Bog

Kragepigen

Af (
2011
)

Anmeldelse

Kragepigen af Jerker Eriksson og Håkan Sundquist

16 maj.11

Hvis du kun har planer om at læse én krimi denne sommer, så skal det være denne: Syg underholdning på alle planer, sygt god, sygt spændende – og ikke mindst handler den om et sygt, sygt menneske!

Et skamferet lig af en ung identitsløs dreng dukker pludseligt op i Stockholm. I første omgang tror man, at der er tale om et enkeltstående mord, men snart viser det sig, at der er sat noget i gang, som er svært at standse. Kriminalkommissær Jeanette Kihlberg sættes på sagen, som først ligner en klassisk pædofili-sag, men så nemt er det ikke denne gang. Mulige gerningsmænd er der nok af, men alle har deres alibi i orden, og efterforskningen løber panden mod muren igen og igen.

Da Jeanette Kihlberg påbegynder et samarbejde med psykologen Sofia Zetterlund, kommer der nye vinkler på forbrydelsernes profiler, for Sofia kan bidrage med det psykologiske aspekt til efterforskningen. Desuden står det snart klart og tydeligt, at det ikke er en ”normal” bestialsk morder, man står overfor, men snarere én der har et sygt sind og en fast og meget farlig dagsorden.

Vi mennesker har et instinkt og en forbandet pligt til at behandle vores børn ordentligt. Til at elske dem og beskytte dem og opfostre dem til at blive trygge og stærke individer. Desværre fejler vi ofte, og dette kan få fatale følger. Denne roman eksperimenterer med temaet omkring, hvor mange grusomheder et barn/menneske kan klare, før denne person selv forvandler sig til et monster? Dette er der kommet en elementært spændende krimi ud af, som uden tøven er den bedste krimi, jeg har læst i år.

Forfatterparret Jerker Eriksson og Håkan Sundquist er henholdsvis bibliotekar og kunstner. Sammen har de en del år spillet i elektropunkbandet ”I love you baby!”, men nu har deres venskab og samarbejde altså båret frugt i form af en fremragende kriminalroman.

'Kragepigen' er første del af en planlagt trilogi, kaldet ”Victoria Bergmans svaghed”. Anden del af serien, kaldet 'Sorgens ild' er allerede annonceret til at udkomme her i Danmark i oktober 2011.

Bogen er allerede solgt til mange lande, og derudover er der indgået filmaftale med den danske producent Miso Film, som også står bag den populære tv-serie ”Den som dræber”.

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Anders Juel Michelsen
Faustnummer
28747756
Graphic
Peter Stoltze
ISBN
9788711416976
Antal sider
427

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer