Bog

Simmer

Af (
2005
)

Anmeldelse

Simmer af Arne Herløv Petersen

05 dec.05

En historisk roman, der tager læseren med tilbage til 1100-tallets Danmark, hvor overgangen fra hedenskab til kristendom er i fuld gang. En sproglig læseoplevelse, der både er humoristisk og overbevisende

Handlingen starter på Langeland, hvor titelpersonen Simmer er bondesøn, og hvor kristendommen er på fremmarch som i det øvrige Danmark. Da Simmer ikke er videre praktisk anlagt og ikke kan se frem til at skulle arve den fædrende gård, og da landsbysamfundet har brug for en præst, bliver Simmer som ganske ung sendt til Odense for at uddanne sig til landsbypræst.

Religionen er vigtig, da det er hårde tider for bønderne, men troen er ikke nok, for Kong Knud øger hele tiden skatterne. Det giver nogle barske og urolige år, som ender ud i, at bønderne gør oprør. Pludselig kommer Simmer tæt på de afgørende træk, der fører til mordet på Kong Knud i Albani kirke i Odense. På trods af at kongen var upopulær, bliver han efter sin død kendt under navnet Knud den Hellige.

Arne Herløv Petersen har skrevet en overbevisende historisk roman, der virker meget tro mod den tid, den foregår i. Læseren får et historisk, religiøst og samfundsmæssigt billede af Danmark i brydningen mellem vikingetid og middelalder. Miljøskildringerne og researchen er gennemarbejdet, og troværdigheden understreges af Arne Herløv Petersens historiske sprogbrug. "Simmer" er i sig selv en sprogligt læseværdig oplevelse, da den rummer adskillige finurlige og humoristiske formuleringer. I forhold til selve fortællingen savner man en lidt dybere personskildring af de enkelte karakterer, eller i det mindste mere fokus på Simmer, som trods alt er titelpersonen. 

Hovedland, 2005. 179 sider. Kr. 219, -

Bogdetaljer

Forlag
Hovedland
Faustnummer
25915798
ISBN
9788777398261
Antal sider
179

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer