Fremmed under samme hud

En digtsamling, der meget direkte beskriver forholdet mellem en mand og en kvinde. Her er der ikke tale om antydningens kunst.

Det er ikke en erotisk digtsamling, Niels Lyngsø har skrevet. Det er en pornografisk digtsamling, hvor alle digte er spækket med beskrivelser af samlejer, SM, kønsdele, kropsåbninger og safter af enhver art, og hvor de to hyppigst anvendte ord er pik og kusse. Det har næppe heller været Niels Lyngsøs hensigt at ride med på den bløde erotiske Fifty shades of grey-bølge eller skrive husmorporno. Han vil hellere levere den ægte vare. På sin hjemmeside www.nielslyngsoe.dk siger han; ”Jeg ærgrer mig lidt over selve begrebet "erotisk litteratur", for i mine øjne er det en fimset eufemisme. Lad os dog kalde en spade for en spade: Litteratur – og film – hvis største og måske eneste ambition er at gøre folk liderlige, er altså porno efter mine begreber.”  

Digtene er ikke skrevet i verslinjer men som prosa, hvor sætningerne skilles af prikker, der ind imellem er placeret forskellige steder i de to versioner. Digtsamlingen, der er på to gange 69 sider, indeholder med én undtagelse fuldstændig identiske digte, således at samlingen kan læses enten forfra eller bagfra. Eneste forskel er, at der i den ene version står hun – i den anden jeg. Digtene beskriver således, hvorledes erotikken binder ham og hende sammen, er den samme drift for ham og hende.

Ét digt skiller sig dog både grafisk og sprogligt ud, nemlig digtet Slår flapperne ud, som er uden prikker, og som faktisk er to forskellige digte. Digtet skulle ifølge Niels Lyngsø skulle være inspireret af Per Højholts metadigte fra tresserne og halvfjerdserne.

Niels Lyngsø har lånt ikke bare hos Per Højholt men også hos forfattere som Georges Bataille, Anaïs Nin, Jørgen Leth og mange andre, og titlen Fremmed under samme hud tilskriver han Ukendt under den samme måne af Søren Ulrik Thomsen.

Selv om digtene både sprogligt og indholdsmæssigt er lige på og hårdt, sniger der sig dog et lyrisk, malende og til tider ret svulstigt billedsprog ind, som når han om kussen bruger Batailles billede af den som en tom og grårosa øjenhule.  

Fremmed under samme hud er et sprogligt spændende eksperiment, men jeg blev ærlig talt noget træt af at læse disse ret ensformige digte, som ind imellem bliver ufrivilligt morsomme. Jeg har lidt svært ved at forestille mig, hvem samlingen henvender sig til. Det er næppe læsere af traditionel porno, da de højst sandsynligt vil finde den kedelig, men måske henvender Fremmed under samme hud sig til dem, der ligesom Niels Lyngsø synes, at den bløde erotiske litteratur er blevet for fimset og vil have mere smæk for skillingerne.

Meget ofte kan antydningens kunst virke langt mere pirrende end de udpenslende beskrivelser, som vi finder i denne digtsamling. Til gengæld antyder Iben Mondrups smukke foto på omslaget lige netop indholdet.