Børshaj af Lars Tvede

Oprettet: 14.07.2017 - 15:18

Børshaj er Lars Tvedes selvbiografiske bog fra 2010 der starter med en kort introduktion om hvordan han en kort overgang var god for en milliard kroner da hans virksomhed The Fantastic Corporation var over 30 milliarder værd i de første måneder af nuværende årtusind. Senere faldt værdien dog kraftigt igen.

Vi bliver kort introduceres til hans ungdom med blandt andet en større tur til Sydamerika med tre gode venner, og skynder os derfra videre til uddannelser som både mejeriingeniør og civiløkonom. Og et køb af en spansk hacienda som 19-20 årig.

Efter endt uddannelser startede Lars som analytiker i Landbrugsrådet, men røg efter 2 år videre til Mejeriselskabet Danmark hvor indtoget på de finansielle markeder for alvor starter. 

Efter kort tids ansættelse starter Lars i virksomhedens valutaenhed, som blandt andet står for håndtere valutaeksponeringen.  Det er også i denne periode han for alvor starter med at handle for egne midler, især obligationer og valuta. 

Sidenhen følger ansættelse hos både Klaus Riskær og MSC Gruppen som dengang var en stor spiller indenfor dansk aktiehandel. 

Efter den økonomiske krise i slutningen af 1980´erne og starten af 1990´erne kniber det med jobs i den finansielle sektor, så der bliver skrevet forskellige bøger, og i midten af 1990´erne rykker Lars med kone til Schweiz for at være med til at starte førnævnte The Fantastic Corporation.

Da virksomheden siden bliver børsnoteret og Lars i store træk foretager en exit, begynder han sit private investeringsselskab Beluga, som siden får den oprindelige kapital på 100.000 kroner til at vokse til hundrede af millioner kroner. Blandt andet via højt gearede investeringer i tyrkisk og argentinsk valuta og russiske aktier.

Alt i alt en meget inspirerende bog som alle med en iværksætter eller/og investor i maven bør læses.