Catilinas gåde

Et hovedløst lig dukker op, og der er valg til det romerske senat. Gordianus må trods sin modvilje endnu engang trække i opdagertøjet. Velskrevet historisk krimi fra det gamle Rom.

Gordianus er opdager i Rom i en tid, hvor intriger og korruption forpester senatet. Desillusioneret bl.a. over hvordan vennen Cicero har ændret sig, efter at han er blevet konsul, har Gordianus trukket sig tilbage til en gård på landet og har bestemt sig for aldrig mere at have noget med politik at gøre. Men det er nemmere sagt end gjort.

Der bages nemlig rævekager i Rom, og Cicero beder Gordianus om at åbne sit hus for Catilina - en politisk rival, som Cicero ønsker at holde øje med. Da Gordianus nægter, dukker et hovedløst lig op på hans gård, og snart er Gordianus dybt involveret i en politisk intrige, hvor ingen ved, hvem der taler sandt.

Samtidig med at Gordianus trækkes ind i den politiske mudderkastning, har han også problemer med sine naboer. Gården er nemlig en arv fra vennen Lucius Claudius, og hans familie, som ejer de omkringliggende grunde, er vrede over, at gården ikke gik til dem.

"Catilinas gåde" er 3. bog i Roma Sub Rosa-serien med opdageren Gordianus i hovedrollen. Jeg har ikke læst de første to, men det gav ingen problemer i forhold til at følge med i intrigen, selvom der var enkelte henvisninger til tidligere episoder.

Det mærkes tydeligt, at Steven Saylor er uddannet historiker. Han sætter en ære i at fortælle og forklare om det gamle Rom og dets skikke på en letforståelig måde, ligesom romanen tager udgangspunkt i virkelige personer, som f.eks. Cicero og Catilina.

Sproget er flydende, og historien fangede mig fra første side. Men ca. midtvejs er det som om, Saylor taber pusten, og i et langt afsnit om senatsvalget synes jeg, romanen kører lidt i tomgang. Pludselig kommer der dog tempo i igen, og slutningen lever helt op til begyndelsen.

Steven Saylor formår at beskrive Rom, så man næsten kan lugte de små gyder og fornemme folkets desperation. Og det er den historiske del, der bærer historien efter min mening, for krimigåden er ikke særlig central i fortællingen. Men det gør nu ikke noget, for det er en spændende roman alligevel.

Et godt bud til en regnvejrsaften på sofaen.