142 timer i selskab med Knausgaard

Oprettet: 13.07.2015 - 15:36

Jeg har en god ven. Han hedder Karl Ove Knausgaard. Faktisk ved Karl Ove nok ikke at vi er venner, for HAN kender ikke mig, mens jeg føler, at jeg ved ALT om ham. Han har betroet mig sine allerinderste følelser. Karl Ove har skrevet om sit liv i romanbiografien ”Min Kamp”. Værket består af hele 6 bind, og i alt bliver det sammenlagt til et værk på 4.149 sider eller som lydbog 142 timer.

Karl Ove har fortalt mig livshistorier fra de første barndomserindringer til nutiden, hvor de første bind er blevet udgivet i romanform. Hver eneste dag siden marts måned har jeg glædet mig til at høre fortsættelsen af Karl Oves historie. Med stor detaljerigdom har han fortalt mig de mest hårrejsende beretninger. Den angstprægede barndom, hvor faderens humorforladte patriarkalske terrorregime lagde en iskold stemning i hjemmet, er beskrevet indgående. Karl Ove sætter ord på ALT – forholdet til faderen, storebroderen, moderen, onklen, bedsteforældrene, vennerne, klassekammeraterne, konerne, kæresterne osv. Den 10-årige drengs kringlede, følsomme og umodne tanker står klart for læserne, og ind imellem er det utrolig pinligt og samtidig humoristisk.

Der er f.eks. historien om hvordan han nærmest ”voldtager” en pige i skoven, fordi han vil overgå en kammerat i hvor længe man kan tungekysse. Han har aldrig prøvet at kysse før, og i mere end 15 minutter maser han sig ind på den stakkels pige fuldstændig blottet for empati. Der er historien om hvordan han sidder og spiser havregryn med sur mælk på, fordi han ikke tør sige til sin far, at mælken er for gammel.

Intet lægger han skjul på. Ungdomsårene i Nordnorge og i Bergen byder også på mange groteske scener. Alkohol er én af Karl Oves svøber, for han bringer sig gang på gang i situationer hvor al kontrol og alle sociale grænser overskrides. Han opfører sig som en uforskammet kæmpeidiot, og han udstiller sine tåbeligheder og sin grænseoverskridende opførsel for alle os læsere. Jeg elsker og hader Karl Ove. Han er totalt elskelig i al sin tudevorne følsomhed og sårbarhed. Ind i mellem forstår jeg ham rigtig godt, og ind imellem forstår jeg slet slet ikke hvordan han kan opføre sig så dårligt over for sine venner og sin familie.

Karl Ove har aldrig været i tvivl om, at han ville være forfatter. Han skriver og læser i lange baner. Forfatterskole, universitetsstudier og musik fylder, og så kommer den store kærlighed og 3 børn lige i rap. Bind 1-5 i ”Min kamp” handler om Karl Oves liv og tanker frem til udgivelsen af de første bind i serien. Jeg har ædt det hele råt. Hver morgen slår jeg øjnene op og tænker: ”Hvor mange timer kan jeg mon få lov at tilbringe med min gode ven Karl Ove i dag”. Som var det 1001 nats eventyr venter jeg tålmodigt på fortællingens fortsættelse, og gruer en lille smule for hvordan mit læseliv vil bliver efter Knausgaard.

Nu er jeg nået til Bind 6 og den læsning forandrer oplevelsen. Tidsmæssigt har historien nået det punkt hvor de første bind i serien står til udgivelse. Karl Ove har sendt en hel del mails rundt til familie og venner som bliver nævnt med deres rigtige navn i romanen. De skal have mulighed for at komme med indsigelse og kommentarer inden udgivelsen. Der kommer en meget kraftig reaktion fra Karl Oves farbror, som i utvetydige vendinger truer med retssag.

En hændervridende Karl Ove kaster sig derefter ud i et 400 sider langt litteraturhistorisk essay under overskriften ”Navnet og tallet”, hvor hans formål i første omgang er at diskutere NAVNET i forhold til litteratur og identitet. Teksten bevæger sig i bølger og kredser om emner som Hitlers selvbiografi ”Min kamp”, 1. verdenskrig og så ikke mindre end Skabelsesberetningen. Det er store mundfulde, og Karl Ove bruger al sin belæsthed til at kaste lys over de problemstillinger, som hans uomgængelige skriverier afføder. Han søger svar i den klassiske litteratur. Analyserne og de filosofiske studier breder sig og flettes ind i den helt personlige fortælling om ægteskabet med Linda og de 3 små børn.

I perioder lod jeg blot ordene flyde ind i ørerne. I virkeligheden jeg kan slet ikke forstå så vanskelige tekster, men ind i mellem fandt jeg guld. Pludselig kom der en fantastisk analyse af Ernst Jüngers klassiske roman ”I stålstormen”, som er et originalt autentisk værk om 1. verdenskrig. Rejsen ind i Hitlers univers gennem analyser af de vægtigste biografiske værker er også dybt interessant. Knausgaard tegner et nuanceret psykologisk portræt af Hitler, og forsøger at forstå hvorfor og hvordan 2. verdenskrigs ufattelige rædselsregime kunne udvikle sig så ekstremt og føre til mord på 6 millioner jøder.

Timerne med min ven Knausgaard får snart en ende, og i virkeligheden er jeg ret glad for dette særlige envejs-venskab. Hvis jeg sad personligt sammen med manden, ville jeg føle mig meget utryg og hele tiden føle mig gennemanalyseret, vurderet og i sidste ende vejet og fundet for let. Jeg beundrer ham for det store mod han har udvist ved at udgive en så ærlig og ægte biografisk roman. Hvis jeg skal sammenligne læseoplevelsen med andre titler, kunne det være Morten Sabros erindringsroman ”Du som er i himlen” og Beate Grimsruds roman ”En dåre fri”. Morten Sabroe fortæller hudløst ærligt om forholdet til sin på én gang elskede og forhadte mor, og Beate Grimsrud fortæller om et svært liv med skizofreni. Tak til de modige forfattere, som tør bryde grænser.

Flere dagbladsanmeldere har kaldt værket en milepæl i litteraturhistorien. Der vil være et før og et efter Knausgaard, både i litteraturhistorien og også for mig personligt som læser.