Bog

Et frisk pust

Af (
2005
)

Anmeldelse

Et frisk pust eller Rottefængeren i rosenbedet af Georg Metz

16 jan.06

Satirisk nøgleroman om mordet på en rottefænger, import af udstoppede kænguruer og det politiske klima i Danmark – bl.a.

Nøgleromaner om det politiske liv er oppe i tiden. Kronprinsesser, kongekabaler og kongemord afføder kødannelse på bibliotekerne og penge i boghandlernes kasser. Nu er Georg Metz hoppet med på bølgen og har forfattet en satirisk roman om livet i og omkring Hjemstavnspartiet.

Det er nok ikke helt hen i vejret, hvis den fantasifulde læser kommer til at forveksle Hjemstavnspartiet med Dansk Folkeparti. Selv om det meste har fået en drejning eller to, er der ingen tvivl om, hvem det er, Metz har set for sit indre øje, mens han skrev. Her er ingen mavedanserinder men til gengæld en sabelslugerske, som er Hjemstavnspartiets kultur-, idræts-, undervisnings-, fritids-, indvandrings-, ungdoms- og ungdomskriminalitetsbekæmpelsesordfører. Partiet rummer også de to pastorer Guul og Grøhn og en række andre farverige personer.

Der kæmpes for mangen en sag i Hjemstavnspartiet. En ønsker at få indført en Kaj Munk-helligdag og gratis cerutter til de gamle. Der slås også til lyd for, at landets ældre medborgere faktisk burde have større valgfrihed – d.v.s., at de skulle kunne vælge imellem et enkelt eller ingen ugentlige bade. De drikker meget kaffe og spiser en del wienerbrød til møderne. Der skal alligevel noget smørelse til at få dagsordenen i Hjemstavnspartiet til at glide ned.

Jeg tror, det vil være op til den enkelte læsers politiske observans og/eller humor, om man morer sig, bliver fornærmet eller trækker på skulderen af denne bog. Man er i hvert fald ikke i tvivl om, hvor Metz står. Han lægger ikke fingrene imellem. Ganske gakket og ganske provokerende i skøn forening. 

People's Press, 2005. 206 sider. Kr 199,-

Bogdetaljer

Forlag
People's Press
Faustnummer
25978161
ISBN
9788791693922
Antal sider
206

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer