Bog

Thomas Penmans besynderlige erindringer

Af (
1999
)

Anmeldelse

Thomas Penmans besynderlige erindringer af Bruce Robinson

01 nov.99
Skribent

Pubertetshormoner og menneskeligt overskud

Forfatteren er skuespiller, filminstruktør og manuskriptforfatter, bl.a. til filmen "The Killing Fields". Og jeg kunne sagtens forestille mig den græsselige, fantastiske og ikke mindst morsomme historie om Thomas Penmans besynderlige erindringer som film.

Han tænker tilbage på sin pubertet i en engelsk kystby i de sene 50 ´ere i et så sanseligt og sansemættet sprog, at billederne formelig står i kø på ens indre film. I grunden er det en skrækkelig barndom med en brutal far og en mor, hvis hele liv drejer sig om hadet til manden.

Thomas henlever sin sene barndom i et uindbydende skrummel af et viktoriansk kæmpehus, som er gennemsyret af stanken af hundelort og evindeligt småkogende hundemad på komfuret. Men to ting gør det værd at leve. Den skøre og indsigtsfulde bedstefar, som er døende af cancer, og hvis bizarre pornografiske samling Thomas er på evig jagt efter. Og så Gwen, med hvem han oplever den første kærlighed.

Bogen strutter af både pubertetshormoner og menneskeligt overskud og kan varmt anbefales til alle, der selv har været børn eller sågar unge engang.

Tiderne Skifter, 1999. 283 sider.

BogWeb - 1. november 1999  

Bogdetaljer

Forlag
Tiderne Skifter
Faustnummer
22429272
ISBN
9788774458388
Antal sider
283

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer