Odense Lyrikfestival (5.-7. marts), Krimimessen i Horsens (10.-11. april), København Internationale Poesifestival, LiteraturHaus (22.-24. april), Christianshavns Bogfestival (23.-26. april), Vild med Ord i Århus (23.-26. april), Københavns Internationale Litteraturfestival Cph:litt (5.-8. maj), Store Bogdag på Hald Hovedgaard ved Viborg (7. august), Louisiana Literature (18.-21. august), WorldWideWords på herregården Rønnebæksholm ved Næstved (27.-29. august), Verdenslitteratur på Møn (28.–29. august), International Forfatterscene i Den Sorte Diamant (1. september), Aabenraa Litteraturfestival (Litteratur på Slottet) (3.-5. september), Trekantområdets Litteraturfestival (3.-10. oktober), Torup Bogbys Bogfestival (16. oktober), Skagen Litteraturfestival (oktober - uge 42), København læser (5.-11. november), BogForum i København (12.–14. november), International Forfatterscene i Den Sorte Diamant (24. november). (Se hele indlægget på: http://www.litteratursiden.dk/node/87867)
Det er en ret imponerende liste af festivaler. Og ikke ganske ufantastisk at så mange danskere får mulighed for at opleve så mange forfattere på så mange lokaliteter. Godt. Men - hvis jeg altså kan tillade mig at komme med et men til noget, der er så helt igennem cool - ligger denne blomstrende interesse for litteraturfestivaler ikke i fin og skønsom samklang med den dyrkelse af forfatterpersonen, som litteraturen det sidste tiår med dens dyrkelse af spillet mellem det biografiske og det fiktive har været med tilm at opelske? Forfattere, læsere og de litterære entusiaster, der stabler arrangementer på benene, går yndigt hånd i hånd i denne dyrkelse af forfatterpersonen. Men er det egentlig noget problem?
Det rejser nogle spændende spørgsmål om, hvorvidt man kan tillade sig at markedsføre en bog på en fiktion: Er det ok, at en forfatter angiver at have deltaget i 2. verdenskrig, hvis det viser sig ikke at være sandt? Eller at have været trækkerdreng, når han i virkeligheden har en pæn middelklassebaggrund? Eller at have mistet begge forældre og have boet på børnehjem, når begge forældre viser sig stadig at være i live? Kan man tillade sig det? Og gør det nogen forskel for, hvordan vi læser bøgerne?
Det er spændende spørgsmål, men faktisk kan man godt gå hen og blive lidt træt af al den snak om forfatteren, der blev mere interessant end sine bøger. Når jeg derfor bevæger mig ud i litteraturlivet næste gang (og det bliver slet ikke en litteraturfestival, men slet og ret en festuge, Århus Festuge) vil jeg glemme alt om forfattere og i stedet forsøge at opleve den litteratur, der bare sker her og nu mellem mennesker.
Jeg vil ned og se poesi-grafitti-væggen, og jeg vil sætte mit eget lille litterære spor midt blandt alle andres. Jeg vil tage til BliXen Storyteller Farm, hvor publikum selv leverer historierne. Og så vil jeg bare luske rundt og lytte til mennesker på gaden og se, om der ikke dér skulle gemme sig spor af smuk poesi: gratis, tilgængeligt for alle op helt uden hype og dikkedarer.
smag på bøgerne – en bid om dagen
Hej Nina,
Tak for din kommentar. Og ja, det er sjovt med Beck-Nielsen, eller Beckwerk, eller hvad han nu end hedder, som har fået mere opmærksomhed end de fleste forfatterspirer tør drømme om, og så er der alligevel ingen, der læser hans bøger. Er det en af farerne, når forfatteren selv sætter fokus på alt det uden om bøgerne, at så glemmer man bøgerne midt i al iscenesættelsen?
Der er kommet en parallel indvendning (fra en arrangør af en litteraturfestival) på min personlige blog: http://metteoest.blogspot.com/2010/08/der-hvor-litteraturen-er.html
Jeg er ikke ude på at afskaffe festivalerne, endnu mindre at tilskrive dem al skyld for den dyrkelse af forfatterpersonen, som jeg synes nogle gange tager overhånd. Devsærre ved jeg ikke, om det er lige så god markedsføring at stille sig op på en litteraturfestival og være genert, som det er at være en god entertainer. Flere forfattere beklager sig over den stigende tendens til branding, fx også Pia Juul her på sitet: http://www.litteratursiden.dk/node/83009
Mit sigte med indlægget er i øvrigt at vise, hvad det er, mit hjerte pt. brænder for: interaktion, improvisation, poesien i nuet, det kollektive osv.
Men når det så er sagt, så lad os endelig få og nyde en masse litteraturfestivaler og litterærer arrangementer. Jeg er selv på ved ud i litteraturen i Århus Festuge...
Det er i sandhed et par dilemmaer, du sætter op. Sandhed / løgn - litteratur / forfatter - fakta / fiktion - og så den der pokkers selviscenesættelse. Kan du huske "Clausbeck-nielsen.net -Selvmordsaktionen" - han fik da sørme solgt nogle ekstra bøger på den konto. Det kan han takke DR for, fordi de udvalgte den titel til læsekredsene. Nu står eksemplarerne rundt i alle landets biblioteker og varmer hylder, for de bliver aldrig lånt ud.
Men Litteraturfestivalerne er ikke kun for de selv-iscenesættende forfattere. Hele formidlerbranchen deltager jo også, og du ser biblioteker, Litteratursiden og journalister begejstret formidle glæden ved litteratur og læsning - altså med FOKUS på litteraturen og indholdet. Når min kollega og jeg stiller os op på Bogmessen og fortæller og anbefaler bøger, så har også de mere sky forfattere en chance for at få fremhævet deres værker.