Årsopgørelse: Litterærlig selvangivelse for 2012

Oprettet: 30.12.2012 - 16:38

En af Litteratursidens brugerambassadører gør statistisk status for årets læsning i sin litterærlige årsopgørelse.

"Once agaaaain!", som jeg af en eller anden grund kan huske Leonard Sachs råbe i TV-underholdingsprgammerne i music hall stil "De gode gamle dage" fra Leeds City Varieties nede i 70'erne. Once again er det tid for årets statistisk litterærlige årsopgørelse!

I 2012 kan min læsning opgøres til 38.480 sider fordelt på 119 bøger. Antallet af bøger er faldet en smule fra 124, mens sidetallet pr bog er steget fra et gennemsnit på 273 sidste år til 323 i 2112 . Mine bøger er altså blevet tykkere. Og det er jeg heldigvis også...

Af disse bøger var 35 oprindeligt danske, 24 amerikanske, 11 britiske, 9 svenske, 9 tyske, 6 norske, 4 franske, 3 islandske, 3 sydafrikanske, 3 kinesiske - og skal vi nøjes med at sige "med videre". Af genrer var der 83 romaner, 7 grafiske romaner, 7 faglitterære bøger, 5 biografier, 3 novellesamlinger og nogle, hvor jeg ikke har fået sat genrebetegnelse på - sikkert romaner. Af romanerne var de 22 krimier. 33 af bøgerne var skrevet af kvinder, 84 af mænd mens 2 var skrevet af både/og. En smule fremgang på kvindefronten i år. 39 af bøgerne var oprindeligt skrevet i 2012, 16 i 2011, 13 i 2010. Desuden 25 i årene 2000-2009 og 26 før år 2000. Gennemsnitligt set blev bøgerne bedømt af mig til 3,45 stjerner ud af 5. Temmelig pænt gennemsnit, men de er jo også valgt til at blive læst, fordi jeg forventede de skulle være gode... 2012's ti største læseoplevelser (i vilkårlig rækkefølge):

Men også Nicole Krauss' Det store hus, Patti Smiths Just Kids og ikke mindst John Irvings I en person kunne sagtens have været på listen...

2012's  suverænt værste læseoplevelse (i absolut prioriteret rækkefølge):
Og så tak til alle jer der har læst med på på mine indlæg her på Litteratursiden og på min egen blog Bogbrokken og måske endda kommenteret mine indlæg i 2012 - og ikke mindst tak til jer bloggere som jeg har læst og fået inspiration fra på nettet. 
Godt nytår!!!

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Lobbek

    ons, 02/01/2013 - 22:38

    Skøn oplevelse at komme her.

    Lidt misundelig på den ihærdige statistiske indsats :-)

    Her når jeg jo kun at få skrevet titler og forfattere op, hvornår bogen er blevet læst og først for nyligt er jeg begyndt at tildele stjerner. Der er langt igen.....

    Men med et skridt af gangen kan det vel lade sig gøre at komme efter dette skønne nørderi.

    godt nytår og hurra for flere skønne bøger det kommende år.

     

     

     

  • Michael Linde Larsen

    ons, 02/01/2013 - 11:36

    Imponerende!!
    Jeg er dybt fasineret af din evne til at læse så meget, Michael. Men også til at skrive om alle alle dine gode læseoplevelser. Jeg er i hvert fald en af dem som læser med:-)

    PS. Hvis jeg havde lavet en tilsvarende opgørelse for mig selv, ville den fuldstændig blegne i en sammenligning.