Udfoldelsens kraft

Oprettet: 05.06.2013 - 08:00
Foto af råbemaske fra Rom i april. Foto af TF.

Udfoldelsens kraft

af Tommy Flugt - et essayette*

Han fortalte om en poesifestival  i Makedonien, hvor han for mange år siden havde stået på en bro over en flod, mens publikum sad langs bredderne og dér havde han læst et kærligheds digt på dansk. En skuespiller havde så bagefter læst det på makedonsk.

Der var fyrre forskellige lande repræsenteret på festivalen.

Forrygende i et fattigt land, sagde han. Utroligt.

Han talte også om ordenes forudsigelser og angsten for ordene.                                                                                At de udsiger noget, der går/ kan gå i opfyldelse.

Måske var det det, der var baggrunden for festivalen. At nogle udsagte ord skulle få udfoldelsens kraft. Hvem ved?

Når man arbejder med sproget ved man at det har en styrke og kraft i sig som både er sprogets drivkraft, men også medvirkende til overvejelser og nervøse trækninger. Tom Kristensen blev efter sigende betænkelig over og forskrækket over sit digt Angst. "Jeg har længtes mod skibskatastrofer, mod hærværk og brændende byer og menneskemasser på flugt". Han forudså i digtet hvad der skulle komme og tænkte at han måske med forudsigelserne havde  medvirket til tingenes fremkomst. En rystende tanke.

Asiatisk i Vælde er Angsten.
Den er modnet med umodne Aar.
Og jeg føler det dagligt i Hjertet,
som om Fastlande dagligt forgaar.

Men min Angst maa forløses i Længsel
og i Syner af Rædsel og Nød.
Jeg har længtes mod Skibskatastrofer
og mod Hærværk og pludselig Død.

Jeg har længtes mod brændende Byer
og mod Menneskeracer på Flugt,
mod Opbrud som ramte Alverden
og et Jordskælv, som kaldtes Guds Tugt.

Også den milde digter Frank Jæger var engang blevet grebet af rædsel over ordene, fordi der gik så meget i opfyldelse af det han skrev, at han snart ikke turde skrive mere. Skrækken for ordene, de rigtige ord, er også drivkraften i skriften.

Og digteren Ivan Malinovski måtte skrive en hel samling om Kritik af tavsheden, da han var ved at miste sproget. For den der ikke siger noget, bliver selv formuleret, når magten taler igennem hans lukkede mund. Det ville han ikke risikere. "Ordene lugter, [magthaverne] har haft dem i munden. Jeg taler magthavernes sprog. Jeg ved det, og 'Solen går aldrig ned/ Over det sprog der lyver'.

Selv husker jeg en strofe af betydning for mig: "Ikke at prente ubefæstede ord på arket - hvis du tier, hvem taler da". Der er mange sproglige forbistringer at forholde sig til. Sproget er en hård arbejdsgiver. Nietzsches ord, som gjorde så stærkt indtryk på Tom Kristensen: "Ud af kaos at skabe en dansende stjerne" kan mange andre digtere skrive under på.

Men tilbage til udgangspunktet: Kunne man her i Danmark forestille sig en lyrikfestival, hvor digtere stod og læste op for en tusindtallig skare? Jeg forstiller mig Bognæs som det ideelle sted til oplæsning. Stående på en sten i strandkanten læser digteren sine ord for tilhørerne. Linje på linje lægges i vandkanten til fri afbenyttelse for dem der endnu kan lytte. Det er aldrig for sent at slå ørerne ud.

* Essayette - selvopfundet: Lille essay