Hedeture

’Hedeture’ er én stor kliche og desværre ikke en roman, der giver klimakterieramte kvinder den stemme, man kunne have ønsket sig.

Doris fylder 50, og hendes mand har meget mod hendes vilje arrangeret et surpriseparty. Doris lider af hedeture og humørsvingninger, og hun synes ikke, hun har nået alt det, hun drømte om. Hun føler sig usynlig, har en mor, der ringer 24/7, et par børn, der ikke gider hende og en mand, der aldrig lytter.

Derfor inviterer hun to gymnasieveninder på weekend til et wellness-resort for at komme væk fra det hele. Katja, den tjekkede veninde, der pt. har en elsker, der er tredive år yngre end hun, og Anke, den ensomme og pengeløse veninde, der pga. uheldige omstændigheder er bundløst forgældet.

Her får de alle tre shinet facaden op, lavet hår og ordnet negle. Og alt i mens bliver der drukket rødvin og talt om gamle dage og om nu. Pludselig går det op for dem, at de langtfra har levet det liv, de havde håbet på, og at de på hver deres måde har levet på løgne. Det lyder da som en god underholdningsroman, ikke? Men det er det bare ikke! 

Deres forhold er hult og utroværdigt, og de har absolut ingen fællesnævnere ud over gymnasietiden. De har alle forskellige værdier, og det, at Doris har inviteret på weekend, ville aldrig kunne ske i virkeligheden. De kan åbenlyst ikke lide hinanden, de lyver og har altid gjort det, og da romanen slutter med et fælles fremtidigt projekt, er jeg ved at brække mig.

Håbet om at den tyske forfatter Dora Heldt med sin tyske publikumsbasker ’Hedeture’ ville give kvinder i klimakteriet repræsentation svandt ind for hver side.

Hedeture er ikke min kop te, men jeg kender også mine litterære begrænsninger, og de falder ikke nødvendigvis sammen med andres. Romanen har ligget på Der Spiegels bestsellerliste i ugevis, og er man til lidt let sommerferielæsning med pedicure, hamam, jordbær og champagne, så går man ikke galt i byen her.