Bog

Assassins Creed 1 – De sidste efterkommere

Af (
2017
)

Anmeldelse

Assassins Creed 1 – De sidste efterkommere af Matthew J. Kirby

28 jun.17

Anderledes og spændende fantasyserie baseret på universet fra computerspillet Assassins Creed. 

Denne bog er meget anderledes end noget, jeg har læst før.  Man kan tydeligt mærke, at den er baseret på et computerspil. Handlingen i bogen er centreret omkring nogle unge mennesker, der via ny teknologi bliver deltagere i nogle af fortidens store begivenheder, nemlig kampene mellem Tempelridderne og Snigmorderne.

De udvalgte unge har alle en forfader fra en af de to grupper, og derfor kan de hjælpe nutiden med at finde nogle meget vigtige, værdifulde og i de forkerte hænder meget farlige rekvisitter, nemlig paradissplinterne. De unge mennesker bliver adskilt og ender medat være fordelt mellem nutidens medlemmer af henholdsvis snigmorderne og tempelridderne og ingen af dem ved, hvem der vil gøre det rigtige, hvis de rent faktisk skulle få fat i paradissplinterne. Owen, som er bogens hovedperson, har en meget personlig grund til at gå med i projektet, nemlig at få hjælp til at bevise, at hans far ikke var skyldig i det bankrøveri og mord, han blev dømt for. Hans ven Javier er it-nørd og gør det lige så meget af interesse for teknologien. De øvrige fire unge har også hver især deres grunde, men ingen af dem havde regnet med, at det ville gå som det gjorde, og nu er det svært at vide, hvem de kan stole på.

’De sidste efterkommere’ er en spændende og anderledes læseoplevelse, og jeg glæder mig til fortsættelsen kommer, da den slutter med en clifthanger af de helt store. Jeg har aldrig spillet Assassins Creed, og alligevel kunne jeg sagtens følge bogens handling og forstå det tekniske, men jeg er sikker på, at hvis man kender personerne og historien fra spillet, så vil bogen være endnu mere spændende. Faktisk har jeg fået lyst til at prøve spillet, bare for at kunne se hele det scenarie, bogen beskriver. Jeg vil anbefale bogen til spillere af Assassins Creed, men også til alle, der kan lide fantasy, tidsrejser og en god og spændende fortælling.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Oversætter
Thomas Munkholt
Faustnummer
53256724
ISBN
9788702224504
Antal sider
317

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer