En lang sommerlytning er slut. Jeg er overvældet af en stærk, stærk læseoplevelse. Bogen kommer til at husere i min bevidsthed i lang tid fremover. Jeg er rystet og lidt ked af det.

Jeg har dog et par torne, der nager. Jeg synes at Jakob Ejersbo fokuserer vildt meget (alt for meget) på sex. Jeg kan (det er tydeligt for mig, at det er en mand, der har skrevet romanen) ikke forstå, at sex har så meget magt. Jeg kan heller ikke forstå, at alle Ejersbos mennesker er så gennemsyret af egoisme, at næsten ingen (hverken danskere, svenskere eller afrikanere) holder sig tilbage med at snyde, bedrage og manipulere. De stjæler og slår ihjel, og ryger 100.000 cigaretter.

Jeg læste også "Nordkraft", da den udkom - og egentlig er der måske ikke så langt fra Nordkraft til Liberty. Trøstesløsheden, kynismen og den manglende tro på en positiv udvikling er temaer i begge romaner.

Jeg er RYSTET efter endt læsning, men jeg vil ikke sige, at jeg kan li' den. Jeg var også chokeret efter endt læsning af Nordkraft, men den kunne jeg sådan set heller ikke li'. Det må være noget med, at jeg ikke deler Jakob Ejersbos sortsyn. Det er helt sikkert et væsentligt forfatterskab, som vil blive stående LÆÆÆÆNGE, og både Nordkraft og Liberty vil blive læst og genlæst og debatteret mange år frem.

Læs den! og få dig en hjerte- og følelsesryster.