Kritiske beslutninger af George Bush

Oprettet: 07.09.2017 - 11:02

Kritiske beslutninger er George W Bushs egen beskrivelse af sin præsidentperiode fra 2001-2009 startende med en hurtig indtroduktion til livet inden.

George W Bush er opvokset i Texas hvor faren George Bush sr flyttede til for at starte i oliebranchen i slutningen af 1940´erne. Så jr er i modsætning til sine forældre barn af Texas olieverden og ikke østkystens etablissement. 

Efter endt uddannelse på Harvard tager jr tilbage for at gå ind i oliebranchen i Midlands i Texas nogenlunde samtidig med at faren er direktør for CIA og amerikanske ambassadør i Kina. 

I slutningen af 1970´erne forsøger jr sig for første gang at stille op som folkevalgt, da han forsøger at blive valgt som en af Texas repræsentanter til Repræsentaternes Hus. Forsøger lykkedes dog ikke og han trækker sig fra politik for at hellige sig forretningsverdenen igen. 

Da faren bliver valgt præsident i 1988 er jr meget indenover kampagnen og begynder at få smag for politik igen. Efter farens nederlag til Bill Clinton i 1992 føler han har ryggen fri og bliver et par år senere guvernør for Texas.

Da Clinton går af i 2000 stiller jr op som republikansk præsidentkandidat imod Clintons vicepræsident Al Gore. Efter en næsten farce-agtig juridisk afgørelse omkring stemmerne i Florida ender jr som landets 43. præsident og tiltræder i 2001. 

Efter at have læst bogen har jeg fundet ud af at jeg deler mange politiske sympatier med George W Bush. Hans tanker om lave skatter, frihandel, struktureringen af den offentlig sektor og andre ting deler jeg. Desværre må vi nok konstatere at det ikke kommer til at blive den historiske dom over hans præsidentskab. Her er det mere krigene i Afghanistan og Irak, finanskrisen og håndterering af stormen Katrina der står i centrum.

Hvorfor er det så? Først og fremmest tror jeg han har omgivet sig med de forkerte rådgivere og han mangler intellektuel nysgerrig for at kunne udfordre andres og sit eget verdensbillede.

Han har også været meget påvirket af voldsomme begivenheder i sin præsidenttid som ikke alle har været selvforskyldt. En IT-bobel der sprænger nærmest samtidig med hans tiltræden, 9. september, krigene i Afghanistan og Irak, stormen Katrina og finanskrisen. 

Krigene og finanskrisen har han selv et ansvar for, men ikke alene. Finanskrisen blev bygget op i henad 20 år, men det hjalp næppe med de store offentlig underskud og det store lån af penge fra både private og det offentlige i 2000´erne. 

Alt i alt en spændende bog hvor jeg dog kunne tænke mig at han gik mere i dybden med tingene, men det kendetegner måske i virkeligheden George W Bushs præsidenttid.