis I 3 uger 1 dag siden

    Kære Læseklubmedlemmer

    Hvis I ønsker at dykke lidt dybere ned i forfatteren og bogen, kan I læse dels anmeldelsen af Haabet på Litteratursiden samt en lidt mere dybdeborende analyse af romanen på disse sider:

    http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/haabet-af-mich-vraa

    http://www.litteratursiden.dk/skoenlitteratur/analyser/vraa-mich-haabet

    Og også Litteratursidens forfatterportræt af Mich Vraa er værd at tage med. Det finder I her:

    http://www.litteratursiden.dk/forfattere/mich-vraa

    Og igen vil jeg minde om, at Mich Vraa gæster Ordkraft i Aalborg og interviewes lørdag kl 16 af undertegnede

    Jeres tovholder

    Erling Lykke

  • ”Underholdende læsning.” ”Som 3 uger 1 dag siden

    ”Underholdende læsning.” ”Som en føljeton i Familie Journalen.” ”En god og ligetil historie.” ”Bærer præg af bestillingsarbejde.” Mich Vraas ”Haabet” kom i stormvejr, da romanen blev diskuteret på Hillerød Bibliotek.

     

    Alle var enige om, at Mich Vraa skriver godt og har et flot sprog. Måden romanen er bygget op på gennem breve, manuskripter og dagbøger fungerer udmærket: Han skaber en intens, mættet og tropisk atomosfære i den både beskæmmende og skræmmende danskerkoloni.


    Romanens slagsider

    Alligevel drejede diskussionen sig primært om romanens svage sider, og dem syntes der at være en en del af. For at nævne et par stykker, savnede flere deltagere, at karaktererne fik lov at udvikle sig. De drukner i stedet blandt mange stemme og spiller nærmest mekanisk den rolle, forfatteren udstikker. Romanens egentlige omdrejningspunkt, slaverne, er kun statister, der skal underbygge Maries og Eides oplevelser. Afi og hends elsker fortjente absolut mere plads i historien – trods alt er det ”deres” ansigt, der pryder forsiden.

    Et andet ankepunkt var at sproget syntes at være til tider utroværdigt, dvs. lagt i munden på mennesker, der levede for snart 200 år siden med en nutidig persons historiske forforståelse og viden. Alene ”cliffhangere” i Maries dagbog fra 1803 vakte skepsis. - Kritikken er dog snarere vendt mod redaktøren end Vraa, som absolut kan skrive medrivende, men i denne omgang kunne have anvendt sit talent anderledes.


    Væk fra nutidens Københavnstrup

    Omvendt er det dejligt, at vi med ”Haabet” bevægede os lidt ud af nutidens Københavns snævre og til tider navlebeskuende volde, og tilbage i tiden til noget nær klaustrofobiske helvedsparadisiske øer. Den er bestemt en frisk outsider i forhold til de andre romaner og det forbavsede ingen, da en deltager, som havde været med til et særdeles underholdende foredrag med Vraa, kunne fortælle, at bogen er planlagt filmatisering.


    Spørgsmål til Mich Vraa

    Trods den blandede modtagelse håber deltagerne, at Mich Vraa har lyst til at svare på følgende spørgsmål:

     

    • Haabets omdrejningspunkt er slaverne, men deres stemme kommer ikke direkte til orde. Hvorfor ikke?

    • Havde du et litterært budskab eller formål for øje, da du skrev Haabet?

    • Gjorde du dig andre overvejelser med slutningen, der må betegnes som en”happy end”?

    • Hvorfor valgte du brevromanen?

  • Sort historie ”Flot sprog”, 3 uger 2 dage siden

    Sort historie

    ”Flot sprog”, ”En rigtig god læseoplevelse”, ”Forvirrende komposition”, ”Rystende forside” – var nogle af de umiddelbare kommentarer til Mich Vraas roman ”Haabet” fra DR-læseklubben i Horsens.

    Holdningerne til kompositionen var vidt forskellige. En i gruppen fik simpelthen ikke læst bogen færdig på grund af kompositionen, mens en anden synes det løftede hele teksten og gjorde den mere spændende. For flere i gruppen var det lidt svært at få hul på romanen, men da først forståelse af opbygningen var på plads, så blev den nem at læse. En i gruppen fandt den så spændende, at hun læste den på under et døgn.

    Flere i gruppen kommenterede forsiden, og følte stor modvilje mod billedet og den meget barske tekst.

    Vi er så heldige at have en historiker i gruppen, så vi fik klarhed på den faktiske historie. Vi bevægede os ret hurtigt ind i et mere politisk område, og ”UNDSKYLDNING” blev diskuteret. Der blev trods det barske emne grinet en del, og måske kunne Dronning Margrethe godt lige have givet den undskyldning i sin nytårstale. Men hun kan vel stadig nå det i årets nytårstale?

    Vi havde Mich Vraa til et glimrende velbesøgt arrangement tidligere på året. Det var en rigtig god aften, og jeg vil gerne på det varmeste anbefale Mich Vraa til biblioteksarrangementer. Han er en dygtig og engageret historiefortæller.

  • Håbet er en fantastisk god 3 uger 2 dage siden

    Håbet er en fantastisk god roman. Selvom man i begyndelsen er ved at  blive skør af at springe i datoerne, kommer man hurtigt over det og bliver grebet af den enestående og spændende historie

  • Så er Krimimessen i Horsens 3 uger 3 dage siden

    Så er Krimimessen i Horsens vel overstået! I april måned skal vi diskutere Lone Theils anden krimi Den blå digteres kone. Jeg stiftede først fornyelig bekendtskab med Lone Theils da hun kom på mit arbejde og holdte foredrag om sine krimier. Og hold op hvor var det spændende! Alt hendes inspiration er hentet fra virkelige kriminalgåder og hun var så god til at formidle det!

    I den forbindelse læste jeg Pigerne fra Englandsbåden og er nu i gang med Den blå digters kone. Jeg synes at hovedpersonen Nora Sand er rigtig sympatisk og jeg kan godt lide at hun er journalist. Bog nr. 2 er den direkte fortsættelse af Pirgerne fra Englandsbåden, især når det kommer til tråden om hendes privatliv. Så jeg vil nok anbefale at man starter der. 

    Jeg må indrømme at jeg var lidt forbeholden da jeg læste hvad denne bog nr. 2 handlede om. Jeg synes at man hører så meget om flygtninge i tv og andre medier at jeg gerne vil slippe for det i mine bøger. Men synes at Lone Theils lave en spændende vinkel på det  (jeg er kun kommet til side 90 )

  • Jeg er også ret vild med Roy 3 uger 4 dage siden

    Jeg er også ret vild med Roy Jacobsens forfatterskab. "De usynlige" var en fantastisk fin og poetisk læseoplevelse. Jeg glædede mig rigtig meget til fortsættelsen, men jeg har kæmpet noget med komme igennem den. Jeg har haft svært ved at danne billeder af steder, hus, skibe, de druknede og havet. Romanen er fyldt med navne, som jeg har haft svært ved at få styr på. Der er også mange svære faglige ord (det var der også i 1. del). Der skal læses rigtig meget mellem linjerne, og måske er det fordi det er for længe siden jeg læste 1. del, og derfor ikke helt kan få styr på persongalleriet. Ikke desto mindre har romanen min store sympati, og måske burde jeg bare læse den igen. For hvad er der blevet af Alexander? - hvis der kommer en 3. del, så bliver jeg i hvert fald nødt til at vide, hvad der er sket med Ingrids store kærlighed.

  • Kunne forfatteren ikke i det 3 uger 5 dage siden

    Kunne forfatteren ikke i det mindste have researchet, hvordan man bøjer islandske navne? Hvis man er datter af Magni, er man Magnadóttir, ikke Magnisdóttir.

  • Kære fagbogklub-medlemmer Vi 4 uger 47 minutter siden

    Kære fagbogklub-medlemmer

    Vi tyvstarter lidt med den næste titel til debat i fagbogklubben, eftersom den 1. april er en lørdag. April måneds bog til debat er Katrine Wiedemann: Ved gudernes bord, i hvilken vi få indblik i teatrets verden.  

    Bidrag gerne med indlæg, kommentarer og spørgsmål, og lad os få en god debat om kunst, kultur og teater

    Jeres tovholder

    Erling Lykke