Martyrernes blod

"Martyrernes blod er kirkens sæd". Med dette citat er rammen sat for en velskreven og spændende seriemorderthriller

Historikeren Sara Farnese sidder og arbejder i Vatikanets bibliotek, da en af hendes tidligere elskere kommer farende ind og smider det grusomme bevis på et mord foran hende, hvorefter han skyder sig selv. Beviset er huden fra et menneske, hendes nuværende elsker faktisk, og snart slår morderen til igen. Alle ofrene er mennesker, som Sara Farnese tidligere har haft forhold til.

De to betjente, den unge Nic Costa og hans ældre makker Luca Rossi, sættes på sagen, og selvom morderens identitet faktisk meget hurtigt bliver kendt, er motivet stadig ukendt.
Hvem dækker over morderen, så han hele tiden kan holde sig skjult? Hvad har Vatikanet med sagen at gøre?  Er der en forbindelse til kardinal Michael Denney, som både politi, mafia og andre gerne vil have fat i efter at hans bankprojekt for Vatikanet har spillet fallit. Hvilken forbindelse har Sara Farnese til Vatikanet, og hvem er det hun ringer til fra en hemmelig mobiltelefon?
Spørgsmålene er mange, og imens stiger antallet af ofre, og også de to politibetjente kommer i farezonen, inden den forrygende afslutning på historien.

Med Vatikanet og byen Rom som aktiv medspiller i romanen kunne man godt forvente endnu en roman med hemmelige skatte og dokumenter, og selvom en række malerier af Caravaggio spiller en væsentlig rolle i historien, er dette ikke tilfældet.

Der er i stedet tale om en meget effektiv og spændende litterær krimi med en ualmindelig godt konstrueret historie. Ligesom man tror, at nu har man styr på begivenhederne, tager handlingen endnu en uventet drejning inden den ligeledes overraskende  afslutning.

Bogen er meget velskrevet, virker særdeles godt dokumenteret og beskrivelsen af Rom og alle dens kirker forekommer nærmest lokkende. Hovedpersonerne fremstår levende og vedkommende, især Nic Costa og Sara Farnese.
Tonen i bogen er dog lidt trist og melankolsk. Der er ikke tale om munter læsning, men det passer ikke desto mindre fantastisk til hovedpersonernes liv og de ting, de hver især har oplevet og udsættes for.

Det er forfatterens første bog på dansk. På engelsk har han en lang række romaner bag sig, og med denne varme anbefaling i ryggen kan man roligt begynde at få dem oversat også.

Oversat af Solveig Gervin-Andersen. Cocami, 2007. 310 sider.