Bent Haller - en kærlighedserklæring

Oprettet: 04.10.2015 - 18:40

Skal forfattere være gode mundtlige formidlere? skal de kunne flashe skriverierne i TVs aftenshow?

Jeg er netop færdig med Bent Hallers erindringsroman "Det man husker". Han kalder romanen en "portrætroman".

Jeg har kendt Bent Haller siden slutningen af 70'erne hvor jeg gik på bibioteksskolen i Ålborg. Der var lige vedtaget en ny bibliotekslov, og vi hørte om "Katamaranen", - den børnebog, som med en højesteretsdom i bagagen blev fjernet fra hylderne på Thisted bibliotek. Det var ikke stor litteratur, men en meget tidstypisk ungdomsroman, og det, der faldt byrådspolitikerne fra Fremskridtspartiet for brystet var i høj grad et seksuelt frisprog, men vel egentlig også den åbentlyse socialistiske utopi. Bent Haller fik både Erhard Jacobsen og Kresten Poulsgaard på nakken.

Da min søn var lille (for ca. 27 år siden) græd og grinte vi os igennem Samson & Sally, og senere blev jeg helt vild med Bent Hallers roman for voksne "Det romanske hus". Dagbladsanmelderne var lunkne, men jeg var vildt begejstret. Den foregår i 1100-tallet og handler om overgangen fra den nordiske gudetro til kristendommen i Danmark. Vi følger 2 fosterbrødre Benedikt og Knut, som begge er dygtige håndværkere. Benedikt er stenhugger  og Knut arkitekt (Bent Haller har også arbejdet meget med stenhuggeri), og det handler bl.a. byggeriet af Vestervig kirke og Viborg Domkirke. Jeg vil kalde romanen for Danmarks svar på "Jordens søjler" skrevet af Ken Follett. Medrivende fortalt, velresearched og en rigtig god læseoplevelse.

Jeg har læst rigtig mange af hans senere romaner, men bedst husker jeg "Digterpjalten", "Brage Kongesøns saga", "Den ottende bonde", "Sinkeklassen" og "Rakkerpakhuset" (den opremsning er svær at begrænse) . 

Totalt flittig er han, Bent Haller. Romaner for børn og voksne i en lind strøm gennem de sidste 30 år. Han er en sky og genert forfatter, som aldrig optræder på bogmesser og ved arrangementer på bibliotekerne. Han hader at komme ud fra sit skriveværksted og møde sine læsere. En slags angst, eller en fobi af en eller anden slags, tror jeg.

Man behøver jo heller ikke være en performer eller en stor publikumsformidler for at være en dygtig forfatter. Det er jo teksten, det handler om. Vi kommer aldrig til at se Bent Haller flashe sine bøger i TVs aftenshow. Måske ville han sælge mange flere bøger - og dog? - så ville han jo ikke have tid til at skrive så mange.

Heldigvis har han nu skrevet en erindringsroman. Det er fremragende læsning, og jeg kunne næsten ikke lægge den fra mig. Et meget fint portræt af et svært venskab, men også et portræt af en tryg bardom og ungdom og et dejligt 40 år langt stabilt ægteskab med 4 børn som det bedste afkast overhovedet.

Bent Haller er nu over 70 år men jeg håber at han stadig vil skrive bøger fra sit elskede Nordjylland nogle år endnu.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.