Bog

Hundredefodsrejsen

Af (
2011
)

Anmeldelse

Hundredefodsrejsen af Richard C. Morais

07 feb.11

Appetitlig, kulinarisk, feel-good dannelsesroman. Skrevet så lækkert at den fortjener tre litterære michelin-stjerner.

Da den indiske dreng Hassan, sammen med sin store indiske familie, tvinges væk fra Mumbais velkendte hverdagsliv, er det ikke bare en fysisk rejse der starter. Det er også påbegyndelsen på en livslang, kulinarisk rejse for kokke-talentet Hassan. Anført af familiens overhoved Papa rejser den indiske familie først igennem store dele af Europa for til sidste at falde til ro i den lille franske by Lumiére.

Her opbygger faderen, trods mange forhindringer, en god indisk restaurant. Da michelinkokken og madguruen Madame Mallory på den anden side af gaden opdager Hassans store talent, tager hun ham under sine kyndige vinger. Dette bliver opstarten på Hassans karriere som gourmetkok ud i den finere franske madlavning.

Personligt er jeg ikke den store kok, men efter at have læst ’Hundredefodsrejsen’ er jeg faktisk begyndt at eksperimentere lidt med madlavning. Glæden og passionen for mad er beskrevet så fængende i denne roman, at man slet ikke kan lade være med at få lyst til både at spise og kokkerere. Bogen er både en fortælling om en ung mands personlige dannelsesrejse, og samtidig er den en hyldest til madlavning. Alt beskrives med lige stor kærlighed, lige fra kylling fyldt med sorte trøfler til kogte lammetæer.

Richard C. Morais er født i Portugal, men opvokset i Schweiz. Dog er han faktisk amerikaner, og i 2003 flyttede han tilbage til USA. Overraskende nok er han ikke kok, men seniorredaktør af magasinet Forbes. ’Hundredefodsrejsen’ er forfatterens første roman.

Bogdetaljer

Forlag
NB Books
Oversætter
Nanna Birch
Faustnummer
28585608
Graphic
Dan R. Knudsen
ISBN
9788791955075
Antal sider
260

Tema

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer