Blodbånd

Fremmede folkeslag, en kongesøn og søskendekærlighed i en fjern tid. 

Den unge forfatter Anne Iversen har endnu en gang skrevet en roman, som hører til i fantasygenren. ’Blodbånd’ handler om halvbrødrene Veldan og Sefan, som bor på kongeborgen i riget Tannal. Borgen bliver angrebet og belejret, og de to drenge flygter. De kommer til folkeslaget minérene med anderledes traditioner som Solmænd og Vogtere - og ikke mindst optagelsesprøver. De to drenge er her i cirka syv år. Kun én person blandt minérene ved at Sefan er kongesøn fra Tannal.

En krig med hårde slag og store tab bryder ud, og Sefan og Veldan bliver som sidste mulighed sendt af sted for at skabe fred med fjenden. De skal tilbage til den borg, som de i sin tid flygtede fra, for herfra regerer fjenden. Efter en lang rejse kommer de til borgen og regner med at blive budt velkommen af deres søster, som de måtte efterlade, da borgen i sin tid blev angrebet. En problematisk tid følger, hvor søsteren spiller en stor rolle. Lige som det ser mest sort ud for de to brødre lysner det, og jeg vil kun afsløre at bogen ender godt med en genforening af de to brødre og deres søster.

’Blodbånd’ er en ungdomsbog, men bestemt også læseværdig for voksne med hang til det eventyrlige. Bogens hovedpersoner oplever stor kærlighed på flere planer; både de to brødre imellem, til deres folk, Sefan til en kvinde, og begge drenge til en person som drager særlig omsorg for dem. Jeg synes bogen er en god fortælling om brødrenes flugt fra borgen og om deres optagelse og ophold hos stammen. Til slut i bogen virker det som om forfatteren har haft travlt med at skrive en slutning og binde enderne sammen. Historien bliver heldigvis bundet sammen, om end det går lidt stærkt. Anne Iversen er i stand til at få læseren til at leve sig ind i de meget anderledes skikke hos minéfolket, og netop dette er med til at gøre bogen interessant.

Klim, 2008. 224 sider.