Den jeg aldrig var

"Jeg er træt af skyld. Af Marys uklare skyld, af min egen meget tydelige…". Sådan tænker Marie om sig selv og sit alter ego i denne stærke roman om skyld og tilgivelse. I 1997 sidder MaryMarie Sundin ved sin hårdt kvæstede mands sygeseng. En mand, der gang på gang har ydmyget hende med sin utroskab, og som nu har gjort ydmygelsen total ved sin egen ulykke: Han ligger bevidstløs og lam fra skuldrene og ned efter et fald ud ad vinduet hos den prostituerede, han aflagde besøg.

MaryMarie er splittet, og den dobbelthed, hun altid har følt i sig, udløses, da Mary tager åget som den trofaste og tålmodige hustru på sig, mens Marie rækker ud og slukker for mandens respirator – i barmhjertighed eller hævn?

MaryMarie, hvem er du?

Nu – syv år senere – har Mary fået en politisk karriere som Sveriges bistandsminister. Hun lever et liv med skiftende handicaphjælpere, der kommer og går i hjemmet med den hadefulde og forbitrede ægtemand. Da omstændighederne omkring mandens ulykke bliver offentligt kendt, væl­ger hun at gå som minister. Samtidig løslades Marie fra kvindefængslet Hinseberg efter at have afsonet en dom på seks år for drabet på sin mand.

Romanen skifter mellem Mary og Marie, og hun gennemlever alle de følelser, tanker og overvejel­ser, som de to forskellige handlinger har udløst, men begge fører frem til det afgørende spørgs­mål: Har hun sonet, eller tilgivet?

I tilbageblik oprulles historien om MaryMaries og Sverkers ungdom og knudrede ægteskab. Gennem mulige samtaler og breve føres vi ind i en vennekreds, der står last og brast - indtil krisen virkelig melder sig.

Udover at være en stærk og dybsindig roman om en kvindes valg og de (u)mulige konsekvenser, rettes der et skarpt angreb på magtbegærlige politikere og den omfattende menneskehandel, der foregår med unge kvinder fra østlandene, og som politikerne lukker øjnene for. Også den sensati­onslystne presse får et velfortjent skud for boven.

"Den jeg aldrig var" efterlod mig med en eftertænksom rynke i panden – og en solid ærgrelse over, at Majgull Axelsson ikke fik Nordisk Råds Litteraturpris for denne præstation.

Oversat af Ellen Boen. Gyldendal, 2005. 376 sider. 299,-

Læs også vores tidligere anbefalinger af Majgull Axelssons Aprilheksen og Augustas hus.

Lån bogen på

Læs andre anbefalinger af Lisbeth Busk