[intet nummer]

Hvad gør du, når mobilen bliver ved med at ringe, men der ingen er i røret? Velskrevet portræt af en families sammenbrud og forfald i et spil, hvor psykisk terror er drivkraften.

Sander, Johanne og sønnen Emil lever det ideelle familieliv. De er begge lærere og bor i et dejligt kvarter. Pludselig begynder Emil at få mareridt og hævder, at der er monstre i haven. Der begynder at ske mærkelige ting, og langsomt går det op for familien, at de bliver overvåget. Nogen holder øje med dem i mørket.

Familien lever nu med frygten helt inde på livet, og langsomt nedbrydes idyllen og familielivet. Men hvordan kan man beskytte sig mod en usynlig fjende? Irene Pedersen har skrevet en fin roman om et meget relevant emne, nemlig stalking, og hun tegner et flot portræt af en meget funktionsdygtig families sammenbrud og forfald.

Stalking er efterhånden et udbredt fænomen, og her viser forfatteren, hvor håbløs situationen er for ofrene, når den reelle trussel foregår på det psykiske plan. Politiet kan ikke gøre noget, medmindre der er håndgribelige beviser, og omverdenen har ofte i starten svært ved at tro på ofrene. Det er et spil, hvor psykisk terror er drivkraften.

Jeg var helt opslugt af denne bog, og spændingen bygges op kapitel for kapitel. I takt med, at det går op for familien, hvad der foregår, går det også først op for læseren. Forfatteren skildrer flere scenarier under forløbet, hun viser politiets ligegyldighed og mistro til ofrene, åbner for muligheden for selvtægt og til sidst familiens egen kamp mod den usynlige fjende. Som læser begynder man at føle samme afmagt og magtesløshed overfor situationen og systemet, for hvordan beskytter du dig selv og din familie, når alle lovlige muligheder svigter?

Denne bog vil jeg klart anbefale at læse. Den giver et godt billede af, hvordan stalking kunne foregå og hvilke konsekvenser, det får for ofrene. Der er et rigtig godt plot i bogen, hvilket er med til at holde spændingen ved lige til sidste side.