For en fuldblodet feminist handler al skønlitteratur om køn. Men nogle læseoplevelser har især rystet min måde at tænke køn på. Her er en håndfuld af dem:

Virginia Woolf, Orlando (1928): Måske ikke Woolfs mest berømte værk, men en af hendes mest intense undersøgelser af køn. Orlando skildrer opfattelsen af maskulinitet i Europa gennem 400 år, men det største læsechok for mig var, at Woolf vælger at lade sin hovedpersonen Orlando vågne en morgen med et nyt køn.

Suzanne Brøgger, Creme fraiche (1978): Et aktivt handlende og selviscenesættende kvindeligt subjekts udforskning af sin krop og seksualitet. Romanen har provokeret mange, bl.a. fordi den balancerer på kanten mellem selvbiografi og fiktion.

Gerd Brantenberg, Egalias døtre (1977): I Egalias døtre er alt vendt på hovedet, og kvinderne voldtager mændene, som går hjemme med forklæder på og passer børnene. Selv sproget er forsøgt vendt på hovedet, så det vender de magtstrukturer på hovedet, som Brantenberg så i sin samtid.

Shelley Jackson, Patchwork Girl (1995): Shelley Jackson udforsker gennem den elektroniske tekst en mere moderne problematisering af køn og identitet. Patchwork girl oplever sin krop som adskilte dele, der sammensyes af fortællingen.

Jeanette Winterson, Der er andre frugter end appelsiner (1985): Om en ung pige, der vokser op i et religiøst samfund, og som udsættes for excorcisme, da hun udviser lesbiske tendenser.

Du kan læse mere bl.a. om, hvorfor jeg mener, det er uncool at være ironisk på:

http://metteoest.blogspot.com/