Læst i kulturklubben

Oprettet: 08.04.2016 - 09:08

De bøger vi har, læst i "kulturklubben"
Litteraturliste

Titel. Forfatter
____________________________________________________________
Undtagelsen. Christian Jungersen
På det lille "Dansk Center for Information om Folkedrab" på Østerbro arbejder fire kvinder: Camilla, Anne-Lise, Malene og Iben. Da Iben en dag modtager en anonym trusselsmail på engelsk, begynder mistankerne at svirre på den lille arbejdsplads. Er den fra en af aktørerne i de store folkedrab - for eksempel serberen Mirko Zigic - som de publicerer artikler om på nettet, eller er den sendt inde fra huset, for eksempel fra computeren inde hos Anne-Lise, som Iben og Malene mistænker for at lide af en personlighedsforstyrrelse? En psykologisk thriller og en historie om kvinders venskab samt en filosofisk roman om ondskab på både mikro- og makroplan.

Mænd, der hader kvinder. Stieg Larsson
Den gamle indflydelsesrige industrimagnat Henrik Vanger fylder 82 og modtager en hvid blomst som 43 gange tidligere. Han fik første gang blomsten i 1958 af niecen Harriet, men hun har nu været forsvundet i næsten 40 år.
Mikael "Kalle" Blomkvist er den kritiske økonomijournalist, som er ude i tovene efter en fængselsdom for bagvaskelse af en hovedrig men snusket erhvervsleder. Han trænger voldsomt til at slippe væk fra Stockholm, hvor han driver det lille idealistiske magasin Millennium.
Henrik Vanger kalder ham til en lille ø ved Hedeby i det mellemste Sverige for at skrive Vanger-koncernens historie, men samtidig undercover forsøge at opklare Harriets forsvinding. Dødsfaldet /mordet? har redet Venger som en mare siden 1966.
Som partner støder Lisbeth Salander til, og hun er noget helt for sig. Nærmest umyndiggjort asperger-patient men samtidig en fabelagtig hacker og "punder" (personundersøger) – piercet og tatoveret - så hun er et fint modstykke til Blomkvists mere regelrette attitude og fremtoning.
Og så er hun lidt af et rovdyr når hun støder på dumme svin. Og det sker i denne fabelagtige historie.

Signe. Lars Johansen. ***
Februar 1945. En ung kvinde forlader Silkeborg og rejser med et troppetransporttog ned gennem Tyskland - Hamburg, Berlin, Dresden - for at mødes med sin elskede i Prag. Han er hendes livs kærlighed, og hun hans. Nu skal intet mere skille dem ad. Ikke de allieredes bomber, ikke SS, ikke russerne, ikke amerikanerne. Ikke nederlag, flugt, internering. Forhør. Voldtægt. Straf.
Romanen om denne utrolige kvindeskæbne er baseret på den sande historie fra forfatterens egen familie om Signe Gondrup, der under krigen forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth og fulgte efter ham til Böhmen, da han blev udnævnt til at lede en våbenfabrik der. Kort tid efter måtte hun, sammen med Felix og hans tre små børn, flygte for den Røde Hær tilbage til det sønderbombede Tyskland, hvor amerikanerne ventede...

Ære og skam. Naser Khader. **
ÆRE OG SKAM har haft en afgørende betydning for den danske integrationsdebat. Naser Khader fortæller vidende og personligt om de mange facetter af islam, om den muslimske livsform og om det dansk-islamiske kulturmøde. Ud over at belyse forskellige muslimske skikke, normer og værdier forklarer han, hvorfor vi ofte går fejl af hinanden, og han giver blandt meget andet svar på, hvad islamisk etik er, hvad muslimer må og ikke må, hvordan de betragter sygdom og død, hvordan muslimske børn bliver opdraget, hvorfor kvinderne går med tørklæde, og hvilken betydning familien har for muslimer.

Perlmanns fortielser. Pascal Mercier. **
Perlmanns fortielser er en sindsoprivende og oven i købet grotesk morsom roman om videnskab og lidenskab, om eksistens og om erindring: Hvad er erindring? Hvad gør os til hvem vi er? Hvor længe kan vi fortie vores livsløgne? Men først og fremmest er historien om Perlmanns genvordigheder og fortielser en psykologisk kriminal- og eventyrroman, der med sin raffinerede opbygning og store spændingskurve, holder læseren åndeløs til sidste side.På et hotel i luksusklassen på den italienske Middelhavskyst venter Philipp Perlmann en internationalt højt anerkendt sprogforsker - på at en gruppe kolleger fra forskellige lande skal ankomme til en årligt tilbagevendende konference. Alle skal fremlægge deres seneste, sprogvidenskabelige arbejde. Dagene går uden at Perlmann kommer i gang.
Stillet overfor de andres høje forventninger til hans oplæg må han imidlertid erkende, at han ikke rigtig har noget nyt at byde på. Han føler sig udbrændt, har tilsyneladende mistet såvel motivation som evne til at producere. Denne indsigt går i tiltagende grad de andre forskere til truende modstandere.I stedet for at arbejde på sit eget oplæg forskanser Perlmann sig på sit hotelværelse og går med ildhu i gang med at oversætte en tekst af en russisk kollega, som er forhindret i selv at deltage i konferencen. Oversættelsen er en flugt, en nødløsning, der ender med at bringe Perlmann i svære vanskeligheder. Situationen bliver for hver dag mere og mere uholdbar og håbløs. Efterhånden drives han ud i et spind af løgne og til kanten af mord.

Sneblomst og den hemmelige vifte. Lisa See. ***
Kvinden Lilje ser som gammel kone tilbage på sit liv, og vi følger hende, fra hun er omkring 6 år, hvor hun vokser op i en lille landsby hos sin fattige familie, der udover forældre og søskende består af en tante, onkel, kusine samt bedstemor, alle under samme tag. Beskrivelsen af det daglige liv i familien, hvor alle må arbejde hårdt, er fin, alle har sin plads i rangordnen, og kvindernes rang er baseret på deres evne til at sætte drengebørn i verden.
Pigebørnene skal giftes bort, og helst så godt som muligt, så familiens sociale status stiger. Allerede når en pige er i 7-8 års alderen, er det tid for familien at begynde at arrangere hendes ægteskab. En helt afgørende faktor for en piges chance for et godt ægteskab, er små fødder – de skal snøres ind, så de får den helt rigtige form, liljeformede, og være så små som muligt. Kvinderne i familien står for indsnøringen, og Liljes fødder bliver snøret samtidig med hendes lillesøsters og kusines. Det er Liljes mor, der selv foretager de yderst smertefulde indgreb, og beskrivelsen af hele forløbet, der strækker sig over længere tid, er barskt og samtidigt hjertegribende, Lilje er utrolig tapper, og sætter slet ikke spørgsmålstegn ved formålet. Umiddelbart er det svært at forstå, at en mor kan påføre sit barn så megen smerte, men man føler samtidig med moderen, der selv er et offer for tidens kvindesyn, og det omgivende samfunds regler og krav. Hun ønsker kun sin datter et bedre liv, end det, der er blevet hende selv til del.
I Liljes tilfælde ser landsbyens kloge mand, at Liljes fødder vil blive helt perfekte ”gyldne liljer”, som kan bane vejen til et ægteskab, der i høj grad kan betyde en opstigning på den sociale rangstige. Ægteskabskoblersken Madam Wang kontaktes, skønt hun normalt kun foretager koblinger for de bedrestillede familier, hun betages ligeledes af Liljes smukke fødder, og indvilger i at forberede et særdeles godt giftermål for Lilje. Madam Wang har sideløbende sine egne planer, som ikke skal afsløres her. Som forberedelse til den ændrede status, får Lilje den jævnaldrende pige, Sneblomst, der kommer fra en fin familie, som ”laotong” – en særlig veninde for livet.
De to piger er født samme dag og år, og danner en varm og kærlig forbindelse. Sneblomst sender en vifte til Lilje med et digt skrevet på kvindernes hemmelige sprog ”nu shu”, et sprog udviklet gennem generationer af kvinder, så de er i stand til at kommunikere uden at mændene kan kontrollere dem. Langsomt lærer Lilje det hemmelige sprog, og i starten foregår al kommunikation mellem dem via viften. I løbet af barndommen mødes de flere gange, og i lange perioder bor Sneblomst hos Liljes familie, de to piger lever sammen døgnet rundt og knytter tætte bånd.
Begge pigers liv ændres radikalt, da de bliver gift. Vi følger Lilje under de lange bryllupsforberedelser, selve brylluppet og mødet med gommen og hans familie. En spændende historie om datidens kinesiske skikke og traditioner, overtro m.v.
Og vi fortsætter med at følge Lilje gennem hele livet, hendes tanker og reaktioner på livets forskellige tildragelser, og gennem hende får vi også indblik i Sneblomsts skæbne, der former sig helt forskelligt fra Liljes.

Berlinerpoplerne. Anne B. Ragde
Magido Neshov er ungkarl, midt i halvtredserne og bedemand i Trondheim. På den forfaldne slægtsgård uden for byen bor storebroren Tor sammen med sin gamle mor, den forkuede far og alle grisene. I København bor den tredje bror, Erlend, som stak af som ung og sprang ud som bøsse. I ugen før juleaften får brødrenes mor et slagtilfælde og ligger for døden. Ved morens dødsleje viser det sig, at de rødder, brødrene har forsøgt at rive over, stikker dybere, end de troede. Og der viser sig nye forbindelser, som de slet ikke vidste fandtes.
Eremitkrebsene. Anne B. Ragde
Torunn Neshov er syvogtredive år gammel. Hun møder for første gang sine slægtninge, da hendes farmor dør. Hendes far, Tor, som hun aldrig har haft noget forhold til, bor på slægtsgården uden for Trondheim. Farbroren Margido er bedemand i byen og ved at blive slidt op af gudstvivl og en ekstremt pågående enke, og i København bor den tredje bror, Erlend, der stak af som ung og sprang ud som bøsse. Da Tor brækker benet, forlader Torunn det liv, som hun har bygget op i Oslo, for at hjælpe sin far med at passe gården. Hun er pludselig blevet arving til en gård, som hun aldrig har skænket en tanke. Men det er en gård i forfald, og hvor stærke er båndene mellem disse mennesker, som knap nok kender hinanden?
Ligge i gønne enge. Anne B. Ragde
Mens Torunn Neshov er på gården på Byneset hos sin far, Tor, tager han livet af sig ude i grisestalden. Torunn kæmper videre med at drive gården og får hjælp af den unge afløser Kai Roger. I køkkenet sidder hendes gamle farfar og kan ikke meget andet. Margido er travlt optaget af at modernisere og udvide sin bedemandsforretning inde i Trondheim blandt andet med et kistelager i gårdens lade. I København har Erlend og hans kæreste Krumme vilde planer om at indrette feriebolig på Neshov. Det hele spidser til i de hede sommerdage, da familien mødes for at samle trådene.

Hundehoved. Morten Ramsland
Asger må vende tilbage til Danmark for at tage afsked med sin døende farmor, familiens historiefortæller, som nu kun overlever på de dåser med frisk luft, der hver uge ankommer fra hjemstavnen Bergen. Nu er det op til Asger at samle familiefortællingernes mange tråde og måske finde den skat, der ifølge farmoren ligger nedgravet et sted på parcelhusgrunden. Den forunderlige skattejagt i slægtshistorien fører os blandt andet til Asgers farfar, den norske styrmandssøn Askild, som først bliver smugler og siden maler, og den engleagtige, motorcykelkørende mormor. Senere møder vi Askilds ældste søn Niels, der tilbringer det meste af barndommen i et skab under vasken, indtil hans udsædvanlig store flapører opfanger en ganske særlig stemme fra fortiden. Et sted i fortællingernes mørke lurer også det frygtelige hundehoved, som har holdt Asger fra at rejse hjem så længe. HUNDEHOVED er en fyrig og varm slægtsroman og en forrygende opdagelsesrejse i tiden fra 30'erne til i dag.

Den som blinker. Knud Romer
En selvbiografisk roman om et enebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af bgranatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og livslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet ∆ og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner.

Sne på hendes ansigt. Thorstein Thomsen
Michalas mormor er død. Hun blev 100 år og ligger nu på sygehuset i Esbjerg. Med mormorens liv som ramme fortæller Michala sin familiehistorie.
Den begynder i en lille indremissionsk by i ved Esbjerg i 1920. Morfar slår tonen an. Han er from, fanatisk og grusom: Han tæsker sine sønner og forgriber sig på sin datter Karen. Det er volden, der holder det lille samfund sammen og præger de kommende generationer med oprør og rastløshed.
Karen kæmper sig fri og bliver gravid med en spillemand og føder Michala. Men hun får aldrig hold på sit liv, bliver alkoholiker og forspilder sig selv. Michala vokser op i 60'erne til lyden af pigtrådsmusik. Hun bliver rebel og hippie - men også junkie og må til sidst hjælpes ud af sit misbrug. Da hun kommer til hægterne igen, skriver hun en talentløs roman og afleverer den til en forlægger, som hun forelsker sig i. De flytter til Berlin og får et barn sammen. Men Michala må sande at hendes mand ikke alene bedrager hende, men også er et fjols med penge.
Hun indser, at hun må klare sig selv og selv finde en plads i livet. Og endelig finder hun ud af, hvad hun er: Hun er ikke forfatter. Hun er fortæller.

Klovnen Shalimar. Salman Rushdie **
Los Angeles 1991: Maximilian Ophuls bliver i fuldt dagslys myrdet af sin chauffør, en mystisk mand der kalder sig for klovnen Shalimar.
Max er en helt fra den franske modstandsbevægelse og en legendarisk kvindebedårer. Han har været USA's ambassadør i Indien og ledet kampen mod den internationale terrorisme. Men hvem er Shalimar? Og hvorfor myrder han Max? Shalimar er muslim og mordet opfattes i første omgang som politisk motiveret, men beretningen bevæger sig imidlertid fra Californien over Frankrig og England til Kashmir - og dermed tegner der sig et andet og mere nuanceret billede.
Klovnen Shalimar er en fortælling om en dyb og stærk kærlighed, som bliver ødelagt af utroskab, og om et jordisk paradis med ferskenplantager og sneklædte bjerge, der bliver splittet af religiøse stridigheder. Det er historien om Max, hans morder og hans datter - og om den kvinde, der binder dem uløseligt sammen. En roman om kærlighed og hævn.

Genspejlet. Svend Aage Madsen
Den berømte bevidsthedsbiolog Just Helled er ved at kortlægge det enkelte menneskes kemiske egenart, DNA-kæden, og opdager, at mennesker findes i par. For hver eneste mand er der et sted i verden én og kun én kvinde, som matcher et bestemt men vitalt stykke af hans genetiske kæde, og som vil være den ideelle partner - Den Eneste Ene. Just Helled havde selv fundet sin i Helena, som er død af kræft i en ung alder. Hvad nu? Hvordan kan han finde hende igen?

Aber sprich nur ein Wort. Babara Dobrick
»Was es bedeutet, einem Glauben zu folgen, für einen Glauben zu sterben, scheint aus unserer Erinnerung gefallen zu sein«, sagt Johanna. Sie ist entsetzt über die undifferenzierte Aufforderung, wir sollten uns auf unsere christlichen Wurzeln besinnen - als ob dann alles gut wäre. Johanna versetzt sich zurück in ihre katholische Kindheit. Sie wächst in den fünfziger Jahren auf - mit der Feierlichkeit sonntäglicher Messen, mit Gesang, Gebet und lateinischer Liturgie. Sie möchte die frohe Botschaft weitertragen, all die Menschen retten, die - so hat sie gelernt - ohne den wahren Glauben verloren sind. Aber ihre Missionsbemühungen scheitern schon in der eigenen Familie. Johanna gerät zwischen die Fronten des Glaubenskrieges, den Mutter und Großmutter gegeneinander führen, und erlebt, dass es keine Sieger und keine Kompromisse gibt. Mit beeindruckender Tiefenschärfe erzählt Barbara Dobrick warmherzig und beklemmend zugleich von den religiös geprägten Kindheitsgefühlen ihrer Protagonistin und erhellt so exemplarisch die Sehnsucht nach endgültigen Wahrheiten, nach Erlösung.In ihrem bislang persönlichsten Buch vertieft sich Barbara Dobrick in eine aufregende Familiengeschichte. Ihr ist ein sprachlich eigenwillig-schöner und kluger Roman geglückt, ein erzählerisches Plädoyer für ein vernünftiges Nachdenken über tragfähige Werte.<

Sønden for grænsen og vesten for solen. Haruki Murakami **
Sønden for grænsen og vesten for solen handler om Hajime, der møder pigen Shimamoto, da de begge er tolv år gamle. Han begår dog den fejl, at han i teenageårene ikke længere besøger hende, og det er først mange år senere, at han igen møder hende. Pludselig en dag dukker Shimamoto op i Hijames jazzbar, og hun er stadig fuld at mystik og hemmeligheder, men hun har desuden fået en masse sår i sjælen.
Hijame er allerede gift, da Shimamoto møder op i jazzbaren, men han bliver igen tiltrukket af hende, ligesom han var det dengang i teenageårene inden de mistede kontakten.
Shimamoto dukker op i baren nu og da, men hun bliver også væk i længere perioder, hvilket gør Hijame ulykkelig, og han forstår ikke, hvad der foregår, idet Shimamoto slet ikke vil lukke ham ind i sit liv og fortælle om, hvad der foregår...

Havmanden Niels Brunse
Fortælleren John Vivilt er ude at sejle. Pludselig befinder han sig nøgen midt i vandet, og hans båd er væk. Da han bliver samlet op af nogle fiskere, viser det sig, at John er røget tilbage i tiden, og derudover er han endt i England. John søger til London, hvor han melder sig til hæren, og her møder han sin skæbne i form af baronen Delaffoy.
Historien fortælles af John, som tænker tilbage på begivenhederne, mens han fortæller dem til en mand ved navn Thurloe. Allerede fra starten af ved vi, at John er spærret inde, men af hvem og hvorfor afsløres først til allersidst.
Jeg har ikke læst andet af Niels Brunse, men med “Havmanden” har han skrevet en god historie, der blander det historiske med tanker om tid på en spændende og meget velskrevet måde, så jeg må vist hellere få fat i noget mere af ham.

En flygtning krydser sit spor. Sandemose
Han skrev bogen i 1933, hvor den vakte en del opsigt. Bl.a. fordi den er et bittert opgør med hans opvækst i byen Nykøbing Mors. I bogen hedder byen Jante, og er beboet af nogle ikke særlige rare personer. Personer som går og dunker hinanden oven i hovedet med alt det de ikke er gode til, og alt det de ikke skal tro.
De har det ikke skrevet ned, men det er den uskrevne lov der hersker og som Sandemose døber Janteloven.
Bogen er skrevet med hjerteblod, - da det er sit eget liv han bruger som model i bogen.
Hovedpersonen hedder Espen. En følsom og udsat dreng der har svært ved at finde ud af hvad som er rigtigt og forkert. Og kun med et ønske i hovedet, at blive voksen og flygte fra Jante - ud at sejle.
Sandemose sagde senere at bogen lige så godt kunne foregå alle mulige andre steder end Nykøbing Mors. Janteloven var noget som gjaldt, - og måske gælder - for alle mennesker lige meget hvor de bor.

Karitas uden titel. Kristin Marja Baldursdòttir
Karitas vokser op i en stor familie på Island. Havet har tager faderen. Moderen er helt speciel, for hun er fast besluttet på at alle hendes børn – også pigerne – skal have en uddannelse. Det kræver slid og slæb for både mor og børn, men det lykkes!
Karitas er talentfuld, og hun møder en kvinde med at staffeli, som sørger for at pigen kommer på Kunstakademiet i København. Da Karitas vender hjem, håber hun på et liv i kunstens tjeneste, men kærligheden til den smukke Sigmar får den drøm til at kuldsejle. Han er fisker, og Karitas er temmelig ensom, når han er på havet. Efter en tvilingefødsel er Karitas alene i flere måneder, og så kan hun ikke længere klare livet i deres tørvehus.
Derfor får hendes – ikke særligt sympatiske – søster Bjarghildur lov til at tage det ene barn til sig, og Karitas og de to andre flytter flytter fra Borgarfjödur til det lille samfund Örefi, hvor de tilbringer de næste 14 år. Sigmar dukker pludselig op, da krigen bryder ud i Europa, og Karitas skal igen vælge mellem kunst og kærlighed.

Jeg har set den gamle verden forsvinde.. Susanne Brøgger

I form af fiktive breve til Prinsen af Mogadonien fortælles om det danske riges tilstand, der ikke er god - Ånd, dannelse, sprog og humanisme skranter, og kunst og demokrati har trange kår

Karitas - kaos på lærred. Kristin Marja Baldursdòttir
Vi møder den nu midaldrende Karitas i selvvalgt kunstnerisk eksil i den lille flække Eyrarbakki i Island i 1945. Vi forlod hende i forrige bog: "Karitas – uden titel" som en kunstner der måtte følge sit kald. For første gang føler hun sig fri til udelukkende at male, men føler sig samtidig indespærret. En beundrer fra fortiden dukker som en anden Deus ex machina op som udfrieren og ved hjælp af hans penge kan hun omsider komme ud i den store kunstverden. Men så sker endnu en uventet ting:
"Hun trådte ind i mit liv uden varsel.
Hendes hår var så mørkt, at det glitrede i den grelle forårssol, det var redt til side og sat op med et hvidt hårbånd, øjnene var store og himmelblå. Hendes far tog hende i hånden, førte hende hen mod trappen, hvor vi alle tre stod som forstenede, han sagde: ”søde mor, det er frøken Silfá Sumarliddottír."
Silfá er hendes to-årige barnebarn, som faderen beder hende passe i 2 år. Hendes mor er stukket af og han tager til søs. Hvad nu? Handlekraftige Karitas tager da barnet med til en fattig kunstnertilværelse i Paris.
Silfà bliver afhentet igen, men samværet med hende bliver samtidig nøglen tilbage til Karitas familie og liv på Island efter endnu en kunstnerisk betinget eksil til New York. Tilbage i Reykjavik bor Silfá endnu en gang hos farmoderen i sin gymnasietid i en bohemelejlighed med mildest talt excentriske kvinder. Resten af den ikke mindre skøre, men herlige familie myldrer fra tid til anden ind og ud af lejlighed.

Astrid og Veronica. Linda Olsson. ****
Et hemmeligt jordbærsted er det vidunderlige rum, hvor Astrid i sine unge dage mødtes med sin kæreste, som desværre senere kom af dage. Men jordbærstedet forbliver det rum, hvor Astrid indkapsler sin glæde, selv efter hun gifter sig med en landmand og får en datter. Men lykken splintres efter en hændelse, som for altid præger hendes skæbne.
”Der var et sted i skoven, højt oppe i bakkerne bag byen, hvor jeg ofte gik hen. Man skulle vide, at det var der, for der var ingen stier. En lille lysning midt i den tætte skov, med blødt sølvagtigt græs og skovjordbær.. Jeg stødte på det ved en tilfældighed, da jeg var ude for at lede efter svampe om efteråret, og derefter blev det mit hemmelige skjulested.”
Den meget yngre Veronika har efter en ensom opvækst med sin alenefar mødt lykken i form af James, som hun ubetinget lykkelig og forløst følger til New Zealand. Alt er fryd og gammen, indtil også ulykken rammer hende og hun atter er alene. Og derefter flygter hun til Sverige for at skrive romanen om sit livs kærlighed
En vinterdag i Dalarne i Sverige kommer Veronika kørende til sit lejede hus og til naboen Astrid, som til en start registrerer og iagttager den unge kvinde. Men langsomt udvikles nysgerrigheden til et spirende venskab, hvor de tør fortælle om deres livs smertepunkter og tør tage imod hinandens tilbud om venskab. Lag for lag skrælles det onde af, og tilbage står forsoningen.

Himmerige og Helvede. Jon Kalman Stefansson

Jón Kalman Stefánssons nye roman (fra 2007) handler om døden og livet, de to grundlæggende vilkår i tilværelsen, som skærpes, når man bor på en klippeø i Nordatlanten og igen og igen oplever, at det er fjeldene og havet, som hersker.

Omdrejningspunktet i fortællingen er en fatal fisketur, hvor den 20-årige Bardur drukner. Ikke fordi bådsformanden er uforsvarlig og ikke kan håndtere den arktiske storm, eller fordi de øvrige roere er svage, men fordi Bardur glemmer sin skindanorak derhjemme og fryser ihjel. Det er poesiens skyld. I sidste øjeblik, inden trompeten blæser signal til afgang for fiskerne, vil han indprente sig nogle linjer fra ”Det tabte paradis” af Milton.

»Nu nærmer sagte / sig stille aften / og skumring grå / iklæder alting sin enkle dragt,« hvisker han henført for sig selv og overser anorakken på hovedpuden.

Ord kan være farlige, poesiens ikke mindst, siger fortælleren, der taler om sig selv i pluralis, fordi han er summen af slægters erfaring og kollektiv viden. Han er ånden, som trodser tid og sted, krop og sind og er alle vegne på samme tid, snart empatisk, snart spekulativ.

Dybe mærker

Fortælleren kalder sine betragtninger over livet for redningshold, som sendes ud i håbet om at frelse mennesker fra ikke-liv og glemsel. Hans anliggende er stort og profetisk og møntet på en menneskehed, der ligegyldigt klatter livet væk. Som om døden ikke fandtes.

Men det gør den, ligesom den døde findes, og hvad stiller man egentlig op, når man overlever? Drengen, Bardurs unavngivne ven, og romanens gennemgående figur, føler sig skyldig og vil selv dø, men først må han aflevere ”Det tabte paradis” til dets ejer, en blind kaptajn, der ejer den ubegribelige mængde af 400 bøger og savner en oplæser.

Man aner katastrofen, længe inden den finder sted, for sproget bærer varsler, og metaforerne er dobbeltbundede. Der tales om druknede fiskere, om joller på størrelse med åbne ligkister, om en lugt af morderisk vind og om unødvendigheden af at kunne svømme, når man kan bede til den almægtige Gud. Det sidste selvfølgelig sagt med en bitter ironi over, at tro kan være så uforstandig, at den nærmer sig idioti.

”Himmerige og helvede” er en forunderlig bog, fuld af overraskende, inciterende visdom. Jón Kalman Stéfansson skriver som en stenhugger: Der er kraft i slaget og dybe mærker, hvor mejslen rammer.

Sne på hendes ansigt
To brødre
Brobyggerne
Karitas på lærred
Frøken Narvik