Seneste kommentarer

  • Det glæder mig at Scherfig 1 dag 9 timer siden

    Det glæder mig at Scherfig fortsat kan skabe debat. Det gode ved et stort forfatterskab er at det har mange lag og kan læses med forskellige briller.

    Jeg tror han så sig selv som en fortsættelse af Ludvig Holbergs, Henrik Pontoppidans og andre store forfatterskaber. Det er også mit indtryk at Otto Gelsted spillede en betydelig rolle for Scherfigs udvikling.

  • Tak er kun et ringe ord, men 1 dag 11 timer siden

    Tak er kun et ringe ord, men hvor er jeg glad for dit svar. Selvfølgelig havde du ikke glemt Den døde Mand, men du havde den ikke med i din opremsning, og når jeg så lige havde læst den. Undskyld den uheldige formulering.
    Med venlig hilsen
    Kaj Hansen.

  • Til Kaj Hansen. Det var ikke 1 dag 12 timer siden

    Til Kaj Hansen.

    Det var ikke min hensigt at opgive alle Scherfigs værker. Hvis jeg har glemt "Den døde Mand" er der adskillige andre, jeg har "glemt".

    Hakon Brand er digteren Olaf Gynt. Se wikipedia opslag nedenfor.

    Olaf Gynt
    Olaf Johannes Gynt (f. Hansen[1]) (11. august 1909 i Kerteminde – 30. januar 1973 i Gentofte) var en dansk digter.

    Han debuterede med et lille digt i Kjerteminde Avis i 1917 og skrev - til kritikens jubel[2] - sine første digte i bogform i 1926 (Titanic (digte)).

    Succesen holdt ikke, da hans "umådeholdne verbositet ledte hans talent ind i tom retorik og forloren patos med henrykte bekendelser og hyldestdigte" (Torben Brostrøm)[2]. Olaf Gynt nåede at skrive 44 bøger og 10.000 digte[3]. I en periode agiterede han for afholdsbevægelsen og hyldede Lars Larsen-Ledet som medkæmper, hvilket dog ikke hindrede ham i også at prise Rindby Badehotel i et stort annoncedigt, hvori der forekom en linje om vin fra en ”vellagret kælder” [4]. Før afholdstiden var han en kendt skikkelse i det københavnske bohème-miljø i Minefeltet. Samtiden - og Gynt selv - antog, at figuren Hakon Brand i Hans Scherfigs roman Den døde Mand var modelleret over Olaf Gynt.[5].

    Han modtog Carl Møllers Legat i 1938.

    Han er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.

    Torben Herrig

  • Jeg har i de sidste par uger 1 dag 12 timer siden

    Jeg har i de sidste par uger genlæst Scherfig med stor fornøjelse. Således, fordi han i sit forfatterskab jo slet ikke er præget af sin sympati for kommunismen. Det meste af hans forfatterskab består af satire over overklassen, hvilket selvfølgelig godt kan opfattes som kommunistisk tankegang. Det groteske er imidlertid, at de af Scherfig kritiserede overklassefænomener, ikke er genkendelige i underklassen, som ganske urimeligt har måttet lide under de påvirkninger for samfundet, som hans bøger har bevirket. Og her er vi så ved et ganske alvorligt problem. Hvis man f. eks ser på udviklingen indenfor vort skolevæsen de sidste 60 år, så er den præget af opgør med fænomener, som kun vedrørte overklasseløgene, som gik på de fine skoler med måske meget uheldige traditioner angående indlæring og disciplin, men resultatet var, at man ødelagde undervisningen for underklassens børn, som netop via den mere generelle adgang til realeksamen på alle landets nye centralskoler, hvor forholdene var helt anderledes end på Metropolitanskolen, var begyndt at mønsterbryde i et omfang, som aldrig hverken før eller senere er set.
    Og så til noget helt andet: Du, Torben Herrig glemmer en af Scherfigs bøger, som jeg lige har læst, nemlig ”Den døde Mand”. Den går for at være en nøgleroman, hvilket vil sige, at personerne i bogen har et forlæg i personer, som virkelig har eksisteret. Er der mon en, som kan oplyse mig om, hvem den virkelige person, som fremstilles som maleren Hakon Brand, i virkeligheden er?

  • Godt vi har Lars Ulrik 1 dag 19 timer siden

    Godt vi har Lars Ulrik Thomsen.

    Også for godt et år siden fremdrog han indledningen til stalinisten Scherfigs forrygende bog Skorpionen.
    Scherfig kunne om nogen hudflette system Danmark med alle dets skavanker. Jeg vil også lige nævne bøgerne Frydenholm og Idealisterne samt selvfølgelig Den forsvundne fuldmægtig og Det forsømte forår. Underspillet og med en satire og humor på meget højt niveau.
    Lige til sin død i 1979 forblev Scherfig medlem af DKP og tro mod udøveren af folkemordene i Sovjetrusland.
    I Scherfigs sidste år siges der at være kommet en ganske lille indrømmelse i retning af at alt i Samarkand måske ikke var helt som det burde have været og jeg er sikker på, at Scherfig havde været et så stort menneske, at han, hvis han havde oplevet murens fald, havde kunnet revidere sit syn på gangstervældet øst på. Det er selvfølgelig ikke det samme som derefter ville falde kapitalismen om halsen.

    Godt at få gode ældre bøger frem i lyset. Nye generationer kommer jo til, men man kan ikke bruge Scherfig i forsøget på at rehabilitere folkemorderen Stalin.
    Det fremgår af annonce andet steds på Litteratursiden, at der den 6. okt. d. å. gøres et nyt forsøg på Esbjerg Bibliotek. Herren være med de enfoldige.

    Torben Herrig.

  • Forfatteren Morten Dige 2 dage 7 timer siden

    Forfatteren Morten Dige skriver:  "Tortur ødelægger nemlig ikke bare ofrene. Også det samfund, der accepterer tortur, lider ubodelig skade." Hans pointe er altså bl.a. at tortur faktisk er med til at nedbryde både offer og udøvers menneskelighed - og dermed hele samfundets fundament.

    Er du enig i det?

  • Fra gruppe 5 til gruppe 1 1) 2 dage 15 timer siden

    Fra gruppe 5 til gruppe 1

    1) Overordnet bygger analysen på diskursanalyseteorien, men der er dog nogle mangler. I manger fx at være lidt mere specifikke omkring begreberne, da under"informationsflow" både kan være lille infobølge og stor infobølge osv. Derudover har I ikke nævnt semantiske felter, og mangler overordnet set at inddrage citater/teksthenvisninger fra teksten. 

    Men vi synes dog at det er en god analyse, med en spændende fortolkning. I har også en rød tråd gennem analysen. Der er dog stavefejl fx "hende ydre", men vær også opmærksom på at I skifter mellem nutid og datid. Dette tilsammen forvirrer læseren, og gør den ellers formelle sprogtone en anelse uformel. 

    Ellers rigtigt fint!

    2) Forbedringer til næste gang: Blive bedre til at inddrage citater og bruge de faglige begreber indenfor diskursanalyse. 

     

     

  • Svar til gruppe 6 fra gruppe 2 dage 15 timer siden

    Svar til gruppe 6 fra gruppe 4

     

    Jeres diskursanalyse indeholder både analyse og fortolkning. Det ses blandt andet når i kommer ind på de forskellige semantiske felter. Jeres fortolkning kommer til udtryk når i til sidst fortolker på hvorfor hun hedder ”Kysse-Marie”.  Jeres analyse har god rød tråd, men bliver dog lidt brudt af den indskudte sætning ”Historien er præget af… ”.  Jeres sprog er objektivt og formelt, og er sprogligt korrekt. Enkelte steder bør i dog lave komma i stedet for punktum, og derfor lave sætningen. Fx i sætningen ”Da hun bliver bange… ”, er der 2 forskellige tider.

     

     

    Vi synes at jeres arbejde er meget gennemført, men hvis i skulle gøre noget bedre næste gang, synes i at i kunne lave en mere glidende overgang mellem de forskellige afsnit. 

  • Fra gruppe 2 til gruppe 8 I 2 dage 15 timer siden

    Fra gruppe 2 til gruppe 8

    I er gode til at benytte jer af faglige begreber og underbygger jeres påstande godt ved brug af netop disse. I kommer også vidt omkring ved at formulere jeg kortfattet, men alligvel argumenterende, når I f.eks. kommer ind på forfatteren, hvorefter i formår at lave en flydende overgang over i brugen af konjunktioner mm. Derudover gør de små afsnit analysen let overskuelig.  Dog savner vi lidt uddybelse, når I påstår, hvad de semantiske felter bibringer til teksten uden helt at argumentere for det eller komme med eksempler fra teksten. Alt i alt en rigtig god analyse med godt fagligt indhold!   

  • Til gruppe 3 fra gruppe 2 dage 15 timer siden

    Til gruppe 3 fra gruppe 7: 

    Analysen bygger på diskursanalyse, men begreberne er udeladt, f.eks. semantiske felter. 
    Mere fokus på kohærens, blandt andet infomationsflow. 

    God analyse, men der mangler fortolkning. Hvad betyder de forskellige ting for helhedsbilledet?
    I kobler tingene godt sammen, hvilket giver analysen en god rød tråd. 
    God brug af eksempler, men fremhæv når I bruger dem, f.eks. ved hjælp af anførselstegn. Men pas på med at bruge kolon. Dette skaber en opremsning, der bryder jeres gode flow. 

    Ved brug af brug af flere teoribegreber, kan I ramme en mere faglig og formel sprogtone. Sproget fungerer godt. 

     

    Generelt god analyse der hænger rigtig godt sammen, men manglende fortolkning og brug af teoribegreber.  HUSK anførselstegn, når I anvender citater fra teksten. 

     

    Mathilde, Laura H. og Josefine

  • Til gruppe 7 fra gruppe 3 Fin 2 dage 15 timer siden

    Til gruppe 7 fra gruppe 3

    Fin lille indledning. I har et fint formelt sprog og gør godt brug af fagtermerne. Det er en god analyse, men er mangler desværre at fortolke på den. Så til forbedring: skal i prøve at begrænse jeres analyse for at få plads til mere fortolkning. 

    Thomas og Christian 

  • Fra 1 Til 9  Ros - Analysen 2 dage 15 timer siden

    Fra 1
    Til 9 

    Ros - Analysen er rigtig gennemført og nuanceret. I kommer godt omkring det essentielle i teksten og fremhæver de vigtigste punkter. I henviser fint til de steder, som underbygger jeres analyse. Jeres brug af faglige begreber er god og i skærer det godt ned til benet. Fin rød tråd.

    Konstruktiv kritik - En mulig tolkning af, hvad det betyder, at hun søger tryghed (hvad det viser om hende, som person). I skifter mellem brug af parentes og ikke parentes, når i henviser. Ellers er det udemærket. 

     

  • Til gruppe 4 fra gruppe 2 dage 15 timer siden

    Til gruppe 4 fra gruppe 8

    Analysen indeholder gode begreber hentet fra diskursanalyseteorien som f.eks. semantiske felter, forgrounding, kontraster mm. med tilhørende eksempler der underbygger gruppens påstandene. Der er en god dybdegående analyse der fylder meget, hvilket også betyder at der er en begrænset fortolkning. Der er en fin rød tråd hele vejen igennem analysen, da hele teksten tager udgangspunkt i en personkarakteristik af Marie Grubbe. Den formelle tone er ramt godt, da der er flere gode formelle sprogkoder, holdt i en faglig objektiv tone. Desuden er der ingen store grammatiske fejl, der gode punktummer og kommaer. Gruppen kan arbejde med at fortolke betydningen af deres analyse mere. Gruppen har fokuseret meget på analysen i deres personkarakteristik, hvilket gør den noget overfladisk. Samlet set kunne de forskellige dele af analysen også kobles bedre sammen, hvilket ville give en endnu bedre rød tråd. Desuden har i angivet citatet forkert, da der ikke må være semikolon da at det bremser sætningen op. Undlad at skrive ’som der’, da det er sprogligt ukorrekt.

  • Svar fra gruppe 6 til gruppe 2 dage 15 timer siden

    Svar fra gruppe 6 til gruppe 2:

    I indlægget er den faglige tone ramt godt og er skrevet i en objektivt tone. Der er også skabt en god rød tråd i indlægget, da det starter med en præsentation af hovedpersonen, Fru Marie Grubbe, og skaber en baggrundsviden for analysen og fortolkningen. Det er godt, at der er brug af eksempler, som underbygger fortolkningen. Indlægget er også sprogligt korrekt, dog med nogle få fejl. Derudover er sproget i indlægget meget flydende.

    Alt i alt et godt indlæg, som kommer godt rundt om hovedpersonen Fru Marie Grubbe.

    Noget af det, som kan forbedres i indlægget, er, at der kunne bruges flere faglige begreber inden for teorien om diskursanalyse. Derudover kunne diskursanalysen godt være mere fremtrædende i indlægget, som i høj grad bærer præg af fortolkningen af romanstarten.

     

    - Stephanie, Laura V. og Johanne.

  • Svar fra gruppe 9 til gruppe 2 dage 15 timer siden

    Svar fra gruppe 9 til gruppe 5

    I har lavet en rigtig god analyse af "Fru Marie Grubbe", hvor i er meget tekstnære og kommer med gode tekstbelæg for jeres påstande. I kommer godt omkring hvilke semantiske felter der er i teksten, dog kunne i godt overordnet nævne hvad det semantiske felt beskriver. I mangler dog at hæve jer op over tekstens pointer og fortolke på, hvad de semantiske felter betyder i forhold til helheden. Derudover har i lavet en fremragende analyse af hovedpersonen, Fru Marie Grubbe, dog mangler der en opsamling på jeres pointer omkring hende og en fortolkning af hende. Fremover skal i huske at opsummere jeres pointer og fortolke på dem, f.eks. " Blomsterne får lov til at vokse frit og uberørt, hvilket kan sættes i sammenhæng med hovedpersonen selv." Hvordan kan blomsternes vækst sættes i sammenhæng med hovedpersonen? Hvilken betydning har det, at hovedpersonen kan vokse frit? 
    Overordnet har i lavet en rigtig god analyse, som dog lige mangler det sidste for at være lige i skabet. :-) 

     

    Christine, Agnes & Cecilie

  • Diskursanalyse af 2 dage 16 timer siden

    Diskursanalyse af Kysse-Marie af Juliane Preisler fra 1994

    Romanstarten er formuleret som et bagudsyn med hovedpersonen, Marie, i fokus. Episoden foregår en kold og mørk vinterdag, hvor Marie ikke er ret gammel, da hun, selvom hun har lært at gå, stadig kravler. Bagudsynet fortæller om Maries lille verden og de erfaringer, hun har gjort sig. Hendes verden er præget af tryghed og den kendte verden inden døre. Der skabes et semantisk felt, hvor omgivelserne indenfor beskrives som ”beroligende”, ”varme” og præget af varme farver som rød og orange. Dette står i kontrast til det semantiske felt udenfor, hvor der bruges begreber som ”kold”, ”trækken” og ”isnende”. Dermed skabes en stor kontrast mellem mørket udenfor og Maries trygge omgivelser indenfor. Marie frygter skyggerne, der i tankerne bliver til væsener, som hører til udenfor i mørket og det ukendte. En af Maries klare tryghedskilder er Stine. Da hun bliver bange for skyggerne vender hun blikket mod Stine og beroliges.

    Historien er præget af associationer, hvor Marie erindrer forskellige situationer som f.eks. jul.

    Gennem erfaringer lærer Marie mere om, hvordan man opfører sig. Et eksempel er, at hun overvejer at bide Stine i armen. Dette fortryder hun dog, da hun erindrer egne erfaringer og derfor ved, at det gør ondt. I stedet kysser hun Stine på armen. Herefter kalder Stine hende ”Kysse-Marie”. Siden Marie tænker tilbage på denne specifikke dag må den være afgørende for hendes videre fremtid. Derfor er det meget muligt, at det var denne dag, hun fik navnet "Kysse-Marie”.

     

    Af Stephanie, Laura V. og Johanne 2.V

  • Karakteristisk af Fru Marie 4 dage 8 timer siden

    Karakteristisk af Fru Marie Grubbe

    Teksten beskriver både direkte og indirekte hovedpersonen. Hovedpersonens ydre beskrives fra linje 9 - 20. I dette afsnit er der et semantisk felt, som beskriver hovedpersonen, som ung og lidenskabelig. Ord, som svulmende, frisk, ung, spæd, smal, slank, og mager styrke, anvendes til at beskrive hende. I beskrivelserne kommer hendes seksualitet til udtryk. Hendes højrøde sløjfer på skoene, og på brystet, og hendes halvbundne hår, markerer hendes seksualitet. Hun bliver derved et symbol på seksualitet og lidenskab, hvilket både kommer til udtryk gennem hendes handlinger og naturbeskrivelserne. 

    Hovedpersonen beskrives som impulsiv og en person, som er styret af lyst. Dette kommer til udtryk gennem "følelser udtrykt gennem handling". I passagen: "Hun gik og smilte, let og tankeløst, tænkte på ingenting og smilte i harmoni med alt omkring hende" (linje 35-39), beskrives hun som en afbalanceret person.

    Beskrivelsen kan forbindes til beskrivelserne af naturen, der omgiver hende.  Igen er der et semantisk felt, hvor haven beskrives med ord som: "hvide sollys, skyfri, blåhvidste himmel, blanke blade, hvide blink og røde blomsterblade". Haven er upasset og frodig. Blomsterne får lov til at vokse frit og uberørt, hvilket kan sættes i sammenhæng med hovedpersonen selv. Hovedpersonen indgår i havens harmoni. Hendes frihed beskrives med metaforen på linje 47: "ligesom får på en åben mark", som underbygger hendes tankeløse, ubekymrede sind og handlemåde. 

     

    Af Elspa, Maja, Katrine og Thea

     

     

  • Ingen tvivl om at Politikens 4 dage 10 timer siden

    Ingen tvivl om at Politikens store strikkebog, er en god bog, men den er udgivet i 2006 og der er kommet mange nye bøger siden da. Faktisk vil jeg vove påstanden at den mode der snakkes om her, for 10 år siden, måske var toppen af poppen, men ønsker man mere nutidige strikkebøger med opskrifter, kan man kigge på de mange strikke butikker.

    Også Saxo har rigtig mange gode bøger, selvom det nok er nemmere at finde rundt i en strikkeforretning og ikke hos en der har ALT.

    Af strikkebutikker findes der flere som jeg selv bruger

    www.filato.dk
    www.rita.dk
    www.hobi.dk

    her findes der masser af bøger for ikke at sige alle bøger inden for strik og hækling 

  • Fru Marie Gruppe – Diskurs 4 dage 11 timer siden

    Fru Marie Gruppe – Diskurs analyse

    I Teksten, ”Fru Marie Gruppe”, bliver Marie fremstillet som en adelig/hofflig pige. I tekstens første informations flow omkring pigen, bliver hende ydre beskrevet: slank, spæd, barnlig krop og at hun har en mager styrker i hendes skikkelse. Det eneste som fremstår stærkt ved hende var hendes stærke dunkelt gyldne hår. Man kan tolke hendes tilstand som sårbar, fordi at der bliver brugt ord som: mager styrke og spæd. På den måde fremstilles hun som lille og skrøbelig, hvilket også hænger sammen med hendes væremåde: hun går i bugter, foroverbøjet hovedet, hænderne bag på ryggen, som er med til at skabe en stærk kontrast til hendes adelige karakter. Når hun kigger op i solen bliver hendes ydre skavanker glemt og hun fremstår som meget yndig, som passer til den kultur hun hører under. Hendes tøj er med til at fremstille hende som adelig, men hun bryder alligevel hendes grundlæggende karaktertræk ved at opføre sig som en mere rebelsk udgave at hendes oprindelig person. Det underbygges af hvordan hun går igennem skoven.

     

     

     

     

    Christian Møller
    Daniel Kappelgaard
    Rasmus Sørensen

  • Marie Gruppe er en historisk 4 dage 11 timer siden

    Marie Gruppe er en historisk person, der er blevet skrevet flere skønlitterære romaner om, blandt  andet romanen Kysse Marie af Juliane Preisler. På baggrund af diskursanalyse af bogens indledning, har vi udarbejdet følgende analyse og fortolkning.

    Der er to semantiske felter der beskriver omgivelserne. Disse to er i kontrast til hinanden da den ene beskriver det udendørs klima og den anden beskriver det indendørs klima. Det udendørs klima beskrives som "en kold, kold vinterdag". Det indendørs klima beskrives ved ildstedet, "Ilden knitrede beroligende og varmede hendes ryg". Kontrasten skildrer det trygge kontra det kolde og utrygge.  

    Kysse-Marie er også et semantisk felt. Der er en elementkobling, da der er en semantisk sammenhæng mellem "hun og Kysse-Marie". Koblingen sker idet "Kysse-Marie" præsenteres som hendes øgenavn. Efter præsentationen af Kysse-Marie omtales hun udelukkende som "hun" i teksten. Det samme sker ved tjenestepigen Stine. Stine omtales også som "hun" og "hende" efter præsentationen.

    Der er en association mellem Stines hvide arme og den konfekt som hendes far tog med hjem i juletiden. Stines arme minder Marie om konfekt, hendes far og juletiden. Dette underbygger også en længsel efter samvær med hendes "gode" far. Hendes far kommer hjem fra København ved juletid. Juletiden er semantisk felt for faren. Hun beskriver ham som "højtidelige, skønt", da han kommer hjem med konfekt. Hun ser ham også som "kold, hårdt og ubarmhjertigt". Faren er ubarmhjertigt og hårdt, da han kalder hende øgenavne. 

    Marie og hendes familie tilhører det "finere folk", de har dermed en højere status end "fremmedfolket". 

     

     

  • Marie Gruppe er en historisk 4 dage 11 timer siden

    Marie Gruppe er en historisk person, der er blevet skrevet flere skønlitterære romaner om, blandt  andet romanen Kysse Marie af Juliane Preisler. På baggrund af diskursanalyse af bogens indledning, har vi udarbejdet følgende analyse og fortolkning.

    Der er to semantiske felter der beskriver omgivelserne. Disse to er i kontrast til hinanden da den ene beskriver det udendørs klima og den anden beskriver det indendørs klima. Det udendørs klima beskrives som "en kold, kold vinterdag". Det indendørs klima beskrives ved ildstedet, "Ilden knitrede beroligende og varmede hendes ryg". Kontrasten skildrer det trygge kontra det kolde og utrygge.  

    Kysse-Marie er også et semantisk felt. Der er en elementkobling, da der er en semantisk sammenhæng mellem "hun og Kysse-Marie". Koblingen sker idet "Kysse-Marie" præsenteres som hendes øgenavn. Efter præsentationen af Kysse-Marie omtales hun udelukkende som "hun" i teksten. Det samme sker ved tjenestepigen Stine. Stine omtales også som "hun" og "hende" efter præsentationen.

    Der er en association mellem Stines hvide arme og den konfekt som hendes far tog med hjem i juletiden. Stines arme minder Marie om konfekt, hendes far og juletiden. Dette underbygger også en længsel efter samvær med hendes "gode" far. Hendes far kommer hjem fra København ved juletid. Juletiden er semantisk felt for faren. Hun beskriver ham som "højtidelige, skønt", da han kommer hjem med konfekt. Hun ser ham også som "kold, hårdt og ubarmhjertigt". Faren er ubarmhjertigt og hårdt, da han kalder hende øgenavne. 

    Marie og hendes familie tilhører det "finere folk", de har dermed en højere status end "fremmedfolket". 

     

     

  • Marie Gruppe er en historisk 4 dage 11 timer siden

    Marie Gruppe er en historisk person, der er blevet skrevet flere skønlitterære romaner om, blandt  andet romanen Kysse Marie af Juliane Preisler. På baggrund af diskursanalyse af bogens indledning, har vi udarbejdet følgende analyse og fortolkning.

    Der er to semantiske felter der beskriver omgivelserne. Disse to er i kontrast til hinanden da den ene beskriver det udendørs klima og den anden beskriver det indendørs klima. Det udendørs klima beskrives som "en kold, kold vinterdag". Det indendørs klima beskrives ved ildstedet, "Ilden knitrede beroligende og varmede hendes ryg". Kontrasten skildrer det trygge kontra det kolde og utrygge.  

    Kysse-Marie er også et semantisk felt. Der er en elementkobling, da der er en semantisk sammenhæng mellem "hun og Kysse-Marie". Koblingen sker idet "Kysse-Marie" præsenteres som hendes øgenavn. Efter præsentationen af Kysse-Marie omtales hun udelukkende som "hun" i teksten. Det samme sker ved tjenestepigen Stine. Stine omtales også som "hun" og "hende" efter præsentationen.

    Der er en association mellem Stines hvide arme og den konfekt som hendes far tog med hjem i juletiden. Stines arme minder Marie om konfekt, hendes far og juletiden. Dette underbygger også en længsel efter samvær med hendes "gode" far. Hendes far kommer hjem fra København ved juletid. Juletiden er semantisk felt for faren. Hun beskriver ham som "højtidelige, skønt", da han kommer hjem med konfekt. Hun ser ham også som "kold, hårdt og ubarmhjertigt". Faren er ubarmhjertigt og hårdt, da han kalder hende øgenavne. 

    Marie og hendes familie tilhører det "finere folk", de har dermed en højere status end "fremmedfolket". 

     

     

  • Kysse-Marie ”Kysse-Marie” af 4 dage 11 timer siden

    Kysse-Marie

    ”Kysse-Marie” af Juliane Preisler er en historie om den adelige Fru Marie Grubbe. Indledningen til romanen er bygget på erindringen fra Maries barndom, hvor hun for første gang blev kaldt øgenavnet ”Kysse-Marie”. I indledningen skildres der specielt mellem to betydningsfulde semantiske felter, nemlig det indendørs miljø og det udendørs miljø. Der er en kontrast mellem de to semantiske felter. Det udendørs miljø skildrer det ukendte, som for Marie er det utrygge i hendes liv. Ord som kold, trækken, store flakkende skygger og mørket, beskriver Maries utryghed ved verdenen uden for husets vægge. Denne utryghed er bygget op omkring, at Marie bevæger sig sjældent udenfor, som ses på side 6, linje 43-44, “Hun havde knapt været uden døre siden de kørte i kane (…)”.

    Det indendørs miljø skildrer Maries tryghed og vante omgivelser. Hun finder især ildstedet (l.14) og Stine trygt. Når Marie betragter Stine, lægger hun især mærke til Stines hvide arme, som minder hende om dén konfekt, som hendes far havde haft med hjem fra København ved juletid (s.6, l.37-38). Konfekten beskrives som både hård og blød, hvilket kan kobles sammen med Maries forhold til hendes far. Hun får først lyst til at bide i Stines arm, men Marie ombestemmer sig og kysser Stines arm i stedet for, da hun godt ved at det gør ondt at blive bidt. Denne passage fortæller os om en mulig fremtidig konflikt mellem Marie og hendes far. Maries forhold til hendes far ses også i linje 7, hvor det fortælles at Marie husker lige præcis dén dag, hvor hendes far kaldte hende for hendes øgenavn, nemlig Kysse-Marie. Øgenavnet Kysse-Marie er opstået inde for hendes trygge rammer, hvilket viser at der opstår en konflikt angående hvem hun er og hvor hun hører til.

     

    Christine, Agnes & Cecilie

  • Analyse af "Fru Marie 4 dage 11 timer siden

    Analyse af "Fru Marie Grubbe". 

    Indledningen indeholder en række semantiske felter. Det første felt beskriver naturen i en meget positiv scenisk fremstilling. Det næste felt beskriver hende og hendes påklædning. Hun bliver fremstillet meget smuk og velhavende i form af hendes påklædning, det ses blandt andet, da hun går i "hollandsk lin", og har "højrøde sløjfer på skoene". Det tredje felt beskriver hendes handlinger og kropsholdning, hvor hun blandt andet går med foroverbøjet hoved og hænderne på ryggen, dog med legende sirlige skridt. Hun går klosterligt klædt, hvilket ses i foregroundingen; ''den lille, mørkeblå fløjlshue var gleden af og hang om halsen i sine knyttede hagebånd ned på ryggen som en lille munkehætte. Ellers var der intet klosterligt ved dragten''. En række kontraster beskriver, hvordan hun er splittet mellem den formelle og normbundne væremåde, og den mere frie væremåde. Dette ses ved beskrivelsen af hendes hår, som ''der var havlt bundet op, halvt hang løst'', og hendes nynnen, som dog er monoton. Endnu et eksempel er de forskellige kontraster, der findes i hendes kropssprog. Dette giver en effekt af, hvor splittet hun er mellem, hvad der forventes af en adelig som hende, og det mere legesyge frisindede individ hun i virkeligheden er.

     

    Lavet af:
    Anders, Mads Emil, Magnus og Daniel  

  • Romanen Kysse Marie er 4 dage 11 timer siden

    Romanen Kysse Marie er skrevet af Juliane Preisler i 1994. Følgende er en analyse af romanens første to sider.
    I indledningen bliver vi introduceret til historiens hovedperson “Kysse-Marie”. Marie bliver fremstillet af en alvidende personbundet tredjepersonsfortæller gennem et bagudsyn, som formidles i første sætning: “Lige så længe hun kunne huske tilbage” og underbygges af temporale konjunktioner som ‘da’, ‘nåede’ mv. Marie bliver introduceret som en højtstående person, da hun tænker, at ‘fremmedfolk’ ikke kalder hende for ‘Kysse Marie’ fordi de ved, hvor hun hører til.

    Teksten er generelt præget af associationer, da de formidlede tanker stammer fra Maries barnlige sind. Dette kan man blandt andet se da Marie sammenligner Stine med konfekt og derefter får lyst til at tage en bid af hendes arm. Marie beskriver også konfekten som ‘’...blød og hård på en gang, og vidunderlig sød’’, og denne beskrivelse ligger sig derved både til konfekten men også til Stine, hvilket skaber en sammenligning. Her fremtræder Marie som en barnlig og fantasifuld person, hvilket vises gennem en elementkobling, hvor følelserne udtrykkes direkte gennem henholdsvis Maries og Stines handlinger.

    Romanens fokus ligger primært på Marie, da historien bruger personalpronomenet “hun”.

    På de første to sider bliver der, udover Marie, præsenteret Maries Far og Stine. Hendes forhold til disse personer bliver beskrevet ved hjælp af semantiske felter, der udtrykker følelser og infobølger.


    Emma, Amalie, Maja og Kirstine