Bog

Laksetrappen

Af (
2019
)

Anmeldelse

Laksetrappen af Allan Olsen

15 apr.19

Vi er mange, der i snart tre årtier har nydt Olsens sproglige og musikalske udfoldelser, og ikke én vil blive skuffet over bogen om hans sangkarriere.

Hvor første del af den nordjydske troubadurs erindringer, Tilfældig strejfet fra 2015, handler om barndom og opvækst, er denne bogs fokus på karrieren som sangskriver og sanger.

Olsen er hudløs ærlig om op- og nedture indenfor både privatliv og musikken, men mest det sidste. Vi får baggrunden for en del af de ofte lidt skæve tekster og får et grundigt indblik i den store proces, der ligger bag numrene. Fra presset fra de hårde pladekontrakter og truende deadlines til friheden ved at stifte sit eget selskab og helt være sin egen herre og gøre det helt uhørte for branchen, da han udgav 'Jøwt': At satse på et relativt lille marked i modsætning til drømmen om verdenssucces. 'Jøwt' udkom i første omgang kun nord for Limfjorden og kunne kun købes hos lokalkøbmænd!

Det er en meget stor fornøjelse at læse bogen med dens spidse pointer og snurrige billeder, fx at sammenligne forberedelsen af en skilsmisse med at øve sig i at græde, fordi man snart vil slå sig over fingrene med en hammer.

Bogdetaljer

Secondary title
et skævt tilbageblik
Forlag
Politiken
Faustnummer
46307488
ISBN
9788740052565
Antal sider
365

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer