Bål, Midsommervisen og en heks

Cirklen

Ja, så blev det Sankt Hans, og vi fik sendt heksene godt afsted. Det er en hyggelig tradition med bål og midsommervisen, og jeg bliver hvert år lige fascineret af ilden, som nærmest drager én. Men tænker man nærmere over det, så er det jo egentligt en ret makaber begivenhed som fejres, når vi brænder heksen af på bålet.

I Fantasy-verdenen er der efterhånden plads til det hele. Vampyrerne og var-skiftere har fyldt en del bogreoler op gennem de sidste par år, men også engle, trolde og hekse får deres plads. Og da jeg stod ved bålet og lod mine tanker flagre sammen med ildens flammer kom jeg til at tænke på Cirklen, som er en fortælling om hekse, som jeg fandt spændende at læse:

Cirklen er en heksethriller for unge. Seks teenagere, med hver deres problemer, bliver på mystisk vis ført sammen en nat, hvor månen er farvet rød. De ved ikke, hvad de laver der, og de er ikke kommet frivillligt, men snart viser det sig, at der er et ganske særligt formål. De, og hele verden, er i stor fare.  En person er allerede død, og hvis de seks unge ikke lærer at samarbejde, vil flere følge.

http://andrupsbookshelf.wordpress.com/

 

Til top