Bog

Rosas vej

Af (
1998
)

Anmeldelse

Rosas vej af Eline Mørch Jensen

01 jun.07
Skribent
src="https://www.li

Sigøjnerpigen Rosa lever forklædt som dreng efter at være undsluppet nazisterne. Da hun optages i et omrejsende cirkus og møder varme og venlighed, kan hun udvikle sig til ung kvinde.

Anbefalet af bibliotekar Stine Juhl Hall, Egedal Bibliotekerne

Da jeg så, at litteratursiden.dk ønskede at lave et tema om cirkuslitteratur, var min første tanke at springe over. I hele mit liv har cirkus og især klove stået i et uhyggeligt skær. Cirkus minder mig om feberdrømme med ulykkelige dyr, der tvinges til at løbe i ring, og klovne i forskellige størrelser, alle med grotesk ansigtsmaling og vanvittig mimik. Og så det dér bindegale lirekasse-musik… Hvem sagde David Lynch?

Nå, men jeg overvandt mit umiddelbare ubehag. Fast besluttet på at se min barndomsfrygt i øjnene, læste jeg Rosas vej. Og det gik faktisk udmærket.

Europa, 1943
Rosa er 14-15 år og rejser sammen med resten af sigøjnerklanen rundt i et krigshærget Europa. Mens Rosa løber og leger, tages resten af hendes klan til fange af tyske soldater, og hele Rosas familie køres væk.
I flere timer ligger Rosa skjult. Hun får kontrol over sin angst og overblik over realiteterne; hendes familie er borte, hjemmet er udbrændt – hun er alene! Fast besluttet på at leve begiver Rosa sig af sted…

Identitet og dannelse
Rosa ændrer sit udseende, så hun ligner en dreng – så vækker hun mindre opsigt, og chancen for at overleve er større. Hun sover om dagen og rejser om natten og overlever ved at stjæle æg fra de omkringliggende gårde.
Rosa kommer senere til Paris og slår sig samme med pigen Søster. Søster indvier Rosa i gadelivets hemmeligheder, og i flere måneder lever de to piger et forhutlet liv, men de har tryghed i hinanden. Igen bliver Rosa alene – Søster og flere andre gadebørn bliver taget af tyskerne og kørt væk.

Alene, fortvivlet og bange flygter Rosa igen. Hun samles op af det omrejsende Adjani-cirkus og skaber sig et liv med dem. Hun bor hos den aldrende Maria, og de passer på hinanden. Med tiden forelsker Rosa sig i Antonio, truppens knivkaster. For at kunne bekendtgøre sine følelser må Rosa lægge sit drengeudseende fra sig.

Rosa og Antonio lever herefter sammen, men sorgen og uvisheden om Rosas families skæbne gnaver i Rosas sjæl …

Mørch Jensen, Eline: Rosas vej. Borgen, 1998. 278 sider

Lån bogen på Bibliotek.dk eller Køb bogen


Bogdetaljer

Forlag
Borgen
Faustnummer
22110128
ISBN
9788721008598
Antal sider
278

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer