Karlas hjerte

Oprettet: 13.12.2016 - 20:08 Karlas hjerte

Hannah går en tur i sin have; hun er glad for sin have; den er velholdt og smuk; fyldt med de skønneste sommerblomster man kan tænke sig; måske ikke ligefrem prydhaveblomster; men Hannahs yndlingsblomster; margeritter, kornblomster, valmuer og anemoner. Hannah er ligeglad med, hvad andre synes om hendes have; den er hendes, og hun elsker den. Hannah har en let, luftig og lidt gennemsigtig sommerkjole på, og på hovedet bærer hun sin bedste sommerhat, den med den brede skygge og det rødt bånd. Hun bevæger sig dansende, graciøst, bekymringsfrit rundt i haven; som går hun på små skyer. Hendes lange mørke hår ligger smukt ned over hendes skuldre og hendes blå øjne matcher himlens blå farve. Henne ved margeritterne stopper hun op; hun kigger på de smukke blomster med den gule sol i midten indpakket af hvide vinger. Hun plukker en margerit; tager den op; kigger på den. ”Det er dig, Tom, du er min margerit”. Hun plukker den første vinge og siger højt ”han elsker mig”. Hun smiler, tænk hvis han elsker mig; det ville være det dejligste i hele verden. Hun plukker den næste vinge ”han elsker mig ikke”. Det smukke smil forsvinder fra Hannahs ansigt; en mørk skygge glider hen over hendes ansigt. Tænk hvis han ikke elsker mig; det ville næsten ikke være til at bære. Hannah føler lige pludseligt, at hendes verden er i fare for at gå under. Hun plukker hurtigt den næste vinge fra margeritten; ”han elsker mig”, smilet er tilbage på Hannahs læber. Selvfølgelig elsker han mig. Han skriver digte og historier til mig. Jeg elsker jo også ham. Hun stopper op i bevægelsen; men gør jeg nu også det? Ja det tror jeg, jeg gør. Ja det gør jeg. Jeg elsker Tom. Hannah nikker for at understrege sit svar. Hun plukker en vinge mere ”han elsker mig ikke”. Jo det gør han altså. Hannah skynder sig at plukke en vinge mere. ”Han elsker mig”. Der er ikke mange vinger tilbage på margeritten. Hannah kigger på vingerne, forsøger at regne sig frem til hvad den sidste vinge vil sige. Øv den ender med, at hun siger, Tom ikke elsker hende. Hannah kigger sig omkring. Der er ikke nogen, der ser hende. Hun plukker et par ekstra vinger af. Nu ender det, som jeg gerne vil have det, tænker hun. I krig og kærlighed gælder alle kneb. ”Han elsker mig”. Hun står med den gule sol i hånden, den er nøgen og plukket for vinger. Hm tænker hun, han er da ikke særlig interessant længere. Alt det der gjorde ham spændende er plukket væk, tilbage er bare det gule øje. Det ved jeg ikke, om jeg kan elske. Hun kigger på den triste gule sol. Smider den på græsplænen. Der ligger Tom i græsset uden vinger, klædt af og plukket.

Måske er vejen til Hannahs hjerte at lade sig plukke, tænker Tom. Han står med den plukkede margerit i hånden. Han ved godt, hvad Hannah har brugt margeritten til. Tom kender den gamle børneleg. Han griner lidt over hendes skøre indfald. Måske skulle jeg selv prøve den leg, tænker han. Tom plukker en margerit og begynder at plukke vingerne af. ”Hun elsker mig”, åh det håber jeg, min lykke vil være gjort. Jeg elsker hende højere, end jeg nogensinde har elsket andre kvinder, og jeg har været sammen med en del i mit fiktive liv; tak forfatter. Tom smiler. Jeg vil gøre alt for hende, min kærlighed er gennemgribende og ægte. Tom plukker den næste vinge af. ”Hun elsker mig ikke”. Åh nej, det er næsten ikke til at bære. Hvad skal jeg dog gøre, hvis Hannah ikke elsker mig. Har jeg overhovedet nogen grund til at leve længere. Men hvorfor skulle hun ikke elske mig; jeg er jo noget særligt, plejer hun at fortælle mig; Tom du er sjælden og unik. Tom kan høre Hannahs stemme for sig. Er det ikke godt at være noget specielt? Det tror jeg da. Må hellere plukke den næste vinge. ”Hun elsker mig”. Tom smiler, det er dejligt, hun elsker mig. Måske vil hun endda engang giftes med mig, hvem ved? Vi skal i hvert fald opleve mange dejlige ting sammen. Tom føler sig lykkelig. Han plukker den næste vinge af. ”Hun elsker mig ikke”. Tom kan mærke knuden i maven; den velkendte tvivl, der nager. Elsker hun ham virkelig ikke. Jo men elsker hun ham nok? Hvorfor elsker hun ham ikke? Fordi hun elsker en anden, Tom. Hun elsker en anden. Tom skynder sig at plukke en vinge af margeritten. ”Hun elsker mig. Min Hannah elsker mig”, siger Tom højt. Tom synes ikke, det lyder overbevisende, selvom han siger det højt. Han kigger på margeritten; der er ikke mange vinger tilbage. Han forsøger at tælle lidt frem. Øv den ender med det forkerte. Tom kigger sig lidt omkring. Der er ikke nogen i haven, så han kan godt snyde lidt; det er også bare en fjollet leg. Den betyder jo ikke noget. Hannahs kærlighed afhænger da ikke af margeritten her og antallet af dens vinger. Men selv om du snyder Tom, så ender den stadig på, at hun ikke elsker dig. Tom kigger på margerittens gule sol. Tænker på Hannah. Smider stilken på jorden, den lægger sig i græsset ved siden af den anden gule sol. Nu ligger de der, som nøgne, afplukkede sole. Tom sukker.

”Hun elsker en anden Tom, det ved du godt”, er der en stemme, der lyder bagved Tom. Det er Karla. ”Hun leger bare med dig Tom, hun vil have dig som sin specielle ven, en støttekæreste. Du er ikke bare unik, du er også naiv og godtroende, med tryk på god. Men hun er ikke god for dig Tom, jeg tror ikke, hun er ikke noget godt menneske. Hun vil bare udnytte dig”. 

”Er du sikker Karla?”, Tom kigger spørgende på Karla.

”Ja, hun har allerede knust dit hjerte to gange, hvorfor skulle hun ikke gøre det en tredje, fjerde og femte gang? Hvornår lærer du, at nok er nok? Desuden er der en anden, der elsker dig betingelsesløst, og som er meget bedre for dig”.

”Hvem er det?” Tom kigger spørgende på Karla.

”Prøv at komme herhen Tom”.

Tom går hen til terrassen. Han står lige udenfor Karla. ”Fortæl, Karla”.

”Luk øjnene og kys mig på snuden Tom og se hvad der sker.”

Tom lukker øjnene og kysser Karla lige på snuden. Den er våd, han griner lidt. Han kysser sin kat på snuden. Men af en eller anden grund føles det ikke som at kysse en kat. Snuden føles lige pludselig mere som en mund, og en tunge spreder hans læber. Hold da op, Karla kysser godt, tænker Tom. Han åbner det ene øje. Det er Vlora, der kysser Tom. ”Men, Vlora,” forsøger Tom at sige. ”Hvor er Karla?”

”Hun er lige her Tom”, Vlora kysser ham igen.

Tom kigger på Vlora; ”er du Karla?”

”Miav”, siger Vlora, og smiler.