Noget der minder om Tolkien

Oprettet: 28.11.2013 - 13:35

Noget der minder om…

Ringenes Herre

 

Var du som læser også facineret af den kreative og gennemarbejdede verden, som Tolkien konstruerede i arbejdet med Hobitten og Ringenes Herre-trilogien? Som forfatter satte Tolkien et solidt aftryk i genren i forhold til, hvordan fantasy bliver defineret. Han skabte en verden, som han selv definerede som ’High Fantasy’. Hvad der primært kendetegner denne konstruktion, er dens fra bunden skabte enhed – Tolkien har ikke lånt eller hentet noget konkret fra vores velkendte verden, men i stedet ladet sig inspirere til at skabe både egne sprog, racer, historier, skabelsesberetninger og samfundssystemer.

Denne tendens inden for fantasy gør det nemmere for læseren at frasige sig kravet om genkendelighed, for vi ved på forhånd, at det ikke findes i denne form for lukkede fantasy. I og med at der intet virkeligt findes i denne type verden, sætter det store krav til forfatteren om at skrive en ny virkelighed frem. Og den skal være solid, gennemtænkt og ikke mindst troværdig i sit udtryk. Nedenfor har jeg valgt nogle fantasyserier ud, der besidder samme egenskab og karakteristik som Tolkiens Ringenes Herre – nogle af serierne er gamle, nogle er nye, men fælles for dem alle er, at de er læseværdige og kreativt gennemtænkte!

 

Arven af Christopher Paolini

1. Eragon

2. Den ældste

3. Brisingr

4. Arven

Som Ringenes Herre er Arven en serie, der er bygget op fra bunden med både kort over lande, byer og bjergkæder. Paolini har ligeledes skabt både elver-, orker – og dværgesprog fra bunden, samt magiens sprog, som titlen på bog 3 blandt andet er et eksempel på. Hele samtaler og dialoger kan forekomme på disse selskabte sprog, men bagerst i hver bog kan man slå ordet eller sætningen op, så betydningen ikke forbliver uvist. Der er i Arven fokuseret en del på den personlige udvikling hos protagonisten Eragon, så den store, episke historie er det ikke. Til gengæld mener jeg, at serien bliver meget mere identificerbar end Tolkiens nogensinde var, da vi er langt mere nede på det personlige plan end på det miljø- og verdensbeskrivende plan. Sproget flyder, handlingen er spændende og historien flytter sig hele tiden støt fremad, så man keder sig aldrig som læser af disse bøger.

 

Dragonlance af Margret Weis og Tracy Hickmann

Sat i en verden med et enormt gennemarbejdet univers følger vi et hav af forskellige karakterer, alt efter hvilken del af fortællingen man vælger at starte med. Serien strækker sig over 190 bøger, og er så enorm kompleks, at man som ny læser drukner i alle titlerne før man overhovedet får startet. Serien er dog delt op i historiske ’kapitler’, hvor lukkede historier finder sted i disse afgrænsede epoker. Jeg vil derfor primært fremhæve Krønike-kapitlet, der fungerer som selve hovedhistorien, hvortil alle andre kapitler udspringer eller refererer til.

1. De første tegn

2. Drageskygger

3. Dragemørke

4. Dragelansen

5. Dragekrigen

6. Mørkets Dronning

Serien er efterhånden gammel og gennemlæst af flere generationer. Personligt har jeg læst de primære kapitler flere gange – det er en serie, som man kan blive ved med at genlæse og finde nye aspekter i, og fordi den er så kompleks, bliver den aldrig kedelig. Det personlige forhold undlades dog, da fortællingerne primært består af handling og episk progression i den store verdensfortælling. Man kan dog som læser ikke undgå at forelske sig i de mange kreative og slet stereotypiske helteskikkelser, der dukker op i løbet af bøgernes forløb. Da en af de store hovedpersoner dør (forfatterne er ikke bange for at slå deres karakterer ihjel) bevægede det mig så dybt, at jeg brød helt sammen. Du kan se de her karakterer for dig, og de er så tilpas alsidige, at der altid vil være en del af en selv, der vil kunne identificere sig med hver karaktertype. Lige fra den dystre, sarkastiske mager Raistlin til den identitetskriseramte halvelver Tanis.

Det er et univers skabt til opdagelse, og det er tydeligt igennem de mange bøger, at forfatterne selv er de mest nysgerrige.

 

Løvindens Sang af Tamora Pierce

Fortællingen om pigen Alanna og hendes kamp for at blive kriger i stedet for adelsdame, foregår i landet Tortall, der, ligesom Dragonlance, er en verden hvor forfatteren bliver ved med at vende tilbage med nye sidehistorier, nye karakterere og gensyn med gamle kendinger fra tidligere serier. Løvindens Sang er dog den mest primære af serierne, og da hun optræder igennem de andre serier som bi-karakter, giver Løvindens Sang en god basisforståelse for universet, samfundet og de magiske naturlove, der findes i denne verden. I serien findes:

1. Alanna

2. I gudindens hånd

3. Kvinden der rider som en mandag

4. Den springende løvinde

Serien følger som sagt pigen Alanna, der beslutter sig for at bytte plads med sin tvillingebror, og dermed blive oplært til ridder i stedet for fornem dame. Dette fører hende igennem mange prøvelser, især da hendes køn ikke må opdages, men også fordi hun bliver forelsket i kronprinsen. Alanna må derfor lide ikke blot af ulykkelig kærlighed, men også bekæmpe fordomme, frygt og jalousi i sin kamp for at blive accepteret som kvindelig ridder i Tortalls rige. Alanna er en karakter, man kun kan se op til og beundre.Trods sine evner, er hun usikker, sårbar og blot en pige i en stor mandeverden,men alligevel kæmper hun videre for det hun vil, hvilket gør, at Alanna bliver en identificerbar karakter, som alle kan lade sig inspirere af. Andre serier i samme univers, der kan anbefales er De Udødelige, der følger pigen Daine, der besidder vild magi, hvilket gør hende i stand til at kommunikere og helbrede dyr. Her møder vi også Alanna, der i mellemtiden er blevet voksen.

 

A Song of Ice and Fire (Game of Thrones) af George R. R. Martin

Martin har med denne enorme fortælling skabt en verden, hvor persongalleriet, de mange lande og byer samt de mange intriger konstant er i strid med hinanden og sig selv. Vi følger igennem hvert kapitel enkelte personers historie og oplevelser og deres navigering i denne splittede verden. Martin binder på den måde, trods de enorme geografiske afstande der findes i denne verden, historien sammen igennem de mange referencer og historiske begivenheder, der har kastet karaktererne ud i de verdenshjørner, som de befinder sig i. For hver bog introduceres et væld af nye karakterer, og historien udvider sig på den måde støt til konstant at være i organisk progres. Martin er desuden kendt for ikke at være for sart til at slå et par af hovedkaraktererne ihjel, hvilket tilføjer yderligere spænding og usikkerhed (hermed også en del realisme) til historien. I serien er der indtil videre:

1. Kampen om Tronen

2. Kongernes Kamp

3. En Storm af Sværd

4. Kragernes Rige

5. En Dans med Drager

6. Winds of Winter (endnu ikke udkommet)

Martin sætter med sin skrivestil et helt unikt præg på fantasygenren ved sin karakter-baserede fortællervinkel, der på den måde altid er personlig nærværende ved den pågældende karakter. På den måde gives et nuanceret billede af hver karakter, således at de traditionelle ’onde’ bliver skildret i en gråtone, hvor deres handlinger og tanker retfærdiggøres igennem deres personlige syn på verden. Selve plottet er snirklet og komplekst, og der findes hundredevis af teorier om, hvordan de mange løse ender og små ledetråde kunne bindes sammen, men den overordnede historie handler om fire store slægtsfamiliers kamp om magt, ære og retfærdighed. Den primære familie vi som læsere følger er familien Stark, en familie der vægter sammenhold, ære og retfærdighed, hvilket er årsag til henrettelse, splittelse, udnyttelse og fortvivlelse i familien. Stark-slægten må lære at overleve i nye miljøer og politiske forhold, der er langt fra det strenge, kolde nord de er opvokset i. Selvom serien er forholdsvis ny i Danmark, blev første bind udgivet allerede i 1996. HBO har desuden filmet de to første bøger som serie, hvor tredje sæson er på vej.

 

Historien om Mira af Josefine Ottesen

Pigen Mira kommer fra en rig familie, men bliver fra den ene dag til den anden pludselig jaget og forfulgt pga. sin herkomst. Mira må opgive sin identitet, skjule sig og kæmpe mod onde magter, der vil forsøge at udrydde hende og hendes folk for altid. Serien består af

1. Dæmonernes hvisken

2. Dronningens tåre

3. Krystalhjertet

Serien behandler emner såsom minoritetskonflikter, identitet samt ikke mindst viljen og troen på overlevelse og livet. Bøgerne er mørke, barske og lægger ikke skjul på den forfølgelse og elendighed, som dæmonernes hvisken har forsaget i det land, Mira bor i. Som læser sidder man gang på gang og tænker; nu kan det da ikke blive værre – men det kan det. Josefine Ottesen er bestemt ikke en forfatter, der er bange for at gå til sine hovedpersoner, og gøre deres liv og færden så besværligt og hårdt som overhovedet mulig. Dette synes jeg personligt giver bøgerne en enorm styrke og kvalitet, og  de kan læses af såvel voksne som unge.

 

Den hvide præstinde af Trudy Canavan

Hvad skal der til, i en verden med fred, alliancer og vise rådgivere, for at skabe splid og kaos? Auraya kommer fra en lille landsby og bliver i prologen optaget som præstinde – og senere udnævnt som en af De Hvide, de mest magtfulde præster og præstinder i hele riget. Auraya bliver stille og rolig introduceret for og oplært i de mange politiske forhold og alliancer, som hendes land har indgået, samt lærer hvordan hun skal opføre og fremføre sig. Og ikke mindst er der hendes forhold til de fem guder, der har givet De Hvide udødelighed og særligt stærke magiske evner. I serien, som oprindelig hedder 'Age of the Five', findes der på dansk seks bind.

1. Auraya

2. Siyee-alliancen

3. Drømmevæveren

4. Gudernes tjener

5. Den hvide død

6. De sidste Vilde

Selvom Auraya elsker og ærer de guder, hun tjener, er hun som person selvstændig og intelligent. Hun har, på grund af sin herkomst, et meget anderledes syn på de politiske forhold som De Hvide ellers har fornægtet før i tiden. Særligt er Aurayas forhold til Drømmevæverne, et folk bestående af healere og helbredere, der aldrig griber til våben, radikalt anderledes. Drømmevæverne er neutrale og helbreder både venner og fjender. Til trods for dette, er de en trussel, da de nægter at anerkende guderne som guder, og dermed en modstand for det, De Hvide står for. Så hvad kan skabe splid og kaos? Bøgerne behandler emner som minoriteter, selvstændighed, viljestyrke, ensomhed og ikke mindst det store spørgsmål om, hvilke guder der er ægte, og hvilke  der er selvproklamerede. Hvem har ret? Og har man ret til at tro på det, man selv vil? Svaret er religion!

 

Elverfolket af Richard og Wendy Pini

Elverfolket er en grafic novel, der strækker sig over flere hundrede bind, og er den længste selvstændige grafic novel til dato. Serien startede i 70’erne og er siden eksploderet i en masse sidehistorier, forhistorier, fremtidshistorier m.m. Den primære fortælling er dog centreret omkring Ulverytterne, hvor vi følger elverhøvdingen Ilder og hans søgen efter et sted, hvor hans stamme kan leve fri fra menneskene. Historien foregår i et parallelt univers med to måner, og er således et lukket fantasyværk med velkendte træk fra vores egen verden. De første 10 bind i serien er:

1. Ulverytterne

2. Sorgs Ende

3. Rivalerne

4. Ulvesangen

5. Den sidste prøve

6. Jagten på det nye land

7. Drømmebær-historier

8. Tegnmagerskens hænder

9. Ledestenen

10 Den forbudte skov

Ulverytternes rejse er lang og hård, og selvom de finder andre elverstammer, stopper Ilder aldrig sin søgen efter at finde et sted, hvor der er fred, frihed og frem for alt frit for mennesker. Siden elverne praktisk taget er udødelige, er det interessant at se hvordan deres liv forløber forholdsvis upåvirket af tiden, imens menneskene igennem de mange bind, konstant udvikler sig op igennem bronzealderen, jernalderen og til sidst industrialderen.

Elverfolket er utrolig smukt illustreret, og historien er fængslende, medrivende og ikke til at slippe igen. Som fantasyserie fokuserer den, ligesom i Historien om Mira, på problematikken ved at være en jaget minoritet, samt behovet for at vide, hvad et hjem er. Eftersom historien griber så vidt omkring sig, bliver Elverfolket mere en episk, næsten historisk fortælling end et egentligt ’eventyr’. Hvert bind behandler et nyt aspekt i Ulverytternes lille kollektiv, hver elver har sit problem og sine drømme, og det ultimative budskab igennem serien er, at står man sammen, så er man stærkere, og følger man ikke med tiden, risikerer man at gro fast i fortiden og aldrig udvikle sig.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Anne-Lise

    ons, 04/12/2013 - 15:05

    Fin liste! Jeg ville tilføje Patrick Rothfus' Kongedræberkrønnike og (tør man sige det) Science-fiction-klassikeren Klit af Frank Herbert, som, trods det at den foregår på en fremmed planet, er præcis lige så gennemført og med lige så interessante personer (og en lige så storslået handling) som Ringenes Herre. :)