Anmeldelse

Lig og laurbær af Kim Marthedal

26 aug.13

Homoseksuelle mænd myrdes rundt i byen, og freelancejournalisten Adam skal skrive om sagen. Men det bliver snart for meget for morderen, som vender sit fokus mod Adam.

En ung homoseksuel mand myrdes i en park, og vicepolitiinspektør Simon Falk beder freelancejournalisten Adam Rasmussen om at skrive bestemte detaljer om sagen i den lokale avis. Adam, der selv er homoseksuel, kan ikke holde sig fra at efterforske sagen på egen hånd, og snart har han opsnuset en mistænkelig kondiløber i parken. Det viser sig dog, at kondiløberen er en meget tiltrækkende fyr, og Adam kan ikke lade være med at drømme om en ny kæreste.

Samtidig bliver flere yngre homoseksuelle mænd myrdet rundt i byen. Men er det én fra det homoseksuelle miljø eller bare en morder, som har set sig gal på homoseksuelle? Adam og hans nye ven er bekymrede, men nyder samtidig deres spirende kærlighed. Morderen flytter dog snart sit fokus mod Adam, så hans nye ven må træde hjælpende til, for at moderen kan blive fanget.

Der er et fint drive i bogen, uden at den bliver for voldsom. Det er en charmerende krimi, som fanger ens opmærksomhed på fin vis. Den er letlæst – et par timer i toget til og fra arbejde gjorde, at jeg fik læst det meste. Resten blev læst samme dag, for nu skulle morderen afsløres.

Adam er en sød hovedperson, som også til tider er meget feminin og tøset. På forsiden står bogen angivet som en homoerotisk kriminalroman, og ja, hovedpersonen er homoseksuel, men jeg tænkte ikke alverden over, at hovedpersonerne er homoseksuelle men mere på, hvem morderen var. Der er visse scener med sex, men hvilken krimi i dag indeholder ikke det? Så på den måde adskiller den sig ikke meget fra alle andre krimier. Jeg ser det mere som et salgstrick, som faktisk ikke var nødvendigt. Bogen skal nok blive læst alligevel.

Bogdetaljer

Forlag
mellemgaard
Faustnummer
29986665
Graphic
Bente Nordstjerne Petersen
ISBN
9788793025493
Antal sider
230

Brugernes anmeldelser

1 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
AfDennis Ebdrup Sloth Mikkelsen
ons, 29/03/2023 - 21:27

Boganmeldelse af bogen Lig og laurbær skrevet af Kim Marthedal. 

Lig og laurbær er en super spændende bog. Jeg var lige ved at tro det var ved at ende men trist slutning, men så kom der en lykkelig happy ending som man ikke lige havde set den endte med. Den kan varmt anbefales at læse hvis man er til en spændende krimi og kærlighedsroman i et. Jeg giver den ⭐⭐⭐⭐⭐⭐