Hypnotiseret af medierne

"Hypnotisøren" er nok den mest medieomtalte roman i disse dage. Aviserne har dobbeltopslag med interviews og flotte billeder af det smukke forfatterpar. Smagsdommerne, aftenshowet - og lur mig om det ikke også har været i morgenTV.

Når en enkelt roman får så megen mediebevågenhed kan jeg med det samme mærke sådan en slags blokeringsmekanisme i maven. Jeg gider simpelthen ikke læse den bog! - helt og aldeles useriøst alene fordi den får så megen opmærksomhed, og fordi jeg føler jeg får proppet den ned i halsen. Alle løber efter bogen, det er næsten ligesom at se en flok små 6-7-årige fodboldbørn, som alle pisker rundt efter den samme bold uden blik for hvad der iøvrigt foregår på banen.

Bibliotekerne får lynhurtigt reserveringskøer så lange som den kinesiske mur. Jeg har haft præcis den samme blokerings-følelse i forhold Dan Brown, og faktisk også i forhold til Stieg Larsson. (indrømmer at have læst 2. og 3. del med stor fornøjelse)

Læs også Pia Juuls blogindlæg - her får du en forfatters syn på og forhold til medierne.

 

Til top