Priser i litteraturens ocean

Oprettet: 15.10.2015 - 13:04
Svetlana Alexievich

Efteråret er bogsæsonens travleste tid. Der udkommer flere bøger, end du kan nå at læse på et helt år. Midt i malstrømmen uddeles der også en stribe vigtige litteraturpriser.

Priserne er litteraturens olympiske lege. De gør det ikke bare sjovere. De er også udstillingsvinduer og anerkendelsesmekanismer. Det interessante er, at der somme tider dukker en forfatter op, som meget få har læst.

Og det er tilfældet med dette års nobelprismodtager, Svetlana Alexievich, (Svetlana Aleksijevitj) som kun 13% har læst ud af over syv tusind svar. Det viser en spørgerunde, som Nobel-organisationen årligt igangsætter efter de har uddelt prisen. Sidste års modtager, Patrick Modiano, var der formentlig endnu færre, der havde læst. Alligevel er det nystartede forlag Palomar lige på trapperne med en oversættelse af Alexievichs Krigen har ikke et kvindeligt ansigt (The war's unwomanly face, eng.). Den er sat til at udkomme 1. november, og jeg tror vi er flere, som glæder sig. 

Tilfældet med Palomar er et særtilfælde og exceptionelt godt timet. Det, som nogle af de vigtigste priser kan, er at åbne vores øjne for disse ukendte forfattere. Det forsøger en del små forlag som Palomar allerede på ved at oversætte og udgive udenlandske perler, men det er sjældent, at de slår igennem til folks bevidsthed. Det gør litteraturpriserne til gengæld. Nobelprisens omtrent 7 millioner danske kroner er en af grundene til, at det er værd at bemærke vinderen, som måske ikke i forvejen kan leve af at skrive. Det var tilfældet med Alexievich, der også er journalist. Den altoverskyggende grund er dog den anerkendelse, der følger med en pris.

Anerkendelsen af en ukendt forfatter kræver mod. Det kan være en dristig handling at stå inde for et forfatterskab som Alexievich’ – en forfatter, der med et dokumentaristisk greb om nogle af historiens mest betændte bylder, Anden verdenskrig, Afghanistan og Tjernobyl blandt flere, skriver fra et betændt Rusland med ry for ubehagelige herskere og lange eksilophold. En kommentar på twitter mener, at Alexievich får prisen, fordi hun er modstander af Putin. Så simpelt kan det ikke siges, men der er noget i det. Nobelprisen har med nogle af sine priser en underliggende politisk dagsorden. Om det så fungerer efter hensigten, det kan diskuteres.

Af danske priser, som suger honning op fra den litterære underskov, kan debutantpriserne selvfølgelig nævnes. Den netop uddelte Jørgen Munch-Christensens Debutantpris og Bogforums Debutantpris, der tildeles d. 6. november på Bogforum, er begge vigtige startskud for de forfattere, som tildeles priserne. Overraskelser er kærkomne, men forud for prisen opstår der en gennemskuelig indirekte enighed i pressen om, hvem der er bedst. De holder næsten altid, men Rydahls Eremitten og Byskovs Mitose er gode eksempler på det modsatte.

Den næste store pris er Nordisk Råds Litteraturpris 2015, og her er der også mulighed for at udvide horisonten med uoversatte værker fra hele norden. Prisens fornemste opgave synes at være en fasttømring af den nordiske ånd og et nordisk kulturfællesskab, og kvaliteten er altid høj. Den uddeles d. 27. oktober, lige op til Litteratursidens tema om nordisk litteratur, Nordiske rødder, som forhåbentlig har vinderen med.