Spilleren

Alt i denne bog handler om at tabe eller vinde ved spillebordet, selvom der også er forelskelser og familiehemmeligheder, formuer og fallitter på banen.

'Spilleren' hedder Dostojevskijs lille, store roman fra 1866 om ludomanens desperate trang og tvang. Den er på lidt over 200 sider, men stor i følelsesmæssig, uafrystelig intensitet.

Vi er i den lille tyske kur- og spilleby Roulettenburg. Vores fortæller, huslæreren og adelsmanden Aleksej Ivanovitj, er os en god guide og begavet iagttager. Han har ingen penge og er ansat i en falleret russisk generals husstand. Desuden optræder eventyrersken Blanche, steddatteren Polina, som huslæreren kaster sin kærlighed på, en franskmand, en englænder og lidt i periferien tyskere og polakker og – ikke at forglemme – min yndlingsperson i historien: den rige arvetante, en herlig babusjka, gammel og ekcentrisk, som i lutter irritation over omgivelsernes ustandselige interesse for hendes formue og spekulation i hendes bortgang, sætter næsten alt overstyr ved rouletten, iført tjenerskab og kørestol. Meget morsomt!

Vi følger den unge huslærers fortælling, spændende og medrivende, og aner, hvor det bærer hen. Lige så god han er til at gennemskue omgivelsernes bedrag og lidenskaber, lige så dårlig er han til at gribe den kærlighed og det venskab, der bliver ham tilbudt. Han taber det hele til roulettens destruktive snurren!

Romanen demonstrerer fint russeren Dostojevskijs forhold til de forskellige nationaliteter, inklusive sin egen, og interessant er det, at bogens mest sympatiske person faktisk er englænder. Dostojevskij er ellers kendt for sit noget komplekse forhold til vesteuropæere.

Hvor er det en god ting med den fine tradition at få nyoversat verdenslitteraturens klassikere, og at vi har mesteroversættere til at gøre det. Sproget renses, og bogen genudgives i appetitligt udstyr, så du som hér sidder med et helt nutidigt værk, selvom det har næsten 140 år på bagen. Og hvis du ikke har læst det før, er det jo også nyt for dig!

Et lille minus ved udgivelsen: der måtte gerne, foruden de franske ordforklaringer, ha' været en værdiangivelse på de mange valutaer og møntarter, der forekommer. Katastroferne og ekstasen ved spillebordet kunne ha’ været gjort meget mere intens, hvis vi helt havde været klar over, hvor mange penge, der strømmer den ene og den anden vej.

Jeg er ikke selv den store klassiker-fan, men blev virkelig grebet af det fine sprog og den spændende historie. ”Spilleren” vil kunne bruges som en god introduktion til Dostojevskijs univers og indgang til hans betydningsfulde forfatterskab. Men først og sidst er den spændende som en knaldroman og brandgo’ underholdning! Prøv selv!

Og det kunne være man skulle overveje at tage 'Forbrydelse og straf' med på sommerferie? Den er tidligere udgivet med titlen Raskolnikov, og er her i 2003 udkommet i nyoversættelse, meget rost, og det er jo én af de store klassikere.
Jeg har ærlig talt fået smag for det!