I sandhedens navn

Børn forsvinder fra en sommerlejr, og en direktør anklages for underslæb i millionklassen i denne fremragende og aldeles velskrevne svenske krimi.

Benjamin er ikke glad for at være på sejlerlejr og er samtidig en af de yngste på lejren. Han er bange for de større drenge og prøver at holde sig for sig selv. De voksne opdager ingenting, heller ikke at der sniger sig en ukendt mand rundt i lejren. Da nogle børn forsvinder, lander sagerne på den nyligt tilbagevendte kriminalinspektør Thomas Anderssons bord. Det er altid svært når det drejer sig om børn, og Thomas kaster sig over opgaven med stor ildhu. Samtidig går intet som forventet i anklager Noras Lindes retssag mod en direktør, der er anklaget for underslæb.

Om der er en sammenhæng mellem de forsvundne børn og anklagerne mod direktøren må Thomas Andreasson finde ud at, og det bliver en lang og sej kamp med hjælp fra Nora Linde.

’I sandhedens navn’ er ottende bind i serien ’Mord i Skærgården’, og jeg er ret begejstret for dem alle. Det er en af de serier, hvor det ikke gør spor, at der er temmelig meget med om de medvirkendes privatliv. Man får et stort kendskab til personerne, og jeg holder utrolig meget af både Thomas og Nora. De er fyldestgørende beskrevet, og man kommer nærmest til at anse dem som en del af bekendtskabskredsen.

Det er ikke kun hovedpersonerne, der er autentiske og levende beskrevet, det er alle de personer, der har en rolle af betydning, og det gør bøgerne troværdige og spændende at læse. Jo bedre man kender de indblandede, jo mere kan man føle med dem på både godt og ondt.

Viveca Sten skriver i et levende og medrivende sprog, som gør bøgerne lettilgængelige og hurtige at læse. ’I sandhedens navn’ er ingen undtagelse. Det er en af de bedste krimier jeg har læst i år, en rigtig god læseoplevelse, som jeg varmt kan anbefale. Serien bør læses i rækkefølge, netop fordi personerne fylder så meget. Den hører ikke til i den voldsomme og blodige ende af krimigenren, men selvom jeg egentlig godt kan lide mere voldsomme krimier, er jeg meget begejstret for Viveca Stens mere stille historier, fordi de er så velskrevne og realistiske. De bliver bedre og bedre, og hun er en af de store stjerner blandt de svenske krimidronninger.