Relevante bøger for den fødte urentusiast

Oprettet: 02.11.2016 - 18:19
bøger om ure

Den fødte urentusiast (som jeg selv) nyder at læse relevante bøger om ure. Jeg har efterhånden læst så mange bøger om emnet, at jeg ikke længere har tal på, hvor mange bøger jeg har kæmpet mig igennem. Jeg har ikke desto mindre oprettet dette blogindlæg, da jeg gerne vil fortælle, hvilke gode bøger jeg har læst de seneste tre år.

Kilde: https://www.watchfelt.dk/15-herreure-tilbud.html

( Min topliste over de bedste bøger om ure )

Som du allerede er blevet introduceret for, har jeg læst utallige bøger, og listen over bøger bliver blot længere og længere for hver måned. Det er dog ingen hemmelighed, at det ikke er alle bøger, der har imponeret mig. Hvis jeg har læst 10-20 sider af en bog, og jeg begynder at kede mig, så lægger jeg bogen væk og begynder at læse en ny bog. Personligt er det vigtigt for mig, at jeg bliver grebet af historien med det samme, da jeg ellers mister interessen.

Dette afsnit skal handle om min topliste over de bedste bøger. Jeg har ikke læst alle verdens bøger endnu, så listen tager kun udgangspunkt de bøger, jeg allerede har læst:

  1. Faglitteratur / Christian Frost & Jens Høy: ”Den store bog om Rolex” – Denne bog har jeg altid været meget begejstret for, da jeg er stor fan af Rolex og deres ure. Læser du bogen, kan du suge til dig med teknisk og anekdotisk viden, som man ikke finder i ret mange andre bøger. Det er desuden værd at læse den ”Den store bog om ure”, som er skrevet af Christian Frost. 
  1. Faglitteratur /Charlotte Jorst & Broberg Nielsen: ”Den første milliard er altid den sjoveste” – Denne bog handler om Charlotte Jorst, som har tjent adskillige millioner på at sælge designure til hele verden. Der er selvfølgelig tale om ure fra Skagen Design. Virksomheden blev solgt for en imponerende sum på 1,3 milliarder kroner i 2012.
  1. Skønlitteratur / Anker Tiedemann: ”Det magiske ur” – Denne lidt utraditionelle bog fik jeg foræret i fødselsdagsgave af en god ven. Han ved, at jeg elsker ure, så han synes, at det var sjovt at give mig denne bog. Det er en sjov og hyggelig bog, som du kan læse, hvis du skal koble af efter en lang arbejdsdag. .  

Ovenstående liste over mine favoritbøger er listet i rækkefølge over de bøger, jeg synes bedst om.