Hvilke bøger kan hjælpe med at sætte den rette efterårsstemning?

Min barndom forbinder jeg med Cykelmyggen Egon. Billederne kører som et tapet i baggrunden af mine minder, min fars stemme, der læser op udgør en tryghed og en varme, der omslutter hele min barndom. Da jeg selv begyndte at læse for alvor, blev det Det lille hus på prærie, som står tilbage som en opsummering af den tid, hvor jeg stadig troede på idyl og lykke. Og senere igen da jeg blev ældre, og det med drenge begyndte at spille en rolle, blev det noget så originalt som Når snerlen blomstrer, der ramte plet i forhold til den stemning, jeg selv følte. Efter gymnasietiden, hvor Ib Michaels Brev til Månen, fik mig til at længes efter eventyr uden for de tykke læreanstaltsmure, var det dog som om, noget ændrede sig.

Herefter skiftede mine litterære soundtracks karakter.  Fra at et enkelt værk rummede alle minder, stemninger og følelser fra en bestemt periode i mit liv, blev det mere sæsonpræget. Måske er det sådan det er, at blive voksen!

Nu har jeg en række bøger, som jeg trækker frem fra reolen ved særlige lejligheder, som en slagt ritual, der skal sætte mig i den rette stemning.  Herman Bangs Sommerglæder er for mig lig med ferie i Nordjylland ved svigerfamilien, ligesom krimier er lig med afslapning og sommerferie. Når det er rigtig vinter med sne og kulde, tyer jeg altid til de store episke fortællinger, og i foråret elsker jeg luftige, spøjse og sære fortællinger som fx Charlotte Weitzes Brevbæreren eller noveller af nyere danske forfattere.

Men i sidste uge, da regnen høvlede ned, og efterårsstemningen lagde sig over landet, slog det mig, at jeg mangler et litterært soundtrack til efteråret (som heldigvis lader vente lidt på sig alligevel). Umiddelbart skal det være noget, man kan putte sig i, drømme sig væk i og som måske klinger lidt af melankoli – på den gode måde.  På Litteratursiden må der da være nogen, der kan hjælpe mig med at finde ordtapetet til regn og rusk og hyggestunder under tæppet i sofaen.