Bog

Intimitet

Af (
1998
)

Anmeldelse

Intimitet af Hanif Kureishi

01 maj.99

Den engelske forfatter Hanif Kureishi har med sine store bredt malende og forrygende episke romaner som "En forstadsbuddha" og "Det sorte album" slået sit navn fast, og han repræsenterer det multi-etniske og subkulturelle Storbritannien.

Denne nyeste roman adskiller sig dog fra det øvrige forfatterskab, idet det er en stærkt selvbiografisk bog, der handler om den midaldrende Jay med kone og to små børn.

Den desillusionerede Jay gør status over sit liv og sit kuldsejlede parforhold, mens han v.h.a. sprut og piller hiver sig selv op til at forlade familien. Historien fortælles af Jay i løbet af en nat, hvor han sidder i forstadsvillaen og grubler, mens familien sover uvidende om hans hensigter.

Han ved, det er den sidste nat hos familien, inden han forlader den til fordel for en helt ung pige, han længe har haft en hed affære med. Bogen følger Jays indre diskussioner om, hvad han skal gøre, bl.a. får vi indblik i hverdagens trivialiteter, de bristede drømme, den hensygnede kærlighed m.m.

"Intimitet" er fortalt med en hudløs ærlighed, der gør bogen meget troværdig og levende. Ikke helt tilfældigt, eftersom Kureishi selv forlod kone og børn til fordel for en anden kvinde.

Bogen, der er hurtigt læst, er en sær blanding af mange litterære former. Den er en indre monolog, små noveller, et afskedsbrev og ikke mindst et stykke bekendelseslitteratur.

Sproget er præcist og skarpt og tegner et dystert billede af en mands søgen efter et nyt ståsted i livet.

1998, Gyldendal. 118 sider.

BogWeb - 1. maj 1999

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
22285556
ISBN
9788700335745
Antal sider
122

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer