Bog

De bedste af os

Af (
2008
)

Anmeldelse

De bedste af os af Helene Uri

10 mar.08

Bedrag og snyd, forræderi og begær, ambitiøse og kolde mennesker i norsk universitetsmiljø.

Sprogvidenskab på højt plan og ambitiøse mennesker i et koldt universitetsmiljø, det er hvad "De bedste af os" handler om.

Pål er en ung forsker ved Institut for Futuristisk Lingvistik på Oslo Universitet. Han er gået den direkte vej fra gymnasium til universitetsstudium til job på samme universitet! Han forelsker sig hovedkulds i en kollega, Nanna; han kender hende slet ikke, men ligger søvnløs pga. af hende og tænker ikke på andet! Han lader sig føre af hende og er nærmest besat af hende! Den sidste del af trekanten udgøres af Edith Rinkel, en ambitiøs, frodig og flot kvinde der også forsker og underviser på instituttet. I begyndelsen af bogen er hun den store femme fatale. Dejligt at en frodig kvinde kan være det i disse anorektiske tider!!!

Disse tre personer får stor betydning for hinanden - på godt og ondt!

Forfatteren bruger mange ord - også fremmedord, og man kan godt fornemme at hun selv er sprogforsker med en universitetsfortid. Bogen giver en indsigt i den verden med alle intrigerne og med en befriende selvironi over for miljøet. Om Helene Uri er blevet fyret fra sit job på universitetet, ved jeg ikke, men det virker som om hun bare måtte fortælle historien!

Bogen er blevet sammenlignet med "Undtagelsen" af Christian Jungersen, og handlingsmæssigt kan de to bøger godt minde om hinanden - mobning på arbejdspladsen. Men grundtonen i bøgerne er ikke ens! I denne bog kommer mobningen mere snigende og overraskende! Tonen er dermed ikke i mol, som den er i "Undtagelsen". Man er som læser mere i tvivl om hvad det er for en historie forfatteren fortæller, hvor hun vil lokke os hen! Og det er måske det jeg synes fungerer bedst.

Ellers fungerer bogen ikke helt for mig. Jeg kan ikke leve mig ind i hovedpersonerne og deres trængsler og føler mig lidt sat udenfor med alle de futling-ord (futuristisk-lingvistiske ord). Men romanen giver en god fornemmelse af hvor snydt man kan blive, og hvor snigende og uventet det kan komme!

Oversat fra norsk af Charlotte Kornerup  efter 'De beste blant os'. Klim, 2008. 383 sider.

Bogdetaljer

Forlag
Århus : Klim
Faustnummer
27133606
ISBN
9788779555013
Antal sider
383

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer