Læseklub på DIT bibliotek? - Historiske romaner

Oprettet: 19.07.2011 - 16:54

Litteratursiden og Danmarks folkebiblioteker har et tæt samarbejde med DR omkring læseklubber. Temaet for efterårets læsning bliver Historiske Romaner, - de bedste udgivelser inden for de sidste 15 år. Måske har DIT lokale bibliotek etableret en fysisk læseklub, som du kan deltage i. På DRs hjemmeside kan du se en liste over de tilmeldte biblioteker.

Hvis du ikke har mulighed for at deltage i en fysisk læseklub på dit lokale bibliotek, har du rig mulighed for at deltage i Litteratursidens virtuelle læseklub. Den første roman, som læseklubberne tager fat på er Martin Jensens debutroman "Frit gennem Jylland" fra 1998. Bogen diskuteres i uge 34, og siden mødes læseklubberne i ugerne 37, 41, 45 og 48. DR har åbnet mulighed for at downloade lydbogen.

Hvis du har generel interesse i at læse historiske romaner, kan du på Litteratursiden finde en mængde litteraturlister, som kan inspirere dig til historisk tema-læsning.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Kaj Hansen

    ons, 20/07/2011 - 08:57

    Det lyder spændende med en læseklub, der skal beskæftige sig med historiske romaner, men det får mig til at komme med en kommentar.

    Den hollanske historiker Johan Huizinga skrev et sted: Enhver tid har den historie, som den vil have. Det skal vi have for øje, når vi læser bøger omhandlende fortiden men skrevne i dag. Bøgerne fortæller mere om vor egen tid end om den tid, der beskrives. Det er som med kalkmalerierne i vore kirker. Billederne forestiller episoder fra den gammeltestamentlige tid eller fra tiden lige efter Jesu fødsel, men hvis man studerer klædedragterne, så viser billederne, hvorledes man gik klædt, da billederne blev malet..

    Den 28 juni kunne man i Kristeligt Dagblad læse om en undersøgelse, der viste at Harald Blåtands vikinger var polske lejesoldater. Unægtelig en anden version, end den Saxo lancerede. Dagen efter var der så en artikel med overskriften: Forkert klimastrategi dræbte Erik den Rødes slægt. Heri konkluderer en biolog ved navn Sofia Ribeira, at vi må lære af fortiden og aldrig ignorere en klimatrussel. Helt i ånd med nutidens optagethed af vejrforandringer. Den 13. juli bringer samme avis så en artikel med overskriften: Kvindernes kamp for den demokratiske kirke, i hvilken man nærmest får indtryk af, at den kristne kirke gennem tiden er båret frem af kvinders tiltag. Igen har man fundet ud af det, som samtiden vil høre.

    For et par år siden spurgte jeg mit barnebarn, hvad de havde lært i historie. Hun svarede, at de havde lært om hekseforfølgelser, et emne der i vor tid er meget oppe, så det kan bevises, at vi har været meget værre end alle dem, vi idag mener er slemme. De havde også lært om Chrietian d. 4. Ham lærte vi om som den store konge, der byggede de fleste af Københavns flotte slotte og bygninger. Mit barnebarn havde lært, at han var en skørtejæger, der var ansvarlig for hekseforfølgelser.

    En af de bøger, der foreslås at man i læseklubben "1700-tallet genfortalt" læser, handler om Struensee Guldberg og Caroline Mathilde. (Livlægens besøg). Dem lærte vi også om i min skoletid, som var omkr. 1950. Dengang lærte vi, at Struensee var en hovmodig tysker, som tilranede sig magten og foragtede al danskhed. Dertil kom, at han besudlede dronningens seng. Heldigvis blev han styrtet af den gode danske mand Guldberg, som bl. a. stod bag loven om Indfødsretten, hvori der stod, at landets børn skal nyde landets brød. Endvidere sørgede han for, at kommandosproget i hæren blev dansk. Prøv så at sammenligne dette med det indtryk man i Per Olov Enquist's bog får af de to herrer. Jeg har især hæftet mig ved beskrivelsen af Guldberg på siderne 266-267. Magen til perfid beskrivelse af en person, som i vor tid gerne skal stå for at være den slemme, skal man lede længe efter. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den hetz, som man i dag fører mod Dansk Folkeparti, og så sammenligne Pia Kjærsgård med Guldberg. Oplysningstiden i 1700-tallet har meget tankegods tilfælles med vor tid, og ind imellem har vi så haft en tid med megen nationalisme og romantik. Og dengang som i dag, så var det jo ikke bare sort og hvidt. Guldberg var faktisk også oplysningsmand og var i sin tid på Sorø Akademi med til at etablere en meget fri undervisning præget af Roussaus tanker.

    Samme dæmonisering af Guldberg så man i den reportagefilm om Struensee, som fjernsynet sendte på DR 2, hvilket selvfølgelig også er helt i takt med tidens ånd. Hvis man derimod læser de historiske beretninger, som er baseret på kilder og fagfolks studier, så ser  man, at Guldberg tilsyneladende slet ikke spiller den store rolle, som P.O.E. har tillagt ham. Jeg henviser her til flg. bøger: Den afmægtige af Ulrik Langen, Caroline Mathilde Magt og Ære af Michael Bregnsbo  samt Til nytte og fornøjelse af Asser Amdisen.I disse bøger omtales Guldberg kun sporadisk i forløbet ind til arrestationen af Struensee. Han  var kun arveprinsens lærer, men kom efter enkedronningens magtovertagelse til at spille en stor rolle.

    Nu har P.O.E. selvfølgelig sin digteriske frihed til at skrive, som han vil, for der er jo tale om fiktion. Problemet er bare, synes jeg, at bogen samtidig, med sine mange faktuelle oplysninger giver indtryk af at være sandheden om den tid, som beskrives.

    Bogen er spændende at læse, om end man ind imellem bliver træt af de evindelige bertninger om liderlighed, men det er berettiget at indvende mod bogen, at de er urimelig tendentiøs til fordel for Struensee, og at Guldberg dæmoniseres i en sådan grad, at det springer i øjnene som et forsøg på at komme frem til bestemte politiske synspunkter i forhold til de aktuelle forhold i Danmark.

    Og så læser jeg minsandten her d. 19 juli på B.T.'s netavis en artikel af Kirsten Erlendson, hvor DR's kulturdirektør Morten Hesseldahl er citeret for at sige: "Det er vigtigt at fortælle historien oven på historien og også turde træffe nogle valg - der måske ikke er historisk korrekte - for at gøre historien mere nærværende"

    Artiklen handler om de kommende nye danske film og tv-serier med historisk indhold, bl. a. filmen om Struensee.

  • Nina Wegner

    ons, 20/07/2011 - 10:34

    Hej Kaj

    Ja, historieskrivning tager altid udgangspunkt i den tid, som teksterne er forfattet i. Det er derfor spændende at lægge den vinkel ind i debatten om de historiske romaner. Tak for din kommentar.