Bog

Marathon ligaen

Af (
1994
)

Anmeldelse

Marathon ligaen af Erik V. Krustrup

01 jun.06

Hvorfor i alverden bliver Leif tilbudt rigtig mange penge for at deltage i New York marathon? Og hvad skal han gøre til gengæld? Få svaret i en spændende og velfortalt krimi.

Hvorfor løber man egentlig marathon? For at udfordre sig selv, for at kunne sige, at man har gennemført den meget prestigefyldte distance, for at være med i et fællesskab? I hvert fald er det sjældent, at man gør det for pengenes skyld, med mindre man hører til blandt eliten.

Men at marathonløb også kan føre til let tjente penge, fortæller Erik  V Krustrup om i denne roman fra 1994. I hvert fald hvis man er en lidt svag person, som Leif, der har problemer med økonomien, og terminen står for døren.

Leif er marathonløber, han hører ikke til blandt de hurtigste, men er stabil og vedholdende. På hjemmefronten går det ikke helt godt, og hans chef har nærmest beordret ham til at holde et par måneder fri, hvor han kan tænke over tingene.

En dag i klubben bliver han tilbudt 10.000 for at deltage i marathonløbet i Helsinki. Leif får fortalt, at det er Marathon Ligaen, der står bag. De arrangerer spil rundt omkring i verden, hvor man kan spille på løbernes placeringer. Det er helt legalt, og der er ingen problemer i det, får Leif at vide.
Alt går som planlagt, og næste opgave for Leif bliver deltagelse i New York Marathon.

Et eller andet sted har Leif på fornemmelsen, at der må være noget fordækt ved det hele.
Det danske politi er på sporet af en bande narkosmuglere, som har tilknytning til tidligere KGB-agenter, og efterhånden går det op for politiet,  at de bruger marathonløbet som dække over narkotransport, og under selve maratonløbet udvikler tingene sig helt skævt.

Plottet er skruet rigtig godt sammen i ’Marathon Ligaen’, med mange overraskelser undervejs, samtidig med, at bogen giver et godt indtryk af New York Marathon, som for mange marathonløbere er ét af de største løb, der findes.

 

 

Bogdetaljer

Forlag
Editio
Faustnummer
20612835
ISBN
9788798490043
Antal sider
223

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer