Der udgives ufattelig mange bøger og det kan uden tvivl være meget svært at komme igennem til forlagene. Derfor er der også i dag rigtig mange muligheder for at udgive sine bøger ud over den lange og tunge vej ved et forlag. Selvudgiver er blandt andet én af dem, og det er både godt og skidt. På denne måde har alle en chance for at få publiceret deres værk. Nogle gør det bare for deres egen skyld, men langt de fleste ville lyve, hvis de sagde, at det bare var for sjov.
Drømmen om en karriere som forfatter er stor for mange, men jeg kan ikke helt lade være med at komme til at tænke på American Idol, X-Factor og hvad de utallige talentshows nu end hedder. Dér står det ene håbefulde (og til tider håbløse) sangtalent efter den anden. Og det er skræmmende hvormange af dem, der ret faktisk tror, at de toneløse og falske strofer der kommer over deres læber, er i verdensklasse. Selvfølgelig er talenterne også der iblandt, men… Og her er det så at jeg sammenligner med selvudgiverne. Der er helt sikkert nogle talentfulde forfattere, som får muligheden for at få deres værk på tryk, men vil der ikke også slippe et par tonedøve igennem? Hvor er filteret?
Netop én af disse selvudgivere fangede min interesse med et flot cover og en fræk og indbydende bagsiden. Bogen er kun udgivet som e-book og prisen var tilforladelig, så den skulle da have en chance.
"Jeg elsker dig, Mr. Jones" af Camille Bech
Desværre levede denne bog under ingen omstændigheder op til mine forventninger. Jeg ved ikke om det bare er mig, der har en forkert opfattelse af erotiske fortællinger, men der var så lidt handlingen, at jeg kedede mig. Jo, altså der var rigligt med handling, når det kom til sengekanten, strandbreden, skrivebordet eller hvor nu de utallige sexakter fik lov at udspille sig. Jeg vil nærmere kalde det for porno end for erotisk fortælling. Tre sider inde i bogen får læseren de første sexscener og det fortsætter stort set på hver anden side med kliché-replikker som “Skat” og “Smukke”, “Tag mig” og “Ih og åh…” indtil allersidste side, som slutter meget brat. Det kan altså godt blive trættende i længden at læse igen og igen. Var fortællingen så bygget op over en meningsfyldt historie med noget kød på – undskyld mit platte ordvalg - så kunne det måske have opvejet scenerne, som nærmest grænsede til sexvejledning. Jeg læste godt nok bogen i et stræk og giver derfor 2 i stedet for 1 stjerne, for indrømmet – sex er da sjovt, men det tog altså heller ikke lang tid at pløje sig igennem sølle 154 sider, specielt ikke når der står det samme på de fleste sider. Selve skrivestilen virkede på mig amatøragtig og var irriterende med sætninger der flød oveni hinanden. Og som sagt var slutningen så brat, at jeg tror, at forfatteren bare ikke gad mere.
smag på bøgerne – en bid om dagen
Desværre må jeg give dig ret i din bedømmelse af bogen. Den levede slet ikke op til hverken det ene eller det andet, men jeg kender folk, der oplever den som en rørende skildring af sex-arbejderes vej til lykken. (Tjaaaa ....)
Til gengæld kan der være nye, ubehageligere tendenser på vej fra Japan - og disse bøger har jeg ikke haft mulighed for selv at læse:
http://www.japantoday.com/category/arts-culture/view/is-incest-japans-la...
Normalt ville jeg aldrig tage til genmæle, når andre udtaler sig om det, jeg skriver, men når det er direkte fejlagtigt, er jeg altså nødt til det.
Det gælder Else Cederborgs udtalelese om "sexarbejderes vej til lykke", bogen "Jeg elsker dig, Mr. Jones... " handler på ingen måde om hverken nuværende eller tidligere sexarbejdere, jeg ved ikke, hvor hun får det fra, enten har hun aldrig læst bogen, eller også forveksler hun den med en anden. Det er så langt fra bogens handling/tema, som det overhovedet kan være, og så har hun tilmed tilladt sig, at poste et link, som jeg dog har undladt at følge, men jeg kan se, at et af ordene i linket er "incest", det ligger ligeså langt fra min bog som det andet.
Jeg ønsker sådan set, at få denne kommentar fjernet, og med respekt for bloggerens velformulerede og velbegrundede udtalelse om bogen, synes jeg ærlig talt ikke, at Else Cederborgs fuldkommen forfejlede udtalelse har noget som helst med hverken den eller min bog at gøre.
Beklager, Camille Bech, men den bog, jeg har anmeldt/omtalt er ikke "Jeg elsker dig, Mr. Jones", men "Grus, småsten og perler". Det er selvfølgelig pinligt, at jeg har været for hurtig til at se ordentligt efter, hvilken bog, det egentlig drejede sig om, og det undskylder jeg mange gange.
Alligevel har du givet selv samme bog 3 stjerner på SAXO - lad hellere de proff. anmeldere som Rikke anmelde bøger, så er man også fri for evt. personlige angreb, der aldrig har givet noget sagligt billede af andet end forsmåethed.
I øvrigt passer din vurdering af Grus, småsten og perler heller ikke her, der er tale om to mennesker med samme baggrund, og altså ikke om den enes genvej til lykke via andet end oprigtig kærlighed.
Det er ikke fair, Else Cederborg, at vurdere andres arbejde på så løst og forfejlet et grundlag.