Glæden ved at læse bøger

Oprettet: 06.02.2015 - 14:51
Læser en bog

Folkeskolen: Jeg må nok hellere være ærlig og fortælle at jeg aldrig har været den store læsehest. Jeg tror det skyldes, at jeg ikke var særlig god til dansk i folkeskolen. Jeg brød mig for eksempel ikke om, når vi skulle have diktat i klassen, syntes det var kedeligt, nok fordi jeg havde rigtigt svært ved det. Og det var især endelserne, - ere, - ende,- rer, der drillede. Jeg kunne bare ikke finde ud af det. I mange år gik jeg rundt med tanken om at jeg måske kunne være ordblind, det var der nemlig en dreng i min klasse der var. Det var aldrig noget jeg sagde højt dengang.

Det var først da jeg startede på handelsskolen, at jeg fik mod til at snakke med en lærer, omkring min usikkerhed i stavning. Jeg kom ind i et lokale, tog testen, og det var på en måde en lettelse, da jeg gik af vide at jeg ikke var ordblind, selvom der selvfølgelig ikke er noget galt med at være det. Der gik ikke mange sekunder før min lettelse blev forvandlet til en hård klump i maven. Hvis jeg ikke var ordblind så var jeg bare dårlig til at stave! Det er aldrig sjovt at være dårlig til noget. I omkring 4-5 år havde jeg overfor mig selv brugt det lidt som en undskyldning, at jeg måske kunne være ordblind.

En anden ting jeg hadet i folkeskolen var oplæsning, det var aldrig mig der rakte hånden op i klassen, men jeg blev taget alligevel. Jeg havde egentlig ikke de store problemer med at læse som sådan. Nogle af ordene blev ikke altid udtalt korrekt, og så grinte nogle af drenge i klassen. De var ikke engang selv gode til at læse, men de grinede alligevel, og som barn er det ikke sjovt at blive grint af. Man mister modet. Mit hjerte begyndte at hamre løs, når det var tid til højt læsning i klassen, mine hænder svedte, men var samtidige kolde og jeg kunne mærke varmen steg mig til hovedet. Den dag i dag, kan jeg slet ikke forstå at læren ikke greb ind og sagde noget til dem der grinte. Jeg tror ikke min lærer havde overvejet hvilke konsekvenser det kan have fremover for børn, når de bliver grint af.

Min mor, mit forbillede 

Min mor har altid støttet mig i alt, og jeg har altid kunne snakke med hende om alt hvad jeg nu end havde på hjerte. Alligevel vidste hun ikke helt hvordan det stod til over i skolen, jeg gav i hvert faldt ikke udtryk for det. Jeg har altid været en af de populære piger i klassen,  altid en glad og smilende pige og meget socialt velfungerende, så min mor anede ikke at jeg havde det sådan med stavning og læsning. Efter jeg var blevet testet for om jeg var ordblind og testen viste jeg ikke var, så vidste jeg at jeg ikke havde nogle undskyldninger. Jeg fik snakket med min mor om det, og hun foreslog mig at jeg skulle begynde at læse bøger.

Min mor har altid været en bogorm, og kunne færdiggøre en bog på en dag eller to. Jeg husker især sommerdagene, hvor jeg kom hjem og fandt min mor siddende på vores terrasse i gang med at læse en bog. Når jeg kom lagde hun altid bogen fra sig, og vi snakkede om hvordan dagen var gået og om alt og ingenting, når jeg så smuttede igen forsatte hun med at læse. Min far har også altid læst mange bøger, og altid når vi var på stranden da jeg var lille læste de begge to, imens jeg legede med de andre børn.

Min mor og jeg gennemgik en masse af de bøger hun havde i bogreolen i vores stue, men jeg syntes ikke rigtig der var noget for mig. Hun prøvet ihærdigt af finde en god bog til mig men uden held. Vi gik ned i vores kælder og fandt en gammel støvet kasse frem, fyldt med bøger. Og der fandt jeg en bog jeg fandt interessant, fra virkelighedens verden. Jeg kan faktisk ikke engang huske hvad den hed, men den handlede om en dreng der som lille var blevet misbrugt af sin mor, og hvilke konsekvenser overgrebene havde i hans voksen liv. Jeg fandt den spændende men også lidt grænseoverskridende, da emnet jeg læste om kan betegnes som et tabu.

Oplevelsen ved at læse bøger

Jeg syntes med det samme at det var fedt at læse, man skabte sine egne billeder, egne indtryk, den måde som alle tingene var beskrevet på. Noget helt andet end at se en film. I dag kaster jeg mig rundt i alle mulige genere, krimier, erotik, biografier, fantasy, dramaer, bøger om konspirations teorier, videnskab og kultur. Jeg har ikke helt fundet ud af hvilken genre jeg er mest til, men det tror jeg kommer med årene. I hvert fald har jeg har fået stor glæde ved at læse, og er den vej igennem blevet bedre til at stave og selvfølge til at læse. Det har gjort mig stærkere skolemæssigt, og jeg gennemførte handelsskolen med et rigtigt fint snit. Efterfølgende startede jeg på uddannelsen som markedsføringsøkonom, og er i slut fasen nu, hvor er er i praktik hos sendentanke.dk. Her sidder jeg og har mail dialog med forskellige virksomheder, arbejder med content marketing, og meget mere, alle arbejdsopgaver som jeg aldrig havde troede jeg i fremtiden skulle beskæftige mig med.
Det at læse bøger var og er stadig, virkelig en oplevelse i sig selv. At fordybe sig ned i bog, forsvinde ind i historien og bare glemme alt omkring en, det har virkelig givet mig gå på mod og gjort mig til en mere selvsikker pige. Og jeg har endda en bog reol i min egen stue nu, med massere bøger der bare venter på at blive læst.

 

Tak fordi du læste min historie. Kom endelig med forslag til gode bøger, som har været en oplevelse for dig, og som du syntes jeg skal læse.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Michael Linde Larsen

    lør, 07/02/2015 - 10:41

    Super dejligt blogindlæg at læse, Trine.
    Dejligt du som voksen har fundet vej til bøgerne og litteratursiden. Selv kommer jeg ikke fra et bogligt hjem. Godt nok havde mine forældre en masse bogklub-bøger stående (det havde man jo i 70erne), men læst blev de ikke altid.
    Det som blev min vej til bøgernes verden var den halve time som bogbussen kom en gang om ugen. Det var mandag fra 18:30 til 19:00, at der var mulighed for at slæbe alt, hvad min læsehjerte kunne begære. I starten masser af tegneserier, senere hen også bøger og musik.

    Synes også det er interessant, at en af dine indgange til bøgerne har været en bog fra serien "Virkelighedens verden". Det viser bare at man som ny læser ikke altid starter med klassikerne eller "den store litteratur". Men at al litteratur faktisk er ok, bare den er med til engagere og give mere lyst til læsning.
    Min datters bedste bog til dato er bogen om Amalie fra Amalie's verden. Og fedt nok, når det har giet hende lyst til at læse mere.

  • wamosa

    man, 09/02/2015 - 08:40

    Hej Michael.

    Tak. Og dejligt du også selv har fundet glæden ved at læse. Det er nemlig ikke altid de store klassikere man skal skal starte med, det beviser din datter jo også. Det har jeg med tiden også fundet ud af, syntes tit jeg sætter mine forventninger for højt, også læser jeg kun bøger jeg ikke har set på film først.